Bedsteforældre i dag

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I ITALIEN

„Det er næsten ikke til at fatte at jeg som bedstefar skulle komme til at modtage så megen kærlighed fra mine børnebørn. De er en gave — søde, uskyldige ambassadører der er sendt ud for at styrke kærlighedsbåndene.“ — Ettore, som er bedstefar.

PÅ TRODS af det dejlige fællesskab der her beskrives, er det i dag en kendsgerning at mange bedsteforældre, forældre og børnebørn ikke altid kommer så godt ud af det med hinanden. I stedet for at samarbejde er de tre generationer ofte på kant med hinanden. Med hvilket resultat? Voksende ensomhed og nedtrykthed blandt bedsteforældrene — dem der som regel er både de mest sårbare og isolerede, men også dem familien henvender sig til når de har økonomiske vanskeligheder. Hvordan er situationen i jeres familie? Sætter I pris på jeres bedsteforældre?

Inden for de sidste årtier har bemærkelsesværdige sociale forandringer verden over haft indvirkning på familielivet og forholdet mellem ældre og yngre generationer. Den patriarkalske familieordning er næsten en saga blot. I Europa bor kun 2 procent af de ældre sammen med deres børn, og det til trods for at bedsteforældre udgør en stadig voksende befolkningsgruppe. Bedstemødre og bedstefædre udgør 26 procent af Europas befolkning, og ifølge en EU-undersøgelse er der udsigt til at tallet vil vokse som følge af en stigende gennemsnitsalder og et faldende fødselstal i industrilandene. Avisen Asahi Evening News skriver at Japan er „stolt af at have tradition for at tage sig af de ældre i samfundet“. Men det bliver mere og mere almindeligt, især i storbyerne, at efterlade bedsteforældrene på hospitaler eller klinikker, selv i tilfælde hvor indlæggelse ikke er nødvendig. Også i Sydafrika, hvor de gamle traditionelt er blevet behandlet med respekt, er der nu en beklagelig tendens til at vrage de ældre, skriver avisen The Cape Times. Rapporten peger på at familien ønsker at få „så meget ud af livet som muligt“ og „bilder sig selv ind at hvis blot de får Bedste installeret på en institution, har de gjort alt hvad man kan forvente af dem“.

I samme avis omtales et tilfælde hvor en bedstemor blev anbragt på et velfungerende plejehjem af sine tre børn „med løfter om regelmæssige besøg og støtte“. Men hvad skete der? „I begyndelsen fik hun besøg daglig. Efter nogen tid skete det kun tre gange om ugen. Så blev det et ugentligt besøg. Da der var gået et år aflagde de hende besøg to eller tre gange om måneden, dernæst kom de fem eller seks gange om året, for til sidst at holde næsten helt op med at komme.“ Hvad fik denne bedstemor de endeløse dage til at gå med? Den hjerteskærende beretning fortæller: „På hendes værelse var der et vindue hvorfra der var udsigt til et træ. De eneste levende venner hun havde var de duer og stære der holdt til i det. Hun så lige så længselsfuldt frem til disse fugles ankomst som var de nære slægtninge.“

Forholdene er stort set de samme i familier blandt stammefolk i Sydafrika, hvor den vestlige indflydelse har ændret folks levevis og fået mange til at søge arbejde i byerne. De ændrede sociale forhold er en af årsagerne til at bedsteforældrene lades i stikken. En anden faktor er at de egenskaber der er med til at fremme det sociale samvær og et lykkeligt familieliv — godhed, respekt for næsten og hengivenhed for familien — er forsvundet til fordel for den fremherskende tendens til selviskhed, hedonisme, stolthed og oprørskhed. Ifølge Bibelen er dette moralske fordærv et tegn på at vi lever i „de sidste dage“. (2 Timoteus 3:1-5) Frem for at værdsætte bedsteforældrene for deres erfaring og stabilitet, betragter deres børn og børnebørn dem ofte som en klods om benet, som nogle der ikke længere kan følge trop.a

Generationskløften er et problem der gør sig gældende i stadig stigende grad. Den er årsag til alvorlige spændinger, ikke mindst når de ældre bor sammen med deres familie. Bedsteforældre har imidlertid meget de kan bidrage med! Hvilke problemer udgør de væsentligste hindringer for at der kan råde et kærligt forhold mellem bedsteforældre, børn og børnebørn? Og hvordan er det muligt for bedsteforældre atter at komme til at indtage den vigtige rolle i familieordningen?

