Afhængighed — Hvem rammes, og hvorfor?

HVORDAN ville du reagere hvis du kom kørende i din bil og pludselig hørte en mærkelig lyd fra motoren? Ville du stå ud og kigge under motorhjelmen for at undersøge problemet? Eller ville du blot skrue højere op for radioen for at overdøve lyden?

Svaret er indlysende, og alligevel træffer folk der ligger under for en last, konsekvent det forkerte valg — ikke med hensyn til deres bil, men med hensyn til deres liv. Ved at gøre sig afhængige af for eksempel narkotika, alkohol eller endda mad, forsøger mange at ’overdøve’ deres personlige problemer i stedet for at løse dem.

Hvordan kan man vide om man er afhængig af noget? En læge har opstillet denne formel: „Fundamentalt set er man afhængig af et stof eller en beskæftigelse hvis det forårsager problemer i ens tilværelse og man alligevel fortsætter i vanen.“

Når dette er tilfældet er der ofte langt alvorligere problemer under ’hjelmen’, problemer som må undersøges før den afhængige kan bryde vanen.

Narkotika og alkohol

Hvad får en person til at slå ind på den vej der gør ham afhængig af narkotika og alkohol? Gruppepres og nysgerrighed spiller ofte ind, især hos unge. Og for mange der er afhængige gælder det at de har haft en omgangskreds, „dårligt selskab“, som har været afhængig af narkotika og alkohol. (1 Korinther 15:33) Dette kan måske være forklaringen på resultatet af en amerikansk undersøgelse der viste at 41 procent af eleverne i gymnasiet gik på druktur hver anden uge.

Der er imidlertid forskel på misbrug og afhængighed. Mange er misbrugere uden at være afhængige.a De kan nemlig afbryde misbruget uden at føle behov for at påbegynde det igen, mens den afhængige vil opdage at han ikke kan holde op. Og ydermere vil den euforiske nydelse han har oplevet, blive overskygget af ubehagelige følelser. Bogen Addictions forklarer: „Den klassiske model for de afhængige er den at de på et eller andet tidspunkt begynder at hade sig selv og plages stærkt af at afhængigheden styrer deres liv.“

Mange af dem der er afhængige af narkotika eller alkohol bruger disse rusmidler som en flugt fra følelsesmæssige problemer, som er et alt for velkendt fænomen i dag. Dette burde ikke overraske os, eftersom Bibelen betegner vor tid som „de sidste dage“ for denne tingenes ordning, da der skulle være „kritiske tider som er vanskelige at klare“. Bibelen har forudsagt at mennesker ville være „pengekære“, „hovmodige“, „illoyale“, „vilde“, „forrædere“ og „opblæste“. (2 Timoteus 3:1-4) Disse karaktertræk har skabt perfekte omstændigheder for at drive folk ud i afhængighed.

Susan fik følelsesmæssige problemer fordi hun tidligere var blevet behandlet nedværdigende, og dette medførte at hun begyndte at tage kokain. „Det gav mig en falsk følelse af selvværd og af at have kontrol over situationen,“ forklarer hun. „Det gav mig en magtfornemmelse jeg ellers ikke havde til daglig.“

En undersøgelse foretaget blandt voksne afhængige mænd viser at over en tredjedel af de adspurgte havde været udsat for fysisk mishandling. En anden undersøgelse, foretaget blandt 178 kvindelige alkoholikere, viser at 88 procent havde været udsat for en eller anden form for mishandling. Bibelen viser i Prædikeren 7:7 at „undertrykkelse kan få den vise til at handle forrykt“. En person der har følelsesmæssige ar efter grusomme oplevelser søger måske senere i livet at dulme sine smerter på en ufornuftig måde med narkotika eller alkohol.

Men narkotika og alkohol er ikke det eneste man kan blive afhængig af.

Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser (af nogle eksperter kaldet en afhængighed) tjener ofte som en afledningsmanøvre for ubehagelige følelser. Nogle gør for eksempel deres overvægt til syndebuk for personlige skuffelser. „Af og til tror jeg at jeg bliver ved med at være fed fordi jeg så, når noget går galt, kan skyde det alt sammen ind under dét,“ siger Jennie. „Hvis nogen ikke bryder sig om mig kan jeg altid give min overvægt skylden.“

For andre giver maden en falsk følelse af magt.b Det kan være det eneste felt en person føler at han har myndighed over. Mange med spiseforstyrrelser føler sig utilstrækkelige, og for at opbygge en selvværdsfølelse søger de at undertrykke kroppens behov for føde. En kvinde har sagt: „Man gør sin krop til et rige hvor man selv er tyrannen, den enevældige diktator.“

