Skilsmisse — Østen nærmer sig Vesten

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I JAPAN

„NU vil jeg også gerne være fri for mit arbejde.“ Disse ord kom som et chok for en netop pensioneret administrerende direktør for et stort japansk handelsfirma. De betød at hans kone ikke længere ønskede at være hans ægtefælle og husholderske. Hele landet har oplevet en kraftig stigning i antallet af skilsmisser der omfatter overraskende mange midaldrende og ældre mennesker. I de sidste 20 år er antallet af skilsmisser blandt folk i halvtredserne og tresserne tredoblet. At opgive ægteskabet synes at være deres sidste chance for at opnå et lykkeligere liv.

I den anden ende af aldersskalaen bliver unge par trætte af hinanden allerede under bryllupsrejsen og beslutter sig for en Narita rikon (Naritaskilsmisse). Narita er Tokyos internationale lufthavn, og udtrykket sigter til at nygifte siger farvel til hinanden og deres ægteskab når de kommer tilbage til Narita. Faktisk søger 1 ud af 4 eller 5 par i Japan skilsmisse. De betragter skilsmisse som en dør til et lykkeligere liv.

Selv i Hongkong, hvor de gamle kinesiske værdinormer stadig er rodfæstede, mere end fordobledes skilsmissetallet i de seks år fra 1981 til 1987. I Singapore steg antallet af skilsmisser blandt muslimer såvel som ikkemuslimer med næsten 70 procent mellem 1980 og 1988.

Kvinders synspunkter er længe blevet trådt under fode i Østen. Førhen kunne en japansk mand for eksempel lade sig skille fra sin hustru blot ved at skrive en kort erklæring på tre og en halv linje hvori han bekræftede skilsmissen, og derefter overrække papiret til sin hustru. Derimod var det ikke nemt for hustruen at få skilsmisse. Det eneste hun kunne gøre var at flygte til et tempel som ydede asyl til bortløbne kvinder. Da kvinderne ikke selv kunne tjene til livets opretholdelse måtte de udholde kærlighedsløse ægteskaber og deres ægtefællers affærer med andre kvinder.

I dag forsømmer mange mænd deres familie fordi deres arbejde kræver dem helt og fuldt. Besat af arbejdsnarkomani ignorerer manden sin hustrus følelsesmæssige behov og betragter hende som en ulønnet tjenestepige der laver mad, gør rent og vasker for ham.

Påvirkningen fra Vesten er imidlertid ved at forandre østerlandske kvinders syn på ægteskab og familieliv. „Kvindefrigørelse er den største indirekte enkeltårsag til det stigende skilsmissetal i Asien,“ skriver Asia Magazine. Anthony Yeo, der er chef for Singapores Rådgivnings- og Omsorgscenter, siger: „Kvinder holder i dag mere på deres ret og er mere bevidste om deres eget værd. De er ikke længere villige til stiltiende at finde sig i hvad som helst. Vore dages kvinder har flere muligheder og finder sig ikke i at blive nedvurderet og mishandlet af manden. Skilsmisse er en reel mulighed for dem der ikke kan finde lykke i ægteskabet, især fordi det ikke længere er forbundet med samme skam som for 25 år siden.“

Også i vestlige lande er der sket en gennemgribende forandring i det sidste kvarte århundrede. Samuel H. Preston har kaldt forandringen for „jordskælvet som har rystet den amerikanske familie i de sidste 20 år“. I 1985 levede næsten en fjerdedel af alle børn under 18 år i eneforsørgerhjem, som oftest på grund af skilsmisse. Ifølge en prognose vil 60 procent af alle børn født i 1984 leve i en eneforsørgerfamilie før de er fyldt 18 år.

Kan man nu hvor den ægteskabelige institution er undergravet, sige at skilsmisse er døren til et lykkeligere liv? Lad os finde svaret ved først at undersøge hvad der får folk til at betragte skilsmisse som et universalmiddel mod familieproblemer.

[Ramme på side 4]

Når ægtefæller lever hver sit liv

TIL det høje skilsmissetal skal lægges mange „skjulte“ skilsmisser. I Japan, hvor mange kvinder er økonomisk afhængige af deres mænd og traditionelt domineres af manden, er mange tvunget til at bo under samme tag selv om de i realiteten lever som var de fraskilte. I en sådan situation er hustruer tilbøjelige til at bruge al deres energi på børneopdragelsen. Disse mødre er ofte overbeskyttende, og gør det svært for børnene senere at stå på egne ben.

