Side 2

„Mit liv er vendt tilbage!“

Sarah havde mistet interessen for alt. Det var som om en stor, sort sky havde sænket sig over hendes sind. „Jeg følte mig simpelt hen død i mit indre,“ siger hun. „Men nu føler jeg at mit liv er vendt tilbage!“

Hun er en af de mange millioner der må kæmpe med en fjende som uden hensyn rammer mennesker af alle slags — unge og gamle, rige og fattige, gifte og ugifte, mænd og kvinder. Fjendens navn er depression — og den er dødsensfarlig, for den har op til 70 procent af alle selvmord på samvittigheden. Foruden at den ødelægger manges arbejdsevne og splitter deres familie.

Men Sarah overvandt fjenden. Læs hvordan.

Kampen mod en uforsonlig fjende

„ALDRIG har jeg oplevet noget så forfærdeligt,“ siger Elizabeth. „Det er vidunderligt at være ovenpå igen. Jeg føler det som om jeg er blevet født på ny. Nu kan jeg nyde duften af roser!“ Denne 42-årige kvinde har overvundet en sindslidelse der efter sigende er mere uudholdelig end nogen anden — depression.

For 33-årige Alexander lykkedes det ikke at vinde kampen. Han blev dybt deprimeret, mistede appetitten og holdt sig helst for sig selv. „Han følte det som om verden var gået under og han ikke længere havde noget at leve for,“ fortæller hans kone, Esther. „Han mente ikke at han duede til noget som helst.“ Alexander var overbevist om at han aldrig ville få det bedre, og til sidst tog han sit eget liv.

På verdensplan registreres der årligt 100.000.000 tilfælde af depression som kræver lægebehandling — og både Elizabeth og Alexander figurerer i denne statistik. Hver fjerde amerikaner og hver femte canadier rammes på et tidspunkt af en dyb depression. Også i Afrika er depression en udbredt lidelse, og både i Vesttyskland og her i Danmark er der et stigende antal tilfælde. Der er derfor stor sandsynlighed for at en af dine venner eller slægtninge kæmper med en depression eller har gjort det.

Alexanders kone gjorde alt hvad hun kunne for at hjælpe sin mand, og siger nu advarende til andre: „Tag det alvorligt hvis én taler om at han er deprimeret og føler sig uduelig.“ En dyb depression er langt mere end en forbigående nedtrykthed. Det er en potentiel dræber, en uforsonlig fjende der kan lamme og lemlæste sine ofre. Derfor er det vigtigt at man kan genkende en dyb depression når man ser den — det kan dreje sig om liv eller død.

„Som en pest i min hjerne“

Vi kan alle blive ramt af smertelige tab, nederlag og skuffelser. Den naturlige reaktion er nedtrykthed. Man ’lukker af’ følelsesmæssigt, man slikker sine sår, og med tiden begynder man at kunne se den ændrede situation i øjnene. Man håber på at dagen i morgen bliver bedre, og snart begynder man igen at glæde sig over livet. Men så let går det ikke hvis man er blevet ramt af en dyb depression.

„I otte måneder kunne hverken indkøbsture eller noget andet sætte mig i bedre humør,“ fortæller Elizabeth. Carol, der også har været ramt af en dyb depression, tilføjer: „Det var som en pest i min hjerne, som en tung, mørk sky der hang over mit hoved. Om jeg så havde fået en million, kunne det ikke have fået den forfærdelige følelse til at forsvinde.“ En mand har sagt at ’det føles som om man går med røgfarvede briller — alt ser mørkt og utiltalende ud. Men brilleglassene forstørrer også, så ethvert lille problem synes overvældende.’

En depression spænder over en lang række følelser, lige fra modløshed til håbløshed og selvmordstanker. (Se rammen på side 4.) Antallet af symptomer samt deres intensitet og varighed er faktorer man må tage i betragtning for at kunne fastslå om en er ramt af en dyb depression eller blot er nedtrykt.

Ikke altid let at diagnosticere

Det er ofte vanskeligt at diagnosticere en depression fordi patienten også kan have fysiske symptomer. „Det stak i mine ben, og somme tider havde jeg ondt i hele kroppen. Jeg opsøgte mange forskellige læger,“ fortæller Elizabeth. „Jeg var overbevist om at de overså en eller anden fysisk sygdom, og at jeg var døden nær.“ Omkring halvdelen af de deprimerede mennesker der søger lægehjælp, klager ikke over følelsesmæssige symptomer, men over fysiske, ligesom Elizabeth gjorde.

„Som regel klager de over hovedpine, søvnløshed, anoreksi, forstoppelse eller kronisk træthed,“ skriver dr. Samuel Guze, der leder Det Psykiatriske Fakultet ved Washington University i St. Louis, „men de nævner ikke noget om at de er modløse og bedrøvede og føler at alt er håbløst. . . . Nogle deprimerede patienter synes ikke at være klar over at de er ramt af en depression.“ Kroniske smerter, vægttab eller vægtforøgelse og svækket kønsdrift er også klassiske symptomer.

Dr. E. B. L. Ovuga fra Umzimkulu-hospitalet i Transkei, Sydafrika, oplyser at deprimerede afrikanere sjældent taler om skyldfølelse eller uduelighed. De klager i stedet over hyperaktivitet, isolation og smerte. En rapport der i 1983 blev udgivet af Verdenssundhedsorganisationen, viser at langt størstedelen af de deprimerede mennesker man har undersøgt i Schweiz, Iran, Canada og Japan, alle havde de samme grundlæggende symptomer: Nedtrykthed, angst, træthed og en følelse af utilstrækkelighed.

