Udsættelse — en tidsrøver

„Det er udsættelse der stjæler tiden.“ — Edward Young, ca. 1742.

STOP! Lad være med at lægge denne artikel fra dig! Du ved hvad der ellers sker. Du lægger artiklen og siger til dig selv: „Det er en interessant overskrift, men jeg har ikke tid til at læse artiklen lige nu. Jeg læser den på et andet tidspunkt.“ Men det „andet tidspunkt“ kommer måske aldrig.

Du bør ikke udsætte læsningen af denne artikel der netop handler om den uvane at udsætte tingene. Tag tid på hvor længe du er om at læse den. Du vil sikkert kunne gøre det i løbet af cirka 5-10 minutter. Når du er færdig, har du læst omkring 10 procent af hele bladet. Kig på uret og gå så i gang. (Du har allerede læst 5 procent af artiklen!)

Hvori består problemet?

Problemet ved at udsætte tingene er at man altid udskyder de gøremål som man kunne eller burde tage sig af med det samme. Med andre ord udsætter man til i morgen hvad man kunne gøre i dag. Nøleren undlader at skride til handling når det netop er handling der er brug for.

Chefen beder en ansat om at aflevere et mødereferat; forældre giver barnet besked på at rydde op på sit værelse; en husmoder beder sin mand om at reparere vandhanen. „Jeg havde travlt med noget andet,“ „jeg glemte at gøre det;“ eller: „jeg havde ikke tid,“ er nogle af de undskyldninger der bruges når tingene ikke er blevet gjort. I virkeligheden er det også de færreste der kan lide at udfærdige mødereferater, rydde op, eller at reparere vandhaner, når der findes andre, mere fornøjelige, ting man kan lave. Derfor trækker man tiden ud og venter med at gøre arbejdet til senere.

Men vidste du at det ikke nødvendigvis er et tegn på smøleri når man udsætter tingene? En forretningskvinde fortæller at når hun modtager en ordre som hun ikke ved hvad hun skal stille op med, lægger hun den i en æske med påskriften „Afvent“. Nogle uger senere gennemgår hun bunken og finder ofte at halvdelen af sagerne ikke kræver videre behandling. Enten har problemerne løst sig selv, eller også er de ikke længere aktuelle. Er man i tvivl om hvorvidt der skal skrides til handling eller ej, kan man overveje hvad der ville ske hvis man helt undlod at gøre det som man nu udskyder. Ville udfaldet blive bedre eller værre hvis man fik det gjort?

Hvis man er i stand til at handle nu og ikke gør det, kan det skabe problemer senere hen. Venter man eksempelvis for længe med at skylle snavsede tallerkener af, kan de være meget svære at få rene. Forsømmer man at vedligeholde bilen, vil det før eller siden resultere i dyre reparationer. Er man bagud med at betale en regning, må man ofte betale et ekstra gebyr eller give afkald på nogle fordele. En kvinde regnede ud at hendes omkostninger i forbindelse med trafikbøder, med lejede videofilm og biblioteksbøger som hun ikke havde afleveret til tiden, beløb sig til næsten 300 kroner i strafgebyr. Og det blot på én måned!

Hvordan man fanger „røveren“

Find ud af hvorfor du altid udskyder tingene i det uendelige. Betragt de følgende punkter og se om ikke tanken i et af dem passer på noget som du enten ikke er begyndt på eller ikke har gjort færdigt.

Vane:

Hvis jeg venter til sidste øjeblik vil jeg være mere motiveret for at fuldføre opgaven.

Jeg kan godt lide den spænding det giver når jeg gør det i sidste øjeblik.

Jeg venter indtil min overordnede har mindet mig om det et par gange; så ved jeg at det er noget han virkelig vil have gjort.

Jeg har så meget om ørerne at det kun er de presserende sager jeg kan tage mig af.

Indstilling:

Jeg har hverken lyst eller motivation til at gå i gang med opgaven.

Jeg gør tingene når jeg er i humør til dem.

Jeg vil hellere lave noget andet.

Jeg mangler selvdisciplin.

Frygt:

Jeg tror ikke at jeg magter opgaven.

Jeg har ikke tid nok.

Det er for stort et projekt. Jeg må have hjælp til det.

Hvad nu hvis det ikke lykkes for mig eller jeg ikke når at blive færdig?

Jeg må have fat i noget mere materiale for at fuldføre projektet.

Jeg er bange for at blive kritiseret eller blive gjort til grin.

Det varierer fra menneske til menneske hvornår man vælger at udsætte tingene. Mange bliver så skræmte af et projekts overvældende størrelse, at de tøver med at gå i gang. Andre tager fat på opgaven, men mister interessen undervejs og fuldfører ikke jobbet. Andre igen begynder på noget nyt før de har gjort det de ellers var gået i gang med færdigt. (Det går jo godt, forresten. Du er allerede nået halvvejs igennem artiklen.)

Dine grunde til ikke at begynde på eller gøre en opgave færdig skyldes måske en blanding af disse tre nævnte punkter. Neil Fiore skriver i sin bog The Now Habit: „Tre hovedårsager til at mange udsætter tingene, er at man føler sig som et offer, at tingene vokser én over hovedet, og at man frygter for ikke at slå til.“ Uanset hvordan det forholder sig er man godt på vej mod problemets løsning hvis man kan fastslå hvad årsagen er.

