Millioner af liv går op i røg

DET er en af de mest solgte forbrugsvarer i verden. Det har en hær af faste kunder og oplever et hurtigt ekspanderende marked. Veltilfredse producenter af det praler af enorme overskud, politisk indflydelse og anseelse. Det eneste problem er at det hele tiden er de bedste kunder der dør.

Tidsskriftet The Economist skriver: „Cigaretter er en af verdens mest indbringende forbrugsvarer. Det er også det eneste (lovlige) produkt der, hvis det bruges efter hensigten, gør sine brugere til narkomaner, ofte med døden til følge.“ Det betyder stor omsætning for tobaksfirmaerne, men enorme tab for kunderne. Ifølge USA’s Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse afkortes amerikanske rygeres liv, kollektivt set, med fem millioner leveår hvert år. Det svarer omtrent til at deres levetid afkortes med den tid de bruger på at ryge. „Rygning dræber årligt 420.000 amerikanere,“ skriver tidsskriftet Newsweek. „Det er 50 gange flere end der dør af ulovligt stofmisbrug.“

Ifølge bogen Mortality From Smoking in Developed Countries 1950-2000, som er udgivet af Englands Kræftforskningsinstitut, WHO (Verdenssundhedsorganisationen) og Den Amerikanske Forening til Kræftens Bekæmpelse, er der årligt tre millioner som dør af rygning, hvilket svarer til seks i minuttet. Denne analyse af verdens rygevaner er indtil dato den mest omfattende med 45 deltagende lande. Richard Peto fra Englands Kræftforskningsinstitut siger advarende: „I de fleste lande er det værste endnu i vente. Hvis det nuværende rygemønster fortsætter, vil der, når nutidens unge rygere bliver midaldrende eller ældre, årligt være omkring 10 millioner tobaksrelaterede dødsfald — et dødsfald hvert tredje sekund.“

Dr. Alan Lopez fra WHO siger: „Rygning er ekstremt sundhedsfarligt, og vil betyde døden for hver anden ryger.“ Martin Vessey fra Instituttet for Offentlig Sundhed ved Oxford-universitetet siger ligeledes: „Disse resultater er indsamlet over en periode på 40 år og fører til den chokerende konklusion at halvdelen af alle rygere efterhånden vil blive dræbt af deres vane — en skræmmende tanke.“ Siden 1950’erne har 60 millioner mistet livet på grund af rygning.

Det er også en skræmmende tanke for tobaksindustrien. Hvis der på verdensplan er tre millioner om året som dør af tobaksrelaterede grunde og mange andre som holder op med at ryge, er de afhængige af hvert år at hverve tre millioner nye kunder.

Tobaksfirmaerne har øjnet en mulighed i hvad de hylder som kvindefrigørelsen. I nogle år har kvinder i de vestlige lande røget, og denne tendens er nu ved at brede sig til steder hvor man tidligere så ned på kvinder der røg. Det har tobaksproducenterne tænkt sig at udnytte. De vil hjælpe kvinderne til at fejre deres nyfundne velstand og frigørelse. Særlige cigaretmærker, der hævdes at have et lavere tjære- og nikotinindhold, narrer kvindelige rygere ved at lade dem tro at denne form for rygning ikke er så farlig. Andre cigaretter er parfumerede eller gjort lange og tynde — netop det udseende kvinderne håber at opnå ved at ryge. Tobaksreklamer i Asien viser unge, flotte asiatiske fotomodeller klædt i sexet, vestligt modetøj.

Antallet af dødsfald som følge af rygning holder imidlertid trit med kvindernes ’frigørelse’. I de sidste 20 år er antallet af kvinder der dør af lungekræft blevet fordoblet i England, Japan, Norge, Polen og Sverige.a I De Forenede Stater og i Canada er dødstallet tredoblet. „Du er nået langt, skat!“ lyder et reklameslogan.

Nogle tobaksfirmaer har lagt deres egen strategi. På Filippinerne, hvor de fleste er katolikker, uddelte et firma gratis kalendere med et billede af Jomfru Maria og med sit tobakslogo højst usmageligt placeret lige under ikonen. „Jeg har aldrig set noget lignende,“ udtaler dr. Rosmarie Erben, sundhedsrådgiver for WHO i Asien. „De prøver at sætte ikonmotivet i forbindelse med tobak for at de filippinske kvinder skal føle sig godt tilpas når de ryger.“

Man skønner at 61 procent af mændene i Kina ryger, mens kvindelige rygere kun udgør 7 procent. Tobaksfirmaer i Vesten har rettet deres opmærksomhed mod ’frigørelsen’ af disse stakkels orientalske kvinder, hvoraf millioner længe har været nægtet de ’fornøjelser’ som deres mere heldige søstre i Vesten har nydt! Der er bare det ved det at de fleste cigaretter i dette land fremstilles af statsejede tobaksfabrikker.