De ovenfor anførte eksempler udgør på ingen måde en fuldstændig forklaring på hvorfor nogle bliver afhængige af narkotika, alkohol eller mad. Der kan være mange forskellige årsager. Nogle eksperter peger endda på en genetisk forbindelse som skulle gøre arveligt belastede personer særlig udsatte for at blive ført i afhængighed. „Det vi ser er et samspil mellem personlighed, miljø, biologiske faktorer og samfundets accept,“ siger Jack Henningfield fra det Nationale Institut for Narkotikamisbrug. „Vi ønsker ikke at lade os narre ved kun at undersøge én af faktorerne.“

Under alle omstændigheder er ingen der er afhængig — ligegyldigt hvad grunden er til hans eller hendes afhængighed — hverken fysisk eller følelsesmæssigt fortabt. Det er muligt at få hjælp.

[Fodnoter]

[Ramme på side 5]

Afhængighed — en verdensomspændende plage

■ En undersøgelse i Mexico viser at 1 ud af 8 personer mellem 14 og 65 år er alkoholiker.

■ Socialrådgiver Sarita Broden rapporterer om en hastig vækst i antallet af spiseforstyrrelser i Japan. Hun siger: „Mellem 1940 og 1965 steg antallet af tilfælde støt og roligt, hvorefter det i perioden fra 1965 til 1981 steg stejlt, både for indlagte og ambulant behandlede patienters vedkommende. Men siden 1981 har der været en drastisk stigning i antallet af anoreksi- og bulimitilfælde.“

■ I Kina synes antallet af heroinmisbrugere at stige hastigt. Dr. Li Jianhua, der arbejder ved Kunming Forskningscenter for Narkotikamisbrug, siger: „Heroinen har bredt sig fra grænseområderne til det indre af landet, fra landsbyerne til byerne og fra unge til børn.“

■ I Zürich i Schweiz måtte man i skuffelse afbryde et forsøg med frit narkosalg. „Vi troede vi kunne drive narkohandlerne væk, men det slog fejl,“ siger dr. Albert Weittstein, idet han forklarer at markedet beklageligvis i stedet tiltrak både narkohandlere og narkomisbrugere fra fjern og nær.

Hvordan man slipper fri af sin afhængighed

AT OPGIVE noget man er afhængig af er lige så vanskeligt som at flytte fra et hus man altid har boet i. Selv hvis huset er gammelt og forfaldent er det svært at forlade det. Det var trods alt ens hjem.

For den der er afhængig har det han er afhængig af, sandsynligvis været hans følelsesmæssige hjem. Skønt det var uordentligt og rodet, var det vante omgivelser. „Det var normalt for mig at være beruset. Jeg var ikke vant til at være ædru,“ siger Charles, der er alkoholiker under afvænning. Det er svært at slippe af med sin afhængighed, men det er anstrengelserne værd.

Det første skridt er at holde sig fra det der gør én afhængig.a Udskyd det ikke, og nøjes ikke med at give løfte om at trappe ned. Skaf dig på én gang af med alt hvad der har tilknytning til problemet. Der vil sikkert være en kort abstinensperiode hvor man i nogle tilfælde helst bør være under lægetilsyn. Dette er begyndelsen til et helt liv i afholdenhed. Men tro ikke at det er umuligt. Sæt dig et overkommeligt mål: afholdenhed i en måned, en uge eller endda blot en dag. Ved slutningen af hver periode må du holde fast ved din beslutning og sætte en ny overkommelig tidsfrist.

Dette er blot begyndelsen når en der er afhængig skal ændre sit adfærdsmønster. Bibelen opfordrer os til at „rense os for enhver besmittelse af kød og ånd“. (2 Korinther 7:1) At være afhængig er ikke blot en besmittelse af kødet. Ånden, den mentale tilbøjelighed, påvirkes også. Hvordan kan man genvinde sundheden, mentalt såvel som fysisk?

Nødvendigt med en stadig indsats

„Når man er afhængig er der uorden i selve personligheden,“ siger dr. Robert L. DuPont. Når afhængigheden skal bekæmpes må man derfor behandle hele personen; vedkommendes værdinormer må ændres. Det tager tid. Der er ingen genvej til at bryde afhængighedsforholdet. Ethvert løfte om hurtig afvænning vil kun føre til et hurtigt tilbagefald.

