Vi ser på briller

Af Vågn op!-​korrespondent i England

SKAL du bruge briller for at kunne læse denne artikel? Hvis det er tilfældet er du ikke ene om det. For eksempel bærer cirka 60 procent af Storbritanniens befolkning briller.

Det er efterhånden blevet helt almindeligt at gå med briller. Hvis dine venner kommenterer dine briller er det derfor højst sandsynligt fordi du har skiftet stel eller ikke har dem på. De fleste af os er blevet så vant til at gå med briller at vi ikke skænker det at bruge dem en tanke — medmindre de falder ned på næsen eller glassene dugger.

Men de fleste af dem der bærer briller ville nok foretrække at have et normalt syn frem for de smarte brillestel. Briller kan være en gene, skønt de svagtsynede aldrig har været bedre hjulpet end i dag.

Brillens historie

Det siges at den romerske kejser Nero fik fremstillet en linse for bedre at kunne se gladiatorkampene. Linsen var fremstillet af smaragd — en forholdsvis dyr og ikke særlig effektiv metode til at afhjælpe et dårligt syn. I fortiden fremstillede man også linser af krystalglas, kvarts, ametyst, beryl og topas. Omkring år 1268 beskrev den engelske munk Roger Bacon hvordan man kunne benytte et stykke af en glaskugle som hjælp når man skulle læse. På dette tidspunkt dukkede de første briller op i form af nogle primitive glas der var sat ind i et stel.

Der er en del uenighed om hvorvidt det var italienerne eller kineserne der først opfandt brillerne, eftersom briller ser ud til at dukke op i de to lande på nogenlunde samme tid. På den ene side har man i Italien en gravsten med denne indskrift: „Her hviler Salvino d’Armato af Armatislægten fra Firenze. Opfinder af brillerne. Gud tilgive ham hans synder.“ Man ved ikke med sikkerhed om han døde i 1285, 1317 eller 1340. På den anden side kunne den store italienske opdagelsesrejsende Marco Polo bekendtgøre at han havde set mange mennesker i Kina bære briller — og det var i slutningen af det 13. århundrede. Ifølge overleveringen har man båret briller i Kina siden år 500 e.v.t.

Under alle omstændigheder var der i det 16. århundrede en blomstrende optisk handel i Venedig, Nürnberg og andre europæiske handelscentre. Briller blev en efterspurgt pyntegenstand som blev solgt i mange byer af gadesælgere. Men sælgerne tilbød ikke nogen synstest. Køberne kom måske til at se bedre ud, men det var ikke sikkert at de kom til at se bedre!

Vore dages briller

Brillerne blev med tiden forbedret. De blev forbundet til ørerne med bånd eller til næsen med en fjederbøjle. I begyndelsen af det 18. århundrede var der en som fik den idé at man kunne holde brillerne fast ved hjælp af stænger som gik ud til ørerne. Og denne udformning har holdt sig til i dag.

Også fremstillingen af linser blev væsentligt forbedret. Optisk kvalitetsglas erstattede efterhånden krystal. I det 17. århundrede udførte Isaac Newton nogle eksperimenter med prismer, og det førte til forståelse af lysets brydning. Med videnskabelig nøjagtighed kunne man derfor fremstille præcisionslinser.

I 1784 fandt den amerikanske statsmand Benjamin Franklin frem til en genial løsning på et problem han havde med sine briller. Hans læsebriller forringede hans syn når han skulle se langt, og de briller han havde på når han skulle se langt kunne han ikke se at læse med. ’I stedet for at skifte mellem to par briller,’ tænkte han, ’hvorfor så ikke kombinere linserne til ét par briller?’ Sådan opstod de bifokale glas. Det var dog først efter cirka hundrede år at man udviklede en effektiv metode til fremstilling af sådanne glas.

Alt efter behovet kan man få forskellige slags optisk glas. Hærdede glas kan tilpasses så de kan bruges som sikkerhedsbriller til arbejdere. Nogle glas er lysfølsomme. Når de udsættes for skarpt sollys bliver de mørkere, og når de kommer ind i skyggen bliver de lyse igen. Andre linser er lavet af plastic, og det har gjort brillerne betydeligt lettere, så selv de der bruger kraftige glas kan bære dem uden de store gener.

