Forudsigelser om verdens ende

„Dommedagsprofeter har i årtusinder forudsagt at verdens ende var nær.“ — Forvarsler: Et kig ind i fremtiden.

OMKRING 1000 år efter Kristi død, i år 1033, var befolkningen i Bourgogne i Frankrig meget foruroliget eftersom det var blevet forudsagt at verdens ende ville indtræffe det år. Usædvanlig mange ødelæggende storme og en alvorlig hungersnød var med til at forstærke forventningerne til dommedagsprofetierne. Store folkemængder gav offentligt udtryk for deres omvendelse.

Blot nogle årtier tidligere, da tusindårsdagen for Kristi fødsel (ifølge datidens tidsudregning) nærmede sig, var der også mange der mente at verdens ende var nært forestående. Det ser ud til at næsten alt kunst- og kulturliv på de europæiske klostre var gået i stå. Eric Russell skriver i sin bog Astrology and Prediction: „I den sidste halvdel af det 10. århundrede blev formuleringen ’i erkendelse af at verdens ende nu nærmer sig’ hyppigt anvendt når testamenter blev udfærdiget.“

Martin Luther, som grundlagde den protestantiske kirke i det 16. århundrede, forudsagde at verdens ende ville indtræffe i hans tid. Ifølge én autoritet sagde han: „Jeg er, for mit vedkommende, overbevist om at verdens ende er lige om hjørnet.“ En anden skribent forklarer: „Det var ved at sammenholde de historiske begivenheder med de bibelske profetier at Luther kunne fremsætte sin forudsigelse om en nært forestående verdensødelæggelse.“

I det 19. århundrede forudsagde William Miller, der almindeligvis siges at have grundlagt adventistkirken, at Kristus ville komme igen på et eller andet tidspunkt mellem marts 1843 og marts 1844. Som følge heraf forventede nogle at blive taget til himmelen på det tidspunkt.

En trosretning med udspring i Ukraine som kalder sig Det Store Hvide Broderskab, har i nyere tid forudsagt at verdens ende ville indtræffe den 14. november 1993. I USA bebudede radioevangelisten Harold Camping at enden ville komme i september 1994. Alle disse forudsigelser om verdens undergang har tydeligvis ikke holdt stik.

Har dette svækket folks tro på at verdens ende er nær? Nej, tværtimod. „Det kommende nye årtusind har udløst en strøm af dommedagsprofetier,“ siger U.S.News and World Report (19. december 1994). Tidsskriftet oplyser at „omtrent 60 procent af amerikanerne tror at verdens undergang vil indtræffe på et eller andet tidspunkt ude i fremtiden; hen ved en tredjedel af dem mener at den vil komme inden for få årtier.“

Hvorfor har der været fremsat så mange forudsigelser om verdens ende? Er der grund til at tro at de vil gå i opfyldelse?

Hvorfor mange tror at verdens ende vil indtræffe

MANGE erkender at verden befinder sig i en håbløs situation. „Jeg har spurgt folk fra forskellige dele af verden hvilken fremtid de tror vi har i vente,“ skrev evangelisten Billy Graham. „De fleste har et pessimistisk syn på tingene. . . . Igen og igen bliver udtrykkene ’Harmagedon’ og ’apokalypse’ brugt om de begivenheder der foregår på verdensskuepladsen.“

Hvorfor bliver udtrykkene „Harmagedon“ og „apokalypse“ ofte sat i forbindelse med forholdene i dag? Og hvad betyder disse ord, der især bruges af folk i den engelsktalende verden?

Stammer fra Bibelen

Bibelen taler om „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ og sætter denne krig i forbindelse med et sted „der på hebraisk kaldes Har-Magedon“. (Åbenbaringen 16:14-16) Ordbogen Webster’s New Collegiate Dictionary definerer ordet Harmagedon som „den endelige og afsluttende kamp mellem gode og onde kræfter“.

