Unge spørger:

Hvorfor skulle far dø?

ALLE var overraskede da Als far, en ellers stærk og rask mand, blev indlagt på hospitalet. Al var dog sikker på at hans far ville komme hurtigt hjem. Men hans tilstand blev pludselig forværret, og han døde. „Jeg nægtede at tro at en der var så stærk kunne være borte,“ sukker Al.

Kims far var en kærlig, kristen mand. Han havde tidligere været indlagt for et kronisk helbredsproblem, men det så ud til at gå bedre. Så en dag faldt han om ude på badeværelset. „Da jeg så ham vidste jeg med det samme at han var død,“ mindes Kim. „Min mor og bror forsøgte desperat at redde ham ved at prøve at give ham hjertemassage. Jeg løb ind på mit værelse og bad: ’Jehova, udsæt os ikke for det her. Vil du ikke nok lade ham leve!’ Men han kom aldrig til bevidsthed igen.“

I denne verden er døden en af de barske realiteter. Bibelen siger: „Til alt er der en fastsat tid . . . en tid til at fødes og en tid til at dø.“ (Prædikeren 3:1, 2) Hvis du har fået en kristen opdragelse véd du hvad Bibelen siger om årsagen til at folk dør, om de dødes tilstand og om opstandelseshåbet.a

Man kan imidlertid godt føle sig knust når man mister den ene af sine forældre. Det er en af de vanskeligste oplevelser i et menneskes liv. Det kan få én til at føle sig forladt og sårbar. Man er stadig ved at udvikle sig både fysisk og følelsesmæssigt, og selv om man har opnået en vis uafhængighed har man på mange områder stadig brug for sine forældre.b

Det er derfor ikke overraskende at en undersøgelse viste at det en teenager frygter mest er at miste sine forældre. En ung pige indrømmer: „Mine forældre går mig næsten hele tiden på nerverne, men jeg ville alligevel blive meget ked af det hvis der skete dem noget. Alene tanken kan gøre mig bange.“ — The Private Life of the American Teenager.

Det er derfor ikke så sært at man næsten kan blive følelsesmæssigt lammet hvis man mister den ene af sine forældre. I tiden derefter er man måske så „stivnet“ af sorg at man ikke engang kan græde. Men det er ikke unormalt. Da salmisten var under stort pres, sagde han: „Jeg er stivnet og helt knust; jeg har klaget mig over mit hjertes stønnen.“ (Salme 38:8) Bogen Death and Grief in the Family siger: „En person der får en dyb flænge eller brækker et ben, går i fysisk chok. Denne choktilstand er en form for beskyttelsesanordning der forhindrer smerten i [øjeblikkelig] at ramme én med fuld styrke. Sorg fungerer på omtrent den samme måde.“ Hvad kan der ske når denne choktilstand har fortaget sig?

„Jeg blev meget vred“

I Lukas 8:52 læser vi at efter en lille piges død ’græd og slog alle sig selv af sorg over hende’. Ja, når en man elsker dør, er det kun normalt at opleve en række stærke følelser, deriblandt nedtrykthed, skyld, frygt og endda vrede.

Hvorfor vrede? Fordi forældre giver deres børn sikkerhed og tryghed. Når den ene af dem dør, er det naturligt at føle sig skræmt og forladt. Ens far eller mor forlader ikke én med vilje, men vi har døden som fjende. (1 Korinther 15:26) Hvis den der dør stod én nær, er tabet meget virkeligt og utvivlsomt smertefuldt. Den 18-årige Wendy oplevede det sådan: „Efter min fars død følte jeg mig alene i verden og bange. Ofte ønskede jeg at min far var hos mig og kunne hjælpe mig.“ Når man tænker på det man har mistet — kærligheden, opbakningen, vejledningen — er det forståeligt at man kan blive vred.

Debbie, for eksempel, var nært knyttet til sin onkel. Efter hans død skrev hun: „Det var bare ikke retfærdigt at en der var så god, så afholdt og som elskede Jehova så meget, skulle lide og dø en så pinefuld død som han gjorde. Til trods for at jeg er opdraget som en kristen og ved hvorfor folk blive gamle og dør og hvorfor de gode lider, var jeg ikke forberedt på den vrede jeg oplevede.“

Nogle retter endda deres vrede mod den afdøde. Victoria siger: „Min bedstefar døde sidste år. Jeg blev meget vred på ham fordi han var død. Da vreden forsvandt blev jeg nedtrykt.“ Andre er blevet forledt til at rette deres vrede opad. „Jeg er vred på Gud,“ indrømmer Terri på 14 år som mistede sin far, da han pludselig fik et hjerteanfald. „Hvorfor skulle far dø når jeg elskede ham og havde så hårdt brug for ham?“

„Nu føler jeg mig skyldbetynget“

Skyldfølelse er en anden almindelig reaktion på en fars eller mors død. „Alle har syndet og mangler Guds herlighed.“ (Romerne 3:23) Det bevirker at de fleste teenagere en gang imellem har nogle sammenstød med deres forældre. Og hvis den ene af forældrene så dør, kan minderne om disse gamle konflikter og diskussioner føre til mange bekymringer.

