Eneforsørgere vokser i tal

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I ENGLAND

„DER er flere eneforsørgerfamilier i England end i noget andet europæisk land,“ rapporterer Londonavisen The Times. „Eneforsørgere . . . er familieoverhoveder i næsten hver femte engelske familie med børn under 18 år, mens dette kun gælder for hver syvende danske familie og hver ottende tyske og franske familie.“

Ni ud af ti eneforsørgere i England er kvinder. Den traditionelle familie, eller kernefamilien, der består af en far og en mor og deres børn, synes nu blot at være én blandt mange ’familiemodeller’. Men hvorfor er der langt flere eneforsørgere nu end der har været tidligere?

Det skyldes hovedsagelig at mange lader sig skille eller separere. Her følger England tendensen i USA, hvor cirka halvdelen af alle ægteskaber ender med skilsmisse. Samtidig er folks forventninger til ægteskabet ændret. Ifølge Zelda West-Meads fra ægteskabsrådgiverforeningen Relate, var „kønsrollerne langt tydeligere defineret for 20 eller 30 år siden. Manden var den der tjente penge, og kvinden var den der viste omsorg.“ Men hvordan er det i dag? „Vor tids ægteskaber er måske sjovere og mere forfriskende, men de kan også være langt mere problemfyldte. Kvinder ønsker sig mere af ægteskabet end deres mødre og bedstemødre gjorde. De ønsker ligestilling, en god elsker, en god ven, karrieremuligheder for sig selv, og desuden børn.“

Den løse kønsmoral som underholdningsverdenen skildrer, skaber foragt for den traditionelle familie. Ofte er unge der gør deres seksuelle erfaringer i en meget tidlig alder, slet ikke opmærksomme på de eventuelle konsekvenser. For dem er ægteskabet ensbetydende med besvær, en indskrænkning af deres frihed, en unødvendig komplikation i tilværelsen.

Nogle vælger at være eneforsørgere, mens andre bliver det på grund af omstændighederne. De der har været gift og som tvinges ud i en eneforsørgersituation, er ofte kede af at være alene om opgaven. Det gælder for eksempel nogle som har været lykkeligt gift, men som har mistet deres ægtefælle i døden.

På den anden side har nogle også levet i et ægteskab der har været præget af fjendskab. De er lettede over at kunne opdrage deres børn på egen hånd. De siger at de har fået et meget nært forhold til deres børn.

Der er altså mange årsager til at der bliver flere og flere eneforsørgere. Det ansvar og de udfordringer hverdagen byder på, kan give eneforsørgere mange bekymringer. Hvilke bekymringer er der tale om, og hvordan kan eneforsørgere skuldre deres ansvar?

Hvordan kan man klare opgaven som eneforsørger?

„Eneforsørgere er konstant i tidsnød.“ — The Single Parent’s Survival Guide.

„Det alvorligste problem er mangelen på penge.“ — Londonavisen The Times.

’Ensomhed er stærkt medvirkende til stress hos eneforsørgere.’ — Give Us a Break, en undersøgelse af eneforsørgeres muligheder for fritidsaktiviteter.

ALLE forældre oplever udfordringer, glæder og problemer. Men eneforsørgeren står alene med dem. Noget de ofte spekulerer over er hvordan de får tiden og pengene til at slå til, og hvordan de kan overvinde ensomheden.

Trods de barske realiteter kan eneforsørgere skabe et godt familieliv, og det er lykkedes for mange. Det afhænger for en stor del af hvilke normer de har og hvor nøje de følger dem.

Interessant nok har Bibelen for længe siden forudsagt de nuværende moralske og sociale omvæltninger, noget den kristne apostel Paulus gjorde den unge discipel Timoteus opmærksom på: „Dette skal du vide, at i de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, . . . ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige.“ — 2 Timoteus 3:1-3.

Bibelen indeholder ikke blot en nøjagtig beskrivelse af de holdninger der præger mennesker i dag. Den indeholder også nogle principper som, hvis de følges, vil sikre én et godt familieliv. (2 Timoteus 3:16, 17) Læg mærke til hvordan nogle af disse principper kan hjælpe eneforsørgere til at klare de problemer der måtte være med tid, penge og ensomhed.

