Er dit liv kedeligt? Det kan du gøre noget ved!

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I SPANIEN

MARGARET og Brian var midt i halvtredserne da en fantastisk mulighed åbnede sig for dem: de kunne trække sig tilbage med en god pension. Så de besluttede sig for at slå sig ned ved Middelhavets sol og strande. Slut med sorger og bekymringer — en herlig tilværelse ventede dem i deres lille hus ved havet.

Men efter to år var det ikke længere så spændende. Brian forklarer: „Det hele virkede så meningsløst — dag ud og dag ind uden noget at tage sig til. Jeg kunne selvfølgelig svømme, spille lidt golf eller tennis og tale i timevis med enhver der gad. Men om hvad? Trivialiteter.“

Gisela er i begyndelsen af tyverne og moder til en dejlig lille pige. Om eftermiddagen går moder og datter, som de plejer, ned til parken, hvor datteren leger i sandkassen, helt opslugt af at bygge sandslotte. Imens sidder moderen på en bænk i nærheden og holder øje med hende. Eller gør hun? Nej, hun sidder og lytter til sin bærbare radio. Gennem røgen fra cigaretten ænser hun knap nok hvad barnet laver. Hun er ved at kede sig halvt ihjel.

Peter, en 17-årig gymnasieelev, sidder på sit værelse omgivet af de sidste nye elektroniske påfund. Han begynder at spille et af sine videospil, blot for at opdage at det ikke længere interesserer ham. Han har spillet det i hundredvis af gange og ved hvordan han kan vinde over maskinen. Måske skulle han lytte til lidt musik? Men han har allerede hørt alle pladerne utallige gange. Han dødkeder sig, og siger klagende: „Hvad skal jeg lave?“

Slår du tiden ihjel?

Det er selvfølgelig ikke alle mennesker der finder hverdagen trist og grå. Der er stadig mange som er glade og finder at livet har mening og indhold fordi de lærer nyt, bruger deres kreative evner, opdyrker gode venskaber — og, frem for alt, opdyrker et godt forhold til Gud.

Kedsomhed rammer imidlertid alle slags mennesker. Ifølge en nylig undersøgelse keder hver tredje tysker sig. Det gælder både ambitiøse yuppier som i rastløshed opsøger alle de populære underholdningssteder, unge arbejdsløse som slår tiden ihjel med høj musik og billig øl, midaldrende arbejdere som tilbringer weekenden foran fjernsynet, og direktøren som føler sig fortabt når han forlader kontoret — de lider alle af kedsomhed.

Fortidens filosoffer kaldte det taedium vitae (latin for „træt af livet“). På tysk hedder det Langeweile (en lang tid). Tiden der slæber sig af sted, arbejdet som synes meningsløst, og længselen efter „at komme væk fra det hele“, er de alt for kendte symptomer på kedsomhed.

Ikke engang de velhavende går fri. Efter at have beskrevet hvordan de hovedrige bruger deres penge på besynderlige ting, fastslog Roger Rosenblatt fra bladet Time: „Hvad siger de fleste af verdens storforbrugere af penge efter at de har fået det store hus med den store have, og de ’rigtige’ dyr, selskaber og omgangsfæller? At de keder sig — ja, keder sig.“

Tidligere troede man at mere fritid ville løse problemet med kedsomhed. Man gik ud fra at gode arbejdsforhold og dermed enden på det trælsomme slid, samt det at få mere fritid, ville gøre livet indholdsrigt for gennemsnitsmennesket. Desværre er det ikke så enkelt. Det har vist sig at være sværere end forventet at finde ud af hvad al denne fritid skal bruges til. Mange ser med iver frem til en herlig weekend, kun for bagefter at finde ud af at den ikke levede op til deres forventninger.

Kedsomhedens negative følger

Nogle søger at flygte fra kedsomheden ved overdreven aktivitet. Visse arbejdsnarkomaner er blevet sådan netop fordi de ikke vidste hvad de skulle lave når de ikke var på kontoret. Andre drukner deres kedsomhed i alkohol, eller søger spænding ved at eksperimentere med stoffer. Ikke så få af stjernerne i underholdningsverdenen udfylder tomrummet efter bifaldet med narkotiske stoffer som kokain. Kedsomhed er blevet nævnt som en af grundene til det stadig større antal ugifte teenagemødre, hvoraf mange måske har troet at en baby kunne give deres liv indhold.

Kedsomhed er endda blevet sat i forbindelse med den stigende kriminalitet. Time bemærker at mange unge går ud af skolen som 16-årige uden at have noget at lave, og det nævnes at gruppen af arbejdsløse i Vesten, sammenlignet med arbejdstagerne, „er mere tilbøjelige til at begå selvmord, i højere grad er stofmisbrugere, får flere børn uden for ægteskab og oftere overtræder loven“. Dette synes at bekræfte talemåden: „Lediggang er roden til alt ondt.“ — Jævnfør Efeserbrevet 4:28.