[Fodnote]

Nogle af problemerne

Bedsteforældre, forældre og børnebørn — tre generationer der ikke altid er så langt fra hinanden i alder, men i ånden ofte er adskilt af en dyb afgrund.

MANGE bedsteforældre gennemlevede den anden verdenskrig med alle dens frygtelige og ødelæggende følger. Deres børn var sandsynligvis unge i 1960’erne, der var kendetegnet af protestbevægelser og et økonomisk opsving. Deres børnebørn vokser nu op i en verden der er blottet for værdinormer. I betragtning af hvor hurtigt samfundets populære skikkelser erstattes med nye, er det ikke altid let for den ene generation at få den næste til at anerkende den erfaring den har erhvervet sig. Hvad skal der da til for at få ældre og yngre i familien til at respektere hinanden og samarbejde?

Velmenende bedsteforældre blander sig ofte i deres gifte børns familieanliggender fordi de synes at de som forældre enten er for strenge eller for efterladende i deres børneopdragelse. Et spansk ordsprog siger: „Skænd fra bedsteforældre skaber ikke gode børnebørn.“ Og hvorfor ikke? Fordi bedsteforældre er tilbøjelige til at være for eftergivende. Deres indblanding skyldes måske at de gerne vil forhindre deres voksne børn i at begå nogle fejl som de, ud fra egen erfaring, tydeligt kan genkende. Mange ældre har dog svært ved, på en afbalanceret måde, at forstå og omstille sig til den nye situation der opstår når deres børn bliver gift. Børnene har endelig opnået den uafhængighed de så længe har ønsket sig, og er ikke indstillet på at nogen skal bestemme over dem. Nu hvor de har ansvaret for at forsørge familien, ønsker de ikke at nogen blander sig i deres afgørelser. Heller ikke børnebørnene, som måske tror at de ved det hele, bryder sig om regler og påbud; de synes måske ikke at bedsteforældrene har nogen føling med den virkelige verden. Det lader således til at bedsteforældrene har mistet deres betydning i det moderne samfund. Deres erfaring bliver ofte ignoreret.

Når kommunikationen ophører

Mangel på gensidig forståelse rejser sig somme tider som en uigennemtrængelig mur der isolerer bedsteforældrene fra resten af familien, selv når de alle bor under samme tag. Ulykkeligvis falder dette ofte sammen med det tidspunkt i de ældres liv hvor de begynder at mærke alderdommen trykke og hvor de har behov for større omsorg. Selv om man er omgivet af mennesker kan man godt føle sig ensom. Når kommunikationen ophører og respekt og hengivenhed bliver erstattet af nedladenhed eller irritation, føler bedsteforældrene sig fremmedgjorte, skuffede og dybt sårede. Pædagogen Giacomo Dacquino skriver i sin bog Libertà di invecchiare (Retten til at blive gammel): „I familien, der er blevet sammenlignet med en gammel, udrangeret bilmodel, er kærligheden stadig den bedste geriatriske kur. Et ansigt der udtrykker forståelse, et venligt smil, et opmuntrende ord eller et knus gør større gavn end en mængde medicin.“

Eksemplets magt

Det pres der opstår som følge af et dårligt familieforhold, fører ofte til at ældre og yngre i familien bestandig retter kritik mod hinanden. Dét den ene gør, bliver stemplet som forkert af den anden. Den nedbrydende virkning går imidlertid ud over hele familien. Børnene ser hvordan deres forældre behandler bedsteforældrene, og de lægger mærke til bedsteforældrenes reaktion. Mange af de ældre vælger at lide i stilhed, men børnebørnene hører, ser og husker. Dette påvirker deres fremtidige adfærdsmønster. Når børnebørnene bliver voksne vil de højst sandsynligt behandle deres forældre ligesom disse i sin tid behandlede bedsteforældrene. Man kan ikke komme uden om det bibelske princip: „Hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ — Galaterne 6:7.