Når sønner af sådanne mødre som voksne gifter sig, bliver mange af dem derfor følelsesmæssigt kolde. De kærtegner aldrig deres kone, selv ikke efter adskillige års ægteskab. De lider af et moderkompleks og bliver ofte gift fordi deres mødre vil det. Ifølge Asahi Evening News siger dr. Yasushi Narabayashi, der er specialist i ægteskabsrådgivning, at problemet er vokset i de sidste ti år og at titusinder af mænd er bange for at søge rådgivning fordi de er skamfulde.

Ægteskabet — hvorfor mange opgiver det

OM SKILSMISSER i Hongkong, hvor Østens og Vestens kultur lever side om side, skriver bladet Asia Magazine: „Manglende kommunikation, utroskab, seksuelle problemer og uoverensstemmelser er sædvanligvis de væsentligste årsager til ægteskabelige konflikter hos både kinesiske og vestlige ægtepar.“ Det er den samme historie overalt i verden.

Karrieremennesker ofrer villigt deres familier til fordel for jobbet. De lukker af for kommunikationen i familien. Udkørt efter en hård dags arbejde begraver manden næsen i avisen. Junichi og hans hustru har drevet tre restauranter og arbejdet fra otte morgen til ti aften på forskellige arbejdspladser. „Der var helt bogstaveligt ingen kommunikation mellem os som ægtefæller,“ indrømmer Junichi. Denne mangel på kommunikation førte til alvorlige ægteskabelige konflikter.

En anden faktor som har ført til ægteskabers kuldsejling er folks syn på ægteskabelige sidespring. Sex uden for ægteskabet er nu så almindeligt at 20 procent af alle mænd og 8 procent af alle kvinder i et rundspørge indrømmede at have haft seksuelle forhold uden for ægteskabet i løbet af det sidste år. Det er ikke usædvanligt at karrierekvinder i Japan har forhold til andre end deres mænd. De går fra den ene mand til den anden og tænker måske: „Hvis min mand får nys om det, kan jeg bare lade mig skille fra ham.“ Det moderne samfund lukker øjnene for hvad der foregår.

Samtidig fostrer samfundet en jeg-først-holdning, så både mand og hustru bliver selvoptagne, hvilket fører til uoverensstemmelser, en anden årsag til skilsmisse. „Vi kunne være blevet separeret når som helst,“ siger Kiyoko. „Da vi var blevet gift sagde min mand at jeg skulle være som en robot og bare gøre hvad jeg fik besked på. Så længe alt gik godt for ham, var det ikke det store problem, men når han kom ud for modgang, ville han ikke indrømme sine fejl og gav altid andre skylden. Jeg var heller ikke for god, eftersom jeg var lidt af en rebel. Jeg fandt det meget vanskeligt at adlyde min mand når han var urimelig.“

Andre årsager til skilsmisse er vold, alkoholisme, dårlig økonomi, problemer med svigerfamilien og psykisk vold.

Hvad er årsagen til miseren?

Der kan være mange årsager til skilsmisse, men der er nogle træk som går igen på verdensplan. I Østen giver man det vestlige samfund skylden for disse onder, men man må huske at accept af skilsmisse er et relativt nyt fænomen i Vesten. Faktisk er skilsmissetallet på blot få årtier fordoblet i Danmark, tredoblet i De Forenede Stater og firdoblet i Storbritannien. Andrew J. Cherlin fra The Urban Institute (et amerikansk socialforskningsinstitut) indrømmer at man ikke til fulde kender årsagerne til stigningen i skilsmissetallet, men mener at „kvindens større økonomiske uafhængighed“ samt „samfundsmæssige holdningsændringer“ spiller en væsentlig rolle.

I de industrialiserede lande er det ikke længere usædvanligt at gifte kvinder er udearbejdende. Mændene har imidlertid været meget langsomme til at påtage sig en større arbejdsbyrde i hjemmet. Det er ikke mærkeligt at nogle kvinder kommer med et hjertesuk: „Det alle udearbejdende kvinder har allermest brug for er en husmoder!“

Mens nogle kvinder slider og slæber med at vaske, gøre rent, lave mad og passe børnene, bruger „mange amerikanske mænd tiden til at ’drive den af’,“ siger bogen The Changing American Family and Public Policy. Og ifølge antropologer er det et almindeligt fænomen overalt på kloden. I Japan er det ikke ualmindeligt at mænd plejer selskabelighed efter arbejdstid. De hævder at det er en forudsætning for at de kan komme godt ud af det med andre på arbejdspladsen. De glemmer bare de menneskelige relationer derhjemme. De mener at eftersom det er dem der tjener pengene burde hustruen og børnene ikke beklage sig. Nu hvor flere kvinder arbejder klinger dette argument imidlertid noget hult.