„Apokalypse“ kommer af et græsk ord der egentlig betyder „afsløring“, „åbenbaring“, men det er kommet til at betyde noget andet. Den bog i Bibelen der kaldes Åbenbaringen eller Apokalypsen, fremhæver Guds ødelæggelse af de ugudelige, og hans søns, Jesu Kristi, tusindårsrige. (Åbenbaringen 19:11-16; 20:6) Den føromtalte ordbog definerer derfor „apokalypse“ som „en nært forestående kosmisk katastrofe hvor Gud vil ødelægge de onde herskende magter og oprejse de retfærdige til liv i et messiansk rige“.

Når folk taler om forholdene i verden bruger de altså ofte udtryk som knytter sig til Bibelen. Men hvad siger Bibelen egentlig om verdens ende?

Bibelen og verdens ende

Bibelen forudsiger tydeligt verdens ende. Jesus Kristus og hans disciple talte om endens tid. (Mattæus 13:39, 40, 49; 24:3; 2 Timoteus 3:1; 2 Peter 3:3; den danske autoriserede oversættelse.) Men de troede ikke at selve jorden ville blive ødelagt. Om den bogstavelige jord siger Bibelen: „Den skal aldrig i evighed rokkes.“ (Salme 104:5) Udtrykket „verdens ende“ betyder „afslutningen på tingenes ordning“. — Ny Verden-Oversættelsen.

Apostelen Peter talte om en verden før vandfloden på Noas tid. Om den sagde han: ’Den daværende verden (bestående af ugudelige mennesker) led undergang da den blev oversvømmet af vand’. Om den nuværende verden sagde Peter at den er „bevaret til de ugudelige menneskers doms og undergangs dag“. (2 Peter 3:5-7) Og apostelen Johannes skrev: „Verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ — 1 Johannes 2:17.

Til den tid vil denne verdens usynlige, ugudelige hersker også blive sat ud af spillet. (Åbenbaringen 20:1-3) Apostelen Paulus skrev om denne onde hersker: „[De ikketroendes] tanker har denne verdens gud blindet.“ Jesus sagde om ham: „Nu skal denne verdens fyrste [Satan Djævelen] jages ud.“ — 2 Korinther 4:4; Johannes 12:31; da. aut.

Vil det ikke være en velsignelse at blive befriet for denne verden og dens onde hersker? Kristne har længe bedt om at dette må finde sted, og om at Guds rige må komme og hans vilje ske på jorden. De beder om at Jesus Kristus må handle i lydighed mod sin Faders bud og fjerne al ondskab på jorden. — Salme 110:1, 2; Ordsprogene 2:21, 22; Daniel 2:44; Mattæus 6:9, 10.

Dette rejser imidlertid et spørgsmål: Er falske eller fejlagtige forudsigelser om verdens ende opstået fordi folk har forudsagt en dato for denne begivenhed som er bygget på en misforståelse eller en fejlagtig anvendelse af sande bibelprofetier? Lad os se.

Misforståelser i det første århundrede

Lad os for eksempel se hvad der skete i det første århundrede. Da Jesus skulle stige op til himmelen spurgte hans apostle ham ivrigt: „Herre, er det på denne tid du genopretter riget for Israel?“ De ønskede at få del i alle Rigets velsignelser her og nu, men Jesus sagde: „Det tilkommer ikke jer at få kundskab om tider eller perioder som Faderen har lagt ind under sin egen myndighed.“ — Apostelgerninger 1:6, 7.

Blot tre dage før sin død sagde Jesus noget lignende: „Hold jer derfor vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer.“ Og han tilføjede: „Om den dag eller timen ved ingen noget, hverken englene i himmelen eller Sønnen, kun Faderen. Vær agtpågivende, våg, for I ved ikke hvornår den fastsatte tid er inde.“ (Mattæus 24:42, 44; Markus 13:32, 33) Nogle få måneder tidligere tilskyndede Jesus: „Vær også I parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.“ — Lukas 12:40.