Findes der en vej ud af kedsomheden?

DET er blevet en storindustri at sørge for adspredelse til millioner af forbrugere der keder sig. Eksotiske ferier, avancerede elektroniske påhit og yderliggående hobbyer er alt sammen noget der skal slå forbrugerens tid ihjel. Alligevel er kedsomhed et stort problem. Selv når folk er på ferie skal de have nogen til at sørge for underholdning så de ikke keder sig. Mange af dem der løbetræner føler sig endda fortabte uden deres bærbare radio.

Der er ingen tvivl om at underholdning, som for eksempel det at se fjernsyn, giver spænding og fordriver kedsomhed. Men hvor længe? For nogle er det som et vanedannende narkotikum. Næste gang har de behov for større stimulans og spænding; ellers sidder de med følelsen af at ’den har vi set’. Frem for at løse ens kedsomhedsproblem kan denne form for underholdning vise sig at være en medvirkende faktor til kedsomhed.

Fjernsynet er ikke i sig selv en årsag til kedsomhed, men meget fjernsynskiggeri vil på den anden side ikke fordrive kedsomheden. Og, hvad værre er, jo oftere man sidder klistret til skærmen, jo større er risikoen for at man mister forbindelsen med virkeligheden. Dette sker alt for ofte for børn. I en undersøgelse hvor børn mellem fire og fem år blev spurgt hvem de helst ville undvære, deres far eller fjernsynet, sagde hver tredje af dem at de bedst kunne undvære deres far.

At lefle for ethvert ønske er heller ikke løsningen. Mange af vor tids unge er „opvokset i en periode med materiel velstand, en overflod af nyt legetøj, ferier og modetøj,“ har et tysk socialdemokratisk parlamentsmedlem udtalt. Er der noget tilbage de kan begejstres over? Det kan meget vel vise sig at velmenende forældre som overøser deres børn med alt det nyeste, samtidig skaber dem en voksentilværelse med kronisk kedsomhed.

De dybereliggende årsager til kedsomhed

At overvinde kedsomhed fuldstændigt er et urealistisk mål. Livet i denne verden kan ikke til stadighed være fyldt med spænding og lykke. Hvis man nærer sådanne urealistiske forventninger vil det resultere i unødig utilfredshed. Samtidig er der nogle faktorer som forværrer tingene.

For eksempel går flere og flere familier i opløsning. Kunne det tænkes at forældrene er så optagede af at underholde sig selv, at de ikke bruger tid nok på deres børn? Det er ikke overraskende at unge søger deres egen underholdning på diskoteker, i spillearkader, indkøbscentre og lignende steder. I mange hjem hører familieudflugter og andre fællesaktiviteter fortiden til.

Atter andre er så utilfredse med den daglige trummerum at de ubevidst lukker sig inde i en skal og har nok i sig selv. Og mens de isolerer sig mere og mere, nærer de det forfængelige håb at nå frem til at realisere sig selv. Men sådan går det bare ikke. Når alt kommer til alt, er intet menneske en ø. Vi har behov for selskab og nogen at tale med. De der isolerer sig spreder derfor kedsomhed og gør livet trist for sig selv og deres nærmeste.

Men som Blaise Pascal, en fransk filosof fra det 17. århundrede, meget godt bemærkede, stikker problemet dybere end som så: „Kedsomhed [stiger op] fra hjertets dybder, hvor den har sin naturlige rod, og fylder [sindet] med sin gift.“ Hvor er det sandt!

Men så længe man ikke har fået svar på livets store spørgsmål, vil kedsomheden vare ved. Det er nødvendigt med en fast overbevisning om at livet har en mening. Hvordan kan man have et positivt syn på tilværelsen hvis man ikke ved hvorfor man er til, ikke har nogen mål, og ikke har et velfunderet håb for fremtiden?

De ultimative spørgsmål er altså: Hvad er meningen med livet? Hvorfor er vi til? Hvad vil fremtiden bringe? Dr. Viktor Frankl har sagt: „Stræben efter en mening i livet er menneskets primære drivkraft.“ Hvordan kan man finde denne mening? Hvor kan man få et tilfredsstillende svar på disse spørgsmål?

Mindre kedsomhed — hvordan?

