Hvad siger Bibelen?
Hvilken trøst giver Gud os?
„Sorgen gør os alle til børn igen — den udvisker alle forstandsforskelle. Selv de viseste ved ingenting.“ — Ralph Waldo Emerson, amerikansk digter og essayist fra det 19. århundrede.
DØDENS BROD volder ikke kun smerte, men kan ofte virke direkte lammende på de efterladte, hvad enten det er en mand, en hustru, en fader, en moder, et barn eller en ven. De vise stiller måske spørgsmål men hører ingen trøstende svar, og selv de stærke tynges af sorg men finder ingen lindring. Bibellæsere mindes måske Davids klage da han hørte at hans forræderiske søn Absalom var blevet dræbt: „Min søn Absalom, min søn, min søn Absalom! Gid det var mig der var død i stedet for dig, Absalom, min søn, min søn!“ (2 Samuel 18:33) Dette var ikke en konges udbrud om en forræder; det var en faders veråb over sin døde søn. Måske har du også mistet en nær slægtning eller ven og følt det på samme måde.
Når man er tynget af sorg, tumler man gerne med spørgsmål som: ’Hvorfor skulle det ske? Vidste Gud at det ville ske? Og hvorfor hindrede han det i så fald ikke?’ Selv hvis man er godt kendt med Bibelens løfte om at de døde vil blive oprejst, kan man nages af spekulationer der må bearbejdes grundigt før man kan finde trøst.
Urigtige svar giver kun falsk trøst, ikke ro i sindet. En efterladt vil let blive bitter og vende Gud ryggen hvis han eller hun får at vide at ’Gud har hentet den afdøde hjem til sig’. Sandheden står at læse i Bibelen, og dens svar på vore spørgsmål om sorg støder os ikke bort fra Jehova Gud, men drager os nærmere til ham. I Andet Korintherbrev 1:3, 4 forsikres vi om at han er den inderlige barmhjertigheds Fader og al trøsts Gud.
Kundskab og magt — ligevægtige egenskaber hos Gud
Jehova Gud, den Almægtige, følger med i alt hvad der sker i hans vidtstrakte skaberværk. I Salme 11:4 får vi følgende forsikring: „Jehova — i himmelen er hans trone. Hans øjne ser; hans klare blik ransager menneskesønnerne.“ Og i Hebræerbrevet 4:13 skrev apostelen Paulus: „Der er ingen skabning som er usynlig for ham.“ Gud ved ikke kun alt — men han er også interesseret i os! Som Jesus sagde: „Sælges to spurve ikke for en ringe mønt? Dog falder ikke én af dem til jorden uden jeres Faders viden. . . . I er mere værd end mange spurve.“ — Mattæus 10:29, 31.
Kunne Gud have forhindret et alt for tidligt dødsfald i vor familie eller vennekreds? Ja, det kunne han. „Alle ting . . . er mulige for Gud,“ sagde Jesus. (Markus 10:27) For længe siden lyttede Jehova til den dødsmærkede Ezekias’ bøn og helbredte ham, så han fik føjet en årrække til sit liv. (Esajas 38:2-5) Der kan ikke herske tvivl om Jehovas evne til at gennemføre al sin vilje, men vi må forstå hvordan han administrerer sin vilje. Vi har alle læst om nogle alvorligt syge eller kvæstede der overlevede. Var det Jehova der i rette tid greb ind?
Nogle er udrustet med en fænomenal evne til at læges, kombineret med en stærk livsvilje. Det kan være forklaringen på deres tilsyneladende mirakuløse helbredelse. Eller måske har de reageret gunstigt på en ny behandling. Vi må derfor ikke automatisk konkludere at det var Jehova der greb ind. — Filipperne 4:13.
Guds ord forklarer hvorfor vi dør
I Romerbrevet 5:12 giver apostelen Paulus den meget enkle forklaring at vor forfader Adam gjorde oprør mod sin Skaber og retfærdigt blev dømt til døden. Som Adams efterkommere er vi syndere og derfor underlagt døden. Vi har ingen garanti for at blive bevaret i live. Den vise kong Salomon gør os opmærksomme på at tid og tilfælde berører os alle, og at vi derfor når som helst kan komme ud for en dødsulykke eller pludselig sygdom med dødelig udgang. Eller måske forkorter en medfødt lidelse ens liv. Salomon nævner også at der for Gud er en fastsat tid til alt, deriblandt til at helbrede — og det gælder ikke kun en enkelt eller nogle få, men alle der viser sand tro. Dette vil ske under Jesu Kristi styre. — Prædikeren 3:1; 9:11; 1 Korinther 15:25, 26.
Vi må hele tiden nøgternt minde os selv om at kristne ikke er fritaget for de ulykker der hjemsøger menneskeheden. Vi deler lod med alle andre. „De prøvelser I har måttet udholde, er ikke andet end hvad mennesker normalt kommer ud for.“ — 1 Korinther 10:13, The Jerusalem Bible.
Hvordan man kommer over sin sorg
Når man sørger over et dødsfald er det klogt at bede indtrængende og med den største oprigtighed til Jehova, som hører bøn. Kom nær til Gud, så nær som nogen sinde. Udøs dit hjerte som aldrig før — anråb om indsigt og styrke til at tilpasse dig den nye situation. Det opmuntrer Bibelen os til. Peter siger: „Kast . . . al jeres bekymring på ham, for han tager sig af jer.“ (1 Peter 5:7) Og der er lindrende trøst at hente i Guds ord i Esajas 57:15: „Således har han sagt, den Høje og Ophøjede, som bor evigt og hvis navn er helligt: ’I det høje og hellige bor jeg, men også hos den knuste og den med ydmyg ånd.’“ Den knuste klynger sig til sin Fader og knyttes tættere til ham end nogen sinde. „Jo nærmere I kommer Gud, jo nærmere kommer han jer,“ skriver Jakob. (Jakob 4:8, JB) Han forsikrer os om at Gud villigt vil give os den nødvendige visdom og styrke så vi forvinder sorgen.
Desuden opdyrker man større medfølelse med andre i deres trængsler og modgang. Man får større indblik i hvordan andre føler og hvad man kan sige for at trøste andre og give dem håb. Man bliver måske i stand til at støtte andre så de kommer over deres sorg. Ja, man får større empati for andre der lider. — Filipperne 2:1.
Det kan være en svær tid når man har mistet et familiemedlem eller en ven, og der går måske et stykke tid inden sorgen slipper sit tag i én. Men på langt sigt kan erfaringen gøre håbet om at tjene Gud uden smerte mere levende. Og måske kommer vi ud af sorgen med en styrket kristen personlighed. — 1 Peter 1:6, 7.
Giv derfor ikke op når sorgen tynger! Vær besluttet på fortsat at tjene Gud trofast og loyalt, til ære og herlighed for ham og til din egen evige frelse.
[Kildeangivelse på side 26]
Dagen før afskeden af Jozef Israels: Gave fra Alice N. Lincoln, med tilladelse af Boston Museum of Fine Arts