Hvad er kunst?

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I SPANIEN

HVAD er det smukkeste du nogen sinde har set? En tropisk solnedgang, sneklædte bjergtinder, ørkenblomster i fuldt flor, eller en skov i gyldne efterårsfarver?

De fleste glæder sig over at mindes særlige stunder hvor de er blevet betaget af naturens skønhed. Mange vil helst tilbringe ferien i naturskønne omgivelser og forsøger at tage nogle af de særlig mindeværdige scenerier med hjem i kameraet.

Næste gang du står og betragter den uspolerede natur kunne du måske stille dig selv nogle spørgsmål. Forestil dig at du befandt dig på en maleriudstilling. Ville du da ikke føle at der manglede noget hvis der under hvert eneste billede stod „Kunstneren anonym“? Kunne du ikke tænke dig at vide hvem der havde malet billederne hvis de var så smukke og af en sådan kvalitet at de gjorde stort indtryk på dig? Kan man da ikke på samme måde spørge om vi bør være tilfredse med blot at betragte naturens skønhed uden at bryde os om hvilken Kunstner der står bag?

Nogle hævder ganske vist at der ikke findes kunst i naturen — at kunst forudsætter menneskelig kreativitet og fortolkning. Men denne definition af kunst er måske for snæver. Hvad er da kunst?

En definition på kunst

Det er nok ikke muligt at finde en definition der tilfredsstiller alle. I Webster’s Ninth New Collegiate Dictionary defineres det engelske ord art som „den bevidste brug af færdigheder og kreativ fantasi, specielt til frembringelse af genstande af æstetisk værdi“. Ifølge denne definition må en kunstner altså både eje visse færdigheder og en kreativ fantasi. Når han gør brug af dette kan han frembringe noget som andre vil finde smukt og tiltalende.

Men er det kun menneskeskabte kunstgenstande der er et udtryk for færdighed og kreativ fantasi? Eller finder man det også i naturens verden?

Californiens knejsende kæmpefyrretræer, Stillehavets vidtstrakte koralrev, regnskovenes mægtige vandfald og den afrikanske savannes vældige dyreflokke har på hver deres måde større værdi for menneskeheden end „Mona Lisa“. Derfor har UNESCO (FN’s Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur) besluttet at gøre Redwood National Park i USA, Iguaçúfaldet i Argentina og Brasilien, Det Store Koralrev i Australien og Serengeti National Park i Tanzania til en del af „menneskehedens arv“.

Disse naturskatte er blevet fredet på linje med menneskeskabte monumenter. Hvorfor? Målet er at bevare alt af „særlig universel værdi“. UNESCO forklarer at både det smukke Taj Mahal i Indien og Grand Canyon i USA fortjener at blive beskyttet af hensyn til kommende generationer.

Men man behøver ikke at tage til en nationalpark for at se hvad gode skaberevner kan udvirke. Man kan blot betragte menneskelegemet. Billedhuggerne i det gamle Grækenland anså menneskelegemets udformning for at repræsentere den ypperste form for kunst, og de bestræbte sig for at gengive det så nøjagtigt som muligt. Med den viden vi i dag har om legemets funktioner kan vi i endnu højere grad forstå hvilke evner det har krævet at skabe og formgive det.

Findes der også eksempler på kreativ fantasi i naturen? Ja, tænk blot på en blomstrende rose, en farvestrålende kolibri som giver opvisning i luftballet, eller en påfuglehale der er spilet ud til en vifte. Sådanne kunstneriske udtryk var naturligvis også kunst før de blev afbildet på lærred eller film. En skribent ved National Geographic der var faldet i forundring over de lavendelblå støvtråde på en taccalilje, spurgte en ung videnskabsmand om hvilket formål de tjente. Han svarede ganske enkelt: „De fortæller noget om Guds fantasi.“

Naturens verden er fyldt med vidnesbyrd om skaberevne og kreativ fantasi og har derfor været en stadig inspirationskilde for kunstnere. Den berømte franske billedhugger Auguste Rodin har for eksempel sagt: „Kunstneren er naturens fortrolige. Blomsterne samtaler med ham gennem stilkenes graciøse bøjning og kronernes harmonisk afstemte farver.“

Nogle kunstnere erkender åbent deres begrænsninger med hensyn til at gengive naturens skønhed. „Det sande kunstværk er blot en skygge af guddommelig fuldkommenhed,“ sagde italieneren Michelangelo, der anses for at være en af de største kunstnere der har levet.