Trods Jesu advarsler begyndte de første kristne, der var ivrigt optaget af Kristi nærværelse og de deraf følgende velsignelser, at spekulere på hvornår løfterne om Riget ville blive opfyldt. Apostelen Paulus skrev derfor til thessalonikerne: „Med hensyn til vor Herre Jesu Kristi nærværelse og hvordan vi skal samles hos ham, anmoder vi jer om ikke hurtigt at blive bragt fra besindelsen eller at blive opskræmte, hverken ved en inspireret udtalelse eller ved et mundtligt budskab eller ved et brev, som var det fra os, gående ud på at Jehovas dag er her.“ — 2 Thessaloniker 2:1, 2.

Paulus’ ord tyder på at nogle af de første kristne nærede fejlagtige forventninger. De kristne i Thessalonika har måske ikke forudsagt en bestemt dato for hvornår de skulle ’samles hos Kristus i himmelen’, men de troede åbenbart at denne begivenhed var nært forestående. De måtte have deres opfattelse korrigeret, hvilket Paulus ønskede at opnå med sit brev.

Andre må også have deres opfattelse korrigeret

Som det fremgår af den foregående artikel var der også mange i tiden efter det første århundrede som forventede at Guds løfter ville blive opfyldt på en bestemt tid. Nogle forudsagde at de tusind år ville begynde enten med Jesu fødsel eller med hans død, og at afslutningen på perioden ville betyde verdens ende. Men også deres forudsigelser viste sig at være fejlagtige.

Hermed opstår følgende spørgsmål: Har fejlagtige opfattelser hvad angår opfyldelsen af Bibelens løfter betydet at selve profetierne har været forkerte? Kan man ikke stole på Guds løfter? Og hvordan har vor tids kristne reageret på at få deres opfattelse korrigeret i den forbindelse?

Kan man stole på Guds løfter?

SKABEREN, Jehova Gud, har altid været tro mod sit ord. „Jeg har sagt det,“ siger han. „Jeg vil også lade det indtræffe.“ (Esajas 46:11) Efter at Guds tjener Josua havde ført israelitterne ind i det forjættede land, skrev han: „Ikke ét af alle de gode løfter som Jehova havde givet Israels hus slog fejl; alt gik i opfyldelse.“ — Josua 21:45; 23:14.

Fra Josuas tid og indtil Messias kom, gik i hundredvis af inspirerede profetier fra Gud i opfyldelse. For eksempel kom den der genopbyggede Jeriko til at lide straf i overensstemmelse med en profeti der var blevet udtalt flere århundreder i forvejen. (Josua 6:26; 1 Kongebog 16:34) Et andet eksempel er et løfte som tilsyneladende var umuligt at opfylde. De udsultede indbyggere i Samaria blev lovet rigeligt med mad at spise allerede dagen efter at løftet var givet dem. I Anden Kongebog, kapitel 7, kan vi læse hvordan Gud opfyldte dette løfte.

Verdensrigers opståen og fald

Gud inspirerede bibelskribenter til at nedskrive detaljer om verdensrigers opståen og fald. Gud brugte for eksempel sin profet Esajas til at forudsige det mægtige Babylons fald næsten 200 år før det skete. Mederne, der blev persernes allierede, omtales som sejrherrerne. (Esajas 13:17-19) Og endnu mere bemærkelsesværdigt nævner Guds profet at en persisk konge ved navn Kyros ville føre an i erobringen, og dét til trods for at Kyros ikke engang var født da profetien blev nedskrevet. (Esajas 45:1) Der blev imidlertid forudsagt flere detaljer.

For eksempel forudsagde profeten Esajas hvordan Babylon ville blive erobret. Han skrev at Babylons beskyttende vande, Eufratfloden, ville tørre ud, og at byens porte ikke ville være lukkede. (Esajas 44:27–45:1) Disse specifikke detaljer gik i opfyldelse, hvilket fremgår af historikeren Herodots beretning.

Mens Babylon stadig var ved magten lod Gud sin profet Daniel nedskrive oplysninger om de verdensmagter der skulle følge efter dette verdensrige. Daniel fik et syn af en symbolsk tohornet vædder som besejrer alle andre „vilddyr“. Daniel lod ikke nogen tvivl råde om hvem den tohornede vædder repræsenterer, idet han skrev at den står for „Mediens og Persiens konger“. (Daniel 8:1-4, 20) Ja, nøjagtig som forudsagt blev Medo-Persien den næste verdensmagt da den i år 539 f.v.t. besejrede Babylon.