Den ældste af alle bøger kaster lys over disse spørgsmål. Den tyske poet Heinrich Heine, der levede i det 19. århundrede, har sagt: „Min oplysning skyldes ene og alene at jeg har læst i en bog.“ Han hentydede til Bibelen. Charles Dickens sagde ligeledes: „Det er den bedste bog verden nogen sinde har set eller vil se, for den giver os den bedste undervisning som mennesker . . . kan lade sig lede af.“

Der er ingen tvivl om at Bibelen indeholder den vejledning der skal til for at leve et meningsfyldt liv. Fra begyndelsen til slutningen viser den klart at Gud gav menneskene et arbejde at udføre. De skulle tage sig af jorden, gøre den smuk, udøve et kærligt herredømme over dyrene, og, frem for alt, lovprise Skaberen, Jehova. Det var en omfattende opgave, der ikke ville levne rum for kedsomhed. Millioner af aktive kristne har fundet at det at støtte Guds sag, at være fuldt og helt indviet til ham, giver livet sand mening og fordriver kedsomheden.

Udpræget kedsomhed er måske et nyere fænomen — de fleste ældre sprog har tilsyneladende ikke noget ord for det. Ud over at Bibelen forklarer meningen med livet, giver den også nogle praktiske forslag til hvordan man overvinder kedsomhed. For eksempel siger den at ’hvis nogen holder sig for sig selv, farer han frem mod al praktisk visdom’. (Ordsprogene 18:1) Man skal altså med andre ord ikke lukke sig inde i en skal.

Mennesket er selskabeligt anlagt. Vi har et medfødt behov for at være sammen med andre. Det er uklogt at betvinge dette normale ønske og blive en enspænder eller en tilskuer. Man vil også handle mod al praktisk visdom hvis man kun ønsker et overfladisk forhold til andre.

At sidde passivt og se en film eller skrive på en computer er selvfølgelig nemmere. Det er en udfordring at tilpasse sig andre mennesker. Men at have noget godt at sige og at dele sine tanker med andre, vil lønne sig, og det levner ikke megen plads til kedsomhed. — Apostelgerninger 20:35.

Salomon, der gjorde meget ud af at studere den menneskelige natur, gav denne kraftige tilskyndelse: „Det er bedre at være tilfreds med det der er for øjnene end at give begæret frie tøjler.“ (Prædikeren 6:9, The New English Bible) Man må med andre ord søge at få det bedste ud af omstændighederne. Det er langt bedre at koncentrere sig om det man oplever i øjeblikket end at længes efter at komme væk fra det hele, eller „at give begæret frie tøjler“, som Salomon sagde.

En god plan, klart definerede mål og et oprigtigt ønske om fortsat at lære, vil hjælpe én til at overvinde kedsomheden. Selv efter at man har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet kan man udrette noget. Et Jehovas vidne på Balearerne, en mand der er først i halvfjerdserne, studerer flittigt for at lære tysk. Hvorfor? Han vil tale om Guds ord til de tyske turister der keder sig på deres ferie. Kedsomhed er bestemt ikke noget problem for ham.

Eller hvad med at udrette noget med hænderne? Hvorfor ikke opdyrke en eller anden færdighed, som for eksempel at lære at male eller at spille på et musikinstrument? Man får større selvværd når man føler at man udretter noget. Smøg ærmerne op og tilbyd at hjælpe med et eller andet praktisk. Der er som regel mange ting der skal gøres i et hjem. I stedet for at gå og surmule over en kedelig tilværelse kan man stille sig til rådighed, udrette noget i hjemmet eller dygtiggøre sig på et eller andet felt. Det vil lønne sig. — Ordsprogene 22:29.

Bibelen tilskynder os desuden til at lægge hele vor sjæl i enhver gerning vi måtte give os i kast med. (Kolossenserne 3:23) Det betyder selvfølgelig at man må engagere sig og være oprigtigt interesseret i det man udretter. Det danske ord „interesse“ kommer af det latinske interesse, som betyder „at være imellem, eller iblandt“, eller med andre ord være opslugt af den forhåndenværende opgave. Det vil gøre opgaven interessant.

Hvis man keder sig vil det hjælpe én at følge disse gode råd som er skrevet for mange år siden. Vær derfor engageret i det du beskæftiger dig med. Interessér dig for andre, og gør noget for dem. Bliv ved med at lære. Tal frit med andre. Find den virkelige mening med livet. Hvis du gør det, vil du ikke være blandt dem der sukker: ’Hvorfor er livet så kedeligt?’

[Ramme på side 7]

Hvordan man bekæmper kedsomhed

1. Svæk ikke det personlige initiativ med færdiglavet underholdning. Vær selektiv hvad angår adspredelse og underholdning.

2. Lær andre mennesker at kende.

3. Bliv ved med at lære. Sæt dig personlige mål.

4. Vær kreativ. Udret noget med dine hænder.

5. Gør livet meningsfyldt. Tag Gud i betragtning.