Forsvundne børn — hvor omfattende er tragedien?

’Mit barn er forsvundet!’

Man kan næppe forestille sig noget der vil kunne give forældre større bekymringer. Der findes ikke noget nøjagtigt tal for hvor mange børn der på verdensplan er forsvundet fra deres hjem, men gennem offentliggjorte rapporter fra mange lande kan man få en idé om hvor omfattende problemet er.

I DE Forenede Stater bliver mellem 500.000 og 1.000.000 børn, afhængigt af hvilken kategori de henregnes til, hvert år opført som børn forsvundet fra deres hjem. Det kan variere fra at barnet er forsvundet en kort tid til permanent udeblivelse. England rapporterer at næsten 100.000 børn forsvinder årligt, selv om nogle mener at tallet er meget højere. I det tidligere Sovjetunionen taler man om at titusinder af børn er forsvundet. I Sydafrika menes antallet at ligge på over 10.000. Og i Latinamerika er der tale om millioner af børn.

En talsmand for indenrigsministeriet i Italien har beskrevet problemets omfang i avisen L’Indipendente: „De forlader hjemmet en ganske almindelig dag. De går i skole eller ud for at lege, men de kommer ikke hjem igen. De forsvinder ud i den blå luft. Familien leder desperat efter dem, men der er kun uklare spor, utilstrækkelige holdepunkter, få og usikre øjenvidner.“

En nylig undersøgelse i De Forenede Stater angående størrelsen af dette problem, har vist at begrebet „forsvundne børn“ i virkeligheden indbefatter adskillige kategorier. Én kategori er børn der bortføres af fremmede. En anden kategori er børn der bortføres af deres far eller mor i forbindelse med en strid om retten til forældremyndigheden. Derudover er der dem der lades i stikken — børn som er uønskede af deres forældre eller formyndere. En anden stor gruppe er børn der løber hjemmefra. Og så er der dem der bliver væk for deres familie eller på anden måde skilles fra dem i nogle timer, måske en dag eller to. Dette er ofte børn der ikke kommer hjem til den aftalte tid eller børn hvis planer forældrene har misforstået. Kun ganske få af disse børn kommer ikke hjem igen.

Men hvad sker der med de forsvundne børn der hører under de mere alvorlige kategorier? Hvorfor forekommer sådanne tragedier? Dette nummer af Vågn op! ser nærmere på forskellige aspekter af tragedien og besvarer spørgsmålet: „Hvornår bliver der sat en stopper for det?“

Når børn bortføres af fremmede

„Vil I ikke nok hjælpe os med at finde hende? Hjælp Sara!“

Dette hjerteskærende nødråb fra en ulykkelig far og mor blev vist i fjernsynet overalt i De Forenede Stater. De forsøgte at finde deres 12-årige datter, Sara Ann Wood. Hun var blevet bortført tre uger tidligere da hun cyklede på en landevej i nærheden af sit hjem.

ET ENORMT eftersøgningshold finkæmmede skove, marker og nærliggende søer for at finde et spor efter den forsvundne pige. Næsten samtidig viste Tina Piirainen, en anden bekymret mor fra en nabostat, sig også på skærmen med en indtrængende opfordring om hjælp til at finde sin forsvundne datter. Holly på ti år var blevet lokket med ind på en skovsti, og på mindre end en time var hun sporløst forsvundet. Senere blev liget af hende fundet på en mark.

Det er en ufattelig smertefuld oplevelse for forældrene når deres barn forsvinder. Hver dag kæmper de med uvisheden om hvorvidt deres barn er i live, måske lider fysisk overlast, bliver seksuelt misbrugt eller er død, som det var tilfældet med den lille Ashley. Hun var taget med sin familie hen for at se sin bror spille en fodboldkamp. Men hun blev træt af at stå og kigge og gik hen på en legeplads — og forsvandt. Senere blev Ashleys lig fundet på en nærliggende mark. Hun var blevet kvalt.