Ligesom kunstnere kan også videnskabsmænd blive overvældet af naturens skønhed. En professor i matematisk fysik, Paul Davies, siger i sin bog The Mind of God at „selv nøgterne ateister ofte har hvad man kunne kalde en følelse af ærbødighed, betagelse og respekt for naturens uudgrundelighed, skønhed og raffinementer, en følelse som er beslægtet med religiøs ærefrygt“. Hvad fortæller det os?

Kunstneren bag mesterværkerne

En der studerer kunst lærer om kunstneren for at kunne forstå og værdsætte dennes kunstværker. Han eller hun ved at værkerne er en afspejling af kunstneren selv. Naturens kunstværker afspejler også deres Ophavs, den almægtige Guds, personlighed. „Hans usynlige egenskaber ses . . . klart . . . i de ting der er frembragt,“ forklarede apostelen Paulus. (Romerne 1:20) Desuden er jordens Skaber på ingen måde anonym. Som Paulus sagde til de athenske filosoffer på hans tid ’er Gud ikke langt borte fra en eneste af os’. — Apostelgerninger 17:27.

Udformningen af Guds skaberværk er ikke tilfældig og formålsløs. Ud over at berige vor tilværelse fortæller den om hvilken fantasi og storhed og hvilke færdigheder den største Kunstner, universets Skaber, Jehova Gud, besidder. Den følgende artikel forklarer hvordan naturen kan hjælpe os til at få mere at vide om den største af alle kunstnere.

[Kildeangivelse på side 3]

Musei Capitolini, Roma

Vor tids mest oversete kunstner

„Naturen er Guds kunstværk.“ — Sir Thomas Browne, læge fra det 17. århundrede.

LEONARDO DA VINCI, Rembrandt og van Gogh er navne som kendes af millioner. Selv om vi måske ikke har set deres originale malerier, anser vi disse mænd for at være store kunstnere. Deres værker har på en måde gjort dem udødelige.

På et lærred har de kunnet fastholde et gådefuldt smil, et udtryksfuldt ansigt eller et betagende landskab som stadig taler til fantasien. Vi fascineres af det samme som fascinerede dem, selv om de levede for flere hundrede år siden.

Man behøver ikke at være kunstner eller kunstkritiker for at kunne glæde sig over kunstværker. Vi ejer også sans for skønhed ligesom de kunstnere hvis værker vi beundrer. Måske er vi tilbøjelige til at tage dét at kunne se farver, former, mønstre og lys for givet, en evne vi gør brug af hver eneste dag. De fleste kan lide at indrette deres hjem med pæne ting eller smukke malerier. Vi har ikke alle den samme smag, men de fleste mennesker er udstyret med sans for skønhed. Og denne egenskab kan drage os nærmere til Skaberen.

Skønhedssansen er en gave

Sans for skønhed er en af de mange egenskaber der adskiller os fra dyrene. I værket Summa Artis — Historia General del Arte (En omfattende afhandling om kunst — en almen kunsthistorie) står der at „mennesket kan betegnes som det dyr der har æstetisk sans“. Vi opfatter naturen på en anden måde end dyr gør. En hund kan for eksempel ikke påskønne en smuk solnedgang.

Hvem har skabt os på den måde? Bibelen fortæller at „Gud gik i gang med at skabe mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det“. (1 Mosebog 1:27) Det vil ikke sige at vore første forældre så ud ligesom Gud, men de blev skabt med egenskaber som Gud selv besidder, deriblandt sans for skønhed.