En anden vigtig årsag til ægteskabskrisen er de „samfundsmæssige holdningsændringer“, eller som Journal of Marriage and the Family udtrykker det: „Forestillingen om ægteskabet som varigt er blegnet.“ For 90’ernes brude og brudgomme har det traditionelle løfte om troskab „til døden jer skiller“ ikke længere nogen mening. De er på stadig udkig efter en bedre partner. Hvis det er sådan nygifte betragter deres ægteskab, hvor stærkt vil det da være?

Disse sociale omvæltninger kommer ikke bag på bibellæsere. Den inspirerede Bibel viser at vi siden 1914 har levet i „de sidste dage“, det vil sige i „kritiske tider som er vanskelige at klare“. Folk er „egenkærlige, . . . utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige“. (2 Timoteus 3:1-3) For ægtefolk som holder mere af sig selv end af deres ægtefælle, som er utro mod hinanden og som hele tiden farer i totterne på hinanden, er skilsmisse den eneste vej ud af de ægteskabelige problemer.

En dør til et lykkeligere liv?

Skilsmisse har i de fleste tilfælde vist sig ikke at være en dør til lykke.a „Skilsmissen er bedragerisk,“ siger Judith Wallerstein, som forsker i mentalhygiejne og som i 15 år har fulgt 60 fraskilte par. „Juridisk set er det en engangsforeteelse, men psykisk set udløser den en kædereaktion — som i nogle tilfælde aldrig slutter — af begivenheder, omskiftelser og kortvarige forhold som bliver en livsrutine.“ Hendes undersøgelser har vist at en fjerdedel af kvinderne og en femtedel af mændene endnu ikke havde fået hold på deres tilværelse ti år efter skilsmissen.

Særlig børnene er sårbare i forbindelse med skilsmisse. Wallerstein fandt at for næsten alle implicerede børn fik skilsmissen „voldsomme og helt uventede følger“. Nogle børn som benægter at nære negative følelser på grund af deres forældres skilsmisse, opdager måske senere at sådanne følelser kommer op til overfladen når de selv skal finde en ægtefælle.

Hermed være ikke sagt at ingen der har været igennem en skilsmisse finder lykken. Nogle gør. Dem det lykkes for, gør det ofte på ruinerne af deres gamle personlighed. Når man for eksempel først er kommet sig over chokket efter skilsmissen og den efterfølgende sorg og tvivl om ens selvværd, kan den uskyldige ægtefælle komme styrket og mere vital og helstøbt ud af ildprøven.

En kvinde hvis mand forlod hende fordi han havde fundet en anden, forklarer at når sorgen og vreden er begyndt at fortage sig „opdager man at man er anderledes indvendig. Ens følelser har ændret sig. Man vil aldrig mere være den man var før.“ Hun har følgende råd: „Tag dig tid til at lære dig selv at kende igen. I ægteskabet indretter ægtefæller sig normalt efter hinanden, men efter skilsmissen bør man tage sig tid til at finde ud af hvad man selv kan lide og ikke lide. Hvis man begraver sine følelser, begraver man dem levende. En dag vil de vende tilbage, og man må se dem i øjnene. Man kan lige så godt gøre noget ved dem og bearbejde dem.“

Fordi folk bliver stadig mere klar over hvilke problemer en skilsmisse afstedkommer er det blevet mindre attraktivt at vælge denne løsning. Tidsskriftet Time oplyser at et voksende mindretal af rådgivere nu giver kriseramte par denne opfordring: „Bliv sammen.“ David Elkind fra Tufts University skriver: „At komme ud for en skilsmisse kan sammenlignes med at brække sit ben på en skitur: Uanset hvor mange andre der brækker deres ben, er det ikke mindre smertefuldt når man selv gør det.“

Skilsmissen er ikke en nem vej ud af ægteskabelige problemer. Er der da nogen bedre måde at løse ægteskabelige uoverensstemmelser på?

[Fodnote]

[Illustration på side 7]

Ofte har ægtepar svært ved at kommunikere

Hvordan man får et lykkeligere ægteskab

Hvad kan få ægteskabet til at fungere?

Hvis vejledning kan bringe lykke i ægteskabet?