Et mareridt

I De Forenede Stater vil mellem 200 og 300 familier hvert år opleve et mareridt — at et af deres børn bliver bortført og at de måske aldrig får det at se igen. Selv om antallet ikke er særlig stort i sammenligning med andre voldsforbrydelser, bliver i tusindvis berørt af den skræk og rædsel der spredes i hele samfundet. Chokerede spørger de: „Hvordan kunne det ske? Vil mit barn blive det næste offer?“

I De Forenede Stater bliver der hvert år anmeldt mellem 3200 og 4600 sager hvor børn er blevet bortført. To tredjedele eller flere af disse børn er blevet seksuelt misbrugt. Ernest E. Allen, præsident for Det Nationale Center for Forsvundne og Misbrugte Børn, har sagt: „Hovedformålet er sex, dernæst mord.“ Ifølge justitsministeriet sker der årligt yderligere 110.000 kidnapningsforsøg. For det meste er det mandlige bilister der prøver at lokke et barn ind i bilen. Også andre lande oplever en voldsbølge rettet mod børn.

Bærer samfundet en del af skylden?

En australsk forsker har påvist at børnemord ikke skyldes tilfældigheder. Paul Wilson skriver i sin bog Murder of the Innocents — Child-Killers and Their Victims (Mord på uskyldige — børnemordere og deres ofre) at „både morderne og de der bliver myrdet er fanget i en ond cirkel som samfundet selv har skabt“.

Det virker måske underligt at samfundet kan være ansvarligt for, eller i det mindste kan bidrage til, denne tragedie, eftersom de fleste synes at børnemisbrug og mord på børn er forfærdende forbrydelser. Ikke desto mindre er industrilandene og mange udviklingslande oversvømmede med film, tv-udsendelser og læsestof der forherliger sex og vold.

I dag produceres der flere og flere hårde børnepornofilm — og endda film med voksne der er klædt ud som børn. Disse film viser åbenlyst sex- og voldsscener med børn. Wilson skriver også i sin bog at der findes film med titler som for eksempel Barnemord, Langsom tortur, eller Lemlæstelse for begyndere. Hvor stort et publikum er der for sadistisk vold og pornografi? Det drejer sig om en milliardforretning!

Udpenslende vold og pornografi har en utrolig stærk virkning på folk der misbruger børn. En mand der er blevet dømt for at have misbrugt og derefter dræbt fem drenge, har indrømmet: „Jeg er homoseksuel med pædofile tilbøjeligheder og er dømt for mord. En af grundene til at jeg er havnet i denne situation, er uden tvivl pornografi.“ Professor Berit Ås fra Oslo Universitet beskriver virkningen af børneporno: „Vi begik en alvorlig fejl i slutningen af 60’erne. Vi troede at pornografi kunne bidrage til at reducere antallet af sædelighedsforbrydelser ved at sexforbryderne herigennem kunne afreagere, og vi gav pornoen fri. Nu ved vi at vi tog fejl: Denne form for pornografi legitimerer sædelighedsforbrydelser. Det får forbryderen til at tænke: ’Hvis jeg kan se på det, må det også være i orden at jeg gør det.’“

En voksens trang til at få tilfredsstillet sine lyster bliver større når han lader sig opsluge af pornografi. Det resulterer i at nogle bruger enten tvang eller vold for at få fat i børn der kan tilfredsstille deres perverse tilbøjeligheder, som kan føre til voldtægt eller mord.

Men der er også andre grunde til at børn bortføres. I nogle lande skyldes det dårlige økonomiske forhold. Børn kidnappes i forventning om at få udbetalt en stor løsesum af barnets velhavende familie. Hvert år bliver mange børn stjålet og solgt til korrupte adoptionsnetværker, der fører børnene ud af landet.

Hvem udgør størstedelen af de forsvundne børn? Hvad sker der med dem? De næste to artikler vil belyse disse spørgsmål.

[Ramme på side 6]

Millioner er ofre for børneprostitution

Ifølge FN er omkring ti millioner børn, hovedsagelig i udviklingslandene, blevet tvunget ind i prostitution. Af disse er mange blevet kidnappet. I takt med at turismen er steget, er denne modbydelige branche vokset i Afrika, Asien og Latinamerika. I nogle områder er omkring to tredjedele af de mange millioner tilrejsende „sex-turister“. Men der kommer en regnskabets dag, for, som Bibelen siger, menneskets forbrydelser er „nøgne og blottede for [Jehova Guds] øjne, ham vi skal stå til regnskab“. — Hebræerne 4:13.