I dette syn fra Gud så Daniel derefter ’en gedebuk med et anseligt horn mellem øjnene’. Daniel fortsatte sin beskrivelse: ’Jeg så den nå hen til vædderen, og den stødte til vædderen og brød dens to horn af, og der var ingen til at udfri vædderen. Og gedebukken optrådte meget overlegent, men så snart den var blevet mægtig, blev det store horn brudt af, og i stedet for det voksede der fire horn ud.’ — Daniel 8:5-8.

Guds ord lader os ikke i tvivl om hvad alt dette betyder. Læg mærke til forklaringen: „Den lodne buk er Grækenlands konge, og det store horn som var mellem dens øjne, er den første konge; og når dét blev brudt af, så der til sidst fremstod fire i dets sted, vil fire riger fremstå af hans nation, men ikke med hans kraft.“ — Daniel 8:21, 22.

Historien viser at denne „Grækenlands konge“ var Alexander den Store. Efter hans død i 323 f.v.t. blev hans verdensrige til sidst delt mellem fire af hans generaler — Seleukos I Nikator, Kassander, Ptolemaios I og Lysimachos. Nøjagtig som Bibelen havde forudsagt ’fremstod der til sidst fire i dets sted’, og ingen af disse fire kom nogen sinde til at besidde samme magt som Alexander. Disse bibelprofetier har fået så forbløffende en opfyldelse at de med rette er blevet kaldt „historie skrevet på forhånd“.

Den lovede Messias

Gud lovede ikke blot at der skulle fremstå en messias som skulle udfri menneskene fra syndens og dødens virkninger, men han sørgede også for at man ved hjælp af snesevis af profetier kunne identificere den sande Messias. Lad os betragte nogle få af disse profetier hvis opfyldelse Jesus ikke selv kunne være herre over.

Århundreder i forvejen var det blevet forudsagt at den lovede Messias skulle fødes i Betlehem, og at han ville blive født af en jomfru. (Jævnfør Mika 5:2 og Mattæus 2:3-9; Esajas 7:14 og Mattæus 1:22, 23.) Der var profeteret at han skulle forrådes for 30 sølvstykker. (Zakarias 11:12, 13; Mattæus 27:3-5) Det var endvidere blevet forudsagt at ingen knogler i hans legeme skulle blive knust, og at man ville kaste lod om hans klæder. — Jævnfør Salme 34:20 og Johannes 19:36, Salme 22:18 og Mattæus 27:35.

Særlig betegnende er Bibelens forudsigelse om hvornår Messias skulle træde frem. Guds ord siger: „Fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil Messias, Føreren, vil der være syv uger og toogtres uger.“ (Daniel 9:25) Ifølge Bibelen udgik befalingen om at genrejse og genopbygge Jerusalems mure i kong Artaxerxes’ tyvende regeringsår. Den verdslige historie viser at dette skete i år 455 f.v.t. (Nehemias 2:1-8) Disse 69 åruger sluttede 483 år senere (7 × 69 = 483), eller i år 29 e.v.t. Nøjagtig det år blev Jesus døbt og salvet med hellig ånd — og blev dermed Messias eller Kristus.

Det er værd at lægge mærke til at folk på Jesu tid forventede at Messias skulle fremstå på det tidspunkt, hvilket den kristne historiker Lukas beretter. (Lukas 3:15) De romerske historikere Tacitus og Svetonius, den jødiske historiker Josefus og den jødiske filosof Filon bevidnede også denne tilstand af forventning. Selv Abba Hillel Silver indrømmer i sin bog A History of Messianic Speculation in Israel at „man forventede at Messias fremstod omkring den anden fjerdedel af det første århundrede e.v.t.“ Han siger at dette skyldtes „den kronologi som var almindeligt kendt dengang“ og som delvis byggede på Daniels Bog.