Vestlige firmaer er imidlertid langsomt ved at vinde fodfæste på det asiatiske marked. Trods de begrænsede reklamemuligheder er nogle cigaretfirmaer på en snu måde begyndt at berede jordbunden hos deres fremtidige kunder. Kina importerer film fra Hongkong, og i mange af disse bliver skuespillerne betalt for at ryge, hvilket er indirekte reklame.

Den velstående amerikanske tobaksindustri oplever stigende fjendtlighed på hjemmemarkedet og må derfor udstrække sine fangarme til nye ofre. Kendsgerningerne viser at den koldblodigt har udset sig udviklingslandene som sit næste offer.

Sundhedseksperter i hele verden er foruroligede. Overskrifterne lyder: „Afrika bekæmper en ny plage — cigaretrygning.“ „Asien er på vej fra asken til ilden efterhånden som cigaretmarkedet breder sig.“ „Asiens store antal rygere vil føre til en kræftepidemi.“ „Den tredje verden er nu i krig med tobakken.“

Det afrikanske kontinent har været hjemsøgt af tørke, borgerkrig og AIDS-epidemier. Alligevel siger den engelske kardiolog dr. Keith Ball: „Bortset fra kernekrig og hungersnød er rygning den største enkelttrussel mod afrikanernes fremtidige sundhed.“

Multinationale giganter hyrer lokale landmænd til at dyrke tobak. De træer der er så hårdt brug for til madlavning, opvarmning og boliger, fældes af landmændene og bruges som brændsel til tørring af tobakken. De dyrker tobaksplanter der betales godt i stedet for mindre indbringende spiselige afgrøder. Forarmede afrikanere bruger almindeligvis en stor del af deres beskedne løn på cigaretter. De afrikanske familier sygner hen af underernæring, mens pengekasserne i de vestlige tobaksfirmaer bugner.

Afrika, Østeuropa og Latinamerika er målgruppen for de vestlige tobaksfirmaer, der ser udviklingslandene som et gigantisk marked med store muligheder i. Men det tætbefolkede Asien er langt den største guldmine. Alene i Kina overstiger det nuværende antal rygere indbyggertallet i De Forenede Stater — 300 millioner. Kineserne ryger 1,6 billioner cigaretter om året, en tredjedel af verdens samlede cigaretforbrug! Til sammenligning lå forbruget i Danmark på 6.727.000.000 cigaretter i 1992.

„Lægerne siger at opsvinget i tobaksforbruget i Asien har frygtelige konsekvenser for sundheden,“ skriver The New York Times. Af de ti millioner der hvert år forventes at dø på grund af rygning i løbet af de næste tyve-tredive år, skønner Richard Peto at alene Kina vil tegne sig for to millioner. Halvtreds millioner nulevende børn i Kina risikerer at dø af tobaksrelaterede sygdomme, siger Peto.

Dr. Nigel Gray sammenfatter det på denne måde: „De sidste 50 år af rygningens historie i Kina og Østeuropa viser at disse lande står over for en alvorlig sygdomsepidemi.“

„Hvordan kan et produkt som hvert år forårsager 400.000 alt for tidlige dødsfald i De Forenede Stater, et produkt som den amerikanske regering ihærdigt forsøger at få sine borgere til at holde sig fra, pludselig blive uskadeligt uden for Amerikas grænser?“ spørger dr. Prakit Vateesatokit, der er med i et program mod rygning i Thailand. „Har sundheden ikke betydning når produktet eksporteres til andre lande?“

Den voksende tobaksindustri har fået en magtfuld forbundsfælle i den amerikanske regering. Sammen har de kæmpet for at vinde fodfæste i udlandet, især på det asiatiske marked. I mange år kunne amerikanske cigaretter ikke komme ind på markedet i Japan, Taiwan, Thailand og andre lande, fordi staten selv havde monopol på tobaksvarer. Antirygegrupper protesterede mod import af amerikanske cigaretter til Asien, men den amerikanske regering havde et effektivt våben — straftold.

Den amerikanske regering lagde et så voldsomt pres på mange asiatiske lande at disse fra 1985 åbnede deres cigaretmarked, og de amerikanske cigaretter er siden strømmet ind. I 1988 steg eksporten af amerikanske cigaretter med hele 75 procent.

De mest tragiske ofre i tobakskrigen er måske børnene. En undersøgelse der blev offentliggjort i The Journal of the American Medical Association, siger at „90 procent af alle nye rygere er børn og teenagere“.

En artikel i U.S.News & World Report skønner at der er 3,1 million teenagere blandt rygerne i De Forenede Stater. Hver dag rekrutteres der 3000 nye rygere — årligt 1.000.000.