[Illustration på side 5]

Det er et mareridt når et barn bliver bortført

Når børn bortføres af deres forældre

EFTER at Cheryls mand i flere år havde slået hende, øvet psykisk terror og til sidst forladt hende til fordel for en anden kvinde, forlangte hun skilsmisse.a Retten gav hende forældremyndigheden over børnene. Efterhånden som hun fik lappet sin tilværelse sammen igen, begyndte hun at falde til ro — indtil en dag telefonen ringede. Det var hendes eksmand. Han sagde: „Hvis du vil se dine børn, må du gifte dig med mig igen.“ Faderen havde i en måned haft besøg af børnene i sit hjemland og nægtede nu at give dem tilbage til deres mor. Cheryls børn var blevet kidnappet.

Cheryl var helt knust. Hun skrev til udenrigsministeriet, men fandt ikke nogen lovlig måde hvorpå hun kunne få sine børn ud af det land de befandt sig i. Følelsen af fuldstændig magtesløshed som hun havde oplevet den i de svære år af sit ægteskab, kom tilbage. „Man ved ikke hvordan man skal komme ud af det,“ siger hun.

„Psykisk vold“

Man har kaldt det at forældre kidnapper deres børn for „den stærkeste form for psykisk vold“ der kan begås mod en mor eller far og et barn. Carolyn Zogg, leder af Child Find of America, Inc., en organisation der hjælper forældre med at finde deres forsvundne børn, siger om sådanne kidnappere: „Mange forældre gør det for at hævne sig. De benytter sig af den værst tænkelige metode og det mest sårbare punkt. Det er det område der er tættest på [den af forældrene der har forældremyndigheden] — deres guldklump, deres barn.... De tænker derfor ikke på barnet, kun på sig selv og på at få hævn — at få oprejsning.“

Når et barn bliver bortført er det ikke blot den ene af forældrene der oplever følelser som vrede, fortvivlelse, hjælpeløshed og bekymring. Barnets følelsesmæssige velbefindende vil næsten også altid blive spoleret. I nogle tilfælde bliver barnet måske tvunget til hele tiden at flytte eller gemme sig, og har ikke mulighed for at knytte sig til nogen, men må lægge øre til en forvrænget og løgnagtig fremstilling af sin mor eller far. Oplevelsen kan resultere i en række forstyrrelser som for eksempel sengevædning, søvnløshed, uselvstændighed, frygt for vinduer og døre, og ekstrem nervøsitet. Hos større børn kan det endda fremkalde sorg og vrede.

I De Forenede Stater er der hvert år over 350.000 sager hvor en far eller mor fjerner et barn, selv om han eller hun ikke har fået tilkendt forældremyndigheden, eller måske undlader at aflevere barnet på det aftalte tidspunkt. I over 100.000 af disse sager bliver barnet holdt skjult af et familiemedlem for at den tidligere ægtefælle aldrig mere skal få det at se. Nogle føres ud af staten eller endda ud af landet.

Andre grunde

Er det altid ønsket om genforening eller en hævngerrig indstilling der motiverer forældre til at bortføre deres børn? Michael Knipfing fra Child Find siger at nogle forældre er bange for at deres tidligere ægtefælle skal få forældremyndigheden og derfor „af frygt, på forhånd griber til handling“. Eller hvis det er blevet afgjort hvem der får forældremyndigheden og den ene bliver ved med at nægte den anden samkvemsret, vil denne måske handle i frustration. Knipfing siger: „Hvis man elsker sit barn og bliver nægtet at se det, er man tilbøjelig til at tro at der ikke er nogen anden udvej end at få fat i barnet og stikke af.“

Han siger også at ’de fleste ikke ved hvilke konsekvenser det har at bortføre et barn. De indser ikke at de får svært ved at finde et arbejde; at der er udstedt arrestordre på dem. De tror at det er et problem som kun vedkommer dem og deres tidligere ægtefælle. De tænker ikke på at politiet bliver involveret. De har nu brug for to advokater i stedet for én, fordi de både bliver anklaget af kriminalretten og har en sag kørende i civilretten; det sidste får indflydelse på hvem der får forældremyndigheden over barnet.’