Nogle prøver at skjule depressionen, for eksempel gennem promiskuitet, stofmisbrug eller alkoholisme. Ja, „selv under latter kan hjertet lide,“ som Bibelen siger. (Ordsprogene 14:13) Især unge skjuler deres depression. „Man kan se på voksne at de er deprimerede, men hvis et barn kommer gående vil man overhovedet ikke bemærke at det er deprimeret,“ forklarer dr. Donald McKnew fra NIMH (USA’s Mentalhygiejniske Institut) i et interview med Vågn op! „Det er grunden til at depressioner hos børn er gået ubemærket hen i så lang tid. Men hvis man bare taler med børnene om det, lægger de overhovedet ikke skjul på deres følelser.“

Her i 1980’erne er der sket betydelige fremskridt med hensyn til forståelsen og behandlingen af depression. Man er begyndt at afdække hjernens kemiske mysterier, og man har udviklet prøver hvormed de forskellige former for depression kan identificeres. Kampen følges op af antidepressive midler og ernæringstilskud, for eksempel af visse aminosyrer. Desuden har man givet samtaleterapi i korte perioder med godt resultat. Ifølge videnskabsmænd fra NIMH kan mellem 80 og 90 procent af de deprimerede hjælpes væsentligt hvis de får den rigtige behandling.

Men hvad er det der forårsager denne lammende følelsesmæssige lidelse?

[Oversigt på side 4]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Depressionens ansigt

Almindelig nedtrykthed Dyb depression

Sindsstemning

Bedrøvelse, normal sorg Overvældende håbløshed

Selvmedlidenhed, modløshed En følelse af uduelighed

Tankegang

Anger eller sorg Selvmordstanker

Koncentrationsbesvær

Varighed

Kort (nogle få dage) Lang (to uger eller mere)

Fysiske symptomer

Depression: Er det udelukkende et psykisk problem?

EN MAND blev ramt af en depression umiddelbart efter at han var begyndt at restaurere sit 200 år gamle hus. Han sov dårligt om natten og havde usædvanlig svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen. Hans familie begyndte at spekulere på om huset måske var dæmonbesat! Manden lagde mærke til at de værste symptomer, der indbefattede mavesmerter, kom når han havde fjernet gammel maling fra træværket inde i huset. Efter nogen tid konstaterede en læge at depressionen var forårsaget af en forgiftning med bly fra den gamle maling.

Ja, nogle giftstoffer kan fremkalde en depression. Men måske vil det overraske dig at høre at en depression også kan forårsages af flere forskellige fysiske lidelser.

For år tilbage undersøgte nogle forskere omhyggeligt 100 mennesker der var indlagt på et hospital på grund af psykiske lidelser, deriblandt depression. I 46 af disse tilfælde konstaterede man at de følelsesmæssige symptomer var direkte forbundet med fysiske sygdomme. Ifølge en rapport i American Journal of Psychiatry „forsvandt de psykiske symptomer som ved et trylleslag“ hos 28 af disse patienter da deres fysiske lidelser blev behandlet, og de 18 andre „fik det langt bedre“.

Det er dog ikke altid let at gennemskue hvilken rolle fysisk sygdom spiller ved en depression. Mange læger har erfaret at deprimerede patienter også kan have en fysisk sygdom som ikke er årsag til deres depression, men er blevet det de fokuserer på. Ikke desto mindre er det ofte den underliggende depression der først og fremmest må diagnosticeres og behandles.

Skønt nogle fysiske sygdomme kan forårsage eller intensivere en følelsesmæssig lidelse, kan psykiske symptomer også opstå som en reaktion på en sygdom. Efter en større operation rammes patienterne for eksempel så godt som altid af en depression, navnlig hvis det drejer sig om en hjerteoperation. Når de begynder at komme sig, letter depressionen som regel. Den belastning af legemet en alvorlig sygdom medfører, kan også fremkalde en depression. Desuden kan allergiske reaktioner mod visse fødevarer eller andre stoffer fremkalde en dyb depression hos nogle.

Arvelighed er muligvis også en faktor der er bestemmende for om man rammes af en eller anden form for depression. I foråret bekendtgjorde nogle forskere at de havde opdaget en arvelig genetisk defekt som menes at disponere nogle for maniodepressiv psykose.

Nogle eksperter mener desuden at mellem 10 og 20 procent af alle nybagte mødre rammes af en depression der er så alvorlig at den kræver lægebehandling. Forskerne er dog ikke enige om hvorvidt dette skyldes hormonforandringer i forbindelse med fødselen eller de følelsesmæssige belastninger det medfører at blive mor. Nye undersøgelser tyder også på at det præmenstruelle syndrom og p-piller kan forårsage depression hos nogle kvinder.

Dertil kommer at den nyeste forskning har vist at nogle menneskers sindsstemning tilsyneladende svinger efter årstiderne. De er meget deprimerede om efteråret og om vinteren. De sætter tempoet ned og sover som regel mere end normalt, de trækker sig tilbage fra venner og familie, og deres appetit og spisevaner ændrer sig. Men når foråret og sommeren kommer bliver de opstemte, aktive, energiske — så fungerer de i regelen fint. Hos nogle af disse har man opnået et godt resultat gennem behandling med kunstigt lys.

En depression er altså ikke altid udelukkende et psykisk problem. Derfor er det vigtigt at man bliver grundigt undersøgt hvis man er nedtrykt i længere tid. Men hvad nu hvis lægen ikke kan finde en fysisk årsag til depressionen?

[Ramme på side 6]

Nogle fysiske årsager til depression

Den medicinske forskning har påvist en forbindelse mellem nedennævnte faktorer og depression hos nogle mennesker:

Giftige metaller og kemikalier: bly, kviksølv, aluminium, kulilte og visse insektgifte

Fejlernæring: mangel på visse vitaminer eller vigtige mineraler

Infektionssygdomme: tuberkulose, mononukleose, viruslungebetændelse, hepatitis og influenza

Kirtelsygdomme: sygdomme i skjoldbruskkirtelen, Cushing’s syndrom, for lavt blodsukker og sukkersyge

Sygdomme i centralnervesystemet: multipel sklerose og Parkinson’s sygdom

Narkotiske stoffer: PCP, marihuana, amfetamin, kokain, heroin og metadon

Anden medicin: barbiturater, muskelafslappende midler, kortikosteroider og hormoner. Visse midler mod for højt blodtryk, ledbetændelse, hjerte-karsygdomme og mentale lidelser

(Det er naturligvis ikke givet at disse former for medicin vil forårsage en depression, og hvis man tager medicinen under lægetilsyn er risikoen meget lille.)

