Den alsidige lugtesans
VÆKKER MINDER OG FORSTÆRKER SMAGEN
HVAD er din yndlingsduft? Da man stillede flere personer dette spørgsmål fik man nogle fascinerende svar. Stegt bacon. Salt havluft. Rent vasketøj der blafrer i vinden. Nyslået hø. Stærke krydderier. En hundehvalps ånde. Da man gik tættere på for at få at vide hvorfor netop det var deres yndlingsduft, havde alle nogle helt specielle minder som dukkede op lige så snart de opfangede denne duft. Der var meget ofte tale om barndomsminder.
En ung kvinde mindes hvordan hun lå i sin seng om morgenen og kunne lugte at der blev stegt bacon, hvilket betød at hun snart skulle spise morgenmad sammen med familien.
Louise på 58 fortæller at lugten af frisk havluft minder hende om de somre hun som barn tilbragte ved Maines kyst i De Forenede Stater. „Jeg kan huske den frihed vi følte når vi løb og legede i sandet, og samlede muslinger som vi tilberedte over åben ild,“ fortæller hun.
Michele på 72 kan huske når hun som barn hjalp sin moder med at tage vasketøj ned fra tørresnoren. Når hun bar tøjet ind i huset begravede hun ansigtet i det, og tog nogle dybe indåndinger for at fornemme den rene, friske duft.
Duften af nyslået hø får Jeremy til at tænke på sin barndom for 55 år siden, da han boede på en gård i staten Iowa i USA. Han husker hvordan han engang sad oven på et læs nyslået hø der skulle ind i laden før det uvejr som han og hans fader kunne fornemme ville komme, brød løs.
„Stærke krydderier“ er den duft Jessie på 76 bedst kan lide. Hun lukker øjnene og fortæller om hvordan hendes familie kogte æblemarmelade (en stærkt krydret marmelade der laves i De Forenede Stater) i en jerngryde der stod udendørs. Det er 70 år siden, men hun kan tydeligt genkalde sig duften.
Carol kan huske den nuttede lille hundehvalp hun som femårig havde siddet med i skødet, og hun kan stadig mindes hundehvalpens ånde. Lugten giver hende associationen af at sidde i en bomuldskjole i det varme solskin på en gammel veranda.
Men hvad med dig? Har du også oplevet hvordan en dejlig duft kan vække minder og følelser til live? Har du nogen sinde nydt den fyrretræsmættede bjergluft eller den salte havluft? Eller har du oplevet tænderne løbe i vand på grund af duften fra et bageri? Nerveforskeren Gordon Shepherd har skrevet følgende i National Geographic: „Vi tror at vores tilværelse domineres af synsindtryk, men jo nærmere vi kommer middag, jo mere fornemmer vi hvor nøje glæden ved livet er forbundet med lugtesansen.“
Lugtesansen har utrolig stor indflydelse på smagssansen. Smagsløgene skelner mellem salt, sødt, bittert og surt, mens lugtesansen opfatter andre og finere duftnuancer. Hvis ikke æbler og løg lugtede ville de stort set smage ens. Du kan også opleve hvor meget smag et stykke chokolade mister hvis du spiser det mens du holder dig for næsen.
Forestil dig noget lækkert mad, for eksempel en nybagt kage. Den tiltalende duft opstår fordi kagen frigiver nogle molekyler som føres af sted med luften. Så stikker du næsen indenfor og tager et par dybe indåndinger, og dermed er molekylerne på vej gennem lugtesansens forbløffende mekanismer.
En mere detaljeret beskrivelse af lugtesansen findes i rammen på side 24 og 25. Der er tale om et meget indviklet og komplekst sanseapparat.