Nogle forældre mistænker måske den anden part for at gøre barnet fortræd. Hvis retssystemet er langsomt, griber en desperat mor eller far måske til handling uanset konsekvenserne. Det var det der skete i sagen om Hilary Morgan på fem år. En børnepsykiater rådede til at Hilary holdt op med at besøge sin far og kaldte beviset på misbrug „tydeligt og overbevisende“. Men retten afgjorde at beviserne var mangelfulde og tilkendte faderen fuld samkvemsret. Hilarys mor, dr. Elizabeth Morgan, nægtede at acceptere afgørelsen og skjulte sin datter. Der er stor sympati fra offentlighedens side når en mor eller en far i sådanne situationer kidnapper sit barn og flygter i sikkerhed.

Elizabeth Morgan mistede sin kirurgiske praksis, sad over to år i fængsel og kom til samlet at skylde det der svarer til rundt regnet 9 millioner kroner i læge- og retshjælp. Hun siger til U.S.News & World Report: „Eksperterne har fortalt mig at hvis jeg ikke øjeblikkelig havde sat en stopper for misbruget, ville mit barn være blevet sindssygt. . . . Jeg måtte gøre det som retten nægtede at gøre: Redde mit barn.“

Forskerne Greif og Hegar har gjort nogle gode iagttagelser i forbindelse med dette at børn bliver bortført af deres forældre: „Disse episoder er i allerhøjeste grad komplekse, de er som en dyb sø der tager sig forskellig ud afhængigt af hvilken vinkel man ser den fra; hver gang man stirrer ned i vandet ser man noget nyt.“ — When Parents Kidnap — The Families Behind the Headlines.

Ud over de børn som bliver bortført af deres forældre eller af fremmede, forsvinder der på verdensplan millioner af børn — børn som er blevet ladt i stikken eller som selv er stukket af. Hvem er de, og hvad sker der med dem?

[Fodnote]

Børn der lades i stikken og børn der stikker af

„JEG klippede mit hår, klædte mig som en mand, hængte kæder og hængelåse om halsen, og stak en sikkerhedsnål gennem kinden. Sådan begyndte mit liv som punker.“ — Tamara.

Hvis du havde set Tamara på gaden, mon du så ville have gættet at hun var en ensom teenager der var blevet misbrugt og hvis liv derhjemme var blottet for den opmærksomhed og kærlighed hun hungrede så stærkt efter? Eller ville du mon have troet hun var en bølle, godt på vej til at komme på kant med loven og som måske ville ende som kriminel? Tamara har fortalt Vågn op! om de uhyggelige begivenheder der førte til det liv hun levede fra hun var 14 år, et liv hun aldrig selv havde ønsket sig.

Børn der lades i stikken

Tamara fortæller: „Jeg er vokset op i en følelseskold familie i en lille italiensk bjergby. Ulykkeligvis var jeg tilskuer til mine forældres voldsomme skænderier og lagde øre til de grove fornærmelser der fløj gennem luften ved disse lejligheder. Det endte ofte med at jeg blandede mig i skænderiet, hvorefter min hårdhjertede far nådeløst tævede mig. I flere uger derefter lignede min krop stribet flæsk.

Da jeg var 14 år gav min far mig lidt penge og en enkeltbillet med toget til den nærmeste storby, hvor det var farligt at leve. Jeg blev venner med andre unge som heller ikke havde nogen der holdt af dem. Mange af os blev alkoholikere. Jeg blev arrogant, vulgær og aggressiv. Tit fik jeg ikke noget at spise. En vinteraften brændte mine venner og jeg møblerne for at holde varmen. Hvor jeg ønskede at jeg havde en familie der ville tage sig af mig, vise interesse for hvordan jeg havde det, spørge til hvad der bekymrede mig og hvad jeg var bange for. Men jeg var alene, frygtelig alene.“

I dag er der i hundredtusindvis af „Tamara’er“ rundt om i verden. På hvert kontinent er der børn som er blevet svigtet af forældre der har forsømt deres ansvar.

Børn der stikker af hjemmefra

Andre unge bestemmer sig for at forlade hjemmet fordi „det simpelt hen er for frygteligt at være der; det er for smertefuldt, det er for farligt, og de løber ud i gaderne.“ — New York State Journal of Medicine.