Køb tid

Uanset hvor godt ens hverdag er tilrettelagt må vi erkende at tid er en flygtig størrelse. For at kunne bruge tiden godt må vi vide hvor den bliver af. Så vil vi kunne afgøre hvilke aktiviteter der er de vigtigste for os. „Før dagbog over din tid,“ foreslår en organisation for eneforsørgere. „Skriv alt hvad du foretager dig i løbet af dagen eller ugen ned, og læg så mærke til hvor lang tid de enkelte ting har taget. Derefter må du undersøge hvor der kan spares tid, eller hvor tiden kan bruges bedre, enten ved at bytte lidt rundt på tingene eller ved at undlade at gøre visse ting.“

Et sådant godt råd afspejler den bibelske visdom i Paulus’ vejledning: „Se derfor nøje til hvordan I vandrer, at det ikke er som uvise men som vise, idet I køber jer den belejlige tid, fordi dagene er onde.“ — Efeserne 5:15, 16.

Bruger du for eksempel meget tid hver dag på at se fjernsyn? Ved at skære ned på dette område vil du få tid til at tale med dine børn og foretage dig noget sammen med dem. Derved kan du opbygge et godt forhold til dem.

’Men når jeg har forsøgt at sidde og tale med mine børn, har der blot været dyb tavshed,’ siger du måske. Sådan går det nogle gange, men lad dig ikke slå ud. Rådgivere for eneforsørgere foreslår at man er opmærksom på de følelser børnene giver udtryk for i hverdagen, på deres kommentarer om skolekammerater og om hvad de har planlagt. Dette lader sig ikke gøre mens fjernsynet er tændt. Selv hvis det blot kører i baggrunden vil det måske betyde at man går glip af en vigtig oplysning vedrørende børnenes inderste tanker og følelser. Find derfor tid til at være sammen med børnene. Udfør pligterne i hjemmet sammen og tal med børnene imens; husk at lytte når de taler.

Du kan også læse sammen med dem. Undersøgelser har vist at der er en nøje sammenhæng mellem børns læsefærdighed i femårsalderen og deres senere præstationer. Dette er blot en yderligere grund til at købe sig tid til at læse sammen. Tiden vil være givet godt ud hvis du bruger nogle få minutter før sengetid eller tidligere på aftenen, inden du føler dig for træt.

Vær tilfreds med det nødvendige

Mange eneforsørgere føler sig fanget i en ond økonomisk cirkel. De må på en eller anden måde skaffe penge til husleje, mad og tøj. Men når man skal ud at arbejde er det ofte et problem at få passet børnene.

Det er ikke altid let at finde pasning til børn, og det koster også penge. Nogle enlige forældre henter hjælp hos slægtninge, for eksempel bedsteforældre, tanter og onkler. Andre gør brug af børnehaver eller børnepasningsordninger i forbindelse med arbejdspladsen. I de lande hvor der er mulighed for offentlige tilskud dækker disse ikke altid udgifterne til sådanne ordninger. I nogle lande vælger eneforsørgere med børn at undlade at arbejde, for i stedet at leve af de offentlige ydelser der er tilgængelige.

Da myndighederne har et stigende antal eneforsørgere at tage sig af, søger de at lægge byrden over på de ansvarlige. I England har dette allerede ført til en stramning over for fraflyttede fædre der ikke sørger for deres børn. Børneforsorgsmyndigheder opsøger derfor fædrene for at opkræve de manglende indbetalinger. Hvis en mor ikke vil hjælpe disse myndigheder med at opspore faderen, kan hun risikere at gå glip af nogle økonomiske fordele. Londonavisen The Times siger: „I Sverige anslås det at de lokale sociale myndigheder får fat i 40 procent af dem der svigter deres ansvar, og i Frankrig gør domstolene meget for at inddrive underholdsbidrag og retsforfølge de fædre der unddrager sig.“

Hvad enten domstolene griber ind eller der ydes offentlige tilskud, finder mange eneforsørgere ud af hvordan de kan klare sig for færre penge end de har været vant til, for eksempel ved at budgettere anderledes.

At budgettere anderledes er en kunst. Det betyder som regel at man må omprioritere sine udgifter, og for eksempel først sætte penge til side til husleje og varme, derefter til mad og så til afbetaling af lån. Som apostelen Paulus forklarede: „Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det.“ — 1 Timoteus 6:8.

Har du overvejet at dele udgifterne med andre? Ved at købe madvarer og andre ting til husholdningen i større partier sammen med andre forældre, kan du spare penge. Under alle omstændigheder må du sætte dig ned og regne på dine udgifter. (Jævnfør Lukas 14:28.) Hvorfor ikke bede børnene hjælpe med at lægge budgettet? Så vil de måske se det som deres opgave at hjælpe dig med at holde det. Måske vil du endda kunne lægge penge til side til opsparing.