I en cigaretreklame optræder en tegneseriefigur, en glad og fornøjelsessyg kamel som ofte har en cigaret hængende i mundvigen. Formålet med denne reklame er at lokke unge ind i et nikotinslaveri inden de forstår hvor farligt det er at ryge. Tre år efter at cigaretfirmaet havde kørt denne reklamekampagne, var salget blandt unge steget med 64 procent. En undersøgelse på et medicinsk fakultet i Georgia (USA) viste at 91 procent af de seksårige børn der deltog kunne genkende denne rygende cigaretfigur.

Et andet populært tobakslogo er den frygtløse, maskuline cowboy hvis budskab ifølge en teenager er: „Når du ryger er du uovervindelig.“ Man mener at den mest solgte forbrugsvare i verden er et bestemt cigaretmærke som har 69 procent af markedet blandt rygende teenagere, og som samtidig er det mærke der reklameres mest for. For at udvide kundekredsen følger der med hver cigaretpakke kuponer som kan ombyttes til bukser, kasketter og sportstøj der er populært blandt de unge.

De fleste har fået øjnene op for reklamens store indflydelse, og antirygegrupper har derfor i mange lande haft held til at få tobaksreklamer forbudt i tv og radio. Men tobaksbranchen omgår snedigt forbudet ved for eksempel at opstille reklametavler ved sportsbegivenheder. Når en kamp transmitteres i fjernsynet vil det overvejende unge publikum derfor kunne se deres yndlingsspiller parat til at tage affære i forgrunden, mens en gigantisk reklametavle for cigaretter lurer i baggrunden.

I byernes forretningskvarterer og uden for skolerne uddeler kvinder iført smarte lårkorte nederdele, cowboytøj eller safaritøj gratis cigaretter til begejstrede og nysgerrige teenagere. I videobutikker, på diskoteker og ved rockkoncerter uddeles der ligeledes gratis prøver. Et firmas afsætningsplan som lækkede til pressen viste at målgruppen for et bestemt mærke i Canada var fransktalende drenge i alderen fra 12 til 17 år.

Det opsigtsvækkende budskab er at rygning resulterer i glæde, velvære, styrke og popularitet. En reklamekonsulent siger: „På min arbejdsplads har vi gjort en ihærdig indsats for at nå ud til de 14-årige og få dem til at ryge.“ Reklamer i Asien viser sunde, unge, sporty vesterlændinge som boltrer sig på stranden og på boldbanerne — samtidig med at de selvfølgelig ryger. „De vestlige fotomodeller og deres attraktive livsstil giver folk lyst til at efterligne dem,“ skriver et tidsskrift for handelsfolk, „og rygerne i Asien er umættelige.“

Tobaksbranchen har opnået enorm succes efter at den har brugt milliarder af dollars på reklamer. En specialrapport i Det Bedste viser at der er en alarmerende stigning i antallet af unge rygere. Rapporten siger: „På Filippinerne ryger nu 22,7 procent af befolkningen under 18 år. I visse latinamerikanske storbyer ryger så mange som halvdelen af alle teenagere. I Hongkong kan man finde børn på syv år der ryger.“

Alt imens tobaksfirmaerne fejrer deres udenlandssejre, er de sig smerteligt bevidst om de uvejrsskyer der er trukket op på hjemmemarkedet. Er der nogen udsigt til at de kan ride stormen af?

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 3]

Det er hele tiden de bedste kunder der dør

[Tekstcitat på side 5]

Asien, tobakkens nye ’slagmark’

[Tekstcitat på side 6]

Halvfems procent af alle nye rygere er børn og teenagere

[Ramme på side 4]

Den dødbringende opskrift på en cigaret

En cigaret indeholder op mod 700 forskellige kemiske stoffer, men loven tillader at cigaretfabrikanterne hemmeligholder deres lister. Blandt ingredienserne findes der imidlertid tungmetaller, pesticider og insekticider. Nogle bestanddele er så giftige at det er ulovligt at aflevere dem på lossepladsen. Røgen fra en ulmende cigaret indeholder omkring 4000 stoffer deriblandt acetone, arsenik, butan, kulilte og cyanid. Lungerne hos rygere og passivrygere udsættes for mindst 43 stoffer som man ved er kræftfremkaldende.

[Ramme på side 5]

Ikkerygere i fare

Arbejder, rejser eller bor du sammen med storrygere? I så fald kan der være en øget risiko for at du får lungekræft eller hjertesygdomme. I 1993 konkluderede en undersøgelse foretaget af De Forenede Staters Miljøstyrelse, at tobaksrøg tilhører gruppe A — gruppen for de mest kræftfremkaldende stoffer. I den omfattende rapport har man analyseret resultaterne af 30 undersøgelser af den røg cigaretten afgiver samt den rygeren udånder.