Som 9-årig blev Domingos sendt på børnehjem da hans mor giftede sig igen. Han planlagde at flygte fordi præsterne tævede ham. Hans mor tog ham derfor tilbage, men hans stedfar slog ham hele tiden. At løbe hjemmefra var for ham den eneste måde hvorpå han kunne slippe væk fra de grusomme forhold derhjemme.

Anuradha Vittachi skriver i sin bog Stolen Childhood — In Search of the Rights of the Child at der beklageligvis er „millioner af børn [der] ikke kan regne med at de voksne vil dække deres mindste behov for tryghed“. Hun fortsætter: „Man skønner at der i De Forenede Stater hver dag er tre børn der dør som følge af at forældrene har mishandlet dem.“ I alt for mange tilfælde krænker et familiemedlem et barn seksuelt i stedet for at værne om det.

Udnyttet og påført et traume

Domingos var tvunget til at bo sammen med andre gadebørn som røvede og stjal, var på stoffer og solgte narkotika. Det tragiske er at mange som stikker af fra elendige forhold i hjemmet, ofte bliver udnyttet af alfonser og pædofile og pornografiske kredse. Sultne og ensomme bliver disse unge tilbudt et sted at bo og løfter om at en ’omsorgsfuld’ voksen vil tage sig af dem — blot for at opdage at de må betale med deres krop som prostituerede. Disse unge har ikke nogen uddannelse, og mange må derfor lære at bruge alle kneb for at overleve på gaden, hvilket resulterer i at de udnytter andre eller selv bliver udnyttet. Nogle mister livet. Andre unge bliver ofre for stofmisbrug, alkohol, mord og selvmord.

En ung pige, der tidligere havde været prostitueret, siger om gadebørns liv: „Man er dødsensræd derude. Noget der kan gøre mig vred er at mange tror børnene selv har valgt at sove i et tog eller at holde til på gaden. Nu da jeg er blevet ældre kan jeg se at det slet ikke forholder sig sådan. Disse børn har hver sin måde at råbe om hjælp på. De ønsker ikke at leve på den måde, men deres forældre vil ikke kendes ved dem.“

’Frihedssøgende’

Med hensyn til den gruppe unge der meldes savnet fra hjemmet, er i hundredtusindvis blevet lokket ud på gaden af den frihed de tror findes derude. Nogle ønsker at slippe væk fra fattigdom. Andre vil gerne rive sig fri af forældrenes myndighed og regler som de måske føler er for strenge.

Emma er en af de unge der har smagt ’friheden’ fra forældrenes myndighed og principperne i et kristent hjem. Hun forlod hjemmet for at leve sammen med sine venner — og blev slave af narkotika. Men efter at have oplevet gadelivets barske sider udtrykte hun ønske om at vende hjem og komme ud af sit stofmisbrug. Desværre afskar hun ikke forbindelsen med sine dårlige venner, og da hun en sommeraften var sammen med dem, tog de heroin. Det blev Emmas sidste aften. Hun gik i coma og døde dagen efter, alene og svigtet af sine ’venner’.

Kan fremtiden for børn der er ladt i stikken af deres forældre eller andre, komme til at se lysere ud? Vil der nogen sinde komme en verden hvor børn ikke vil blive udnyttet? Hvilket håb er der for at familielivet vil blive bedre og prioriteret højere, så børnene ikke får lyst til at stikke af? Disse spørgsmål vil blive besvaret i den næste artikel.

Hvornår vil tragedien høre op?

VIL den dag komme da børn ikke længere bliver ofre for kidnapning, misbrug, udnyttelse og dårlig påvirkning fra deres kammerater? Vil man kunne beskytte dem gennem en strengere håndhævelse af loven og flere straffe for kriminalitet begået mod børn? Vil flere sociale ydelser til mad, husleje og uddannelse stoppe misbruget og få færre til at løbe hjemmefra? Vil den dag komme hvor forældrene vil blive så gode til at kommunikere med deres børn at de ikke skal opleve at se deres spændingshungrende børn forsvinde i et nedbrydende miljø?

Sådanne foranstaltninger kan til en vis grad hjælpe, men så længe den egentlige årsag til disse tragedier eksisterer, vil børn stadig lide. Som en ung mand så rigtigt siger, er der ikke stor sandsynlighed for at de initiativer der tages for at løse problemet med bortløbne børn lykkes, eftersom skaden allerede er sket.