Hvordan kan kommunikationsproblemer overvindes?

PÅVIRKET af de bøger de læste om kvindens frigørelse flyttede Yasuhiro og hans veninde Kayoko sammen, idet de tænkte at de bare kunne gå hver til sit når de ønskede det. Først da Kayoko blev gravid legaliserede de deres forhold. Yasuhiro var imidlertid fortsat i tvivl om hvorvidt han ønskede at være bundet af ægteskabets bånd. Da der kom økonomiske problemer og de følte at de ikke længere passede sammen, kunne intet forhindre at de blev skilt.

Nogen tid efter skilsmissen begyndte både Yasuhiro og Kayoko, uden at den anden vidste det, at studere Bibelen med Jehovas vidner. Efter et stykke tid fandt de ud af at de begge studerede og iagttog de forandringer de hver især gjorde ved at efterleve Bibelens principper. De besluttede at gifte sig igen. Nu, hvor de har Guds syn på ægteskabet, er de villige til at bringe ofre for at løse deres problemer.

Hvad gjorde deres andet ægteskab lykkeligt? Deres respekt for ægteskabets Indstifter. (1 Mosebog 2:18-24) Den vejledning den mest erfarne ægteskabsrådgiver, Jehova Gud, giver, er den nøgle der åbner døren til lykke i ægteskabet.

Nøglen til lykke i ægteskabet

Ægteskabelige problemer kan løses og ægteskaber reddes hvis begge ægtefæller efterlever Jesu Kristi ord: „’Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.’ Dette er det største og første bud. Det andet, der ligner det, er dette: ’Du skal elske din næste som dig selv.’“ (Mattæus 22:37-39) Her er nøglen til ægteskabelig lykke. Både mand og hustru bør elske Jehova mere end de elsker sig selv eller hinanden. Dette forhold er som en tretvundet snor. „Hvis en eller anden kan overmande den enlige, vil to kunne holde stand imod ham. Ja, en tretvundet snor rives ikke hurtigt over.“ — Prædikeren 4:12.

Eftersom kærlighed til Gud vil sige at holde hans bud, må mand og hustru sætte hans love og principper for menneskelig adfærd først i livet. Ved at gøre det spinder de en tretvundet snor hvor den stærkeste tråd er deres kærlighed til Jehova. Og „hans bud er ikke byrdefulde,“ siges der i Første Johannesbrev 5:3.

Det fører til at man betragter ægteskabet som en varig ordning. (Malakias 2:16) Med et sådant grundlag for ægteskabet vil parret søge at løse deres ægteskabelige stridigheder i stedet for at ’gå ud ad bagdøren’ og blive skilt.

Vis din ægtefælle næstekærlighed

For at kunne bevare et godt forhold til din ægtefælle må du nære kærlighed til ham eller hende, dén ’næste’ som står dig nærmest. Denne kærlighed må være uselvisk. Læg mærke til hvordan Bibelen fremhæver dette princip: „Gør min glæde hel og fuld ved at I er enige, har den samme kærlighed, er forenede i én sjæl, tænker ét, intet gør af stridbarhed eller selvoptagethed, men i ydmyghed agter de andre højere end jer selv, og ikke hver især blot har øje for jeres egne interesser, men også hver især for de andres.“ — Filipperne 2:2-4.

Det er imidlertid vanskeligt slet intet at gøre af stridbarhed eller selvoptagethed i denne selviske verden. Hvis din ægtefælle ikke tager initiativet med hensyn til at vise kærlighed, er det endnu sværere at være uselvisk. Ved at være ydmyg og agte din ægtefælle højere end dig selv, vil du imidlertid finde det lettere at søge din ægtefælles interesser. Bibelen opfordrer os til at have samme sindelag som Kristus Jesus. Han var en mægtig åndeskabning, men han „tog en træls skikkelse på“ og blev menneske. Og ikke nok med det, mens han var på jorden „ydmygede han sig og blev lydig indtil døden“, hvilket var til gavn for selv dem der ikke havde taget pænt imod ham. (Filipperne 2:5-8) Ved at lægge denne indstilling for dagen vandt Jesus mange modstandere for sig, og det samme gjorde disciplene som gik i hans fodspor. (Apostelgerninger 6:7; 9:1, 2, 17, 18) Det samme kan ske for dig. Ved at agte din ægtefælle højere end dig selv og have øje for hans eller hendes interesser, kan du efterhånden vinde hans eller hendes hjerte.