Miljøstyrelsen skriver at der i De Forenede Stater hvert år dør 3000 af lungekræft på grund af passiv rygning. I juni 1994 bekræftede Den Amerikanske Lægeforening disse konklusioner ved at offentliggøre en undersøgelse der viste at kvindelige ikkerygere som var udsat for tobaksrøg havde 30 procent større risiko for at udvikle lungekræft end andre ikkerygere.

Hvert år er der mellem 150.000 og 300.000 unge som pådrager sig bronkitis og lungebetændelse på grund af tobaksrøg. Derudover bliver astmasymptomerne hos 200.000 til 1.000.000 børn i De Forenede Stater hvert år forværret på grund af tobaksrøg.

Den Amerikanske Hjerteforening skønner at op mod 40.000 dødsfald der årligt forekommer på grund af hjerte-kar-sygdomme skyldes tobaksrøg.

[Illustrationer på side 7]

En smuk asiatisk model og målgruppen

’Spærreballoner’ fra tobakkens forsvarere

I 1940’erne var London under angreb. Tyske kampfly nedkastede bomber der resulterede i terror og ødelæggelse. Men hvis situationen ikke havde været så frygtelig ville indbyggerne måske have moret sig over et mærkværdigt syn.

I tusindvis af store balloner tøjret med lange stålkabler svævede i luften. Disse balloner skulle tvinge fjendtlige bombefly op i større flyvehøjde og forhåbentlig fange nogle af bomberne i luften. Spærreballonerne havde dog ikke nogen særlig virkning.

På samme måde er cigaretfabrikanterne i dag under angreb. Det enorme tobaksimperium, tidligere en uindtagelig bastion af politisk og økonomisk vælde, angribes fra alle sider.

Lægestanden nærmest samlebåndsproducerer belastende undersøgelser. Sundhedseksperter i korstogsstemning gør hvad de kan for at udnytte situationen til egen fordel. Oprørte forældre beskylder branchen for at narre deres børn. Beslutningsdygtige lovgivere blæser cigaretrøgen ud af offentlige bygninger, restauranter, militæranlæg og flyvemaskiner. I mange lande er det blevet forbudt at bringe tobaksreklamer i fjernsyn og radio. I USA er tobaksfirmaer blevet sagsøgt af hele stater der kræver erstatning for de millioner af dollars de har måttet anvende til ekstraudgifter i sundhedssektoren. Selv advokater er gået ind i kampen.

I et forsøg på at afværge disse angreb har tobaksfirmaerne opsendt ’spærreballoner’. Det ser dog ud til at ballonerne er fyldt med ordgas.

I det forgangne år har USA’s befolkning fra første parket kunnet betragte hvordan indignerede lovgivere og sundhedsmyndigheder er gået til angreb på tobaksindustrien. Ved høringer i en amerikansk kongreskomité blev direktørerne fra syv store amerikanske tobaksfirmaer i april 1994 konfronteret med en belastende statistik: hvert år dør over 400.000 amerikanere, mens millioner af andre er blevet syge, er døende eller er blevet afhængige af tobakken.

Hvad havde de at sige til deres forsvar? De kampberedte ledere kom med nogle interessante udsagn: „Det er endnu ikke blevet bevist at rygning er sygdomsfremkaldende,“ hævdede en talsmand for et tobaksinstitut. Endvidere blev rygning fremstillet som værende lige så ufarligt som enhver anden fornøjende aktivitet, såsom at spise slik eller at drikke kaffe. „Nikotinen gør ikke cigaretter til en rusgift eller rygning til noget vanedannende,“ sagde en direktør for et tobaksfirma. „Man kan ikke gå ud fra at enhver mængde nikotin i cigaretter er vanedannende,“ påstod en forsker for et tobaksfirma.

Men komitéen indvendte at hvis cigaretter ikke er vanedannende, hvorfor har tobaksfirmaerne så prøvet at manipulere med nikotinindholdet i deres produkter? „For smagens skyld,“ forklarede en anden af lederne. Findes der noget værre end en cigaret der ikke smager af noget? Han fastholdt sin forklaring til trods for at han fik forevist i stakkevis af undersøgelsesmateriale fra sit eget firmas arkiv der talte for at nikotin er vanedannende.