Den egentlige årsag

Hvad er den egentlige årsag til alle disse problemer? Og hvordan vil problemerne blive løst? Bibelen forklarer at familieordningen er under angreb fra usynlige onde åndemagter. Satan og hans dæmoner finder glæde ved brutalitet, sexmisbrug og perversiteter. (1 Mosebog 6:1-6; Efeserne 6:12) Da Jesus var på jorden blev børn angrebet af disse dæmoner. En dreng blev for eksempel plaget med krampeanfald og kastet ind i ilden. — Markus 9:20-22.

Århundreder inden Jesus kom til jorden, svælgede dæmonerne i tortur og ofringer af børn til afskyelige hedenske guder som for eksempel Ba’al, Kemosj og Molek. (1 Kongebog 11:7; 2 Kongebog 3:26, 27; Salme 106:37, 38; Jeremias 19:5; 32:35) I betragtning af at verden bliver mere og mere fordærvet, burde det ikke overraske os at dæmonerne også i dag bruger villige mennesker som redskaber til at udsætte børn for ydmygelse, smerte og død. Gerningsmændene til disse uhyggelige forbrydelser svælger ofte i pornografi, der stimulerer deres trang til perversiteter.

Dæmonerne lægger et ekstra stort pres på menneskene i vor tid, for Bibelen kalder denne tidsperiode for „de sidste dage“ af denne onde tingenes ordning. Samtidig har Bibelen forudsagt at disse tider ville blive „kritiske tider som er vanskelige at klare“. Dæmonernes indflydelse har bevirket at menneskene nu, mere end nogen sinde før, genspejler disse onde åndeskabningers moralske fordærv. Bibelen har forudsagt at menneskene i vor tid ville være vilde, uden selvbeherskelse, uden naturlig hengivenhed og uden kærlighed til det gode. — 2 Timoteus 3:1-5, 13.

Dét er en meget god beskrivelse af de begærlige mennesker der producerer film, plader, tidsskrifter og bøger som forherliger utroskab, stofmisbrug, selvmord, mord, voldtægt, incest, underkuelse og tortur. Ved hjælp af disse og andre metoder har dæmonerne skabt en kultur der, ligesom giftig luft, har forurenet både unges og voksnes sind og hjerte, undergravet familieværdierne og Guds moralnormer.

At flere og flere børn bortføres, forulempes og myrdes, er en del af tegnet på at vi lever i de sidste dage. Bibelen siger endvidere at ’menneskene ville være egenkærlige, uforsonlige, illoyale og forrædere’. Nu til dags bliver et ægteskab ofte opløst kort efter at det er blevet indgået. Kidnapning af børn stiger i takt med skilsmissetallet. Samtidig bliver flere og flere ægtefæller mishandlet og dræbt af nuværende eller tidligere ægtefæller — størstedelen af ofrene er kvinder. Vi oplever derfor en generation af børn hvis forældre nærmest opfordrer dem til at løbe hjemmefra ved at vanrøgte og misbruge dem. Nutiden er desuden kendetegnet af at børn er „ulydige mod forældre“, er „egenrådige“ og foretrækker at følge deres kammerater i stedet for at adlyde Guds normer. — 2 Timoteus 3:2-4.

Tragedien vil snart høre op

Men påvirkningen fra Satan og hans dæmoner vil snart høre op. (Åbenbaringen 12:12) Profetien i Åbenbaringen 20:1-3 fortæller at Gud vil udslette Satan og hans dæmoner. Derefter vil Guds himmelske rige med Jesus Kristus som konge regere over jorden med retfærdighed og garantere trygge forhold til alle. (Salme 72:7, 8; Daniel 2:44; Mattæus 6:9, 10) Der vil ikke findes nogen begærlige kommercielle systemer der for profittens skyld undertrykker fattige og udnytter menneskets svage sider, for „verden forsvinder, og det gør dens begær også“. (1 Johannes 2:17) I Ordsprogene 2:22 står der at alle de onde vil blive fjernet: „De ugudelige skal udryddes fra jorden.“

