Hvad er en compactdisk og hvordan fungerer den?
LIGE siden den digitale compactdisk eller CD kom på markedet i begyndelsen af 1980’erne, er den blevet hyldet som det største fremskridt i lydoptagelse siden Edison i 1877 opfandt sin fonograf med stanniolbeklædt cylinder, eller siden stereolyden blev lanceret i begyndelsen af 1960’erne.
I De Forenede Stater blev der ifølge fagtidsskriftet Billboard fremstillet 414 millioner CD’er i 1992, hvorimod der kun blev fremstillet 22 millioner vinylplader. Salget har så stor slagside at nogle pladefirmaer slet ikke fremstiller vinylplader længere. Men for mange er den skinnende lille skive stadig et mysterium. Hvad er digital lyd? Er den virkelig så god som man siger? Hvordan fungerer CD’en? Kan man bruge en tilsvarende teknologi til oplagring af store mængder informationer der let kan hentes frem, som for eksempel bladene Vågn op! og Vagttårnet?
Hvad er digital optagelse?
For at forstå hvad digital optagelse er, må man først have en idé om hvordan man hidtil har foretaget pladeindspilninger. På den almindelige vinylplade eller LP bliver musikken optaget som én lang, ujævn rille, der er et spejlbillede af lydbølgen. Når lyden skal gengives anbringes nålen eller pickuppen i rillen på den roterende plade. Nålen følger rillen, og rillens ujævnheder får nålen til at vibrere. Dette skaber et ganske lille elektrisk signal svarende til det som mikrofonen opfangede i studiet. Derefter forstærkes signalet og musikken bliver til.
Digital optagelse foregår på en anden måde. En digital båndoptager måler med præcise intervaller signalets styrke titusinder af gange i sekundet og omsætter disse måleværdier til talkoder. Målingerne registreres som binære tal der udelukkende består af ettaller og nuller. Det er det samme system der benyttes i computere. Disse tal bliver derefter bearbejdet af en computer og lagret, sædvanligvis på et bånd. Når det der er blevet optaget skal afspilles, læser en computer tallene og rekonstruerer et signal der svarer til det oprindelige signal. Dette signal forstærkes, og musikken opstår.
Denne optagelsesteknik er ikke underlagt de begrænsninger der gør sig gældende når man optager og fremstiller analoge plader. Resultatet bliver mindre støj, mindre forvrængning og færre af de komplikationer som kan forringe kvaliteten af lydoptagelsen. Dertil kommer at informationer i digital form kan lagres i meget kompakt form og let kan kaldes frem. Man kan sige at digital optagelse er det naturlige resultat af samspillet mellem en computer og en båndoptager.
Nogle firmaer har i årevis foretaget digitale optagelser i deres studier. Men de afspillere de har benyttet var alt for avancerede til brug i hjemmet. Det egentlige gennembrud i forbindelse med digital optagelsesteknik, i hvert fald på forbrugerområdet, skete da man fremstillede afspillere der økonomisk og teknisk svarede til hvad mange forbrugere kunne overkomme. Resultatet blev den digitale compactdisk og CD-afspilleren.
De binære tal eller bits indkodes som en række mikroskopiske fordybninger, såkaldte pits, i overfladen på en plastplade belagt med et skinnende lag aluminium. Aluminiumslaget forsegles med et beskyttende lag klar plastic. Når musikken skal afspilles indsættes den sølvskinnende plade, der kun måler 12 centimeter i diameter, i en CD-afspiller. Denne afspiller har ingen nål men en præcist styret laserstråle der følger fordybningerne. Når strålen rammer de mikroskopiske fordybninger, spredes den; og når den rammer de steder hvor pladen er plan, reflekteres den, hvilket opfanges af en sensor. Ud fra fordybningerne og de jævne steder på CD-pladens overflade fremkommer en række elektriske signaler der skal dechifreres af de avancerede elektroniske kredse i CD-afspilleren.
Hvor god er den?
