Unge spørger:
Hvordan kommer jeg over min fars død?
„Jeg fandt min far liggende på sofaen. Han havde fået et hjerteanfald og var død. Det var ganske forfærdeligt, for jeg var meget nært knyttet til ham. . . . Min mor græder stadig om natten. Intet er mere som da min far levede.“ — Emily.
„ET UNGT menneske oplever et alvorligt traume når en af forældrene eller et nært familiemedlem dør,“ siger skribenten Kathleen McCoy. „Han eller hun føler sig måske for en tid overvældet af sorg, skyldfølelse, panik og vrede.“ Hvis du har mistet en far eller mor ved du udmærket hvilken smerte det forvolder.
Det er imidlertid ganske normalt at blive revet med af følelsernes malstrøm når en man holder af dør. Bibelen oplyser at da patriarken Jakob fik at vide at hans søn Josef var død, „rev [han] sin kappe itu“ i et udbrud af sorg. Og selv om „alle hans sønner og alle hans døtre rejste sig for at trøste ham, . . . vægrede [han] sig ved at lade sig trøste“. (1 Mosebog 37:34, 35) Måske føler du også at smerten er så dyb at den aldrig vil forsvinde.
Men med tiden vil smerten fortage sig. For at dette kan lade sig gøre må man imidlertid se smerten i øjnene i stedet for at ignorere den. En ung mand ved navn John gav for eksempel ikke synligt udtryk for at han sørgede over et dødsfald i familien. Han begyndte i stedet at slås i skolen. John siger: „Jeg går rundt med en stor, smertende klump inden i mig. Jeg prøvede at slippe af med den ved slagsmål, men uden held.“
Andre unge prøver at lukke smerten ude ved at engagere sig i et utal af aktiviteter. Når nogle så spørger hvordan de har det, afværger de spørgsmålet ved at give det udseende af at være i strålende humør. Dette lægger måske låg på de smertelige følelser for en tid. Men som Ordsprogene 14:13 siger: „Selv under latter kan hjertet lide.“
Interessant nok står der i en artikel i et blad for unge: „En undersøgelse har vist at der blandt teenagere som efter en slægtnings død havde undertrykt deres naturlige følelser af sorg, vrede eller skyld, . . . var flere tilfælde af ødelæggende adfærd, som for eksempel stof- og alkoholmisbrug, risikobetonede gøremål (som for eksempel at køre bil med for stor hastighed) og kriminelle tilbøjeligheder.“ Men der er heldigvis bedre måder at komme over en sorg på.
„En tid til at græde“
I Prædikeren 7:2 siges der: „Det er bedre at gå hen til et hus hvor der sørges, end at gå hen til et hus hvor der festes, for døden er alle menneskers ende; og den der lever bør tage det til hjerte.“ Døden kan virke skræmmende. Og når en man holder af dør prøver nogle måske at slippe uden om dødens smertelige virkelighed ved at gå til „et hus hvor der festes“ og kaste sig ud i fornøjelser. Men Salomon opmuntrer os til at se døden i øjnene og gå til „et hus hvor der sørges“. Salomon tilføjer: „Sorg er bedre end latter, for når ansigtet er bedrøvet forbedres hjertet.“ — Prædikeren 7:3, King James Version.
Dette råd er i første række rettet til den efterladtes venner og familie, men det er også gavnligt for den efterladte at se det smertelige tab i øjnene. Der er „en tid til at græde“. (Prædikeren 3:4) Gudfrygtige mænd og kvinder på Bibelens tid forsøgte ikke at undertrykke deres sorg, men lod snarere sorgen komme til udtryk. — Jævnfør Første Mosebog 23:2; Anden Samuelsbog 1:11, 12.
Der er mange fordele ved at tillade sig selv at sørge. Bogen The Art of Condolence (Kondolencekunsten) siger: „Den efterladte må give rum for lidelsernes smerte og pine. Ved at modstå processen forlænger man sorgen.“ Men nogle drenge ligger måske under for myten om at rigtige mænd ikke græder og har derfor særlig svært ved at give udtryk for deres følelser. Det største menneske der nogen sinde har levet gav imidlertid åbenlyst „tårerne frit løb“ da hans ven Lazarus døde. (Johannes 11:35) Og tårer er bestemt på sin plads når man har mistet en af sine forældre. Føl dig derfor fri til at sørge og græde. (Jævnfør Jakob 4:9.) I bogen Death and Grief in the Family (Død og sorg i familien) siges der: „At græde er en af de vigtigste måder at slippe af med sin sorg på.“
Arbejd dig igennem sorgen
På Bibelens tid udtrykte kong David sin sorg over sin bedste ven Jonatans død. Han græd ikke kun men skrev også sine følelser ned. „Jeg lider på grund af dig, min broder Jonatan; du var mig meget kær,“ skrev David i den smukke klagesang han kaldte „Buen“. — 2 Samuel 1:18, 26.