Kampen for at gøre det rette er vedvarende. Den kristne apostel Paulus skrev: „I mine lemmer ser jeg en anden lov, der fører krig imod („ligger i strid med“, den danske autoriserede oversættelse, 1992) mit sinds lov.“ (Romerne 7:23) Han skrev også at kristne skulle ’fuldende hellighed’. (2 Korinther 7:1) Bogen Word Pictures in the New Testament bemærker at ordet ’fuldende’ her „ikke [betegner] en pludselig opnåelse af fuldstændig hellighed, men en fortsat proces“. Når man bekæmper sin afhængighed, sker det altså gradvist.

Hvad er grunden?

For mange er afhængigheden et forsøg på at begrave smertelige erindringer. „Bulimien [tvangsspisningen] afledte min opmærksomhed fra minderne,“ siger Janis. „Den blev min overlevelsesteknik.“ At Janis ignorerede fortiden tjente imidlertid kun til at holde liv i hendes bulimi. Da hun blev klar over grunden til sin adfærd kunne hun bryde afhængigheden.

Nogle har held til at ændre deres adfærd uden at skulle bore i fortiden. Andre finder at de følelser der har fundet grobund i et tidligere miljø, fortsat fremmer en afhængig adfærd. De har det måske som salmisten David, der skrev: „Undersøg mig, Gud, og kend mit hjerte. Ransag mig, og kend mine foruroligende tanker, og se om der er en smertens vej i mig, og før mig ad den vej der varer evindelig.“ — Salme 139:23, 24.

Hvordan man klarer følelserne

Har du nogen sinde prøvet at træde fra en mørk bygning og direkte ud i klart sollys? Man kniber øjnene sammen mod det pludselige, skarpe lys. Noget lignende sker når man begynder at røre ved et menneskes afhængighed. Pludselig kan en mængde forskellige følelser blusse ukontrollabelt op. Kærlighed, vrede, stolthed, jalousi, frygt, fortrydelse og andre indestængte følelser bryder nu frem med fuld styrke.

Frygt får dig måske til at ønske at vende tilbage til det kendte afhængighedens mørke. Men du behøver ikke flygte fra dine følelser. De kan være en nyttig informationskilde for dig. Følelser er ofte blot et tegn på at der er noget der kræver opmærksomhed. Tænk derfor følelserne igennem. Hvad fortæller de dig? Hvis følelserne ikke giver et klart budskab, eller hvis de overvælder dig, kan du betro dig til en god ven. (Job 7:11) Du behøver ikke at stå alene med følelserne. — Jævnfør Ordsprogene 12:25.

Husk at følelserne ikke nødvendigvis er dine fjender. Jehova Gud har selv stærke følelser; og mennesket, som er skabt i Guds billede, kender dem også. (1 Mosebog 1:26; Salme 78:21, 40, 41; 1 Johannes 4:8) Ligesom det pludselige sollys kan de følelser der pludselig vælder frem, umiddelbart være smertelige. Men med tiden vil de, ligesom sollys, blive et lys man kan vandre ved og en kilde til varme.

Løsning af problemer

For den der lider af højdeskræk er det meget skræmmende at skulle gå på line. En der skal bryde sin afhængighed kan føle at livet er som en skræmmende linedans. Det øgede ansvar der følger med ædrueligheden virker måske svimlende på ham. Frygten for ikke at kunne klare det får ham måske til at ræsonnere: ’Jeg falder alligevel i på et tidspunkt. Hvorfor ikke få det overstået?’

Husk imidlertid at problemer ikke er personlige angreb. De skal blot løses. Undgå panik. Løs problemerne et ad gangen. Det vil hjælpe dig til at se dem i det rette perspektiv. — 1 Korinther 10:13.

Selvagtelse

Marion, der er ved at bryde med alkoholismen, har måttet kæmpe med mindreværdsfølelser. Hun siger: „Inderst inde følte jeg altid at hvis [folk] så mig som jeg virkelig var, ville de ikke kunne lide mig.“

At bryde fri af afhængigheden kræver at man, måske for første gang i sit liv, lærer at kende sit værd som menneske. Det er svært hvis ens liv er blevet ødelagt af en afhængighed. Hvad kan hjælpe?

Bibelen er en bog der giver trøst til de nedtrykte. Den kan hjælpe os til at opbygge en sund selvrespekt. (Salme 94:19) For eksempel skrev salmisten David at mennesker krones med „herlighed og pragt“. Han skrev også: „Jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt.“ (Salme 8:5; 139:14) Et smukt udtryk for en sund selvrespekt!