Mika 4:4 fortæller at i Guds nye verden vil der være fred og tryghed: „Ingen får dem til at skælve.“ Hvordan kan det lade sig gøre? Ved hjælp af den kongelige lov om kærlighed. Denne ophøjede lov vil danne grundlag for alle tanker og handlinger. De der lever til den tid vil have lært at genspejle Jesu og hans Fader, Jehova Guds, personlighed; for hvis de ikke gør det, vil de ikke få lov til fortsat at leve. Når menneskene har iført sig ’inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed og mildhed’, vil de ikke længere handle selvisk. (Kolossenserne 3:12) Livet vil være præget af lykke; over hele jorden vil hjemmene være fyldt med varme og kærlighed.

Esajas 65:21-23 lover at der vil være rigeligt med mad og gode boliger til alle: „De skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt. . . . De skal ikke slide til ingen nytte, og de skal ikke føde børn til pludselig rædsel.“ Ingen vil blive misbrugt. Hverken børn eller forældre vil lide.

Fordele allerede nu

Selv nu, i de sidste timer for dette onde system, kan vi nyde gavn af kundskaben om Jehova og hans plan om at omdanne jorden til et paradis. Det har givet både børn og forældre et håb og en grund til glæde, selv om de er blevet ofre for vor tid. Tamara, som blev omtalt i den foregående artikel, fortæller hvad der skete i hendes liv.

„Jeg blev gift som 18-årig og forlod mere eller mindre min kreds af ’venner’ — hvoraf nogle var blevet berøvet deres frihed af fængselsdomme, stofmisbrug eller prostitution. Men jeg havde stadig min gamle personlighed og begyndte at skændes med min mand. Kort efter at jeg havde født vores søn skete der imidlertid noget der vendte fuldstændig op og ned på mit liv. Jeg fandt en bibel og begyndte at læse i den. En aftenstund læste jeg det kapitel i Ordsprogenes Bog hvor der siges at dét ’at finde visdom er som at lede efter skjulte skatte’. (Ordsprogene 2:1-6) Inden jeg faldt i søvn den aften bad jeg Gud om hjælp til at finde denne visdom. Næste formiddag fik jeg besøg af Jehovas vidner. Jeg begyndte at studere Bibelen med dem, men det tog nogen tid inden jeg begyndte at praktisere det jeg lærte fra Bibelen. Til sidst besluttede jeg mig for at leve et liv som kristen og blev døbt. Nu hjælper min mand og jeg andre til at modtage den lindring som Gud skænker.“

Ja, Tamara fandt frem til kilden til al lindring, Jehova Gud. Han er vor himmelske Fader og vil aldrig svigte dem der holder sig til ham. I Salme 27:10 står der: „Om så min fader og min moder forlod mig, da ville Jehova tage mig til sig.“

Domingos, der blev nævnt tidligere, fandt også en familie der kunne trøste, opmuntre og støtte ham. Han fortæller: „En dag modtog jeg et eksemplar af bogen Vi lytter til den store Lærer, og jeg blev overrasket over at Gud har et navn, Jehova.a Jeg overværede et af Jehovas Vidners møder og var forbløffet over at der ikke var nogen klasseforskelle. Jehovas vidner begyndte at studere Bibelen med mig til trods for min tarvelige påklædning, mine primitive manerer og min mistillid til alt og alle. Med tiden hjalp de mig til at ændre min tidligere måde at leve på. De hjalp mig endog med at finde et arbejde. Til sidst var jeg kommet så langt at jeg kunne lade mig døbe.“

Jehovas Vidners menigheder er som et sikkerhedsnet for unge. Jehovas vidner vil med glæde hjælpe alle til at lære Bibelens skønne fremtidshåb at kende. De er oplært til at give råd og vejledning ud fra Guds ord, Bibelen. De der ønsker det kan i Bibelen finde stor trøst og lære deres himmelske Fader at kende. Et af Jehovas vidner har forklaret at unge har brug for at få at vide at den situation de befinder sig i, også er uacceptabel i Jehovas øjne. Forkynderen siger: „Jehova ønsker ikke at børn skal misbruges. Han ønsker ikke at de skal være ulykkelige. Men han ønsker heller ikke at de blot skal udskifte én form for misbrug med en anden — det misbrug de vil blive udsat for på gaden. De kan henvende sig til modne kristne i Jehovas organisation og fortælle dem om deres problemer — og få anvist en udvej.“