De psykologiske årsager

„JEG har undersøgt dig på kryds og tværs uden at finde noget,“ sagde en venlig læge til Elizabeth. „Men jeg kan se at du er dybt deprimeret, og der er en grund til det.“

Elizabeth, der selv troede at hun led af en fysisk sygdom, begyndte at spekulere på om lægen mon kunne have ret. Hun tænkte over hvordan hun i årevis havde kæmpet hver eneste dag for at styre sin urolige og ofte helt uregerlige søn, der nu var seks år. (Det er senere blevet konstateret at hans koncentrationsevne er unormalt dårlig.) „Presset og bekymringerne der fortsatte dag ud og dag ind, var en enorm følelsesmæssig belastning for mig,“ fortæller Elizabeth. „Jeg var kommet så langt ud at jeg følte at alt var håbløst og at jeg lige så godt kunne tage mit eget liv.“

Mange deprimerede mennesker har ligesom Elizabeth været udsat for en usædvanlig hård følelsesmæssig belastning. Ved en banebrydende undersøgelse har de engelske forskere George Brown og Tirril Harris konstateret at deprimerede kvinder gennemsnitlig har været udsat for over tre gange så mange „større vanskeligheder“ (for eksempel dårlige boligforhold eller familieproblemer) som raske kvinder. Disse vanskeligheder havde forårsaget „betydelig og ofte konstant bekymring“ i mindst to år. Hændelser som et familiemedlems eller en nær vens død, en alvorlig sygdom eller ulykke, en chokerende, dårlig nyhed eller pludselig arbejdsløshed forekom også fire gange så ofte blandt de deprimerede kvinder!

Brown og Harris kunne dog konstatere at modgang i sig selv ikke forårsager depression. Meget afhænger af den enkeltes mentale reaktion og følelsesmæssige sårbarhed.

„Alt syntes håbløst“

Sarah, en hårdtarbejdende hustru og mor til tre små børn, fik sin ryg beskadiget ved en arbejdsulykke. Hendes læge sagde at hun måtte skære ned på sin fysiske aktivitet på grund af en diskusprolaps. „Jeg syntes at hele min verden var styrtet i grus. Jeg havde altid været aktiv, jeg havde dyrket sport sammen med mine børn. Jeg grublede over dette, og jeg følte at det aldrig ville blive bedre. Snart mistede jeg al livsglæde. Alt syntes håbløst,“ fortæller Sarah.

Hendes reaktion på ulykken fik hende til at føle at hendes liv nu var helt uden håb og mening, og dette fremkaldte en depression. Som Brown og Harris skriver i deres bog Social Origins of Depression: „Den [udløsende faktor, i Sarahs tilfælde ulykken] kan føre til tanken om at ens liv er blottet for ethvert håb. Det er denne generalisering af håbløshed som vi mener danner den centrale kerne i en depressiv lidelse.“

Men hvad er det der gør at mange mennesker føler sig ude af stand til at rette op på den skade et smerteligt tab har forvoldt, så de i stedet synker hen i en dyb depression? Hvorfor lod Sarah sig for eksempel påvirke af sine negative tanker?

’Jeg duer ikke til noget’

„Jeg har altid manglet selvtillid,“ forklarer Sarah. „Min selvagtelse var meget lav, og jeg følte ikke at jeg fortjente nogen som helst opmærksomhed.“ De smertelige følelser i forbindelse med manglende selvtillid er ofte den udløsende faktor. „Ved hjertesorg kommer en nedslået ånd,“ siges der i Ordsprogene 15:13. Bibelen anerkender at en depression kan være et resultat af negative tanker, og ikke nødvendigvis udelukkende skyldes ydre omstændigheder. Hvad kan være skyld i at man mangler selvrespekt?

En del af vort tankemønster fastlægges i barndommen. „Som barn blev jeg aldrig rost af mine forældre,“ fortæller Sarah. „Jeg kan ikke huske at jeg overhovedet har fået en kompliment før jeg blev gift. Derfor søgte jeg hele tiden andre menneskers accept. Jeg er frygtelig bange for at andre ikke skal kunne lide mig.“

Dette stærke behov for accept går igen hos mange der er ramt af en alvorlig depression. Forskningen har vist at de er tilbøjelige til at basere deres selvtillid på andres kærlighed og godkendelse, i stedet for på det de selv kan og gør. De bedømmer måske deres eget værd efter hvor stor betydning de har for andre. „Hvis denne støtte ophører,“ oplyser et forskerhold, „vil det føre til dalende selvagtelse, hvilket bidrager væsentligt til et anfald af depression.“

Perfektionisme

Denne overdrevne trang til at være accepteret af andre kan komme til udtryk på flere måder. Sarah fortæller: „Jeg bestræbte mig for at gøre alting helt rigtigt, så jeg kunne få den accept jeg ikke fik som barn. På mit arbejde gjorde jeg alt så perfekt som jeg kunne. Det var også nødvendigt for mig at have den ’fuldkomne’ familie. Jeg havde et idealbillede af mig selv som jeg måtte leve op til.“ Men da hun fik ryggen beskadiget syntes alt pludselig håbløst. Hun tilføjer: „Jeg mente at det var mig der holdt sammen på familien, og jeg var bange for at hvis jeg svigtede ville min mand og mine børn ikke kunne klare sig, og at folk så ville sige: ’Hun er vel nok en dårlig hustru og mor.’“

Sarahs tankegang resulterede i en dyb depression. Undersøgelser af deprimerede menneskers personlighed har vist at hendes tilfælde absolut ikke er enestående. Margaret, der også har lidt af en dyb depression, indrømmer: „Det bekymrede mig meget hvad andre mente om mig. Jeg var en perfektionistisk, overpræcis, overorganiseret, bekymret stakkel.“ Det at man sætter sig urealistisk høje mål eller er alt for samvittighedsfuld og derfor ikke kan leve op til sine egne forventninger, har givet stødet til mange depressioner. I Prædikeren 7:16 siges der advarende: „Vær ikke overmåde retfærdig, og optræd ikke alt for viist. Hvorfor skulle du ødelægge dig selv?“ Det kan virke både fysisk og psykisk nedbrydende at forsøge at give andre indtryk af at man er så godt som fuldkommen. Desuden kan skuffelserne føre til en destruktiv form for selvbebrejdelse.