Det er svært at sige hvad det er der sætter menneskets hjerne i stand til at opfatte skønhed. Når vor opmærksomhed fanges af lyde, lugte, former og farver, viderebringer vore sanser disse informationer til hjernen. Men skønhedssansen omfatter langt mere end summen af nogle elektrokemiske impulser, som blot fortæller hvad der foregår omkring os. Vi opfatter imidlertid ikke et træ, en blomst eller en fugl på samme måde som et dyr gør. Sådanne ting har måske ikke nogen umiddelbar praktisk værdi for os, men de fylder os ikke desto mindre med glæde, fordi hjernen sætter os i stand til at vurdere deres æstetiske værdi.

Denne evne taler til vore følelser og beriger vor tilværelse. Mary, der bor i Spanien, husker tydeligt hvordan hun en novemberaften for mange år siden stod ved bredden af en ensomt beliggende sø og betragtede solnedgangen. „Imod mig kom den ene flok traner efter den anden mens de kaldte på hinanden. I tusindvis af fugle var spredt ud over den højrøde aftenhimmel i spindelvævsagtige mønstre. Deres årlige træk fra Rusland og Skandinavien havde bragt dem til denne spanske rasteplads, og synet af dem gjorde så stort et indtryk på mig at jeg begyndte at græde.“

Hvorfor har vi fået evnen til at opfatte skønhed?

Mange peger på at vor sans for skønhed vidner om en kærlig Skaber der ønsker at hans fornuftbegavede skabninger skal kunne glæde sig over hans skaberværk. Det er både logisk og tilfredsstillende at give en kærlig Skaber æren for denne sans. Bibelen forklarer at „Gud er kærlighed“, og essensen af kærlighed er at give. (1 Johannes 4:8; Apostelgerninger 20:35) Jehova har ønsket at give os mulighed for at nyde hans fantasifulde kunstværker. Hvis et musikalsk mesterværk aldrig blev hørt eller et smukt maleri aldrig blev set, ville deres skønhed gå tabt. Kunst er til for at andre kan opleve og nyde den; uden publikum er den gold.

Ja, Jehova har skabt smukke ting med et formål, nemlig at menneskene skulle glæde sig over dem. Selv navnet på vore første forældres hjem — en stor paradisisk have som blev kaldt Eden — antyder dette; Eden betyder nemlig „glæde“. Gud har ikke alene fyldt jorden med sine kunstværker men også givet os evnen til at iagttage og værdsætte dem. Og hvor er der meget smukt at se på. Det er som Paul Davies engang har sagt: „Nogle gange er det som om naturen har gjort sig umage for at frembringe en verden der er interessant og berigende.“ Ja, vi synes at verden er interessant og berigende netop fordi Jehova har „gjort sig umage for“ at skabe os med evnen til at udforske og glæde os over den.

Det er derfor ikke overraskende at folk fra alle kulturer, lige fra hulemalere til impressionister, har glædet sig over naturens skønhed og haft lyst til at gengive den. For tusinder af år siden malede indbyggere i det nordlige Spanien vellignende og detaljerede dyr i klippehulen Altamira i provinsen Cantabria. For godt hundrede år siden forlod impressionister deres atelierer for at prøve at fastholde farverne på en blomstereng eller det skiftende lys over havet. Også børn er opmærksomme på smukke ting, og hvis de bliver udstyret med farver og papir vil de som regel forsøge at tegne det der taler til deres fantasi.

Mange voksne foretrækker i dag at lade fotografiapparatet fastholde et minde der betager dem. Men også uden et kamera er vort sind i stand til at genkalde sig smukke scenerier vi har set for mange år siden. Gud har tydeligvis skabt os sådan at vi — endog i erindringen — kan glæde os over det pragtfulde jordiske hjem han har givet os. (Salme 115:16) Der er dog også en anden grund til at Gud har udstyret os med sans for skønhed.