At agte sin ægtefælle højere vil imidlertid ikke sige at man som kvinde passivt affinder sig med mandens tyranni, som det har været tilfældet i Østen. Både mand og hustru må agte hinanden højere og være villige til at ofre sig for hinanden. Når et par i beskedenhed taler deres problemer igennem, viser uselvisk interesse for hinanden og følger Guds vejledning, er de på vej til at løse deres problemer. Lad os betragte hvilken vejledning Gud giver.

Sørg for at „ægtesengen er ubesmittet“

Jehova, som har indstiftet ægteskabsordningen, har angivet hvordan forholdet mellem mand og hustru bør være. Da Jesus blev spurgt om det er tilladt for en mand at lade sig skille fra sin hustru af en hvilken som helst grund, svarede han: „Hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“ Han viste at der kun er én legal grund til skilsmisse og nyt ægteskab ved videre at sige: „Jeg siger jer at enhver som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.“ — Mattæus 19:3-9.

Seksuelt samkvem med andre end ens ægtefælle er, selv i kærlighedens navn, ukærligt for begge parters vedkommende. En mand i det centrale Japan havde affærer med flere kvinder uden for ægteskabet. Hans kone blev mistænksom og frustreret. Deres ægteskab kom ud i en krise. En dag meddelte en af hans elskerinder ham at hun ville røbe deres forhold for hans hustru, og forlangte at han giftede sig med hende. „Sådanne forhold gør ingen lykkelige,“ siger han angrende. Han kom først ud af denne knibe efter at have såret alle implicerede parter. Bibelens normer er klare på dette punkt. „Sørg for at ægteskabet holdes i ære blandt alle og at ægtesengen er ubesmittet, for Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere.“ (Hebræerne 13:4) Ved at efterleve denne befaling undgår man seksuelt overførte sygdomme, ægteskabelige problemer og den psykiske belastning at skulle holde en affære skjult.

Ægtemænd, elsk og påskøn jeres hustruer

Ledelsens princip i familien er også blevet beskrevet af Gud. „Lad hustruerne underordne sig deres mænd som under Herren, for en mand er sin hustrus hoved, ligesom Messias er menighedens hoved,“ siges der i Efeserbrevet 5:22, 23. Det er ikke altid nemt at følge denne vejledning. „Det var lige så svært for mig som at bestige et bjerg,“ indrømmer Shoko, der havde blandet sig i mange af sin mands afgørelser. Hun mente at en mand burde købe et hus senest når han var sidst i tyverne og pressede sin mand til at købe et hun havde udvalgt. Da hun lærte de bibelske principper at kende begyndte hun imidlertid at betragte sin mand i et andet skær. Før forekom han hende passiv og umandig, men set i det rette lys var han forstandig, ydmyg og mild.

Dette princip indebærer at ægtemænd må huske at de er underlagt Kristi Jesu højere myndighed. (1 Korinther 11:3) Da manden er under Kristi myndighed bør han i kærlighed have omsorg for sin hustru ligesom Jesus havde for sine disciple. (Efeserne 5:28-30) En kristen ægtemand vil således betænksomt tage hensyn til sin hustrus følelser, ønsker og begrænsninger før han træffer en beslutning.

„Krydret med salt“

Hisako havde vanskeligt ved at kommunikere med sin mand. Når hun forsøgte at drøfte et eller andet med ham, sagde han bare: „Gør som du har lyst til.“ Hisako fortæller: „Jeg tror at min mangel på mildhed var årsagen til vores problemer. Det ville måske have været bedre hvis jeg havde ladet være med bare at buse ud med alting.“ I dag kan hun og hendes mand snakke problemer igennem i en forsonlig stemning. Denne forandring har været mulig fordi Hisako følger dette råd: „Lad altid jeres tale være med ynde, krydret med salt, så I ved hvordan I bør svare enhver især.“ (Kolossenserne 4:6) Ligesom mad krydret med salt er mere velsmagende, er velovervejede ord sagt med ynde nemmere at tage imod. (Ordsprogene 15:1) Alene ved at sige tingene på en hensynsfuld måde kan man ofte undgå ægteskabelige stridigheder.

Ja, det er virkelig gavnligt at elske Jehova Gud og respektere hans principper. Kærlighed til Jehova tilskynder én til at betragte sit ægteskab som varigt og hjælper én til at være besluttet på at bevare det. Gud har givet gode retningslinjer som kan være en hjælp til at klare alle ægteskabelige problemer og løse dem, uanset hvor uoverstigelige de måtte forekomme. I de fleste tilfælde er skilsmisse ikke døren til et lykkeligere liv, men derimod det at efterleve Bibelens principper. Du kan åbne denne dør ved at opdyrke kærlighed til Jehova. Hvorfor ikke lære mere om hans vejledning fra den mest autoritative ægteskabsguide der findes, nemlig Bibelen?