De børn hvis hjerte er modtageligt kan i Guds ord finde et magtfuldt incitament til at undgå snaren ved gruppepres. Frances på 17 år blev af en skolekammerat flere gange lokket til at skulke fra skole uden at fortælle sine forældre det. Det endte med at hun løb hjemmefra. Efter flere timer, hvor hendes forældre havde været meget nervøse, kom hun hjem. Senere kom to fra menigheden på besøg. De så at det ikke var atmosfæren i familien der var noget galt med, og kærligt kom de med nogle forslag. De understregede at unge har en kristen forpligtelse til at respektere deres forældre (Efeserne 6:1, 2), vigtigheden af at være ærlig, som hun ikke havde været da hun havde pjækket fra skole (Efeserne 4:25), og at det er vigtigt at undgå dårligt selskab. (1 Korinther 15:33) Disse råd tog hun til sig.

Hjælp fra det høje

Cheryl fik også hjælp fra Jehova da hendes eksmand havde kidnappet hendes børn.b Da hun blev spurgt hvad der havde hjulpet hende til at komme igennem dette mareridt, sagde hun: „Det første jeg gjorde var at læse Salmerne, især Salme 35. Det var trøstende at vide at Jehova havde bemærket det uretfærdige i hele situationen.“ I Salme 35:22, 23 står der: „Du har set det, Jehova. Vær ikke tavs. Jehova, hold dig ikke langt borte fra mig. Lad dig vække, ja, vågn op for at hævde min ret, . . . for at føre min sag.“

Efter to år med støtte fra Jehova og hjælp fra sine trosfæller, mødte Cheryl sin eksmand og besøgte sine børn. Hun var i stand til at trøste dem ved at forklare hvorfor dette var sket, og hun forsikrede dem om at hun ikke havde svigtet dem. Cheryl havde oplært sine børn til at ære Jehova, og hun kunne derfor fortælle dem at hun havde tillid til at de ville bevare denne indstilling. Hun siger: „Jeg ved at mine børn elsker Jehova, og han vil ikke tillade at nogen volder dem varig skade.“

Problemet blev løst, og Cheryl fik sine børn tilbage fordi hun ihærdigt opsøgte immigrationsmyndighederne og viste sin tillid til Jehova gennem oprigtige bønner. Cheryl siger: „Jeg føler virkelig jeg kan takke Jehova for at jeg fik dem tilbage.“

Det er meget vigtigt at vore børn lærer Jehova at kende og lærer at tilbede ham. I Første Petersbrev 3:12 står der at Jehovas øjne „hviler på de retfærdige, og hans ører lytter til deres bøn“. Vore børn kan afgjort søge tilflugt hos Jehova. Hans navn er „et stærk tårn; den retfærdige løber derind og beskyttes“. — Ordsprogene 18:10.

Til trods for at vi lever i en meget farlig tid og ikke kan forudsige hvad vore børn kan komme ud for, véd forældre der tilbeder Jehova, at ingen kan volde deres trofaste børn uoprettelig skade. Jehova har endda lovet at de døde vil få livet igen og at han vil sørge for at den smerte og de lidelser de har været udsat for, vil blive fjernet. — Esajas 65:17, 18; Johannes 5:28, 29.

Vi har et vidunderligt håb om at Gud vil skabe en ny verden og snart befri jorden for Satan og hans onde system. Intet vil være til fare for vore børn. En af de sange Jehovas vidner synger ved deres menighedsmøder, beskriver den nye ordning med disse ord: „Når børn kan synge jubelsang/i fred og glæde dagen lang,/da ser du døde som befris,/hvis du har forfulgt sejrens pris.“

Næste gang du møder Jehovas vidner, så bed dem om at vise dig hvordan du kan lære mere om de fremtidige glæder i Guds kommende retfærdige nye verden. De vil med glæde hjælpe dig til at se hvordan Guds ord kan være til trøst nu og med tiden resultere i evigt liv. — Salme 37:29; Åbenbaringen 21:4, 5.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 12]

„Jehova ønsker ikke at børn skal misbruges“