Dufte og deres indvirkning på dig
Parfumefabrikanter, mesterkokke og vinhandlere har i århundreder vidst at dufte fascinerer sindet og tiltaler sanserne. I dag forsøger duftpsykologer og biokemikere at udnytte lugtesansen på nye måder. Man har foretaget nogle eksperimenter hvor man har lukket forskellige dufte, for eksempel af liljekonvaller, æbler og krydderier, ind i skoler, kontorbygninger, plejehjem, ja, selv i et undergrundstog, for at undersøge hvilken indvirkning det havde på sindet og folks adfærd. Det hævdes at nogle dufte kan indvirke på humøret, gøre folk venligere, mere effektive på arbejdspladsen, ja, endog gøre dem mere opmærksomme.
Ifølge tidsskriftet The Futurist står folk i Tokyo villigt i kø foran et moderne sundhedscenter for at få en halv times „aromacocktail“ der hævdes at modvirke det stress der er forbundet med bylivet. Japanske forskere har også studeret virkningerne af skovluft og anbefaler gåture i skoven som modgift mod dårlige nerver. Man har fundet ud af at de terpener (fyrretræsdufte) som træer afgiver, ikke blot hjælper kroppen, men også sindet, til at slappe af.
Det er imidlertid ikke alle dufte der er helsebringende — langtfra. Det én synes om, gør måske en anden dårlig. Man har længe vidst at stærke dufte, selv af parfumer, kan forværre astma og fremkalde allergiske reaktioner. Dertil kommer de dunster som alle finder ildelugtende — den giftige røg fra fabriksskorstene og udstødningsrør, den kvalmende lugt fra lossepladser og rensningsanlæg, og uddunstningerne fra de flygtige kemikalier som anvendes i mange industrivirksomheder.
Nu forekommer der selvfølgelig også farlige kemikalier i vore naturlige omgivelser, men som regel i så små mængder at de er uskadelige. Men når sådanne kemikalier forekommer i stærkt koncentrerede mængder, kan det få selv de hårdføre lugteceller til at degenerere. For eksempel mener eksperter at de opløsningsmidler som blandt andet anvendes i maling og mange andre industrikemikalier, er farlige for lugtesansen. Visse sygdomme kan også nedsætte eller ødelægge lugtesansen.
Værdsætter du denne gave?
Lugtesansen er afgjort værd at værne omhyggeligt om. Sæt dig derfor ind i hvilke farer der er forbundet med de kemikalier du eventuelt arbejder med, og tag så alle de rimelige forholdsregler der er nødvendige for at beskytte de følsomme lugteorganer. (Jævnfør Andet Korintherbrev 7:1.) Det er desuden godt at være opmærksom på andres lugtesans. Det kan man være ved at have en høj standard når det gælder renlighed, både i hjemmet og hvad angår den personlige hygiejne. Nogle har også valgt at være ekstra forsigtige med brug af parfume — især når de skal være i tæt kontakt med andre i et stykke tid, for eksempel i et teater eller i en stævnehal. — Jævnfør Mattæus 7:12.
Lugtesansen kræver ikke særlig meget af os hvad angår omsorg og beskyttelse for at kunne fungere, men den giver os ikke desto mindre hver dag utallige små glæder i livet. Når du modtager en gave der gør dig glad, får du så lyst til at takke giveren? Millioner af mennesker takker Skaberen for den underfulde måde han har skabt vort legeme på. (Jævnfør Salme 139:14.) Vi kan kun håbe at endnu flere vil takke og prise ham, hvilket i lighed med de ofre der blev bragt af fortidens israelitter, vil være som „en formildende duft“ for vor kærlige og gavmilde Skaber. — 4 Mosebog 15:3; Hebræerne 13:15.
[Ramme/diagram på side 24, 25]
Hvordan lugtesansen fungerer
Lugten opfanges
LUGTE kommer ind i næsen når man tager en indånding. Når man synker maden tvinges molekyler desuden op i den bagerste del af munden og ind i næsehulen. Lugten må dog først forbi nogle „vagtposter“. Langs næseborene ligger trigeminusnerverne (1), der får os til at nyse når de opfanger lugten af skarpe eller irriterende kemikalier. Disse nerver får os desuden til at reagere på de skarpe lugte.