Det kan måske være en hjælp at huske at selv mennesker der elsker hinanden, til tider kan være stærkt uenige. „Jeg elskede min mor,“ siger den unge Elisa, „og jeg ved at hun elskede mig, men nogle måneder inden hun blev syg kunne vi ikke komme overens. Jeg blev sur på hende — over ting der nu virker ubetydelige, men som dengang var vigtige for mig. Engang jeg blev meget vred på hende husker jeg at jeg stormede op på mit værelse og ønskede hun var død. Da mor blev syg og pludselig døde, stod jeg med alle disse følelser vi aldrig havde fået talt ud om. Nu føler jeg mig skyldbetynget.“ Uanset hvad du har sagt eller følt, var det ikke din skyld at din far eller mor døde.

Sorgens smerte

Alligevel kan man godt føle en knugende sorg og være dybt ulykkelig. Det kan være en trøst at vide at trofaste mænd og kvinder på Bibelens tid også oplevede sådanne følelser. Da Josef havde mistet sin elskede far ’faldt han ned over sin faders ansigt og græd over ham og kyssede ham’. (1 Mosebog 50:1) Og Jesus Kristus „gav tårerne frit løb“ da hans ven Lazarus døde. — Johannes 11:35.

Når man begræder tabet af ens far eller mor, er det kun naturligt at man til tider føler sig overvældet af sorg. Da salmisten prøvede at beskrive sine bekymringer, sammenlignede han sig med „en der sørger over sin moder“. „Bedrøvet bøjede jeg mig,“ siger salmisten. (Salme 35:14) Ja, hvis man er dybt ulykkelig kan man endda være „søvnløs af sorg“. (Salme 119:28) Det kan være at man mister appetitten eller pludselig har svært ved at koncentrere sig i skolen. Man bliver måske endda deprimeret.

Det kan forværre problemet hvis ens søskende eller den af ens forældre der er blevet ladt tilbage er så overvældet af deres egen sorg at de har svært ved at yde hjælp og støtte. Kim siger: „Efter min fars begravelse prøvede vi at genoptage et normalt liv. Mor blev nu familiens overhoved. Men der var tider hvor hun brød sammen lige midt i vort familiebibelstudium. Jeg kunne høre hende græde om natten og kalde på min far.“

Hvordan man finder trøst

Profeten Jeremias sagde engang: „En uhelbredelig sorg er kommet over mig. Mit hjerte er sygt.“ (Jeremias 8:18) Du føler det måske også som om smerten aldrig vil forsvinde. Men bemærk hvad apostelen Paulus siger: „Velsignet være . . . al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel.“ (2 Korinther 1:3, 4) Gud tilbyder denne trøst hovedsagelig i form af sit skrevne ord, Bibelen. Hans ånd kan desuden bevæge venner og familiemedlemmer til at yde den nødvendige hjælp og trøst.

Bliv ikke vred på Gud, så du holder dig tilbage fra at søge trøst hos ham. Den retfærdige Job begik den fejl at anklage Gud for sine smertefulde tab. Han sagde bittert: „Jeg var sorgløs, men han ruskede op i mig; ja, han greb mig i nakken og slog mig sønder og sammen.“ (Job 16:12) Men Job tog fejl. Det var Satan, ikke Gud, der var skyld i Jobs vanskeligheder. Den unge Elihu måtte minde Job om at ’Gud ikke handler ondt, og den Almægtige bøjer ikke retten’. Job tog senere alle sine forhastede udtalelser i sig igen. — Job 34:12; 42:6.

På samme måde behøver du måske en til at hjælpe dig til at bringe balance i tingene. Kim fortæller: „En ældre kristen ældste mindede hele min familie om opstandelseshåbet og læste skriftsteder som Johannes 5:28, 29 og Første Korintherbrev 15:20 højt for os. Han sagde: ’Jeres far vil komme tilbage, men I må forblive trofaste hvis I skal få ham at se i Paradiset.’ Disse ord glemmer jeg aldrig. Han sagde også at det ikke var Guds hensigt at mennesker skulle dø. Jeg indså at Gud ikke havde noget at gøre med min fars død.“

At se tingene i lyset af Bibelen fjernede ikke øjeblikkelig Kims smerte, men det var en begyndelse. Du kan også begynde at arbejde dig igennem din smerte og sorg. Hvordan du konkret kan gøre det vil blive behandlet i den næste artikel i denne serie.

[Fodnoter]

[Illustration på side 26]

At miste sin far eller mor er noget af det sværeste man kan komme ud for