Hvis du ikke ved hvorfor du altid venter med at få tingene fra hånden, kan det være en hjælp at føre en liste over det du foretager dig i løbet af en uge. Opdel skemaet i halve timer. Find ud af hvordan du bruger tiden. Derved får du måske øjnene op for hvor meget tid du egentlig bruger på forholdsvis uvæsentlige ting imellem de vigtige opgaver. Hvad er næste skridt?

Tænk på konsekvenserne

Forventningen om at noget bliver udført uden at man behøver at gøre en indsats for det, kan øve en negativ virkning på én. Som man nærmer sig tidsfristens udløb bliver man stresset og urolig. I takt med at disse følelser forstærkes bliver ens kreativitet måske hæmmet. Man er ikke længere så besluttet på at løse opgaven på den bedst mulige måde — nu er man blot interesseret i at blive færdig.

Man får for eksempel til opgave at holde en tale over et bestemt emne. Aftenen før sætter man sig til at skrive nogle få ord ned på et stykke papir. Man har ikke forsket nok i emnet, så man er nødt til at improvisere. Hvis man havde anstrengt sig blot en smule mere, kunne man måske have gjort brug af nogle erfaringer, ekstra oplysninger eller visuelle hjælpemidler som ville have været til gavn for ens publikum.

En anden konsekvens af at udskyde tingene er at man ikke er i stand til at slappe af når man endelig har fri. Bevidstheden om at man ikke er blevet færdig med sit projekt nager én. Man bliver måske også irriteret over at andre hele tiden minder én om det man skal have gjort.

Hvad du kan gøre

Lav en liste. Hver aften kan du skrive ned hvad du gerne vil have gjort næste dag. På den måde undgår du at glemme noget, og du ser hvor langt du er kommet efterhånden som du sætter checktegn ved de overståede punkter. Til højre for hvert punkt kan du notere hvor lang tid du tror det vil tage at udføre opgaven. Hvis du fører en liste over dagens gøremål kan du anføre tiden i minutter. Hvis det er en liste over større opgaver, kan du opdele tiden i timer. Brug desuden lidt tid på at forberede næste dags liste. Sørg for at have en planlægningskalender i nærheden. Hvis nye opgaver eller aftaler viser sig, så husk at indføje dem.

Når du skal planlægge næste dags aktiviteter kan du, efter at have rådført dig med din kalender, prioritere dine gøremål efter betydning ved at skrive 1, 2, 3, og så videre. Nogle arbejder mest effektivt om morgenen og formiddagen, andre om eftermiddagen eller aftenen. Krævende opgaver bør løses på de tidspunkter hvor du er mest frisk og veloplagt. Gør de ting du har mindre lyst til først.

Administrer din tid. Hvis du altid skal løbe stærkt for at nå noget og alligevel ofte er for sent på den, må du lære at administrere din tid. Prøv at beregne nøjagtigt hvor længe du tror du vil være om at udføre et bestemt stykke arbejde. Læg nogle få minutter til i tilfælde af at noget uforudset skulle indtræffe. Glem ikke at det tager tid at nå fra den ene aftale til den anden; man må beregne tid til transport. Det kan ikke lade sig gøre at slutte ét møde og begynde et nyt på samme tidspunkt, end ikke hvis mødet foregår i tilstødende lokaler — og da slet ikke hvis det foregår i den anden ende af byen. Afsæt tilstrækkelig tid til at komme fra den ene aftale til den anden.

Uddelegér opgaver. Ofte forsøger man at gøre alting selv, skønt det måske ikke er nødvendigt. Hvis du ved at en anden alligevel skal på posthuset, kunne du bede vedkommende om at aflevere en pakke for dig.

Del større opgaver i mindre. Mange afholder sig fra at gå i gang med noget nyt fordi det ser uoverskueligt ud. Hvorfor ikke dele den store opgave op i mindre portioner? Efterhånden som man bliver færdig med de mindre gøremål, vil man glæde sig over at se fremskridt og føle sig ansporet til at gå videre med næste fase.

Afsæt tid til uforudsete situationer. Der vil altid forekomme afbrydelser i løbet af en arbejdsdag — telefonsamtaler, gæster, problemer, post. De fleste ønsker at arbejde effektivt, men dem man arbejder sammen med har også tidsfrister at overholde. Hvis man sætter effektivitet forud for alt andet, kan man let blive irriteret når andre forstyrrer én. Når du planlægger din tid må du derfor tage højde for dette. Sørg for hver dag at have tid nok til at tage dig af uforudsete situationer. Når de opstår kan du med sindsro tage dig af dem fordi du ved der er tid til det.

Giv dig selv en belønning. Planlæg at arbejde målbevidst og koncentreret i omkring 90 minutter. Husk også at sætte tid af til at forberede opgaven. Når du har arbejdet i cirka halvanden time, har du måske brug for at holde en kort pause. Hvis det drejer sig om kontorarbejde, kan du standse op, strække dig og få samling på tankerne. Hvis du har udendørsarbejde er det en god idé at tage en forfriskning. Giv dig selv en belønning for dit arbejde. — Prædikeren 3:13.

Tænk engang — du har læst denne artikel i løbet af blot 5-10 minutter efter at have set overskriften. Måske er der bedring i sigte!