Tilsyneladende er han ikke den eneste der vil hæge om denne opfattelse, uanset hvor mange tobaksofre der fylder kirkegårdene. I begyndelsen af 1993 kom dr.med. Lonnie Bristow, der er formand for Den Amerikanske Lægeforenings bestyrelse, med et interessant forslag. Lægetidsskriftet The Journal of the American Medical Association skriver: „Han indbød lederne af USA’s største tobaksfirmaer til sammen med ham at besøge hospitalsafdelingerne for at se en af rygningens virkninger — lungekræftpatienter og andre lungeinvalider. Ingen tog imod invitationen.“

Tobaksindustrien praler af at den skaffer gode arbejdspladser i en verden hvor arbejdsløsheden florerer. I Argentina har denne industri for eksempel skabt en million arbejdspladser, og indirekte giver den arbejde til yderligere fire millioner. Derudover er tobaksfirmaerne i kridthuset hos mange regeringer på grund af de enorme skatteindtægter tobaksvarerne giver.

Et tobaksfirma har specielt favoriseret minoritetsgrupper med generøse gaver — tilsyneladende en manifestation af samfundssind. Interne firmadokumenter afslører imidlertid det virkelige motiv til dette „vælgerkredsudvidende budget“, nemlig at gøre mulige vælgere mere gunstigt stemt.

Dette firma har også mange venner i kunstnerverdenen, eftersom firmaet har doneret store summer til museer, skoler, danseinstitutter og musikinstitutioner. Ledere af kunstorganisationer er villige til at modtage de hårdt tiltrængte tobakspenge. For nylig kom nogle medlemmer af kunstnerforeningen i New York til at stå over for et vanskeligt dilemma da dette tobaksfirma bad dem om at støtte tobaksfirmaets lobbyvirksomhed mod et lovforslag der skulle forbyde rygning.

Selvfølgelig viger de velhavende tobaksgiganter heller ikke tilbage for at uddele penge til politikere, der kan bruge deres indflydelse mod et hvilket som helst forslag der ikke tjener tobaksindustriens interesser. Højtstående regeringsembedsmænd har kæmpet tobaksfirmaernes sag. Nogle har økonomisk forbindelse med tobaksbranchen eller føler sig pressede til at vise taknemmelighed for de mange tobakspenge de har modtaget i støtte til deres valgkampagner.

Et amerikansk kongresmedlem skal efter sigende have modtaget over 21.000 dollars (cirka 130.000 kroner) i gaver fra cigaretfabrikanter, hvorefter vedkommende stemte imod flere antitobaksforslag.

En tidligere højtlønnet cigaretlobbyist, der var senator og storryger, blev for nylig klar over at han havde kræft i både halsen, lungerne og leveren. Han fortryder bitterligt at han har røget og siger sukkende at han føler sig som en tåbe nu hvor han „ligger til sengs med en sygdom han selv er skyld i“.

Med al den magt der kan købes for reklamepenge går tobaksgiganterne kraftigt til angreb på oppositionen. En reklame henviser til menneskets frihed: „I dag er det cigaretterne. Hvad bliver det næste?“ Den antyder at koffein, alkohol og hamburgere kan blive de næste ofre for fanatiske forbudstilhængere.

Avisannoncer sætter spørgsmålstegn ved en ofte citeret undersøgelse foretaget af USA’s Miljøstyrelse, hvori passiv rygning bliver klassificeret som kræftfremkaldende. Tobaksindustrien har ladet planer lyde om at føre denne påstand til domstolene. I en fjernsynsudsendelse blev et firma anklaget for at manipulere med nikotinindholdet for at fremme den vanedannende effekt. Tv-stationen blev straks præsenteret for et søgsmål på 10 milliarder dollars [cirka 60 milliarder kroner].

Skønt tobaksfirmaerne har kæmpet ihærdigt, er luften blevet tykkere og tykkere af anklager. Gennem fyrre år er der foretaget cirka 50.000 lægevidenskabelige undersøgelser som har resulteret i et stadigt voksende bjerg af beviser for tobakkens skadevirkninger.

Hvordan har cigaretfirmaerne forsøgt at smutte uden om disse anklager? Ved stædigt at holde på en formodet kendsgerning: Rygere kan holde op. Derfor påstår de at nikotin ikke er vanedannende. Statistikkerne viser imidlertid noget andet. Det er rigtigt at 40 millioner amerikanere er holdt op med at ryge. Men 50 millioner ryger stadig, og 70 procent af disse siger at de gerne ville lægge tobakken på hylden. Af de 17 millioner som hvert år forsøger at holde op, må 90 procent opgive inden et år.

I De Forenede Stater vender omkring 50 procent af de rygere der bliver opereret for lungekræft tilbage til vanen. Og blandt rygere der har haft hjerteanfald, har 38 procent tændt en cigaret allerede inden de forlader hospitalet. Fyrre procent af de rygere som har fået fjernet strubehovedet, vil forsøge at ryge igen.

