Hvad siger Bibelen?
Når den ugifte stand er en gave
’JEG er ensom,’ sukker en kristen kvinde som har været enke i mange år. ’Jeg håber hele tiden at finde en ægtefælle. Det lindrer ensomhedsfølelsen at holde sig travlt beskæftiget. Det hjælper også at have venner. Men jeg vil så gerne giftes.’
Hvis du nærer et stort ønske om at blive gift, men det endnu ikke er lykkedes dig at finde en ægtefælle, forekommer den ugifte stand dig næppe at være en gave. Som ugift føler du dig måske snarere spærret inde i et fængsel af negative følelser som efterlader dig træt og deprimeret. Det kan også være at du allerede har stiftet familie men er blevet alene, og nu står med hele ansvaret for at forsørge dine børn.
Derfor betragter du måske ikke den ugifte stand som en gave. Andre sætter imidlertid stor pris på det at være ugift og vælger at leve alene. Men er den ugifte stand en gave? Og i så fald, hvorfor og under hvilke omstændigheder? Hvad siger Bibelen?
En hindring for at opnå lykke?
Ægteskabet kan være en kilde til stor glæde. (Ordsprogene 5:18, 19) Nogle „er overbeviste om at en tur op ad kirkegulvet er den eneste vej til lykke og tilfredshed,“ siger avisen Los Angeles Times. Men er en vielsesattest den eneste adgangsbillet til lykke?
En specialist i mentalhygiejne, Ruth Luban, siger ifølge Los Angeles Times: „Kvinder [og mænd] vil blive overraskede over hvor tilfredsstillende et liv de kan få hvis de holder op med at stå i stampe i håb om at en mand [eller kvinde] vil udfri dem fra deres alenetilværelse.“ Ja, at være ugift er ikke en hindring for at leve et lykkeligt og indholdsrigt liv. Mange som har været igennem en skilsmisse vil medgive at ægteskab ikke automatisk er vejen til lykke. Sand lykke udspringer af et nært forhold til Gud. Derfor kan en kristen være lykkelig hvad enten han er ugift eller gift. — Salme 84:12; 119:1, 2.
Ud over de selvforskyldte hindringer, peger Marie Edwards og Eleanor Hoover i deres bog The Challenge of Being Single (Udfordringen ved at være ugift) på endnu en potentiel hindring for at opnå lykke, nemlig gruppepres. „Hvis man ikke er gift,“ skriver de, „vil mange tro at man har en eller anden mystisk og hemmelig følelsesmæssig defekt. . . . Der må være noget galt.“
Selv velmenende venner kan uforvarende lægge stort pres på ugifte ved at stikke til dem og sige: „Hvornår skal du egentlig giftes?“ eller: „Hvordan kan det være at sådan en nydelig mand som dig ikke har fundet sig en kone endnu?“ Selv om sådanne bemærkninger bliver sagt i sjov, kan de føles som „sværdhug“ og resultere i sårede følelser eller forlegenhed. — Ordsprogene 12:18.
Enhver har sin egen gave
Apostelen Paulus var ugift mens han rejste som missionær. Var det fordi han var modstander af ægteskabsordningen? Nej. Han valgte blot at forblive ugift „for den gode nyheds skyld“. — 1 Korinther 7:7; 9:23.
Paulus havde den fornødne styrke til ikke at gifte sig, men erkendte dog at ikke alle kunne være som han. Derfor sagde han: „Enhver har imidlertid sin egen gave fra Gud, én på én måde, en anden på en anden måde.“ — 1 Korinther 7:7.
Den ugifte stand kan godt føre til lykke, selv om det ikke er den vej man oprindelig havde tænkt sig at følge. Den ægteskabelige ordning er en af de mange gaver vi har fået fra Jehova. Men som Bibelen giver udtryk for, kan også det at være ugift være en gave — hvis man kan „give rum for det“. (Mattæus 19:11, 12; 1 Korinther 7:36-39) Hvilke fordele er der ved at være ugift?
Paulus sagde at de gifte er bekymrede for hvordan de kan opnå ægtefællens „godkendelse“, hvorimod de ugifte er bekymrede for „det der hører Herren til“. Her peges der på en af de største fordele ved at være ugift — muligheden for at tjene Jehova ’uden at lade sig distrahere’. — 1 Korinther 7:32-35.
Bibelen siger ikke at den ugifte er fuldstændig fri for at blive distraheret. Men den der lever alene har i almindelighed færre bekymringer end den der har en familie at forsørge, eftersom den enlige kun har sig selv at tage hensyn til når han skal træffe en beslutning. Tænk for eksempel på dengang Gud gav Abraham befaling til at forlade Karan og rejse til Kana’ans land. Bibelen siger: „Så tog Abram sin hustru Saraj og sin brodersøn Lot og alle de ejendele som de havde samlet sig og de sjæle som de havde erhvervet sig i Karan, og de begav sig på vej.“ (1 Mosebog 12:5) Skønt Abrahams familieforhold ikke afholdt ham fra at adlyde, har han uden tvivl måttet bruge meget tid på at forberede sin husstand til en sådan rejse.
Sammenlign så Abrahams flytning med det som apostelen Paulus var ude for. Mens han og Silas forkyndte den gode nyhed i byen Thessalonika, rejste en ophidset folkemængde sig imod dem. Straks samme nat sendte brødrene dem til Berøa. Ved en anden lejlighed, mens Paulus befandt sig i Troas, fik han følgende opfordring i et syn: „Kom over til Makedonien og hjælp os.“ Så snart han havde set dette syn tog han af sted til Makedonien. Det at Paulus ikke havde en hustru, betød at han havde større bevægelsesfrihed og mulighed for at handle hurtigt — noget som det tydeligvis ville være vanskeligere at gøre for en familie. — Apostelgerninger 16:8-10; 17:1-15.
Endnu en fordel ved at være ugift er den større personlige frihed man har. Når man er alene er det som regel nemmere at afgøre hvor man vil bo, hvad og hvornår man vil spise, eller, for den sags skyld, hvornår man vil gå i seng. Denne frihed omfatter også de åndelige aktiviteter. Ugifte har mere tid til at foretage et personligt studium af Guds ord, deltage i den offentlige forkyndelse og benytte sig af lejligheder til at gøre godt mod andre.
Uanset om du er ugift som følge af en personlig beslutning eller som følge af omstændighederne, må du være besluttet på at gøre klogt brug af din tid. Du vil få et lykkeligere liv hvis du som ugift virker til gavn for andre. (Apostelgerninger 20:35) Hvis du gerne vil giftes, må du ikke spærre dig selv inde i et fængsel af negative følelser eller gå gennem tilværelsen som om du kun var et halvt menneske fordi ’den eneste ene’ endnu ikke er dukket op i dit liv. Hvis du er travlt optaget i tjenesten for Jehova, vil du opdage at det at være ugift, som Paulus sagde, kan være en gave.