Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g95 22/3 s. 32
  • En dag der ændrede hendes liv

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • En dag der ændrede hendes liv
  • Vågn op! – 1995
Vågn op! – 1995
g95 22/3 s. 32

En dag der ændrede hendes liv

EN UNG kvinde fra Arizona i USA plejede at gå i kirke men var blevet desillusioneret med hensyn til religion. På et tidspunkt sagde hun i en bøn til Gud: „Jeg vil ikke gå i kirke mere. Nu vil jeg blot forsøge at leve et ordentligt liv efter bedste evne, og prøve på at være et godt menneske.“

Hun forklarer selv hvad der senere skete: „Min tante ringede til mig og sagde at hun skulle overvære en af Jehovas Vidners særlige stævnedage i nærheden af hvor jeg bor. Hun spurgte om hun sammen med sine børn måtte overnatte i min lejlighed. Hun spurgte mig også om jeg kunne tænke mig at tage med dem. Jeg svarede: ’Hvorfor ikke? Jeg har ikke noget bedre at tage mig til.’ Jeg havde næsten mistet al interesse for religion.

Jeg har altid fået at vide at jeg skulle være forsigtig med Jehovas vidner. Under stævnet var jeg derfor meget opmærksom. Men der var ikke noget mystisk ved det der blev sagt om Guds oprindelige hensigt med at skabe en paradisisk jord, og at denne hensigt var uændret. Jeg blev varm om hjertet ved at se familier sidde sammen og udstråle en enhedens ånd. Stille bøjede jeg hovedet og spurgte Gud: ’Er det her sandheden? Er det dét jeg har søgt efter?’

Da jeg tog af sted så jeg folk der omfavnede og kyssede hinanden farvel mens deres ansigter nærmest lyste. Jeg kunne se i deres øjne at de hverken i sind eller hjerte var i tvivl om deres tro, eller om hvem Jehova er og hvad han har gjort for dem. Fra da af begyndte jeg at overvære møderne i Jehovas Vidners rigssal, og det har jeg gjort siden. Ved den næste særlige stævnedag, der blev afholdt i 1988, symboliserede jeg offentligt min indvielse til Jehova ved vanddåben, og blev derved en del af denne vidunderlige familie.“

Hvis du kunne tænke dig at vide mere om Jehovas vidners virke og deres tro, er du velkommen til at skrive til Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.

[Illustration på side 32]

Der råder en varm og familiær atmosfære ved Jehovas Vidners sammenkomster, som her i Rusland

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del