Vind venner ved en venlig adfærd

„Gør jer det til en regel at give, så vil man give til jer,“ sagde Jesus. „Med det mål som I udmåler med, vil man udmåle til jer igen.“ (Lukas 6:38) Sådan forholder det sig også i forbindelse med venskaber. Det resulterer normalt i noget positivt at vise interesse for andre. Den bedste måde at overvinde ensomhed på er ved at tage initiativet til at opdyrke et venskab. Måske finder du pålidelige venner som kan tage sig af dine børn så du kan komme lidt ud. Eller bedre endnu: Hvorfor ikke invitere venner på besøg?

Her er det imidlertid på sin plads med en advarsel. Husk at „dårligt selskab ødelægger gode vaner“. (1 Korinther 15:33) Du vil kun kunne overvinde ensomheden på rette måde gennem gode og opbyggende venskaber.

Både mor og far

Eneforsørgere har den vanskelige opgave at skulle være både mor og far for deres børn. Og børn har det med at efterligne. De lærer at blive ansvarsbevidste voksne ved at betragte ansvarsbevidste voksnes adfærd. Meget afhænger derfor af det indtryk du giver dine børn. I en kommentar til det at en stor del af drengene i de indre bydele i USA vokser op uden en far, har Londonavisen The Sunday Times skrevet: „Volden og det sociale kaos . . . fortæller os hvordan en mandlig generation opfører sig når cirka halvdelen af dem vokser op uden en klar fornemmelse af hvad det vil sige at være en voksen mand.“

Når børn vokser op hos eneforsørgere kan deres helbred, skolegang og endda økonomiske fremtidsudsigter blive påvirket i negativ retning, siger Duncan Dormor i The Relationship Revolution. Andre forskere er ikke enige med ham. De skyder skylden på fattigdom og sociale afsavn. Ikke desto mindre er mange enige med samfundsforskeren Charles Murray i hans vurdering: „Et barn der har en mor, men ingen far, og som bor i et kvarter hvor der er mødre og ingen fædre, dømmer efter hvad han ser. Man kan sende socialrådgivere, skolelærere og præster ud for at fortælle en ung mand at når han bliver voksen skal han være en god far for sine børn. Men han ved ikke hvad det vil sige, medmindre han har set det.“ Ja, både drenge og piger har brug for en far og en mor.

I Salme 68:5 beskrives Jehova Gud som „en fader for faderløse“. Mødre som ser hen til Gud efter vejledning vil i ham finde det bedste forbillede for deres børn. Fædre som er alene om at opdrage børn vil sikkert værdsætte hjælp fra ansvarsbevidste, modne kvinder. Ja, hvad alle eneforsørgere har brug for er kærlig støtte. Og her kan du måske hjælpe.

[Ramme på side 6]

Fædre som også er ’mødre’

Der er færrest mænd blandt eneforsørgerne. Men i takt med det stigende antal opløste ægteskaber vælger flere og flere mænd at være alene om at opdrage deres børn. „Et af de største problemer mænd i denne situation løber ind i, er teenagedatteren,“ forklarer The Single Parent’s Survival Guide. Forlegenhed får nogle fædre til at undgå at drøfte spørgsmål om seksuelle anliggender med deres datter. Andre sørger for at en kvindelig slægtning som de har tillid til taler med datteren. Alle eneforældre, kvinder såvel som mænd, vil høste stor gavn af at læse bogen Unge spørger — Svar der duer sammen med deres børn.a I denne bog er der afsnit med titler som „Kønsmoral og anden moral“ og „Forelskelse, kærlighed og ægteskab“. Hvert kapitel slutter af med en ramme der hedder „Oplæg til samtale“, og den er tænkt som en hjælp til at man på en naturlig måde kan gennemgå selv de mest intime emner.

[Fodnote]

[Illustration på side 7]

At bruge tid sammen med sine børn skaber et godt forhold

[Illustration på side 7]

Uanset hvordan du budgetterer må du sætte dig ned og regne på dine udgifter

Hvordan kan man hjælpe eneforsørgere?

ENEFORSØRGERE, hvad enten det er mænd eller kvinder, fortjener omsorg. Socialrådgivere lægger stor vægt på at eneforsørgerfamilier har brug for støtte.

Sociologerne Letha og John Scanzoni forklarer: „Et netværk af venner, omsorgsfulde slægtninge, lærere som viser ægte og personlig interesse, samt særlige samfundsmæssige og religiøse aktiviteter beregnet på sådanne familier, kan betyde utrolig meget for det følelsesmæssige velbefindende hos eneforældre og deres børn på et tidspunkt hvor de netop har behov for opmuntring.“ Men hvordan kan man så hjælpe?