Måske vil du også finde det gavnligt at skrive dine følelser ned. Bogen Giving Sorrow Words (Sæt ord på sorgen) siger: „At skrive dine følelser ned kan hjælpe dig til at få luft for indestængte følelser. . . . Skriv det ned når du bliver vred og er ked af det.“ En teenagepige ved navn Shannon siger: „Jeg havde en dagbog hvor jeg skrev mine følelser ned. Alle mine følelser blev nedfældet uden omsvøb. Alt hvad jeg følte var nedfældet på papir, og det hjalp meget . . . at skrive det ned.“
Motion er endnu en hjælp. „Legemlig opøvelse er gavnlig,“ siger Bibelen. (1 Timoteus 4:8) En bog bemærker om sorg: „Motion er en god måde at frigøre energi på.“ En frisk løbetur, en rask gåtur eller en forfriskende cykeltur kan være en stor hjælp til at komme af med spændinger der har hobet sig op mens man har sørget og været ked af det.
Tal med en anden
Pas på at du ikke fuldstændig isolerer dig fra andre. (Ordsprogene 18:1) Ordsprogene 12:25 siger: „Ængstelse i en mands hjerte nedbøjer det, men gode ord får det til at fryde sig.“ Hvordan kan en ulykkelig person blive opmuntret af sådanne „gode ord“? Kun hvis han taler med en anden og giver udtryk for sin „ængstelse“. Hvorfor ikke benytte denne fremgangsmåde selv? Tal åbent med en du har tillid til.
Normalt ville det være naturligt at henvende sig til sine gudfrygtige forældre. Men hvad nu hvis din far eller mor er så opslugt af deres egen smerte at de ikke kan være til megen hjælp? Ja, så kan modne medlemmer af den kristne menighed hjælpe dig. Ordsprogene 17:17 siger: „En ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen.“ En ung pige ved navn Morfydd støttede sig meget til den lokale menighed af Jehovas Vidner efter at hun havde mistet sin mor. „Alle de ældste hjalp mig meget,“ siger hun, „og især én ældste var altid villig til at lytte til mig.“
Hvorfor ikke tage imod en sådan hjælp og støtte? Sig at du har brug for at tale med en. Måske har du skyldfølelse eller er vred og bange. Eller måske føler du dig blot ensom og savner din far eller mor. At tale tingene igennem med en der viser medfølelse kan virkelig hjælpe dig.
Støt din efterladte far eller mor
Nogle unge bidrager imidlertid til deres egen ulykkelige situation ved at påtage sig ansvarsopgaver de ikke kan magte. Situationen i hjemmet synes måske at være kaotisk og uden ledelse. Forståeligt nok er din efterladte mor eller far muligvis anspændt, irritabel og ked af det. Når du ser hans eller hendes smerte ønsker du sikkert helt naturligt at træde hjælpende til. En autoritet på området siger at „unge . . . måske undertrykker deres egen sorg i et misforstået forsøg på at hjælpe deres forældre“. De „opfører sig i en tidlig alder som voksne og påtager sig måske ekstra ansvarsopgaver“.
Muligvis har du ikke andet valg end at tage nogle flere ansvarsopgaver på dig som følge af en af dine forældres død. Men dette gør dig ikke til manden eller konen i huset. Din efterladte far eller mor har stadig ansvaret, og det er ikke nogen hjælp at du forsøger at overtage dette ansvar. Nej, du støtter bedst ved at være samarbejdsvillig og lydig. (Efeserne 6:1) Husk at „hos de beskedne er der visdom“. (Ordsprogene 11:2) Og beskedenhed har at gøre med at kende sine begrænsninger.
Det er især vigtigt at huske dette hvis din far eller mor begynder at støtte sig til dig for at få råd eller begynder at bebyrde dig med bekymringer som hører til i de voksnes verden. Du ønsker selvfølgelig at støtte og være venlig, men beskedenhed vil hjælpe dig til at indse at din livserfaring er ret begrænset. (Jævnfør Hebræerbrevet 5:14.) Hvis du derfor begynder at føle dig overbebyrdet, så tal tingene igennem med din far eller mor på en ligefrem og respektfuld måde. (Ordsprogene 15:22) Måske kunne du foreslå at han eller hun prøver at finde en voksen i menigheden at tale med.
Nej, det er på ingen måde let at komme over en fars eller mors død. Men du kan være sikker på at sorgen med tiden vil tage af. (Jævnfør Første Mosebog 24:67.) Fra tid til anden vil sorgen dog vælde op i dig igen, men så har du altid mange varme og trøstende minder at tænke tilbage på. Glem aldrig at Jehova tager sig af dig og forstår din situation. Når du føler dig alene og forladt, så tænk på salmistens ord: „Om så min fader og min moder forlod mig, da ville Jehova tage mig til sig.“ — Salme 27:10.
Hav også altid Bibelens opstandelseshåb i tanke og udsigten til at se din far eller mor igen på en paradisisk jord. (Lukas 23:43; Apostelgerninger 24:15) En ung pige ved navn Kim har mistet sin far og siger: „Jeg tænker på min far hver dag. Men jeg ved at han ikke ville have at vi skulle give op eller lade noget hindre os i vor tjeneste for Jehova. Jeg ønsker at være der og byde ham velkommen når han vender tilbage i opstandelsen.“ — Johannes 5:28, 29.
[Illustration på side 23]
Du kan lettere komme dig over en sorg hvis du ikke er bange for at græde