Værdsæt din krop, og du vil drage omsorg for den i overensstemmelse med ånden i skriftstedet: „Ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det.“ (Efeserne 5:29) Ja, du kan tage den udfordring op det er at slippe fri af sin afhængighed.b

Der er imidlertid andre former for afhængighed man kan komme til at ligge under for. Således er der nogle aktiviteter som dyrkes med samme hengivenhed og formål som ses hos dem der er afhængige af narkotika, alkohol eller mad. Vi vil nu betragte nogle af disse aktiviteter.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 6]

„Afvænning er frem for alt et spørgsmål om ændring af værdinormer.“ — Dr. Robert L. DuPont

[Illustration på side 7]

Det første skridt er at afholde sig fra det man er afhængig af

[Illustration på side 8]

Tal med en anden om det når følelserne overvælder dig

Aktiviteter der kan medføre afhængighed

AFHÆNGIGHED af stoffer og afhængighed af aktiviteter er som to tog der kører i samme retning på samme spor. De har begge samme mål: at påvirke humøret og dulme smertelige følelser. Lad os betragte nogle eksempler på afhængighed af forskellige aktiviteter.

Arbejdsnarkomani

Arbejdsnarkomani er blevet kaldt en respektabel form for afhængighed. Og en arbejdsnarkoman er jo en fremragende arbejdskraft. Selv føler de sig måske utilstrækkelige. Arbejdet kan aflede tankerne fra smertelige følelser, eller det kan blive en sygelig higen efter andres godkendelse.

Som isen beskytter skøjteløberen mod at drukne i vandet nedenunder, beskytter travlhed arbejdsnarkomanen mod at drukne i følelser. Ligesom skøjteløberen kan arbejdsnarkomanen fremvise en imponerende præstation. Men det foregår kun på overfladen. Hvad er det ofte der ligger nedenunder? Linda T. Sanford, der er rådgiver i mentalhygiejne, har skrevet: „Når arbejdsnarkomanen ikke er optaget af sit arbejde, kan han eller hun føle sig overvældet af ubehagelige følelser som nedtrykthed, angst, raseri, fortvivlelse og tomhed.“

Den indgroede tvangsadfærd mange arbejdsnarkomaner lægger for dagen, vidner om at det er et karaktertræk der er udviklet over en lang periode og at det muligvis stammer fra ens opdragelse. Det var tilfældet med en kvinde vi vil kalde Mary. Lige fra hun var seks år prøvede hun at gøre sig fortjent til sin alkoholiske faders kærlighed ved at være flittig med madlavning og husholdning. „Det blev en tvangstanke for mig,“ siger hun. „Jeg følte at hvis jeg gjorde mere eller gjorde det bedre, så ville han holde af mig. Men det eneste jeg fik ud af det var kritik.“

Som voksen kæmper Mary fortsat med denne fejlagtige tankegang. „Jeg føler mig stadig uduelig,“ indrømmer hun. „Jeg føler stadig at jeg skal gøre mig fortjent til kærlighed, at jeg ikke er noget værd medmindre jeg gør noget. Når jeg har gæster står jeg på hovedet for at lave mad og servere, som om jeg prøver at gøre mig fortjent til at være der.“

For dem der har det som Mary, er det vigtigt at anlægge det rette syn på arbejde. Bibelen taler rosende om flid. (Ordsprogene 6:6-8; 2 Thessaloniker 3:10, 12) Jehova Gud er selv arbejdsom. (Salme 104:24; Johannes 5:17) Men der er aldrig tale om en tvangstanke. Jehova så at hans skaberværk var godt, ikke blot da det var færdigt men også under skabelsesprocessen. — 1 Mosebog 1:4, 12, 18, 21, 25, 31; jævnfør Prædikeren 5:18.

Jehova Guds værkmester, hans søn Jesus, viste også tilfredshed med sin arbejdsindsats. (Ordsprogene 8:30, 31) Jesus lovede sine disciple at de ville finde „ny styrke“ ved at arbejde sammen med ham. De tog sammen del i en meget vigtig arbejdsopgave. Men det afholdt dem ikke fra at hvile. — Mattæus 11:28-30; Markus 6:31; jævnfør Prædikeren 4:6.

Måske lod en af dine forældre dig forstå at dit værd afhang af dine færdigheder, eller at du skulle gøre dig fortjent til kærlighed. I så fald vil det være til stor trøst for dig at vide at dét ikke er Jehovas syn på sagen. Hans vejledning til forældre lyder: „I fædre, I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige [„føle sig mindreværdige“, The Amplified Bible].“ (Kolossenserne 3:21) Jehova viser os ikke først sin kærlighed når vi har fortjent den. Han venter ikke med at vise os sin kærlighed til vi er begyndt at elske og tjene ham. Bibelen fortæller at „han elskede os først“; ja, endda „mens vi endnu var syndere“ tog Gud initiativet til at elske os. (1 Johannes 4:19; Romerne 5:6-8) Nej, Jehova kritiserer end ikke vore oprigtige forsøg på at gøre hans vilje. Vor tjeneste for ham bliver derfor et ægte udtryk for vor kærlighed til ham.