Dernæst bliver lugtmolekylerne ført opad af de lufthvirvler der opstår når luftstrømmene hvirvler omkring tre benede, bogrulleformede fremspring der kaldes muslingebenene (2). Luftstrømmen, der nu er blevet fugtet og opvarmet, fører molekylerne videre til lugteepitelet (3). Dette organ, der er på størrelse med en tommelfingernegl, befinder sig i en smal fure øverst i næsen. Det er tæt besat med omkring ti millioner sanseceller (4), der hver har adskillige hårlignende udposninger kaldet sansehår som er overtrukket med et tyndt slimlag. Lugteepitelet er så følsomt at det kan opfange 0,00002 milligram af visse duftstoffer i et enkelt åndedrag.
Nøjagtig hvordan lugte opfanges er stadig noget af et mysterium. Mennesket kan skelne mellem helt op til 10.000 forskellige lugte. Der findes mere end 400.000 duftstoffer i miljøet, og kemikere skaber konstant nye dufte. Hvordan opfanger næsen et specielt duftstof i dette virvar af lugte? Der er mere end 20 forskellige teorier som giver et bud på en forklaring.
Her for nylig har forskerne gjort visse fremskridt med hensyn til at løse en del af gåden. I 1991 fandt man frem til at der tilsyneladende findes nogle små proteiner, de såkaldte lugtreceptorer, i sansecellernes cellemembraner. Disse receptorer binder sig tilsyneladende forskelligt til de forskellige lugtmolekyler, hvilket giver hver lugt et særligt „fingeraftryk“.
Lugten videresendes
For at disse oplysninger kan sendes videre til hjernen bliver kodede budskaber sendt af sted ved hjælp af elektrokemiske nerveimpulser gennem lugtenervecellerne (4). Dr. Lewis Thomas, der skriver videnskabelige artikler, kalder disse nerveceller for ’den moderne verdens femte underværk’. De er de eneste hovednerveceller der gendannes med få ugers mellemrum. Der er desuden intet der direkte beskytter dem mod de stimuli de udsættes for, sådan som det er tilfældet med de følsomme nerveceller der befinder sig godt beskyttet i øjet og øret. Lugtenerverne udgår fra selve hjernen og kommer i direkte kontakt med omverdenen. Næsen er altså det sted hvor hjernen møder omgivelserne.
Disse nerveceller fører alle samme sted hen, nemlig til de to lugtekolber (5) på undersiden af hjernen. Lugtekolberne er så at sige et hovedrelæ der har forbindelse med andre dele af hjernen. Men først redigeres det utal af informationer de modtager. Alt uvæsentligt sorteres fra, og derefter videresendes de oplysninger der har betydning.
Lugten opfattes
Lugtekolberne er på sindrig vis forbundet med hjernens limbiske system (6), et ringformet område der spiller en væsentlig rolle i forbindelse med at gemme minder og udløse følelsesmæssige reaktioner. Det er her „realiteternes kolde verden omformes til en kogende heksekedel af menneskelige følelser,“ hedder det i bogen The Human Body. Det limbiske system er så tæt knyttet til lugtesansen at man i lang tid kaldte det for rhinencefalon, der betyder „næsehjerne“. Den nære forbindelse der er mellem næsen og det limbiske system kan måske forklare hvorfor vi reagerer så følelsesbetonet og nostalgisk på lugte som stegt bacon, rent vasketøj, nyslået hø og en hundehvalps ånde.
Alt afhængigt af den lugt der opfanges aktiverer det limbiske system måske hypotalamus (7), som måske igen får hjernens hovedkirtel, hypofysen (8), til at producere forskellige hormoner — for eksempel de hormoner der kontrollerer appetitten og kønsdriften. Det er derfor ikke så mærkeligt at duften af mad pludselig kan få os til at føle sult eller at parfume betragtes som en vigtig faktor i forbindelse med seksuel tiltrækning.