Hvis børnebørnene ser at deres forældre behandler bedsteforældrene på en nedladende måde — latterliggør dem, afbryder dem uhøfligt eller måske endda udnytter dem — kan dét være et fingerpeg om hvordan børnene med tiden vil være over for forældrene når de kommer op i årene. Det er ikke nok blot at have et fotografi af bedstemor og bedstefar stående på buffeten — de skal personligt vises kærlighed og respekt. Til sin tid vil børnebørnene måske følge samme kurs. Noget tyder på at bedsteforældre i stigende grad mishandles. I visse europæiske lande har man oprettet en særlig telefontjeneste til gavn for ældre mennesker, så de kan få hjælp i tilfælde af mishandling, svarende til den ordning der allerede findes til beskyttelse af børn.

Selviskhed, stolthed og mangel på kærlighed bevirker at mennesker har stadigt sværere ved at forstå hinanden. Flere og flere ønsker at frigøre sig for bedsteforældrene ved at anbringe dem på plejehjem. Nogle skyr ingen økonomiske udgifter for at slippe for problemet med at passe de ældre. De gamle bliver måske anbragt i specielle ældreboliger der er indrettet med de nyeste tekniske hjælpemidler. Eller de bliver placeret i „pensionistlandsbyer“ som dem der findes i Florida og Californien i USA. Her er der ganske vist en overflod af supermarkeder og forlystelsesmuligheder, men familiens smil og kærtegn og børnebørnenes knus må de ældre undvære. Især i ferietiden er der mange der prøver at finde et sted hvor de kan „parkere“ bedstemor og bedstefar. Fra Indien forlyder det endda at nogle bedsteforældre bliver ladt i stikken, og efterlades for at klare sig selv.

Sammenholdet i familien belastes yderligere efter en skilsmisse. I Storbritannien udgør de husstande hvor begge forældre stadig bor sammen, kun 25 procent. Antallet af skilsmisser stiger over hele verden. I De Forenede Stater forekommer der hvert år over en million skilsmisser. Dette berører også bedsteforældrene, der pludselig står ansigt til ansigt med deres børns ægteskabelige problemer og de drastiske forandringer disse medfører for deres forhold til børnebørnene. Ud over det penible forhold der måske opstår til en tidligere svigersøn eller svigerdatter, kan der opstå problemer med „de ’nyerhvervede’ børnebørn som pludselig dukker op“, hvis, som den italienske avis Corriere Salute, siger, „deres søns eller datters nye partner har børn fra forrige ægteskab.“

„Et vældigt incitament i vort liv“

Ikke desto mindre er et varmt og kærligt forhold til ens bedsteforældre, uanset om de bor sammen med familien eller ej, af stor værdi for alle parter. „At gøre noget for vore børn og børnebørn virker som et vældigt incitament i vort liv,“ siger Ryoko, en bedstemor fra Fukui i Japan. En gruppe amerikanske eksperter, hvis forskningsresultater blev offentliggjort i Corriere Salute, siger: „Hvis der råder et nært og kærligt forhold mellem bedsteforældre og børnebørn, vil det ikke blot gavne børnene men hele familien.“

Men hvad kan der gøres for at personlige uoverensstemmelser, generationskløfter og iboende selviske tendenser — som har en negativ indflydelse på familielivet — kan overvindes? Disse spørgsmål vil blive behandlet i næste artikel.

[Tekstcitat på side 6]

„Det forfærdelige ved at blive gammel er at ingen længere gider at høre efter hvad man siger.“ — Den franske forfatter Albert Camus

Forenede i kærlighed

Kære bedstemor og bedstefar!

Har I det godt? Jeg tror at jeg er ved at blive forkølet.

Tak fordi I ville lege med mig forleden dag og tage mig med i parken og i svømmehallen. Det synes jeg var vældig sjovt.

Der skal være skolekoncert igen til næste år, den 11. februar. Hvis I kan, vil I så godt komme?

Vi kan så godt lide når I kommer og besøger os, bedstemor og bedstefar.

Pas godt på jer selv og hav det rigtig godt. Det er ved at blive koldt udenfor, så pas på at I ikke bliver forkølede.

Jeg glæder mig til næste gang I kommer og leger med mig. Hils Yumi og Masaki fra mig.

Mika (fra Japan)

HAR dit barnebarn nogen sinde skrevet et lignende brev til dig? Hvis det er tilfældet, følte du uden tvivl stor glæde da du modtog det. Sådanne breve vidner om et smukt og kærligt forhold mellem bedsteforældre og børnebørn. Men hvad skal der til for at opdyrke, bevare og styrke et sådant forhold? Og hvordan kan det gavne alle tre generationer?