Fjernsynsnarkomani

Nogle kalder overdrevent tv-kiggeri for fjernsynsnarkomani. I bogen The Plug-In Drug skriver Marie Winn: „Ikke ulig stoffer eller alkohol tillader fjernsynet seeren at flygte fra den virkelige verden til en behagelig og passiv sindstilstand.“

Der er selvfølgelig ikke noget galt i at adsprede tankerne fra hverdagens ansvar — i et stykke tid. Men nogle seere vender aldrig tilbage til virkeligheden. En ægtemand hvis fjernsyn gik i stykker indrømmer: „Jeg føler at min hjerne har været komplet mumificeret i alle disse år. Jeg var simpelt hen limet til det apparat og kunne ikke løsrive mig.“ En ung mand ved navn Kai beskriver nogenlunde den samme tvangsadfærd: „Jeg vil faktisk ikke se fjernsyn i den udstrækning som jeg gør, men jeg kan ikke lade være. Fjernsynet får mig til det.“

Overdrevent tv-kiggeri svækker tænkeevnen. Bibelen tilskynder os til at grunde over tingene, og det kræver at man tilbringer nogen tid i enrum. (Josua 1:8; Salme 1:2, 3; 145:5; Mattæus 14:23; Lukas 4:42; 5:16; 1 Timoteus 4:15) Mange skræmmes af denne tanke. De bliver rystende nervøse hvis der er helt stille. De er bange for at være alene med deres tanker. Desperat søger de efter noget der kan udfylde tomrummet. Fjernsynet bliver et hurtigt ’fix’. Men selv i bedste fald er fjernsynet blot en erstatning for det virkelige liv.

Spillenarkomani

Hasardspil har sin rod i begærlighed. Men ofte er spillenarkomani ikke blot et spørgsmål om penge.a „Jeg havde behov for at føle mig ’høj’, at flygte fra virkeligheden,“ siger Nigel. „Det virkede nøjagtig som at tage stoffer.“ For spillenarkomanen er spillet ofte en belønning i sig selv. Hvad udfaldet bliver betyder mindre. Nigel mistede sine venner. Andre mister deres familie. Mange mister deres gode helbred, og praktisk taget alle mister deres penge. Men det er få der holder op med at spille, for det er lige meget om man vinder eller taber. Det er spillet — selve det at spille — der påvirker humøret og giver en nærmest narkotisk rusvirkning.

Hasardspil afleder måske nok tankerne fra hverdagens problemer, men det får ikke problemerne til at forsvinde. En mand der er alvorligt kvæstet har brug for mere end blot et smertestillende middel. Han skal have behandlet sine kvæstelser. Hvis en person er blevet spillenarkoman som følge af nogle ’sår’ han har fået, bør han finde disse sår og få dem behandlet. Det kræver mod, men vil lønne sig.

Bryd vanen

Man må ikke — når man forsøger at bryde vanen — overse den angstfølelse som afhængigheden ofte får næring fra. Den der er afhængig må søge at tage fat om problemets rod. Det er en stor udfordring. „Man lægger ikke uden videre 30 års afhængighed af alkohol og stoffer bag sig,“ siger en tidligere alkoholiker. „Især ikke når afhængigheden skyldtes et dybt indgroet problem.“

At slippe af med sin afhængighed er imidlertid det hele værd. Mary, den tidligere omtalte arbejdsnarkoman, beskriver det meget godt. Hun siger: „I årevis løb jeg fra de problemer jeg var bange for at blive konfronteret med. Men nu hvor jeg har taget konfrontationen, er det utroligt så små problemerne er blevet.“

Dette har været manges erfaring når det er lykkedes dem at bekæmpe deres afhængighed. I stedet for at fortsætte som „trælle af nedbrydende vaner“ har de bedt om „den kraft som er ud over det normale“ til med held at overvinde enhver afhængighed. — 2 Peter 2:19, Today’s English Version; 2 Korinther 4:7.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 9]

’Begrebet afhængighed kan hæftes på enhver form for tvangspræget adfærd.’ — Ph.d. J. Patrick Gannon

[Illustration på side 10]

En arbejdsnarkoman sætter arbejdet over familien

[Illustration på side 10]

Spil kan påvirke humøret og give en nærmest narkotisk rusvirkning