I betragtning af disse oplysninger overrasker det os ikke at Bibelen også angiver hvornår Messias skulle komme igen for at herske som konge. Kronologiske vidnesbyrd i Daniels profeti angiver nøjagtigt hvornår „den Højeste“ ville overgive herredømmet over jorden til „den ubetydeligste blandt menneskene“, nemlig Jesus Kristus. (Daniel 4:17-25; Mattæus 11:29) Daniel omtaler en periode på „syv tider“ eller syv profetiske år, og ifølge beregninger udløb denne periode i 1914.a

Ingen kender dagen

Året 1914 markerer imidlertid blot det tidspunkt hvor Kristus begyndte at herske „midt blandt [sine] fjender“. (Salme 110:1, 2; Hebræerne 10:12, 13) Åbenbaringens Bog i Bibelen afslører at Kristus, når han begynder at herske i himmelen, vil kaste Satan Djævelen og hans engle ned til jorden. Bibelen oplyser at inden han sætter disse onde åndeskabninger ud af spillet, vil de i „en kort tidsperiode“ forårsage store vanskeligheder på jorden. — Åbenbaringen 12:7-12.

Det er værd at bemærke at Bibelen ikke oplyser hvornår denne korte tidsperiode ophører eller hvornår Kristus optræder som domsfuldbyrder over for Guds fjender i Harmagedon. (Åbenbaringen 16:16; 19:11-21) Som nævnt i den foregående artikel sagde Jesus at vi skulle være parate, for intet menneske kender datoen for denne begivenhed. (Markus 13:32, 33) Når nogle går ud over det Jesus har sagt, som de første kristne i Thessalonika gjorde og andre efter dem, vil deres forudsigelser være falske eller unøjagtige. — 2 Thessaloniker 2:1, 2.

Opfattelser korrigeret

Før udløbet af 1914 forventede mange kristne at Kristus ville komme igen på den tid og tage dem til himmelen. Den 30. september 1914 sagde bibelstudenten A. H. Macmillan i et foredrag: „Det er sandsynligvis det sidste offentlige møde, jeg taler ved, da vi jo alle snart kommer hjem [til himmelen].“ Macmillan tog tydeligvis fejl. Det var imidlertid ikke den eneste gang han og andre bibelstudenter ikke fik opfyldt deres forventninger.

Bibelstudenterne, der siden 1931 har været kendt som Jehovas Vidner, forventede også at nogle vidunderlige bibelprofetier ville gå i opfyldelse i 1925. De formodede at den jordiske opstandelse ville begynde på den tid og at fortidens trofaste tjenere, såsom Abraham, David og Daniel, ville komme til live igen. Mange forkyndere mente senere at de begivenheder der er knyttet til begyndelsen af Kristi tusindårsrige, måske ville finde sted fra og med 1975. De byggede deres forventninger på en forståelse af at det syvende årtusind af menneskenes historie ville begynde i dette år.

Disse fejlagtige opfattelser var ikke ensbetydende med at Guds løfter var usande eller at han havde taget fejl. Som i tilfældet med de kristne i det første århundrede, skyldtes fejlene eller misforståelserne at de ikke havde lyttet til Jesu ord om at ingen kender tidspunktet. De forkerte slutninger skyldtes ikke ondsindethed eller troløshed mod Kristus, men et inderligt ønske om at måtte se Guds løfter gå i opfyldelse i deres egen tid.

Macmillan forklarede senere: „Jeg lærte at vi burde indrømme vore fejl og granske Guds ord for at blive mere oplyst. Selv om vi fra tid til anden måtte ændre vor forståelse, kunne dette ikke ændre den nåderige genløsningsforanstaltning og Guds løfte om evigt liv.“

Mennesker tager ofte fejl, men det gør Gud ikke. Derfor kan vi trygt stole på hans løfter. Sande kristne vil derfor blive ved med at vente i lydighed mod Jesu bud. De vil holde sig vågne og være parate til Kristi uafvendelige komme som Guds Domsfuldbyrder. De vil ikke lade sig sløve af falske forudsigelser og sidde den sande advarsel om verdens ende overhørig.

Men hvordan forholder det sig med troen på at denne verden vil blive bragt til ophør? Er der vidnesbyrd om at det snart vil ske? Bliver det i vor tid?