Kærlighed — „enhedens fuldkomne bånd“

Roy og Jean, som begge er bedsteforældre og bor i England, siger i den forbindelse: „Vi føler at det er af afgørende betydning at anerkende ledelsens princip og at affinde sig med hinanden i kærlighed.“ Disse to Jehovas vidner har skriftstedet i Kolossenserbrevet 3:14 i tanke, hvor den kristne kærlighed beskrives som „enhedens fuldkomne bånd“. Kærlighed fremmer respekt, oprigtig interesse, hengivenhed og enhed i familien. I mange familier får faderen en varm velkomst når han kommer hjem fra arbejde. Hvis der råder en sådan kærlighed i familien, vil det samme ske når bedsteforældrene kommer på besøg. „Bedstemor og bedstefar er kommet!“ råber et forventningsfuldt barn. Ved aftensbordet, når hele familien spiser sammen, sidder bedstefaderen på den hædersplads som altid er forbeholdt ham. Kan du forestille dig selv og din familie i denne situation? Er det i så fald noget du værdsætter?

„Grå hår er en hæderskrone“

Bedsteforældrene bør naturligvis altid vises kærlighed og respekt, ikke kun ved specielle lejligheder, og derfor bør forældrene hele tiden oplære deres børn. Det er inden for familiekredsen at børn lærer at vise slægtninge og andre kærlighed ved at efterligne forældrenes adfærd. Mange af dem der er blevet spurgt angående dette, omtaler forældrenes eksempel som særdeles vigtigt. Macaiah, en far fra Benin City i Nigeria, siger: „Jeg tror at noget af det der har hjulpet mine børn til at være ydmyge og respektfulde er at jeg viser mine svigerforældre agtelse. Jeg kalder dem ’mor’ og ’far’. Mine børn både hører og ser at jeg respekterer dem som mine egne forældre.“

Det sårer bedsteforældrene når børnebørnene ikke viser dem den rette respekt, ikke så meget på grund af selve forseelsen, men fordi forældrene undlader at irettesætte børnene. Demetrio, en bedstefar fra Rom, siger: „Den måde hvorpå min datter og svigersøn oplærer vore børnebørn til at ære og respektere os, viser mig hvor stor kærlighed de har til os.“ Af og til kan børnebørn behandle bedsteforældre overlegent, eller tage sig for mange friheder over for dem, som om de blot var jævnaldrende legekammerater. Det er forældrenes ansvar at korrigere sådanne tendenser. Paul, et nigeriansk Jehovas vidne, siger: „For cirka et år siden begyndte børnene at opføre sig respektløst over for min mor. Da jeg opdagede det, viste jeg dem det der står i Ordsprogene 16:31: ’Grå hår er en hæderskrone,’ og mindede dem samtidig om at deres farmor er min mor. Ligesom de respekterer mig, bør de også respektere hende. Desuden gennemgik jeg kapitel 10, ’Hvordan ser du på dine forældre?’ i bogen Hvordan du får det bedste ud af din ungdoma sammen med dem. Nu har de ingen problemer med hensyn til at vise deres farmor den rette respekt.“

Fordelene ved at styrke familiebåndene

Selv om familiens medlemmer bor langt fra hinanden, er det muligt at opdyrke gensidig hengivenhed. Stephen, en bedstefar i Nigeria, siger: „Vi skriver til hver enkelt af vore børnebørn. Det er en krævende opgave, men belønningen for at opbygge og bevare et nært forhold til dem har været alle anstrengelserne værd.“ Forældrenes indsats er vigtig i denne henseende. Andre holder forbindelsen ved lige ved at ringe sammen.

Giuseppe, en bedstefar fra Bari i Italien, har 11 børnebørn. Han fortæller hvordan han opdyrker et varmt venskab med sin nærmeste familie: „I øjeblikket bor tre af de seks familier der udgør min ’klan’ langt væk. Men det hindrer os ikke i at komme sammen og nyde hinandens samvær. Vi har den skik at samles, 24 i alt, mindst én gang om året.“

Hvis bedsteforældrene bor for sig selv, og hvis man ikke længere regelmæssigt aflægger hinanden besøg, eller ringer eller skriver sammen, kan familiens medlemmer efterhånden glide længere og længere fra hinanden. Det er vigtigt at man til stadighed bekræfter den indbyrdes kærlighed. Nogle bedsteforældre der endnu ikke er så højt oppe i årene eller som har et godt helbred, vil helst bo for sig selv mens de stadig har kræfterne til at klare sig på egen hånd. Men hvis de isolerer sig fra resten af familien, vil de måske opdage at det senere i livet er svært at få familien til at forstå at de nu har brug for omsorg.