Tre fjerdedele af de millioner teenagere i USA som ryger, siger at de i hvert fald én gang seriøst har forsøgt at bryde rygevanen, men uden held. Statistikkerne viser også at rygning for mange unge er springbrættet til hårdere stoffer. Der er 50 gange større risiko for at unge rygere frem for ikkerygere begynder at tage kokain. En pige på 13 år som ryger, skriver: „Jeg er sikker på at cigaretter er vejen til stoffer. Der er kun tre af mine venner som ikke har røget inden de begyndte at tage stoffer.“

Hvad så med cigaretter med et lavt tjæreindhold? Undersøgelser har vist at de kan være endnu farligere. Af to grunde: Den ene er at rygeren ofte inhalerer dybere for at kroppen kan få den nikotin den hungrer efter — og derved udsættes mere lungevæv for røgens giftige virkninger. Den anden grund er at rygeren tror han ryger en „sundere“ cigaret, og måske derfor ikke gør noget for at holde op.

Der er foretaget over 2000 undersøgelser af nikotin alene. De viser at nikotin er en af de mest vanedannende substanser man kender til, og en af de mest skadelige. Nikotinen får hjertet til at slå hurtigere og får blodkarrene til at trække sig sammen. Den optages i blodbanen på syv sekunder. Hjernen kræver hele tiden mere, en trang som ifølge nogle gør stoffet dobbelt så vanedannende som heroin.

Men er tobaksindustrien, trods dens påstande om det modsatte, klar over nikotinens vanedannende egenskaber? Ja, og det tyder på at man har haft denne viden i mange år. For eksempel viser en rapport fra 1983 at en forsker fra et tobaksfirma havde bemærket at rotter ved laboratorieforsøg viste typiske symptomer på afhængighed når de selv kunne indtage regelmæssige doser nikotin ved at skubbe til en mekanisk udløser. Det forlyder at industrien har fortiet denne undersøgelse, og at resultaterne først for nylig er kommet frem.

Tobaksgiganterne har dog ikke forholdt sig passive under de mange angreb. Ifølge The Wall Street Journal fører Rådet for Tobaksforskning i New York „den længstvarende vildledende kampagne i USA’s handelshistorie“.

Rådet har haft som mål at lede selvstændig forskning, men har i stedet ofret millioner af dollars på at modstå angrebene. Det hele begyndte i 1953 da Ernst Wynder, der er læge ved Memorial Sloan-Kettering Cancer Center, opdagede at mus der fik påført tjære fra tobak på ryggen, udviklede kræftsvulster. Tobaksindustrien nedsatte rådet i den hensigt at det skulle gendrive de tydelige beviser ved hjælp af deres egne videnskabelige resultater.

Men hvordan kunne rådets forskere fremlægge resultater der var så forskellige fra resten af forskerverdenens? Nyudgivne dokumenter afslører et detaljeret net af intriger. Mange af rådets forskere, som er bundet af skriftlige kontrakter og er under advokaters skarpe overvågning, har opdaget at den voksende frygt for sundhedsfaren er velbegrundet. Men når rådet blev konfronteret med beviser for at rygning er farligt for helbredet, „affærdigede eller afsluttede [det] ofte sine egne undersøgelser om sundhedsfaren,“ skriver The Wall Street Journal.

Bag alt dette hemmelighedskræmmeri fortsatte man i årevis med at søge at fremstille en sundere cigaret. En offentliggørelse af disse bestræbelser ville have været en stiltiende indrømmelse af at rygning er sundhedsskadeligt. Sidst i 70’erne foreslog en advokat et tobaksfirma at lade forsøgene på at fremstille en „sundere“ cigaret afbryde, og at gemme alle relevante dokumenter væk.

Efter flere års eksperimenteren stod to ting klart: Nikotin er vanedannende, og cigaretrygning slår folk ihjel. Selv om tobaksfirmaerne stædigt benægter disse kendsgerninger over for offentligheden, viser de ved deres gerninger at de udmærket kender til dem.

David Kessler, som er kommissær i den amerikanske sundhedsstyrelse, anklager tobaksindustrien for bevidst manipulation og siger: „Nogle af nutidens cigaretter opfylder faktisk betingelserne for højteknologiske doseringssystemer hvori nikotinen frigøres i nøje afmålte portioner . . . tilstrækkelige til at skabe og opretholde et afhængighedsforhold.“

Kessler afslører at tobaksfirmaerne har en række patenter der viser hvad de er ude på. For eksempel har de genetisk fremstillet en tobaksplante med en nikotinydelse der til dato er den højeste man kender. En anden proces tilfører cigaretfilteret og -papiret nikotin for at forstærke virkningen. Endnu en patentbeskyttet opfindelse sørger for at der er mere nikotin i rygerens første sug end i det sidste. Derudover viser optegnelser fra industrien at cigaretterne tilsættes ammoniakforbindelser for at frigøre mere nikotin fra tobakken. „Ved inhalering får rygeren næsten dobbelt så meget [nikotin] ind i blodbanen som normalt,“ siger en rapport fra The New York Times. Den amerikanske sundhedsstyrelse har fastslået at nikotin er et vanedannende stof, og vil nu skærpe kontrollen med cigaretterne.