’Hans egenskaber ses klart’

Når vi får større værdsættelse af naturens kunstværker, vil vi også få mere kundskab om Skaberen, der er ophav til alt det smukke vi ser omkring os. Ved en lejlighed opfordrede Jesus sine disciple til at se nærmere på de vilde blomster der voksede i Galilæa. „Lær af liljerne på marken,“ sagde han, „af hvordan de vokser; de hverken slider eller slæber, og de spinder ikke; men jeg siger jer at ikke engang Salomon i al sin herlighed var klædt som en af dem.“ (Mattæus 6:28, 29) Den skønhed vi finder hos en lille vild blomst kan minde os om at Gud også vil sørge for at dække vore behov.

Jesus sagde desuden at man kan kende en person på vedkommendes „frugter“ eller gerninger. (Mattæus 7:16-20) Vi kan altså med rette forvente at Guds skaberværk vil give os et indblik i hans personlighed. Hvilke af hans egenskaber kan vi ’klart se fra verdens skabelse af’? — Romerne 1:20.

„Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom,“ udbrød salmisten. (Salme 104:24) Guds visdom kan blandt andet ses i de farver han har givet jordens dyr og planter. „Farver er til stor glæde for sindet og øjnene,“ siger Fabris og Germani i deres bog Colore, Disegno ed estetica nell’arte grafica (Farver, design og æstetik i billedkunst). Overalt findes der farveharmonier og farvekontraster der fryder øjet og sætter os i godt humør. Noget af det mest iøjnefaldende er måske den virkning det giver når iriserende eller regnbueagtige farver spiller i lyset — et slående vidnesbyrd om en vís Skaber.

Denne farvevirkning forekommer især hos mange kolibrier.a Hvad er det der gør deres fjerdragt så fascinerende? Den øverste tredjedel af deres helt specielle fjerlag bryder sollyset i forskellige regnbuelignende farver, næsten på samme måde som en brillant. Navne som rubinstrube, ametystkolibri og smaragdkolibri bekræfter at disse fugle, med deres røde, blå og grønne farver, har en udsøgt skønhed. I sin bog Hummingbirds (Kolibrier) spørger Sara Godwin: „Hvad er formålet med den overdådige skønhed der kendetegner disse smukke skabninger?“ Hun svarer selv: „Så vidt videnskaben kan fastslå, har den intet andet formål på jorden end at fascinere iagttageren.“ Ingen anden kunstner har nogen sinde behersket en sådan palet!

Guds kraft kan fornemmes i et tordnende vandfald, i tidevandets skiften, i en buldrende brænding eller i høje træers svajen i et voldsomt stormvejr. Sådanne dynamiske udtryk for kunstnerisk dygtighed kan gøre lige så stort et indtryk på os som et fredfyldt landskab. Den berømte amerikanske naturalist John Muir beskrev engang den virkning et uvejr havde på nogle douglasgraner i Sierra Nevada i Californien:

„Det var forholdsvis unge træer, men de var alligevel omkring 30 meter høje, og deres smidige, buskede toppe gyngede og svajede i vild ekstase. . . . Det voldsomme uvejr hev og sled i de spinkle trætoppe, så de svajede fra side til side og rundt og rundt i ubeskrivelige lodrette og vandrette buer.“ For flere tusind år siden skrev salmisten at ’stormvinden lovsynger Jehova’, ja, den giver os et indtryk af hans umådelige kraft. — Salme 148:7, 8.

Japanerne har længe symboliseret kærligheden ved en fugl — den smukke japanske trane, hvis kunstfærdige parringsdans minder om en yndefuld ballet. Japanerne sætter så stor pris på denne kunstner fra fuglenes verden at de har fredet den som „særlig bevaringsværdig“. Og eftersom traner danner par for livet og kan leve i 50 år eller mere, er de i Japan indbegrebet af ægteskabelig troskab.