Endnu et godt råd kommer fra Michael, en bedstefar i Nigeria: „Jeg følger Jesu gyldne regel om at gøre mod andre som jeg ønsker at de skal gøre mod mig. Det er derfor mine børn elsker mig så højt. Vi taler godt sammen.“ Han tilføjer: „Hvis et af mine børnebørn gør noget som jeg ikke bryder mig om, taler jeg med ham eller hende, om nødvendigt. Men hvis det er noget jeg kan se gennem fingre med, plejer jeg bare at glemme det.“

Små gaver og venlige gestus fra bedsteforældrenes side skaber glæde. Venlige og opmuntrende ord, frem for konstante beklagelser, skaber en behagelig atmosfære i familien. Når bedsteforældrene desuden foretager sig noget sammen med børnebørnene, lærer dem sjove lege og små nyttige færdigheder, fortæller dem familieanekdoter eller historier fra Bibelen, vil det skabe varme følelser og varige minder. Den slags små, men vigtige, ting er med til at gøre livet mere fornøjeligt.

Fordelene ved gensidig respekt

„Bedsteforældre må tage sig i agt for ikke at modarbejde eller konkurrere med forældrenes opdragelsesmetoder,“ siger lægen Gaspare Vella. „Ellers vil de overskride deres beføjelser som bedsteforældre og indtage forældrenes plads,“ tilføjer han. Dette råd stemmer med hvad Bibelen siger om at det er forældrene der har hovedansvaret for opdragelsen af deres børn. — Ordsprogene 6:20; Kolossenserne 3:20.

Eftersom bedsteforældre har stor livserfaring kan det være fristende for dem at komme med gode råd, men de må udvise varsomhed. Deres råd kan være uønskede eller somme tider endda uvelkomne. Roy og Jean siger: „Det er vigtigt at forstå at ansvaret i forbindelse med at opdrage og irettesætte børnene i første række ligger hos forældrene. Måske føler man nogle gange at de er lidt for strenge og i andre tilfælde at de ikke er strenge nok. Man må imidlertid modstå fristelsen til at blande sig.“ Bedsteforældrene Michael og Sheena, som bor i England, bekræfter dette og siger: „Vi giver gerne råd hvis vore børn beder os om det, men vi forventer ikke nødvendigvis at de følger dem, og vi bliver heller ikke skuffede hvis de ikke gør det.“ Det er godt når forældre har tillid til deres gifte sønner og døtre. En sådan tillid styrker forholdet mellem de tre generationer.

Ægteparret Vivian og Jane, der bor i det sydlige England, bestræber sig altid for at bakke op om den opdragelse børnebørnene får af deres søn og svigerdatter, som de bor sammen med. De siger: „Vi forsøger ikke at gennemtrumfe vore egne synspunkter på områder hvor vi måske ikke er helt enige. Når det går op for børnene at vi støtter deres mor og far, prøver de aldrig på at spille os ud imod hinanden.“ Selv når forældrene ikke er til stede må bedsteforældrene være forsigtige med hensyn til at irettesætte de små. Harold, som bor i England, siger: „Selv om bedsteforældrene mener at der er behov for at tugte børnebørnene mens forældrene er fraværende, bør de kun gøre det såfremt spørgsmålet forinden har været drøftet med forældrene.“ Harold tilføjer at en venlig men bestemt henstilling til børnebørnene eller blot en påmindelse om „hvad mor og far ville sige“, ofte er alt hvad der skal til.