’Jeg kan ikke gøre noget rigtigt’

Selvbebrejdelser kan være en positiv reaktion. For eksempel er én måske blevet overfaldet fordi han færdedes alene i et farligt område. Bagefter bebrejder han sig selv at han har bragt sig i sådan en situation, og for at undgå lignende hændelser senere hen, beslutter han at det ikke skal ske mere. Men han kunne gå videre og rette skytset mod selve sin personlighed ved at sige: ’Jeg er simpelt hen også så uforsigtig. Jeg roder mig ind i det ene problem efter det andet.’ Gennem denne type selvbebrejdelser kritiserer man sin egen karakter og undergraver sin selvrespekt.

Et eksempel på en sådan destruktiv type selvbebrejdelse ses i den 32-årige Marias tilfælde. Hun var vred på sin storesøster i et halvt år på grund af en misforståelse. En aften ringede hun til hende og gav hende det glatte lag. Da deres mor fandt ud af hvad Maria havde gjort, ringede hun hende op og irettesatte hende skarpt.

„Jeg blev gal på min mor; men jeg blev endnu mere vred på mig selv da det gik op for mig hvor meget jeg havde såret min søster,“ fortæller Maria. Kort tid efter overfusede hun sin niårige søn fordi han ikke opførte sig ordentligt. Drengen tog sig det meget nær, og sagde senere til hende: „Mor, du lød præcis som om du kunne have slået mig ihjel!“

Maria var knust. Hun siger: „Jeg følte at jeg måtte være et forfærdeligt menneske. Jeg tænkte: ’Jeg kan da heller ikke gøre noget som helst rigtigt!’ Det blev ved med at kværne i mit hoved. Det var på det tidspunkt at jeg for alvor blev deprimeret.“ Ja, Marias selvbebrejdelser viste sig at være destruktive.

Vil det nu sige at alle der lider af en dyb depression mangler selvrespekt? Nej. Der er mange forskellige komplicerede årsager. Mange følelser kan fremkalde det Bibelen kalder „hjertesorg“, deriblandt indestængt vrede, krænkelse, reel eller overdreven skyldfølelse og uafklarede konflikter i forholdet til andre. (Ordsprogene 15:13) Alt dette kan resultere i „en nedslået ånd“, depression.

Da det gik op for Sarah at hendes depression for en stor del skyldtes hendes tankegang, blev hun i første omgang modløs. „Men så kunne jeg skimte lys forude,“ fortæller hun, „for jeg forstod at hvis det var min tankegang der var skyld i depressionen, kunne min tankegang også fjerne depressionen.“ Denne tanke virkede oplivende på hende. Hun forklarer: „Jeg indså at hvis jeg ændrede nogle af mine tankebaner kunne det ændre resten af mit liv.“

Sarah foretog de nødvendige forandringer, og hendes depression lettede. Maria, Margaret og Elizabeth vandt ligeledes kampen mod depressionen. Hvilke forandringer foretog de?

[Tekstcitat på side 10]

’Da jeg forstod at min tankegang var skyld i depressionen, kunne jeg skimte lys forude, for så kunne min tankegang også fjerne depressionen.’

[Ramme på side 8, 9]

Depression hos børn: „Bare jeg var død“

Et interview med dr. Donald McKnew fra USA’s Mentalhygiejniske Institut, der i 20 år har forsket i dette emne.

Vågn op!: Hvor udbredt mener De at dette problem er?

McKnew: En undersøgelse man for nylig har foretaget blandt tusind børn i New Zealand, viste at allerede i niårsalderen havde omkring 10 procent af disse børn haft en depression. Vi har indtryk af at 10-15 procent af alle skolebørn er psykisk ude af balance. Et mindre antal lider af en dyb depression.

Vågn op!: Hvordan kan man konstatere om børn lider af en dyb depression?

McKnew: Et af de vigtigste symptomer er at de ikke finder glæde ved noget som helst. De har ikke lyst til at gå ud at lege, og de har heller ikke lyst til at være sammen med deres venner. De er ikke interesserede i familien. De har svært ved at koncentrere sig; de kan ikke samle sig om et fjernsynsprogram, og da slet ikke deres lektier. De føler sig overflødige, og de lider af skyldfølelse. De går rundt og siger at de ikke duer til noget og at ingen kan lide dem. Enten kan de ikke sove eller også sover de alt for meget; de mister appetitten eller de spiser for meget. Desuden kan man høre dem give udtryk for selvmordstanker, for eksempel med ordene: „Bare jeg var død.“ Hvis disse symptomer optræder samtidig hos børn, og det har varet en uge eller to, lider de sandsynligvis af en dyb depression.

Vågn op!: Hvad er de væsentligste årsager til depression hos børn?

McKnew: Hvis vi skal tale om specifikke faktorer i et bestemt barns liv, er den væsentligste sikkert et dødsfald. Barnet har måske mistet den ene af sine forældre eller dem begge, eller det kan dreje sig om venner, nære slægtninge eller endda et kæledyr. Nedvurdering og forkastelse vil jeg mene kommer ind på en andenplads. Vi ser en forfærdelig masse børn hvis forældre kritiserer dem sønder og sammen eller giver dem en følelse af at de er små og ubetydelige. Somme tider bliver børn gjort til syndebukke. De får skylden for alt hvad der går galt i deres familie, uanset om det er berettiget eller ej. Derfor mister de efterhånden al selvrespekt. En tredje faktor er en sindslidelse hos en af forældrene.