Skal jeg have briller?

Måske er du en af de få heldige der er begunstiget med et perfekt syn. Men det varer sikkert ikke længe.

„Vil det sige at jeg en dag skal have briller?“ spørger du måske. Ja, statistikkerne viser at det sikkert vil gå sådan selv om dit syn ikke fejler noget i øjeblikket. Hvorfor? En af grundene er at du omkring 45-års-alderen — eller senere — sikkert vil mærke virkningerne af presbyopi. Det er ikke noget farligt. Det betyder blot at linserne i dine øjne ikke længere vil være lige så gode til skiftevis at fokusere på nært hold og på lang afstand. Briller er blot én af de ting der følger med alderdommen.

Går dine forældre med briller? Mange mener at problemer med synet er genetisk betinget. Hvis det er rigtigt er det måske allerede bestemt at du en dag vil komme til at gå med briller.

Med tiden vil alderen, din genetiske arv og din levevis sikkert gøre deres krav gældende og forårsage almindeligt synsbesvær, som for eksempel langsynethed (hypermetropi), nærsynethed (myopi), bygningsfejl (en forkert krumning af hornhinden) eller skelen (strabisme). Hvis du lægger mærke til at du ser dårligt vil det være godt med et besøg hos en øjenspecialist (for eksempel en optometrist). Derefter er det kun et spørgsmål om at vælge et par briller du synes om. — Se rammen.

Pas på dine briller

Briller kan være temmelig dyre, og du er måske afhængig af dem for at kunne fungere i dagligdagen. Det er derfor vigtigt at passe godt på dem. Når du tager dem af må du aldrig lægge dem med glassene nedad. Læg dem heller aldrig på steder hvor man enten kunne komme til at sidde eller træde på dem. Briller har en tendens til hurtigt at blive snavsede og bør derfor pudses dagligt med en blød, tør klud, og stellet bør tid efter anden vaskes i varmt sæbevand. Hvis dine børn bruger briller vil du sikkert opdage at deres briller skal pudses og vaskes endnu oftere.

Hvad nu hvis der sker et eller andet så dine briller ikke længere sidder så godt? Tag dem med hen til din optiker og lad ham justere dem, frem for at risikere at ødelægge brillerne.

Hvis du passer på dine briller vil de tjene dig godt. Det er muligt at de fra tid til anden vil genere dig, men de får dig til at se bedre — og får dig måske endda til at se bedre ud — hvilket er alt besværet værd.

[Ramme på side 22]

Briller og mode

„Jeg kommer til at se grim ud!“ siger mange når de får at vide at de skal til at gå med briller. Men designerne er blevet så dygtige til at formgive briller at de faktisk kan være endog meget klædelige.

For eksempel er brilledesignerne begyndt at arbejde med nyt letvægtsplastic der er meget stærkt, og det har givet næsten uendelige muligheder med hensyn til farve og størrelse. Man er også begyndt at bruge højtbrydende glas hvorved det er muligt at gøre glas med stor styrke betydeligt tyndere. Og når de så bliver antirefleksbehandlet bliver glassene næsten usynlige.

Hvis du er modebevidst vil du måske vælge forskellige stel som tilbehør til din garderobe. En brochure der er udgivet af Optisk Informationsråd i England foreslår at man vælger brillestel der vil matche ansigtsformen — fremhæve de pæne træk og lade de mindre pæne træk træde i baggrunden. Hvis du for eksempel gerne vil have dit ansigt til at se smallere ud skal du, ifølge brochuren, vælge et stel med farve på næsestykket og gradvis mindre farve ud mod brillestængerne. Har du tætsiddende øjne? Så skal du vælge et stel hvor der ingen farve er på næsestykket og hvor farven er koncentreret ud mod siderne. Prøv med forskellige stilarter, og bemærk hvilken effekt de hver især har. Det er en god idé at have en ven med som vil sige sin ærlige mening.

Hvis du ikke kan affinde dig med briller, kan du overveje at bruge kontaktlinser. Mange mennesker kan uden gener bruge kontaktlinser hele dagen.