Staten er imidlertid afhængig af cigaretsalget. Den amerikanske regering indkasserer for eksempel årligt 12 milliarder dollars [cirka 72 milliarder kroner] i stats- og forbundsskatter fra tobaksprodukter. Men USA’s Forbundskontor for Teknologisk Beskatning har beregnet at rygning hvert år koster staten 68 milliarder dollars [godt 400 milliarder kroner] i tabt produktivitet og omkostninger til sundhedssektoren.

Det er afgjort nogle mærkværdige forsvarsballoner tobaksindustrien har opsendt — påstande om økonomiske fordele og masser af arbejdspladser, godgørende støtte til kunstnere, og indigneret benægtelse af sundhedsfaren. Om de viser sig at være mere effektive end spærreballonerne over London, vil tiden vise.

De gigantiske tobaksfirmaer kan ikke længere skjule deres sande væsen. De har tjent millioner og de har været medvirkende til at millioner har mistet livet, men de synes helt upåvirkede af de sørgelige følger: det kolossale tab af menneskeliv.

[Tekstcitat på side 8]

De lader til at være fyldt med ordgas

[Tekstcitat på side 9]

En regeringsundersøgelse påviser at passiv rygning er kræftfremkaldende

[Tekstcitat på side 10]

Nikotin er en af de mest vanedannende substanser man kender

[Tekstcitat på side 11]

De har tjent millioner og de har dræbt millioner

[Ramme på side 10]

Hvad viser over 50.000 lægevidenskabelige undersøgelser?

Her følger nogle af de skadevirkninger der ifølge forskere er forbundet med at bruge tobak:

LUNGEKRÆFT: Syvogfirs procent af dem der dør af lungekræft er rygere.

HJERTELIDELSER: Hos rygere er risikoen for hjerte-kar-sygdomme 70 gange større end blandt ikkerygere.

BRYSTKRÆFT: Hos kvinder som hver dag ryger 40 cigaretter eller derover, øges risikoen for at dø af brystkræft med 74 procent.

NEDSAT HØRELSE: Børn af rygende mødre har ofte vanskeligt ved at opfange lyde.

STOFSKIFTELIDELSER: Sukkersygepatienter som ryger eller tygger tobak er mere udsatte for nyrelidelser og er ofte hurtigere til at udvikle retinopati (nethindelidelser).

TYKTARMSKRÆFT: To undersøgelser af over 150.000 personer viser en tydelig forbindelse mellem rygning og tyktarmskræft.

ASTMA: Passiv rygning kan forværre astma hos børn.

DISPONERET FOR RYGNING: Sandsynligheden for at piger født af rygende mødre selv bliver rygere, er fire gange så stor.

LEUKÆMI: Rygning kan forårsage myeloid leukæmi.

SPORTSSKADER: Ifølge en undersøgelse foretaget i den amerikanske hær er rygere mere tilbøjelige til at blive skadet under sportsudøvelse.

HUKOMMELSE: Høje doser af nikotin kan hæmme rygerens evne til at løse komplicerede opgaver.

DEPRESSION: Psykiatere undersøger tegn på en forbindelse mellem rygning og dyb depression samt skizofreni.

SELVMORD: En undersøgelse foretaget blandt sygeplejersker viser at risikoen for selvmord er dobbelt så stor for rygere som for ikkerygere.

Andre skadevirkninger der kan føjes til listen: kræft i mund, strubehoved, svælg, spiserør, bugspytkirtel, mave, tyndtarm, blære, nyre og livmoderhals; slagtilfælde, hjerteanfald, kroniske lungelidelser, kredsløbslidelser, mavesår, sukkersyge, sterilitet, lav fødselsvægt, osteoporose og øreinfektioner. Ildebrande kan også føjes til, da rygning er den primære årsag til brande på hoteller, hospitaler og i hjemmet.