[Fodnote]

[Illustration på side 7]

Der blev forudsagt præcise detaljer om Babylons fald

[Illustrationer på side 9]

Der var mange af profetierne om Jesus hvis opfyldelse han ikke selv kunne være herre over

Passer det at verdens ende er nær?

DEN 6. februar 1994 skrev bladet Detroit Free Press Magazine: „Med atomalderens frembrud blev apokalyptiske forestillinger en tvangstanke. Efter ødelæggelsen af Hiroshima den 6. august 1945 stod det klart for enhver at verden nu virkelig kunne ende.“

I december sidste år sagde Charles B. Strozier, der er psykoanalytiker og professor i historie i New York: „Vi behøver ikke længere digtere til at fortælle os at det hele kan ende med et brag eller med at vi blot sygner hen eller går til i frygtelige lidelser på grund af AIDS.“ Og han tilføjer: „Nu kræver det en livlig fantasi ikke at forestille sig menneskehedens endeligt.“

Eftersom Jesus Kristus lærte os at verden ville ende, kan vi da ud fra hans lære fastslå at enden virkelig er nær?

Hvornår kommer enden?

Jesu disciple bad ham om ’et tegn’ så de kunne afgøre hvornår denne verdens, eller denne tingenes ordnings, ende ville komme. „Hvornår vil disse ting ske,“ forhørte de sig, „og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ (Mattæus 24:3) Det tegn Jesus gav som svar på dette spørgsmål står at læse i Bibelen, i Mattæus, kapitel 24, Markus, kapitel 13 og Lukas, kapitel 21. Nogle af de vigtigste dele af tegnet er:

Store krige: „Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige.“ (Mattæus 24:7) Denne del af tegnet har vi set opfyldt til overmål. Om den første verdenskrig, der udbrød i 1914, skriver en historiker: „For første gang viste den totale krig sit ansigt.“ Den anden verdenskrig var dog langt mere ødelæggende, idet den krævede cirka 50 millioner dødsofre. Og som bekendt fortsætter krige med at hærge verden.

Fødevaremangel: „Der skal være tilfælde af hungersnød.“ (Mattæus 24:7) Den første verdenskrig blev efterfulgt af en frygtelig hungersnød, og lige siden har dette fænomen bredt sig voldsomt i store dele af verden. Selv i de mere velstående lande er det meget almindeligt at folk er plaget af sult og underernæring.

Jordskælv: „Der skal være store jordskælv.“ (Lukas 21:11) Eksempler på store jordskælv: I 1920 døde 200.000 under et jordskælv i Kina, i 1923 mistede 143.000 livet i Japan, i 1970 omkom 66.800 i Peru, og i 1976 døde 240.000 (nogle siger 800.000) i Kina. En ekspert i jordskælvssikring har betegnet jordskælvet i Kina i 1976 som „den største jordskælvskatastrofe i menneskehedens historie“.

Sygdomme: „Det ene sted efter det andet tilfælde af pest.“ (Lukas 21:11) Lige efter den første verdenskrig døde omkring 21 millioner mennesker af den spanske syge. Tidsskriftet Science Digest oplyser: „Aldrig før i historien havde døden hjemsøgt så nådeløst og så hurtigt.“ Siden da har kræft, hjertesygdomme, AIDS og mange andre onder dræbt millioner af mennesker.

Forbrydelser: „Tiltagende lovløshed.“ (Mattæus 24:12) Kriminaliteten er løbet løbsk i mange lande. Daglig hører vi om forbrydelser som mord, røveri, voldtægt, terrorisme og korruption, eller måske oplever vi dem selv.

Andre bibelprofetier forudsiger også de tilstande der vil råde i de sidste dage. I Åbenbaringens Bog berettes der for eksempel om et syn af fire ryttere der rider ud. (Åbenbaringen 6:1-8) Den første rytter skildrer Jesus som sejrende Konge. De andre ryttere med deres gangere symboliserer begivenheder på jorden som markerer begyndelsen på Jesu herredømme, nemlig krig, hungersnød og en for tidlig død som følge af forskellige forhold.