Vågn op!: I bogen Why Isn’t Johnny Crying?, som De har været med til at skrive, siges der at nogle deprimerede børn begynder at tage stoffer, at drikke for meget eller at begå forbrydelser. Hvordan kan det være?

McKnew: Vi mener at de prøver at skjule depressionen, endda for sig selv. De reagerer ofte på depressionen ved at sørge for at være travlt optaget af noget andet, som at stjæle biler, at tage stoffer eller at drikke. På den måde prøver de at dække over hvor dårligt de har det. Netop det at de prøver at skjule deres depression er noget af det der tydeligst får dem til at adskille sig fra voksne.

Vågn op!: Hvordan kan man vide om børn er deprimerede og ikke blot adfærdsvanskelige?

McKnew: Hvis man taler med dem og får dem til at åbne sig, vil man som regel opdage at de er deprimerede. Og hvis depressionen behandles på den rigtige måde, vil børnenes opførsel bedres. Overfladisk set var problemet måske et andet, men depressionen har hele tiden ligget under overfladen.

Vågn op!: Hvordan kan man få et deprimeret barn til at åbne sig?

McKnew: Først og fremmest skal man vælge et tidspunkt og et sted hvor man kan tale uforstyrret, og så skal man stille specifikke spørgsmål som: ’Er der noget du går og spekulerer på?’ ’Er der noget du er ked af?’ ’Er du vred over et eller andet?’ Hvis der har været et dødsfald i familien, kunne man — alt efter omstændighederne — sige noget i retning af: ’Jeg savner bedstemor meget. Gør du ikke også det?’ Man skal give barnet mulighed for at fortælle om sine følelser.

Vågn op!: Hvad ville De råde alvorligt deprimerede børn til at gøre?

McKnew: Til at tale med deres forældre om det. Det er vigtigt at man bliver opmærksom på problemet, for som regel er børnene selv de eneste der ved at de er deprimerede. Forældre og lærere opdager i regelen ikke noget. Jeg kender tilfælde hvor unge har henvendt sig til deres forældre og sagt: „Jeg er deprimeret, jeg har brug for hjælp,“ og så har de fået den nødvendige hjælp.

Vågn op!: Hvordan kan forældrene hjælpe et deprimeret barn?

McKnew: Hvis det synes at være en dyb depression er det ikke noget der kan klares i hjemmet — lige så lidt som lungebetændelse er det. En dyb depression skal behandles af en ekspert fordi der kan være behov for medicin. Vi bruger medicin i godt og vel halvdelen af tilfældene, også hos børn, helt ned til femårsalderen. Vi forsøger også at få barnet til at ændre tankegang. Og med disse midler er det så afgjort muligt at behandle en depression med et godt resultat.

Vågn op!: Hvad kan forældrene gøre hvis det ikke drejer sig om en dyb depression?

McKnew: De kan kaste et ransagende blik på sig selv og familien. Er der indtruffet et dødsfald som man må tale igennem med barnet? Man skal ikke undervurdere børns sorg i forbindelse med dødsfald. De skal have lov til at bearbejde deres sorg. Deprimerede børn har behov for særlig megen opmærksomhed, ros og følelsesmæssig støtte. Forældrene bør være meget sammen med dem på tomandshånd. Deres varme interesse er den bedste form for behandling børnene kan få.

Vind kampen mod depressionen

„DU BØR føre krig under kyndig ledelse,“ siges der i Ordsprogene 24:6. Ja, det kræver kyndighed at vinde en kamp. Gode forsætter er ikke nok. Det samme gælder ved en depression, og det siger sig selv at man ikke ønsker at komme til at gøre noget der kan forværre problemet. En undersøgelse fra 1984 viser for eksempel at nogle deprimerede reagerer ved at ’lade deres vrede gå ud over andre, og ved at drikke mere, spise mere og tage flere beroligende piller i et forsøg på at komme til at slappe af’. Hvad bliver resultatet? „En dybere depression og flere fysiske symptomer.“

Nogle deprimerede undlader at søge professionel hjælp fordi de er bange for at blive betragtet som mentalt svage. Men en dyb depression er hverken tegn på en mental eller en åndelig svaghed. Forskningen har vist at denne alvorlige lidelse kan skyldes en kemisk fejl i hjernen. Denne fejl kan forårsages af en fysisk sygdom. Hvis man har været dybt deprimeret længere end et par uger, er det derfor tilrådeligt at man går til læge og bliver grundigt undersøgt. Hvis der ikke synes at være nogen fysisk sygdom som bidrager til problemet, kan situationen ofte bedres ved at man ændrer sine tankebaner og samtidig modtager behandling med medicin eller et ernæringstilskud.a Vinder man kampen mod depressionen er det dog ingen garanti for at man derefter altid vil være strålende glad. Det er naturligt at man nu og da føler sig nedtrykt. Men hvis man ved hvor man skal sætte ind, er det lettere at udholde en depression.

En læge vil i mange tilfælde ordinere antidepressiv medicin for at rette op på den kemiske ubalance. Elizabeth, der er omtalt tidligere, fik en sådan medicin, og allerede efter nogle uger begyndte hun at blive i bedre humør. „Men for at fremme medicinens virkning måtte jeg også opdyrke en positiv indstilling,“ fortæller hun. „Jeg var besluttet på at blive rask med det ’skub’ jeg fik af medicinen. Jeg sørgede også for at få noget motion hver dag.“

Desværre hjælper de antidepressive midler ikke altid, og nogle har erfaret at de kan give ubehagelige bivirkninger. Dertil kommer at selv om der rettes op på den kemiske ubalance kan depressionen vende tilbage hvis patientens tankegang ikke ændres. Det kan imidlertid bringe lindring hvis man er villig til at . . .