[Ramme på side 12]

Røgfri tobak — et farligt surrogat

Det førende firma inden for skråtobaksindustrien, der har en samlet omsætning på 1,1 milliard dollars, indfanger sine unge kunder med aromatisk eller parfumeret lokkemad, som for eksempel den krydrede skråtobak, der er populær. Den „lille tobaksrus“ som den frigiver er behagelig, men varer ikke ret længe. En tidligere næstformand i bestyrelsen for dette tobaksfirma har sagt: „Mange begynder med de mest aromatiske produkter for til sidst at gå over til [det kraftigste mærke].“ Det bliver annonceret som: „Stærk skråtobak til stærke mænd,“ og: „Det der stiller dine behov.“

The Wall Street Journal har skrevet om den strategi dette firma benytter og har citeret dets benægtelse af at „det snyder med nikotinindholdet“. Samme avis skriver videre at to kemikere der tidligere har arbejdet for dette firma, for første gang har taget emnet op. De siger at „firmaet ikke manipulerer med nikotinindholdet, men med den mængde nikotin som brugeren optager“. De siger også at firmaet tilsætter kemikalier for at forstærke skråtobakkens alkalitet. „Jo mere alkalisk skråtobakken er, jo mere nikotin frigives der.“ Avisen tilføjer angående snus- og skråtobak: „Snustobak, som ofte bliver forvekslet med skråtobak, er finskåren tobak som brugeren sutter på men ikke tygger. Han tager en ’pris’ tobak — det han kan have mellem to fingre — og sætter det mellem kinden og gummen, hvorefter det rykkes rundt med tungen samtidig med at han en gang imellem spytter.“

De velsmagende mærker til begyndere frigiver kun henholdsvis 7 og 22 procent af deres nikotinindhold, som derefter optages i blodbanen. Det stærkeste skråtobaksmærke kan fremkalde brækningsfornemmelser hos nybegyndere. Det sælges i fine små stykker til ’rigtige’ mænd. Nioghalvfjerds procent af nikotinen bliver øjeblikkelig optaget i blodbanen. I De Forenede Stater er gennemsnitsalderen for dem der begynder at bruge skrå, ni år. Hvor længe vil en niårig kunne modstå fristelsen til at gå videre til de kraftigere mærker og derved slutte sig til de ’rigtige’ mænd?

Den dosis nikotin man får fra skråtobak er faktisk større end den man får fra en cigaret. De der bruger skråtobak løber 4 gange så stor en risiko for at få mundkræft som andre, og risikoen for at få strubekræft er 50 gange større.

Det vakte en overgang stor opstandelse i den amerikanske befolkning da moderen til en tidligere banerytter førte en retssag mod et tobaksfirma fordi hendes søn var død af mundkræft. Ved en rodeo havde drengen som 12-årig fået en dåse skråtobak forærende og var endt med at have et forbrug på fire dåser om ugen. Senere gennemgik han flere smertefulde kirurgiske indgreb hvor han fik fjernet mere og mere af tungen, kæben og halsen. Til sidst måtte lægerne give op. Den unge mand døde som 19-årig.

[Ramme på side 13]

Hvordan man holder op med at ryge

Millioner har overvundet deres trang til nikotin. Du kan også aflægge denne skadelige vane, selv om du måske har røget i mange år. Her følger nogle forslag som kan være en hjælp:

• Gør dig klart hvad du kan forvente. Abstinenssymptomerne kan indbefatte uro, irritabilitet, svimmelhed, hovedpine, søvnløshed, mavebesvær, sult, tobakshunger, nedsat koncentrationsevne og rysten. Det er ikke behageligt, men de værste symptomer varer kun et par dage og aftager i styrke efterhånden som kroppen udskiller nikotinen.

• Nu begynder den mentale kamp for alvor. Ikke nok med at din krop hungrer efter nikotin, men dit sind har også vænnet sig til et adfærdsmønster der er præget af din rygevane. Tænk over hvad du plejer at gøre, for at finde ud af hvornår du automatisk griber efter en cigaret. Prøv så at ændre dette mønster. Hvis du for eksempel altid har røget efter et måltid, så rejs dig beslutsomt lige når du har spist og gå en tur, eller begynd på opvasken.

• Når du gribes af en voldsom trang til at ryge, måske i et stresset øjeblik, så husk at symptomerne som regel vil forsvinde i løbet af fem minutter. Afled opmærksomheden ved for eksempel at skrive breve, dyrke motion eller spise sundt slik. Oprigtige bønner kan hjælpe dig til at opdyrke selvbeherskelse.

• Giv ikke op selv om du føler dig nedtrykt på grund af flere mislykkede forsøg. Det vigtigste er at være udholdende.

• Hvis udsigten til en vægtstigning holder dig tilbage, så husk at et par ekstra kilo skader betydeligt mindre end at ryge. Det kan være en hjælp at have frugt og grøntsager i huset. Drik desuden rigeligt med vand.

• At holde op med at ryge er én ting, men at fortsætte som ikkeryger er noget helt andet. Sæt dig nogle mål for hvor længe du vil holde op — en dag, en uge, tre måneder, for altid.

Jesus sagde: „Du skal elske din næste som dig selv.“ (Markus 12:31) Hvis du elsker din næste og dig selv, vil du holde op med at ryge. — Se også artiklen „Det kristne syn på tobaksrygning“ i Vågn op! for 8. juli 1989, side 13-15.