Vær en støtte

Prøv blandt andet at forstå hvordan eneforsørgere betragter tingene. Sæt dig i deres sted. Vågn op! har interviewet Margaret, som har to børn på henholdsvis 7 og 14 år. Hun blev skilt for fem år siden og har indtil nu klaret sig godt. Du vil givetvis finde hendes udtalelser meget åbenhjertige.

Vågn op!: „Hvilke problemer har du stået over for som eneforsørger?“

Margaret: „Først og fremmest havde jeg meget svært ved at affinde mig med at jeg nu var alene, noget jeg ikke havde ønsket. Det irriterede mig at jeg nu blev betragtet som ’eneforsørger’, fordi mange betragter eneforsørgerfamilier som nogle der er nedtrykte og triste, med børn der opfører sig dårligt. Da jeg ikke selv så sådan på det, nægtede jeg i begyndelsen at tage imod råd. Men jeg har indset at der er lyspunkter selv om man er eneforsørger.“

For at kunne støtte eneforsørgere må man være opmærksom på deres følelser og blive ved med at vise dem venlighed.

Vågn op!: „Du modtager ikke noget underholdsbidrag fra din eksmand. Hvordan klarer du dig økonomisk?“

Margaret: „Jeg har måttet bringe mange ofre. Før købte jeg nyt tøj når vi skulle til sammenkomster. Vi køber da stadig nyt tøj indimellem, men vi kan ikke bruge så mange penge som vi gjorde tidligere. Jeg vil selvfølgelig have at børnene ser ordentlige ud i tøjet, så jeg må være omhyggelig når jeg lægger budget. Jeg begyndte at spare lidt op hver uge og lod en god ven opbevare pengene, for ellers vidste jeg at jeg kunne komme til at bruge dem.“

Vil du være en sådan pålidelig ven som hjælper eneforsørgere til at holde hus med deres midler?

Vågn op!: „Hvordan har du klaret problemet med ensomhed?“

Margaret: „Jeg har altid travlt i dagtimerne. Det er om aftenen når børnene er lagt i seng at ensomheden er værst. Så ringer jeg måske til en ven eller til noget familie. Nogle gange bliver det en grådkvalt samtale. Jeg fortæller hvad der er sket i løbet af dagen. Men blot det at nogen vil lytte er en stor hjælp.“

Måske kan du tage initiativet og ringe til en der er ensom. Dit lyttende øre kan være til stor trøst.

Vågn op!: „Hvad synes du er det vanskeligste ved at være eneforsørger?“

Margaret: „Det er at opdrage børnene på den moralsk rigtige måde. På grund af de dalende sociale og moralske normer sætter folk spørgsmålstegn ved mit ønske om at lære mine børn gode værdinormer.“

Hvis man sætter et godt eksempel med hensyn til at leve op til Guds normer, vil det helt sikkert tilskynde andre til at gøre det samme.

Vågn op!: „Det må tage en hel del tid at opdrage to børn. Hvordan får du tid til dig selv?“

Margaret: „Jeg prøver at sætte noget tid til side til mig selv. En ven giver børnene musikundervisning, og dér har jeg for eksempel en time for mig selv. Jeg sætter mig ned uden at tænde for fjernsynet — og sidder så og tænker over det jeg har udrettet i løbet af dagen. Jeg er mig altid meget bevidst hvad der er rigtigt og forkert, så jeg kan godt lide at tænke tilbage for at finde ud af om jeg kunne have gjort det bedre.“

Hvis du tilbyder at tage dig af børnene fra tid til anden, vil eneforsørgeren kunne få sådanne stunder til at tænke over tingene.

Tilbyd praktisk hjælp

Vågn op!: „Hvilken praktisk hjælp sætter du mest pris på?“

Margaret: „Jeg kan godt lide at blive inviteret hjem til andre. Det er en stor hjælp at vide at der er andre som tænker på en. Nogle gange får man den tanke at man er den eneste i verden der har problemer. Det betyder også meget når der er nogen der roser mig for den måde jeg opdrager børnene på. Så er der den rent praktiske side af sagen, som for eksempel maling og tapetsering, havearbejde, indkøb . . . ja, jeg kunne blive ved.“

På en eneforsørger virker det hele mere uoverkommeligt og tingene tager længere tid. Man skal derfor ikke undervurdere værdien af at give af sin tid. For eneforsørgere er det en af de bedste gaver de kan få.

[Illustration på side 9]

Det bedste man kan gøre for eneforsørgere er at bruge tid sammen med dem