Fortælle om sine følelser

Sarah var dybt utilfreds med at hun både skulle passe et arbejde og bære en stor del af ansvaret for familien. (Se side 7.) „Men jeg holdt mine følelser for mig selv,“ siger hun. „Så en aften da jeg syntes at alt var håbløst ringede jeg til min lillesøster, og for første gang i mit liv fortalte jeg løs om mine følelser. Det var et vendepunkt, for den opringning var en meget stor hjælp for mig.“

Hvis du er deprimeret, vil det derfor være godt hvis du kan finde et medfølende menneske at betro dig til. Det kan være din ægtefælle, en nær ven, en slægtning, en trosfælle, en læge eller en professionel rådgiver. Noget af det vigtigste i kampen mod en depression er „at have en man kan støtte sig til, en man kan dele livets problemer med“, viser en undersøgelse der er blevet offentliggjort i Journal of Marriage and the Family.

Det har en lægende virkning at sætte ord på sine følelser fordi det hindrer en i at lukke øjnene for problemet så det ikke bliver løst. Men man skal give udtryk for sine sande følelser. Det nytter ikke noget at man lader sig hæmme af falsk stolthed fordi man gerne vil have ry for at kunne tage al modgang i stiv arm. „Ængstelse i en mands hjerte nedbøjer det, men gode ord får det til at fryde sig,“ siges der i Ordsprogene 12:25. Kun hvis man åbent fortæller andre om sin „ængstelse“ har de mulighed for at forstå en og sige de „gode ord“ der kan virke opmuntrende.

„Det var bare lidt medfølelse jeg trængte til da jeg ringede til min søster, men jeg fik meget mere end det,“ fortæller Sarah. „Hun hjalp mig til at se at jeg på nogle områder tænkte forkert. Hun sagde at jeg påtog mig et alt for stort ansvar. I begyndelsen havde jeg slet ikke lyst til at høre på hende, men da jeg begyndte at følge hendes råd kunne jeg mærke at en tung byrde begyndte at blive løftet fra mine skuldre.“ Dette bekræfter at ordene i Ordsprogene 27:9 er sande: „Olie og røgelse fryder hjertet; ligeså den sødme som en ven bereder med et råd fra sjælen.“

Det er vidunderligt at have en ven eller en ægtefælle der siger sin oprigtige mening og hjælper en til at se situationen i det rette perspektiv. Det kan hjælpe en til at fokusere på ét problem ad gangen. Man bør være taknemmelig for en sådan „kyndig ledelse“ i stedet for straks at forsvare sig. Hvis du i øjeblikket er ramt af en depression, har du måske brug for en der efter flere samtaler kan foreslå nogle skridt du kan tage for at ændre din situation og mindske eller helt fjerne det følelsesmæssige pres du udsættes for.b

Kampen mod en depression indbefatter ofte en kamp mod en følelse af at man ikke duer til noget. Hvordan kan man bekæmpe denne følelse?

Få større selvrespekt

Som det fremgår af den foregående artikel blev Maria for eksempel ramt af en depression efter nogle konflikter i familien. Hun drog den slutning at hun var et forfærdeligt menneske der ikke kunne gøre noget som helst rigtigt. Men det passede ikke. Hvis hun blot havde analyseret sine tanker, kunne hun have rokket ved sin negative opfattelse af sig selv gennem dette ræsonnement: ’Jeg gør noget der er rigtigt og noget der er forkert — nøjagtig ligesom alle andre mennesker. Jeg har begået nogle fejl, og jeg må arbejde på at tænke før jeg taler, men der er ingen grund til at gøre en myg til en elefant.’ Hvis hun havde tænkt i de baner, havde hun haft sin selvrespekt i behold.

Den overkritiske indre stemme der fordømmer os, har alt for ofte uret! I rammen er der anført nogle typiske forvrængede tanker der kan fremkalde en depression. Lær at genkende sådanne tanker og at sætte spørgsmålstegn ved dem.

Jean, en 37-årig enlig mor, manglede også selvrespekt. „Det var en belastning for mig at skulle opdrage to drenge på egen hånd. Og når jeg så andre enlige mødre blive gift, tænkte jeg ved mig selv: ’Der må være noget i vejen med mig,’“ forklarer hun. „Jeg blev ved med at dvæle ved de negative tanker, og de voksede og overskyggede alt andet, så jeg til sidst blev indlagt med en depression.

Da jeg var blevet udskrevet, læste jeg en liste over ’Tanker der kan disponere en for depression’ i Vågn op! for 8. januar 1982. Jeg læste den liste hver eneste aften. Nogle af de nedbrydende tanker var: ’Mit værd som menneske afhænger af hvad andre tænker om mig,’ ’Jeg må aldrig føle mig såret; jeg skal altid være glad og afbalanceret’ og ’Jeg bør være en fuldkommen mor.’ Jeg var noget perfektionistisk, men så snart jeg opdagede at jeg tænkte i disse baner, bad jeg Jehova om at hjælpe mig til at lade være. Det gik op for mig at negative tanker resulterer i at man mister sin selvrespekt, for det eneste man har øje for er problemerne — man kan slet ikke se alle de velsignelser Gud har skænket en. Jeg tvang mig selv til at afvise de nedbrydende tanker, og det hjalp mig over depressionen.“ Har du nogle tanker som det var bedst for dig at du afviste?

Er det min skyld?

Alexander formåede at undervise sin skoleklasse skønt han var dybt deprimeret. (Se side 3.) Men da nogle af hans elever dumpede til en meget vigtig eksamen, fik han selvmordstanker. „Han følte at det var ham der havde svigtet,“ fortæller hans kone, Esther. „Jeg sagde til ham at det ikke var hans fejl. Man kan ikke forvente at alt hvad man gør lykkes.“ Desværre kunne han til sidst ikke tænke på andet end sin voldsomme skyldfølelse, og det førte til selvmord. Overdreven skyldfølelse bunder i mange tilfælde i at man mener sig ansvarlig for hvad andre mennesker gør, skønt det er en helt urealistisk indstilling.