Det limbiske system har også forbindelse med hjernebarken (9), det område i hjernen der er sædet for intelligens og analyse. Det er måske her informationer fra næsen bliver sammenlignet med de oplysninger der kommer fra de øvrige sanser. I løbet af et øjeblik bliver data i form af en kras lugt, en knitrende lyd og en svag dis brugt til at nå konklusionen — ildebrand!
Talamus (10) spiller også en rolle og er måske mellemleddet mellem de to meget forskellige dele af hjernen: det limbiske system, der har forbindelse med følelserne, og hjernebarken, der spiller en rolle i forbindelse med intellektet. Lugtebarken (11) er med til at skelne mellem lugte der ligner hinanden. Forskellige dele af hjernen kan også sende budskaber tilbage til lugtekolberne, som derefter modererer lugtesansningen ved at neddæmpe den eller helt afbryde den.
Du har måske lagt mærke til at mad ikke dufter lige så indbydende når man er mæt som når man er sulten. Og har du lagt mærke til at når man gennem længere tid udsættes for en gennemtrængende lugt, lægger man efter nogen tid slet ikke mærke til den? Det er lugtekolberne der efter besked fra hjernen udvirker disse forandringer, sikkert ved hjælp af et samarbejde med modtagemolekylerne på sansehårene, som menes at blive hurtigt udmattede. Det er en meget nyttig mekanisme, især når man udsættes for stærkt ildelugtende stoffer.
Et fantastisk system, ikke sandt? Og så har vi endda kun givet en meget overfladisk beskrivelse af det. Der er skrevet mange bøger om dette indviklede og sofistikerede sanseorgan.
[Diagram]
(Se den trykte publikation)
[Ramme på side 26]
Når lugtesansen svigter
Millioner af mennesker har nedsat lugtesans. Forårets dufte eller duften af god mad har ingen eller måske kun begrænset indvirkning på dem. En kvinde der pludselig mistede lugtesansen har beskrevet det på denne måde: „Vi har alle kendskab til blindhed og døvhed, og jeg foretrækker naturligvis mit handicap frem for at være blind eller døv. Men vi tager ofte den dejlige duft af kaffe eller den søde smag af appelsiner som en selvfølge, og når vi mister disse sanser er det næsten som om vi har glemt hvordan man trækker vejret.“ — Tidsskriftet Newsweek.
Hvis man mister lugtesansen kan der faktisk opstå livsfarlige situationer. En kvinde ved navn Eva forklarer: „Jeg har ingen lugtesans og må derfor være meget forsigtig. Jeg gyser ved tanken om at det snart bliver vinter, for så må jeg lukke alle vinduer og døre i min lejlighed. Uden den friske luft kan jeg let blive gasforgiftet hvis flammen i mit gaskomfur går ud.“
Hvad kan forårsage at lugtesansen svigter? Der kan være mange årsager, men vi kan her nævne de tre almindeligste: hovedlæsioner, næseslimhindebetændelse og sygdom i bihulerne. Hvis nervebanerne bliver beskadiget, hvis lugteepitelet bliver ufølsomt eller hvis luften ikke kan nå frem til lugteepitelet på grund af blokering eller betændelse, vil man ikke kunne lugte. I erkendelse af at sådanne sygdomme udgør et stort problem har man oprettet forskningscentre der specielt koncentrerer sig om smags- og lugtesansen.
Dr. Maxwell Mozell fra State University of New York Health and Science Center i Syracuse har i et interview fortalt følgende: „Vi har haft patienter der har måttet døje med [en dårlig lugt som kun de selv har kunnet opfange]. De kan lugte nogle forfærdelige ting. Én kvinde kunne hele tiden lugte fisk. Forestil dig at du hvert minut døgnet rundt kunne lugte fisk eller brændt gummi.“ Efter at en kvinde i 11 år havde kunnet fornemme en ubehagelig lugt, hvilket havde ført til en depression, fik hun fjernet en af lugtekolberne, hvorefter lugten øjeblikkelig forsvandt.
[Illustrationer på side 23]
En hundehvalps ånde
Stegt bacon
Nyslået hø