Men er CD-pladen virkelig bedre end vinylpladen? Døm selv ud fra følgende: Eftersom CD’en afspilles ved hjælp af en laserstråle frem for en diamantnål, forekommer der ingen slitage uanset hvor mange gange musikken spilles. Selv ikke små pletter og ridser i overfladen på CD’en har nogen negativ indvirkning på lyden, eftersom laserstrålen er rettet mod fordybningerne i pladen, de såkaldte pits, og ikke mod pladens overflade. Man hører altså ikke den irriterende knasen af hakker og ridser som alle der har lyttet til en LP-plade så udmærket kender. Alt dette giver CD-pladen en holdbarhed som LP-pladen slet ikke kan konkurrere med. Teoretisk set skulle en CD-plade derfor kunne holde evigt — hvis den er rigtigt fremstillet og behandles forsvarligt.
CD-pladens længere spilletid og mindre format er også en fordel. Man kan spille over en times musik uden at skulle hen og vende en plade. Eftersom CD’ens størrelse er under en femtedel af en LP-plades, er den også nemmere at håndtere og opbevare. Og da CD-afspillere fungerer ligesom computere, kan mange af dem programmeres til at spille de numre man vil høre og i den rækkefølge man ønsker. Nogle afspillere har også en søgefunktion som kan bruges til hurtigt at finde en bestemt passage i musikken. Mange brugere er meget begejstrede for disse fordele.
Men hvad med lyden? Næsten alle der første gang hører en CD-plade, bliver slået over hvor tydelig og livagtig lyden er. Musikken står helt ren med en detaljerigdom der næsten får en til at tabe vejret. Det skyldes blandt andet at det såkaldte dynamikområde, altså grænsen for hvor svag og hvor kraftig musik man kan indspille på en CD, er meget større end på en almindelig LP-plade. Dette, samt det at man er fri for støj og forvrængning, gør at musikgengivelsen på en CD-plade er meget naturtro.
På den anden side koster en CD gennemsnitlig noget mere end en LP. Men det må alligevel siges at CD-pladen har bibragt almindelige mennesker en så høj kvalitet i lydgengivelse som kun få ivrige hi-fi-entusiaster tidligere har haft adgang til.
CD-plader og computere
I de seneste år har CD-plader fået et helt nyt anvendelsesområde. Den samme teknologi kan nemlig benyttes til oplagring af enorme mængder informationer eller data. Ved hjælp af en computer med et indbygget eller fritstående CD-drev kan man uden problemer få adgang til store mængder informationer. Ligesom man hurtigt kan søge frem til et hvilket som helst musikstykke på en musik-CD-afspiller, kan man også, ved hjælp af en anden type CD-læser og specielle computerprogrammer, i løbet af nogle få sekunder finde frem til de lagrede informationer man ønsker.
Compactdisken har en utrolig lagerkapacitet. I computerterminologien siger man at den kan rumme over 600 megabytes, hvilket svarer til 1000 floppydisks, eller 200.000 trykte sider. Med andre ord kan man opbevare hvad der svarer til ti tyvebindsleksika i digitaliseret form på blot én CD! Fordelene begrænser sig imidlertid ikke blot til den enorme lagerkapacitet.
Omkring 1985 begyndte CD’er til brug i computere at dukke op på markedet. De blev kaldt CD-ROM, hvilket står for „compact disc read only memory“, altså en CD der kun kan aflæses. De indeholdt for det meste opslagsværker såsom leksika, ordbøger, adressebøger, kataloger, bibliografiske og tekniske data samt forskellige arkiver og datasamlinger. På grund af den høje pris blev de i begyndelsen mest benyttet af biblioteker, universiteter og andre statslige institutioner. Men i dag kan en CD der før ville koste flere tusind kroner købes for et betydeligt mindre beløb.