Atter andre bibelprofetier forudsiger de holdninger og forhold som vil være fremherskende i „denne verdens sidste tid“. Lad os prøve at betragte en profeti som en af Jesu apostle nedskrev. Når du læser den kan du spørge dig selv: ’Passer denne beskrivelse af vanskelige tider på det vi oplever i dag?’ Apostelen skrev:

„Denne verdens sidste tid vil være en periode med bekymringer. Mennesker vil kun elske penge og sig selv; de vil være arrogante, pralende og grove; uden respekt for forældre, uden taknemmelighed, uden fromhed, uden naturlig hengivenhed; de vil være uforsonlige i deres had, bagtalere, ubeherskede og voldsomme, fremmede over for al godhed, forrædere, eventyrlystne, opblæste af følelsen af egen betydning. De vil være mennesker som sætter fornøjelser i Guds sted, mennesker som bevarer en ydre form for religion, men konstant benægter dens virkelighed.“ — 2 Timoteus 3:1-5, The New English Bible.

I en anden vigtig profeti om verdens ende lover Gud at han vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åbenbaringen 11:18) Tidligere generationer havde ikke den nødvendige teknologi til at kunne ødelægge jorden, men det har vi nu. I dag spiller den moderne teknologi en vigtig rolle i forbindelse med miljøforureningen. I november 1992 bar aviserne overskrifter som denne: „Førende forskere advarer om jordens ødelæggelse.“

Anerkend sande profetier

Det er hævet over enhver tvivl at alt hvad Bibelen forudsiger om ’den sidste tid’ eller „afslutningen på tingenes ordning“, sker lige nu. Vi ser sande profetier blive opfyldt for øjnene af os, og det er vigtigt at give agt på dem. Dette gjorde Jesus opmærksom på da han beskrev forholdene på Noas tid kort før den daværende verden blev tilintetgjort. — 2 Peter 2:5.

Jesus forklarede: „For som de var i de dage før vandfloden: de spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa gik ind i arken, og de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være.“ (Mattæus 24:38, 39) Ja, det vil få katastrofale konsekvenser hvis vi undlader at tage sande profetier alvorligt.

Men måske tænker du: ’Jamen, jeg tror på disse bibelprofetier. Enden skal nok komme en dag, men det bliver ikke i den nærmeste fremtid.’ Er du sikker på det? Burde du ikke give agt på advarselen nu?

Advarsler man skulle have lyttet til

Nogle advarsler er der tydeligvis ikke hold i, og det ville være tåbeligt at lytte til dem. Men det gælder ikke alle. Blot fordi mange mennesker, deriblandt nogle af de fremtrædende i samfundet, forklejner en advarsel, er der ingen grund til at sidde den overhørig. Lad os betragte et eksempel.

På den smukke caraibiske ø Martinique blev det vulkanske bjerg Mont Pelée aktivt i marts 1902. I april samme år udspyede vulkanen røg, aske, klippestykker og ildelugtende luftarter. Befolkningen i byen St. Pierre, der ligger omkring 8 kilometer fra vulkanen, blev ængstelig. „Hele byen er dækket med aske,“ skrev en af indbyggerne. „Mange mennesker er nødt til at holde våde lommetørklæder for ansigtet som værn mod de stærke svovldampe.“

I begyndelsen af maj tog den vulkanske aktivitet til. Den lokale avis skrev: „Asken regner ned uden ophør . . . Man hører ikke længere vognene i gaderne. Lyden af hjulene dæmpes.“ Heden var kvælende.

Den 5. maj strømmede lava ud fra vulkanen, hvilket kostede i snesevis af indbyggere livet. Men hvad sagde byens ledere?

Af hensyn til den forestående sukkerhøst forsikrede forretningsfolk indbyggerne om at der ikke var nogen særlig fare på færde. Politikerne var mest optagede af det kommende valg den 10. maj og ønskede heller ikke at befolkningen skulle flygte. De prøvede derfor også at dæmpe folks frygt. Endvidere samarbejdede de religiøse ledere med forretningsfolkene og politikerne og overtalte deres sognebørn til ikke at forlade området.