Selv når det drejer sig om børn kan forældrene kun påvirke deres liv, men ikke dirigere det fuldstændigt. Hvis noget ikke går så godt som man havde håbet, kan man spørge sig selv: Har nogle tilfældigheder spillet ind? (Prædikeren 9:11) Har jeg gjort alt hvad man med rimelighed kunne forvente af mig, inden for grænserne af mine fysiske, mentale og følelsesmæssige ressourcer? Har jeg ganske enkelt haft for høje forventninger? Bør jeg arbejde på at være mere rimelig og beskeden? — Filipperne 4:5.

Men hvad nu hvis du begår en alvorlig fejltagelse, og fejlen virkelig er din? Kan fejlen gøres god igen ved at du bliver ved med at gå og rette bebrejdelser mod dig selv? Mener du ikke at Gud vil tilgive dig, endda „i rigt mål“, hvis du angrer oprigtigt? (Esajas 55:7) Når Gud har lovet „ikke [at] bebrejde for bestandig“, bør du så dømme dig selv til at skulle lide hele livet igennem på grund af en fejl du engang har begået? (Salme 103:8-14) Jehova ønsker at du tager skridt til at ’rette det urette’. Det behager ham langt mere end konstant bedrøvelse, og det kan også få din depression til at lette. — 2 Korinther 7:8-11.

’Glem hvad der er bagved’

Nogle af vore følelsesmæssige problemer har måske rod i fortiden, for eksempel hvis vi engang er blevet behandlet uretfærdigt. Vær villig til at tilgive og glemme. ’Det er sandelig ikke let at glemme!’ tænker du måske. Nej, men det er bedre end at ødelægge resten af sit liv ved at blive ved med at spekulere på noget som ikke kan ændres.

„Idet jeg glemmer hvad der er bagved og rækker efter det der er foran,“ skrev apostelen Paulus, „jager jeg frem mod målet efter sejrsprisen.“ (Filipperne 3:13, 14) Paulus gik ikke rundt og rugede over det han havde gjort mens han var under jødedommen — og han havde endda bifaldet et mord. (Apostelgerninger 8:1) Nej, han satte alt ind på at blive egnet til at modtage sejrsprisen, det evige liv. Maria lærte også at lade være med at dvæle ved fortiden. En overgang bebrejdede hun sin mor den måde hun havde opdraget hende på. Hendes mor havde lagt vægt på dygtighed og fysisk skønhed, og Maria var derfor blevet perfektionist. Desuden var hun jaloux på sin kønne søster.

„Jeg gav min familie skylden for min opførsel, men det var egentlig jalousien der var roden til det hele. Efterhånden indså jeg dog at det kunne være lige meget hvem der havde skylden. Jeg har måske nok nogle dårlige egenskaber på grund af min opdragelse, men det kan jo ikke nytte noget at jeg bare giver op. Jeg må gøre noget ved det! Jeg må ændre opførsel.“ Da Maria først havde indset dette, var det lettere for hende at foretage de nødvendige mentale ændringer, så hun kunne vinde kampen mod depressionen. — Ordsprogene 14:30.

Et realistisk syn på sig selv

Alt taget i betragtning er det nødvendigt at man har et realistisk syn på sig selv hvis man skal gøre sig håb om at bekæmpe en depression. „Jeg [siger] til hver eneste af jer: Lad være med at overdrive din egen betydning, og prøv at bedømme dig selv besindigt,“ skrev apostelen Paulus. (Romerne 12:3, Ny Testamente — på hverdagsdansk) Man overvurderer sig selv hvis man for eksempel er stolt og perfektionistisk, eller hvis man ignorerer sine begrænsninger. Disse tendenser må bekæmpes. Men man må også passe på ikke at gå til den anden yderlighed.

Jesus Kristus viste at hver eneste af hans disciple havde stor værdi da han sagde: „Sælges fem spurve ikke for to småmønter? Dog er ikke én af dem glemt hos Gud. Men endog alle jeres hovedhår er talt. Vær ikke bange; I er mere værd end mange spurve.“ (Lukas 12:6, 7) Hver eneste af os har så stor værdi for Gud at han lægger mærke til selv de mindste detaljer i forbindelse med os. Han har dyb omsorg for os og ved alt om os — endda mere end vi selv ved. — 1 Peter 5:7.

Da Sarah indså at Gud nærer personlig interesse for hende, hjalp det hende til at få større selvrespekt. „Jeg har altid næret ærefrygt for Skaberen, men på et tidspunkt gik det op for mig at han har omsorg for mig som enkeltperson. Uanset hvad mine børn gør, uanset hvad min mand gør, uanset hvordan min mor og far har opdraget mig, så har jeg et personligt venskab med Jehova. Den tanke hjalp mig til at få større selvrespekt.“

Eftersom Gud betragter sine tjenere som dyrebare, afhænger vort værd altså ikke af andre menneskers mening. Det er naturligvis ubehageligt at føle at man ikke bliver accepteret af andre. Men hvis man bedømmer sig selv ud fra andre menneskers mening om en, er man i fare for at blive ramt af en depression. Kong David, en mand efter Guds hjerte, blev ved en lejlighed kaldt ’en usling af en mand’, ordret „en uduelig mand“. Men David forstod at kritikeren, Sjimi, var uligevægtig, og betragtede ikke bemærkningen som en objektiv bedømmelse af hans værd som menneske. Og som det så ofte sker undskyldte Sjimi senere. Hvis du bliver kritiseret, og det måske er med rette, så husk at kritikken gælder et eller andet du har gjort, ikke dit værd som menneske. — 2 Samuel 16:7; 19:18, 19.