Der gik ikke lang tid før CD-ROM’en blev udviklet så den kunne benyttes til mere end blot oplagring af tekst. I løbet af de sidste få år er der begyndt at komme CD-ROM-disks med farvegrafik og lydeffekter på markedet. Nu kan man ikke blot læse en persons biografi og se et billede af vedkommende, men også høre vedkommende tale. Dertil kommer naturligvis computerspil med alle mulige lydeffekter og levende farvebilleder. Disse såkaldte interaktive multimedia der kombinerer computeren med underholdning, lader til at blive fremtidens nye dille.
Den digitale CD er virkelig et teknologisk under der kan være meget nyttigt, både til uddannelse og til underholdning. Hvorvidt dette medie vil leve op til forventningerne må fremtiden vise.
[Ramme på side 21]
CD-pladens miniatureverden
Navnet compactdisk er meget betegnende. På den skinnende plade der kan ligge i hånden, findes der en spiral som består af mellem fem og seks milliarder mikroskopiske fordybninger — såkaldte pits. Hvis denne spiral blev rettet ud, ville den være mere end 5,6 kilometer lang. Fra centrum af pladen og ud er de 20.000 spiraler så tæt pakket at der kan ligge hele 60 af dem i rillen på en LP-plade. Man har anslået at hvis hver pit var på størrelse med et riskorn, ville pladen være større end fire fodboldbaner.
På grund af de diminutive dimensioner der opereres med, må en CD fremstilles i sterile rum hvor luften bliver grundigt filtreret. En gennemsnitlig støvpartikel der er omkring fem gange så stor som en pit på en CD, kan slette så mange koder at det fører til fejl i optagelsen. „I sammenligning med vores standard for renlighed er en operationsstue en svinesti,“ siger en tekniker.
Eftersom pladen roterer med cirka 500 omdrejninger i minuttet når den afspilles, er det en forbløffende bedrift at få laserstrålen til at fokusere på de mikroskopiske pits og hindre den i at bevæge sig bort fra det snævre spor. For at dette kan lade sig gøre styres laserstrålen af et utroligt kompliceret styringssystem.
[Ramme på side 23]
Vagttårnets publikationer på CD-ROM
Vagttårnsselskabet har altid valgt at benytte velegnede tekniske opfindelser for at fremme Guds riges interesser. Selskabet var for eksempel blandt de første til at gøre brug af levende film i farver, radiostationer og transportable grammofoner i forbindelse med at udbrede den gode nyhed. Nu har Vagttårnsselskabet udgivet en CD-ROM med titlen Watchtower Library — 1993 Edition. (Findes ikke på dansk.) Vi er overbeviste om at dette vil vise sig at være et meget stort hjælpemiddel i forbindelse med bibelstudium.
Der er tale om et helt bibliotek. CD’en indeholder i elektronisk form den engelske tekst til New World Translation of the Holy Scriptures — With References, årgangene af The Watchtower fra 1950 til 1993 og Awake! fra 1980 til 1993, bibelopslagsværket Insight on the Scriptures, og adskillige andre bøger, brochurer og traktater udgivet af Vagttårnsselskabet siden 1970. Desuden indeholder den et register til alle Vagttårnets publikationer fra 1930 til 1993.
Foruden den store database indeholder denne CD-ROM også et letanvendeligt søgeprogram der sætter brugeren i stand til at søge på et enkelt ord, en kombination af ord eller et skriftsted i en hvilken som helst publikation der findes i Watchtower Library. Man kan også slå direkte op i en hvilken som helst publikation på et bestemt kapitel, en bestemt artikel eller en bestemt side. Resultatet af brugerens søgning kan læses på computerskærmen eller kopieres til et tekstbehandlingsprogram så det kan benyttes i et foredrag eller i et brev. Programmet har også en funktion der gør det muligt at organisere det materiale man vil benytte til sit personlige studium, samt at indføje sine egne notater.
Vi håber at mange flere ved hjælp af dette nye redskab vil kunne blive ved med at spejde ind i „frihedens fuldkomne lov“ og derved blive velsignet. — Jakob 1:25.