Hvis Christopher, en nigeriansk bedstefar, synes at hans egne børn griber en sag forkert an, undlader han at tale om det mens børnebørnene er til stede. Han siger: „Det er først når jeg er alene med forældrene at jeg giver den fornødne vejledning.“ Forældrene må til gengæld gøre hvad de kan for sikre sig at bedsteforældrenes rolle i familien bliver respekteret. „Det er utrolig vigtigt,“ siger Carlo, en far der bor i Rom, „at man ikke beklager sig over bedsteforældrenes eller andre familiemedlemmers ufuldkommenheder mens børnene hører det.“ Hiroko, en japansk mor, siger: „Hvis der opstår et problem mellem mig og min svigerfamilie, drøfter jeg det først med min mand.“

Bedsteforældrene — gode undervisere

Til hver eneste familie knytter der sig en historie samt skikke og oplevelser som adskiller den fra alle andre familier. Bedsteforældrene udgør som regel det led i familien der forbinder nutiden med fortiden. Et afrikansk ordsprog siger: „En gammel mand der dør, er som et bibliotek der brænder ned.“ Bedsteforældre videregiver minder om slægtninge og vigtige familiebegivenheder, samt de grundliggende værdinormer der ofte virker som en forenende faktor i familien. Uden at henvise til den moralske vejledning som findes i Bibelen, siger en ekspert, Gaetano Barletta, at hvis „unge ikke ved noget om deres familiemæssige baggrund, vil de vokse op uden det erfaringsgrundlag der er gået forud, være blottet for værdinormer, mangle selvtillid og føle sig utrygge“. — Nonni e nipoti (Bedsteforældre og børnebørn).

Børnebørn kan godt lide at høre om dengang deres mor og far og andre i familien var unge. Det kan være meget lærerigt og underholdende sammen at kigge i et fotoalbum. Når bedsteforældrene fortæller børnebørnene om de begivenheder som billederne viser, styrkes det nære og kærlige forhold i familien.

Bedsteforældrene Reg og Molly fra England, der er Jehovas vidner, siger: „Vi er lykkelige for at vi har kunnet være sammen med vore børnebørn og foretage os noget sammen uden at gribe ind i det nære forhold de har til deres mor og far. Vi besvarer deres mange spørgsmål, leger med dem, læser sammen, lærer dem at skrive, hører dem læse højt og følger levende med i hvordan det går dem i skolen.“

En alvorlig fejl der begås af mange bedsteforældre og forældre, er dén udelukkende at bekymre sig om deres børns og børnebørns fysiske velbefindende. Det ovennævnte par, Molly og Reg, siger: „Den største arv vi kan give videre til vore børn og børnebørn, er at sørge for at de bliver oplært i den sande kundskab ud fra Guds ord.“ — 5 Mosebog 4:9; 32:7; Salme 48:13; 78:3, 4, 6.

En adfærd der er i overensstemmelse med oplæringen fra Gud

Guds ord Bibelen er „virkende“ og kan hjælpe os til at beherske eller aflægge karaktertræk som selviskhed og stolthed, der virker splittende. (Hebræerne 4:12) De der anvender dens lære i praksis kan derfor glæde sig over at have fred og enhed i familien. Et af de utallige skriftsteder som hjælper de tre generationer til at fjerne enhver kløft der måtte være imellem dem, er Filipperbrevet 2:2-4. Dér tilskyndes vi til at vise kærlighed og ydmyghed, til at bevare enheden og ’ikke hver især blot at have øje for vore egne interesser, men også hver især for de andres’.

Både børn og børnebørn som handler i overensstemmelse med oplæringen fra Gud, er indstillet på at følge tilskyndelsen til „fortsat at betale et passende vederlag til deres forældre og bedsteforældre“, i materiel, følelsesmæssig og åndelig henseende. (1 Timoteus 5:4) I sund frygt for Jehova viser de dyb respekt for bedsteforældrene, idet de husker Guds ord: „Du skal rejse dig for de grå hår, og du skal tage hensyn til en gammel mand som er til stede, og du skal frygte din Gud.“ (3 Mosebog 19:32) Bedsteforældre viser godhed ved at arbejde på det der er til gavn for deres efterkommere: „Den gode efterlader en arv til sønners sønner.“ — Ordsprogene 13:22.

Uanset om bedsteforældre, forældre og børnebørn bor sammen eller ej, kan et nært forhold der er grundlagt på kærlighed og respekt komme alle til gode, som det er beskrevet i Ordsprogene 17:6: „Gamle mænds krone er deres sønnesønner, og sønners hæder er deres fædre.“

[Fodnote]

[Illustration på side 8]

En familiesammenkomst kan bidrage til familieenheden

[Illustration på side 9]

Dine bedsteforældre bliver opmuntret når du skriver til dem

[Illustration på side 10]

At blade et familiealbum igennem sammen med sine børnebørn kan være en berigende oplevelse