Sarah blev hjulpet til at lægge grunden til et godt forhold til Gud ved at studere Bibelen og bibelske bøger og blade, og ved at overvære Jehovas Vidners møder. „Men den største hjælp var min ændrede holdning til bøn,“ fortæller Sarah. „Tidligere mente jeg at vi kun burde bede til Gud om store ting, og at vi ikke burde ulejlige ham med ubetydelige småproblemer. Nu føler jeg at jeg kan tale med ham om alt. Hvis jeg skal træffe en afgørelse og er lidt nervøs for det, beder jeg ham om at hjælpe mig til at være rolig og ligevægtig. Jeg får et nærmere og nærmere forhold til ham fordi jeg ser at han besvarer mine bønner og at han hjælper mig gennem hver dag og hver eneste prøvelse.“ — 1 Johannes 5:14; Filipperne 4:7.

Kæmp ’time for time’

„Jeg har prøvet alt, også antidepressive midler og ernæringstilskud,“ siger Eileen klagende. Hun er en 47-årig husmor der i årevis har kæmpet mod en dyb depression. „Jeg har lært at skubbe nedbrydende tanker væk, og det har hjulpet mig til at blive mere omgængelig. Men depressionen er der stadig væk.“

At en depression varer ved behøver ikke at betyde at man ikke bekæmper den på den rigtige måde. Lægerne ved ikke alt om hvordan denne lidelse skal behandles. I nogle tilfælde er depressionen en bivirkning af medicin mod alvorlige fysiske sygdomme, og i visse tilfælde er denne medicin uundværlig.

Det er naturligvis en hjælp at fortælle en forstående ven om sine følelser, men intet menneske kan vide præcis hvordan man har det. Det ved Gud imidlertid, og han vil gerne hjælpe. „Jehova har givet mig styrke til at blive ved med at kæmpe,“ fortæller Eileen. „Han hjælper mig til at holde ud, og han har givet mig håb.“

Hvis man tager imod Guds hjælp og andres følelsesmæssige støtte og samtidig selv gør en indsats, vil man ikke blive så overvældet af depressionen at man giver op. Man kan lære at leve med depressionen, ligesom man kan lære at leve med enhver anden kronisk sygdom. Det er ikke let at holde ud, men det kan lade sig gøre! Jean, der har lidt af en langvarig og dyb depression, siger: „Vi tog det ikke engang dag for dag. Det var snarere time for time.“ For både Eileen og Jean gælder det at det var Bibelens håb der holdt dem oppe. Hvad drejer dette håb sig om?

Et vidunderligt håb

Bibelen fortæller at der inden for den nærmeste fremtid vil komme et tidspunkt hvor Gud „vil tørre hver tåre af [menneskenes] øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet“. (Åbenbaringen 21:3, 4) Alle de jordiske undersåtter under Guds rige vil til den tid blive fuldstændig helbredt, både fysisk og psykisk. — Salme 37:10, 11, 29.

Det er ikke kun den fysiske smerte der vil blive fjernet, men også pinefulde bekymringer og hjertesorger. Jehova har givet dette løfte: „Det tidligere vil ikke blive husket, og det vil ikke opkomme i hjertet. Men I skal glæde jer og juble evigt over det jeg skaber.“ (Esajas 65:17, 18) Hvor vil det blive en stor lettelse når menneskene bliver befriet for fortidens byrder og hver morgen vågner med en klar hjerne, rede til at tackle alle dagens udfordringer! Til den tid vil ingen blive plaget af den mentale tåge en depression medfører.

Når der ikke længere er ’hverken død eller sorg eller skrig’, vil de tragiske dødsfald og det daglige, følelsesmæssige pres der nu fører til depression, også være forsvundet. Loyal hengivenhed, sandhed og fred vil præge menneskenes indbyrdes forhold, og derfor vil alle bitre konflikter også høre fortiden til. (Salme 85:10, 11) Når alle syndens virkninger er fjernet vil det blive en stor glæde endelig at kunne leve helt op til Guds normer for retfærdighed og at have fuldstændig fred i sindet!

Disse vidunderlige udsigter virker som en spore til at blive ved med at kæmpe, uanset hvor dyb depressionen er. Og i Guds nye verden vil de fuldkomne mennesker have vundet den endelige og afgørende sejr over depressionen. Hvilken god nyhed!

[Fodnoter]

[Ramme på side 13]

Forvrængede tankebaner

Alt eller intet: Alt er enten sort eller hvidt for en. Hvis ens indsats ikke er helt perfekt, betragter man sig selv som en fuldstændig fiasko.

Overgeneralisering: Man betragter en enkelt negativ hændelse som en del af en uendelig række nederlag. Efter en diskussion med en ven tænker man for eksempel: ’Jeg mister alle mine venner. Der er aldrig noget der lykkes for mig.’

Alt positivt forkastes: Man forkaster alle positive oplevelser ved at hævde at de „ikke tæller med“ eller ved at overbevise sig selv om at man „ikke har fortjent dem“. Man dvæler ved en enkelt negativ detalje indtil den overskygger alt andet.

Forhastede slutninger: Man konkluderer vilkårligt at en anden ikke kan lide en, og man gør sig ikke den ulejlighed at finde ud af om det er rigtigt. Eller man er fuldstændig overbevist om at alting vil ende dårligt.

Over- eller undervurdering: Man overvurderer betydningen af for eksempel sine egne fejl eller andres bedrifter, og man bagatelliserer sine egne positive egenskaber eller andres fejl til de synes bittesmå og ubetydelige. Man gør almindelige, negative hændelser til mareridtsagtige katastrofer.

Overdreven skyldfølelse: Man mener at man bærer skylden for en eller anden negativ begivenhed som man i virkeligheden ikke er eneansvarlig for.

Baseret på bogen Feeling Good — The New Mood Therapy af dr. med. David D. Burns.

[Illustration på side 12]

Det kan virke både lægende og lindrende at fortælle løs om sine følelser til en forstående ven

[Illustration på side 15]

For Gud har selv små spurve værdi, så hvor langt større værdi må vi ikke have for ham?