[Ramme på side 9]

Skal man vælge skilsmisse?

BIBELEN giver rum for skilsmisse og indgåelse af nyt ægteskab i tilfælde af utugt, men utugt gør ikke automatisk ende på forholdet mellem mand og hustru. Den uskyldige part kan vælge at tilgive. — Mattæus 19:9.

Yasuko stod over for denne beslutning. Hendes mand var flyttet sammen med sin elskerinde. Mandens moder bebrejdede Yasuko og sagde: „Det er din skyld at min søn opfører sig sådan.“ Yasuko græd dag ud og dag ind. Mange rådgav hende, men ingen fordømte hendes mand. Men så sagde hendes moder, der var begyndt at studere Bibelen: „Bibelen siger tydeligt at det er forkert at begå ægteskabsbrud.“ (1 Korinther 6:9) Yasuko blev meget opmuntret over at høre at der stadig er en norm for godt og ondt i verden i dag.

Nu stod Yasuko over for et valg. Hun havde overvejet at lade sig skille fra sin mand, men efter at have studeret Bibelen med Jehovas vidner, kunne hun se at hun heller ikke havde været som hun burde være. Derfor besluttede hun at løse sine problemer ved at anvende Bibelens principper. Hun begyndte at leve efter dem. (Efeserne 5:21-23) „Det var ikke nemt,“ fortæller hun. „Jeg fik det ene tilbagefald efter det andet. Ofte bad jeg grådkvalt til Jehova.“ Mens hun forandrede sig gjorde hendes mand gradvist det samme. Fem år senere afskar manden enhver forbindelse med elskerinden. Yasuko slutter: „Jeg er overbevist om at det er meget gavnligt at adlyde Guds ord.“

[Ramme på side 11]

Spørgsmålet om at ’passe sammen seksuelt’

MANGE par lader sig ifølge eget udsagn skille fordi de ikke passer sammen seksuelt. I bogen Sekkushuaritii to Kazoku (Seksualitet og familie), der handler om nutidens familiemæssige forandringer, udpeges problemets årsag: „En monogam familieordning og erotomanisk seksualvejledning går ikke i spand. Flodbølgen af seksualoplysning forvrænger den ægteskabelige erotik og ødelægger almindelig hengivenhed. Ikke blot kommercialiseringen af kønslivet men også de pornografiske videofilm og tegneserier der skildrer kvindelegemer som handelsvarer, fordærver menneskers sanser og hjerter. Hustruer lider under [deres mænds] voldtægtsagtige seksuelle udfoldelser, og mænd som hver gang afvises bliver impotente.“

Umoralske publikationer, videofilm og fjernsynsprogrammer giver et forvrænget billede af kønslivet. De fremhæver ikke hvad der skaber sand glæde hos ægtepar. De nedbryder derimod det tillidsforhold som mand og hustru må opdyrke for at få et godt ægteskab. Psychology Today fastslår: „Tillid sætter én i stand til at blotlægge sine dybeste følelser og bekymringer for partneren, i overbevisningen om at ens problemer vil blive behandlet med omsorg. Mens forelskelse eller seksuel ophidselse kan vokse og aftage som tiden går, er tillid, ideelt set, konstant.“

Det seksuelle er ikke alfa og omega for et lykkeligt ægteskab. En kvinde som har været igennem flere ægteskabskriser siger: „Det der virkede mest opmuntrende var ordene i bogen Hvordan man opnår et lykkeligt familieliv: ’Generelt kan man sige at hvis alt andet i ægteskabet er godt — hvis der er kærlighed, respekt, god kommunikation og forståelse — da vil kønslivet sjældent være et problem.’“a

Det som virkelig binder ægtefæller sammen er ikke det seksuelle men kærlighed. Sex uden kærlighed er indholdsløst, hvorimod kærligheden kan stå alene. Ved at holde det seksuelle på den rette plads, og ikke gøre det til det vigtigste i livet, kan et ægtepar nyde fællesskabet med hinanden og også tilpasse sig hinanden seksuelt.

[Fodnote]

[Illustration på side 10]

At respektere Bibelens principper vil hjælpe et ægtepar til at kommunikere mere åbent