Men så skete det. Kort før klokken otte om morgenen den 8. maj eksploderede Mont Pelée med et kæmpemæssigt brag. Enorme, stærkt ophedede sorte skyer væltede med en ufattelig fart ned over St. Pierre. De varme gasarter udryddede hurtigt i tusindvis af indbyggere. Så godt som hele St. Pierres befolkning døde — cirka 30.000 eller flere. Den eneste der overlevede var en ung fange der sad indespærret i en fængselskælder.

Situationen i dag

I dag er der også mange som bagatelliserer vidnesbyrdene om at Bibelens profetier er ved at gå i opfyldelse. De nægter at give agt på de vidnesbyrd der burde overbevise enhver fornuftbegavet skabning om at denne ordnings ende er nær. Men dette har Bibelen også forudsagt, idet den siger: „I de sidste dage vil der komme folk som angriber med latterliggørelse og som vandrer efter deres egne ønsker og siger: ’Hvor er denne hans lovede nærværelse? Fra den dag vore forfædre sov ind i døden, er alt jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse.’“ — 2 Peter 3:3, 4.

Men de der i dag latterliggør, tager fejl. Fakta er at forholdene har ændret sig. Bibelens profetier går i opfyldelse. Vidnesbyrdene om at enden er nær er overvældende.

Vi gør derfor klogt i ikke at udsætte livreddende handlinger. Men hvad skal vi gøre?

[Kildeangivelse på side 10]

U.S. National Archives photo

[Kildeangivelse på side 10]

WHO/E. Hooper

[Kildeangivelse på side 11]

WHO-foto af W. Cutting

Hold jer parate — En strålende fremtid nærmer sig

’VÆR parate,’ tilskyndede Jesus. (Lukas 12:40) Hvis vi er parate når Kristus kommer „med magt og megen herlighed“, vil vi være blandt dem der glade følger hans befaling: „Ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ — Lukas 21:27, 28.

Hvilken form for befrielse er der her tale om? Jo, en befrielse der ligner den som Noa og hans familie oplevede. Ligesom dem vil vi kunne være blandt de overlevende når den nuværende verdensordning bringes til ophør. Apostelen Johannes skriver: „Verden forsvinder . . . men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ — 1 Johannes 2:17.

De jordiske undersåtter under Kongen, Jesus Kristus, vil leve evigt i Jehovas nye verden. Bibelen siger: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ (Salme 37:29) Hvilken vidunderlig fremtid Guds folk går i møde! Et andet løfte i Bibelen lyder: „Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere.“ Dette er en pålidelig profeti. — Åbenbaringen 21:3, 4.

Der er imidlertid nogle ting man må gøre for at komme til at opleve en sådan fremtid. For det første må man tilegne sig kundskab. Bibelen forklarer: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Johannes 17:3.

Man må også komme regelmæssigt sammen med andre der søger denne kundskab. „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen . . . og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.“ (Hebræerne 10:24, 25) Jehovas folk ser hvordan befrielsens dag kommer stadig nærmere, den dag hvor de vil blive ført ind i Guds nye verden. De er derfor kendt som nogle der ’kommer sammen’.

Londonavisen The Sunday Telegraph gav denne beskrivelse af et stævne på et stort stadion: „Her finder man intet af den dysterhed der traditionelt forbindes med folk som erklærer at ’enden er nær’. Enden er måske nok nær. Men i mellemtiden ser det ud til at alle har det rart på en sober, retskaffen, gudfrygtig, men alligevel munter facon.“ Avisen tilføjer: „Hvis den nuværende verdensorden virkelig er ved at bryde sammen, ser det i hvert fald ud til at Jehovas vidner på Twickenham er velforberedte og i stand til at organisere den nye.“

At være parat vil i denne forbindelse sige at man er travlt optaget af det samme arbejde som Noa, der i dagene før vandfloden tjente som „en forkynder af retfærdighed“. (2 Peter 2:5) Det indebærer også at man beskæftiger sig „med handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“. Vi vil indtrængende opfordre dig til at slutte dig til Jehovas folk, der „venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke“. — 2 Peter 3:11, 12.