Hvad så med Guds kærlighed? Interessant nok sammenligner Bibelen den kærlige omsorg Jehova viser sine loyale tjenere, med den beskyttelse en fugl yder sine unger ved hjælp af sine vinger. I Femte Mosebog 32:11 tales der om ørnen som „purrer sin rede ud, svæver over sine flyvefærdige unger, breder sine vinger ud, tager dem, bærer dem på sine svingfjer“. Ørnen gør dette for at få ungerne til at forlade reden og flyve. Selv om det sjældent er blevet observeret, har nogle iagttaget hvorledes ørne har hjulpet deres unger ved at bære dem på vingerne. — Salme 17:8.

Når vi ser nærmere på naturen omkring os, lægger vi mærke til nogle principper der fortæller os noget om Guds personlighed.

Variation sætter krydderi på tilværelsen

Alt hvad Gud har skabt er præget af stor variation. Det er utroligt hvor mange forskellige planter, fugle, dyr og insekter der findes. En enkelt hektar tropisk regnskov kan rumme 300 forskellige slags træer og 41.000 insektarter; blot tre kvadratkilometer kan være tilholdssted for 1500 sommerfuglearter, og et enkelt træ kan huse 150 billearter! Og ligesom der ikke findes to mennesker der er ens, er der heller ikke to egetræer eller to tigre der er ens. Originalitet, noget der sættes højt blandt kunstnere, præger hele naturen.

Vi har selvfølgelig kun overfladisk berørt nogle få facetter af naturens kunst. Hvis man har øjnene med sig vil man lægge mærke til mange andre sider af Guds personlighed. Men det kræver at man gør brug af den sans for kunst Gud har givet os. Hvordan kan man lære at få større værdsættelse af det som den største Kunstner har skabt?

[Fodnote]

[Ramme på side 7]

Vi må vide hvem der har frembragt os

Bibeloversætteren Ronald Knox havde engang en teologisk drøftelse med videnskabsmanden John Scott Haldane, der spurgte: „Er det ikke sandsynligt at der i et univers med millioner af planeter skulle opstå liv på mindst én af dem?“

„Mr. Haldane,“ svarede Knox, „hvis Scotland Yard fandt et lig i Deres bagagerum, ville De så sige: ’Der findes millioner af bagagerum, så ét af dem må naturligvis indeholde et lig’? Mon ikke politiet gerne ville vide hvem der havde lagt det der?“ — The Little, Brown Book of Anecdotes.

Men ikke blot nysgerrighed skulle få os til at ønske at vide hvem der har frembragt os. Der er endnu en grund, nemlig ønsket om at give ham den ære der tilkommer ham. Hvordan ville en talentfuld kunstner reagere hvis en arrogant kritiker beskrev hans værk som noget der blot lignede et uheld i en malerforretning? Det er på samme måde yderst respektløst over for universets Skaber at beskrive hans kunstværk som en blind tilfældighed.

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af ROE/Anglo-Australian Observatory. Foto: David Malin

[Illustrationer på side 8]

Flyvende traner

Hulemalerier i Altamira i Spanien

[Illustrationer på side 9]

Delfiner, kolibrier og vandfald fortæller alt sammen noget om den største Kunstners personlighed

[Kildeangivelser]

Godo-Foto

Godo-Foto

G. C. Kelley, Tucson, AZ

Lær at have øje for skønhed

„Noget af det første man siger på alle sprog er: ’Lad mig se!’“ — William White jun.

ET LILLE BARN der stirrer på en flagrende sommerfugl; et ældre par der betragter en solnedgang; en husmoder der beundrer sit rosenbed — alle er de standset op for at se på noget smukt.

Skønheden i Guds skaberværk kan iagttages overalt, og vi behøver derfor ikke at rejse flere hundrede kilometer for at opleve den. Der findes måske ikke ligefrem ærefrygtindgydende naturscenerier der hvor vi bor, men vi kan alle opleve imponerende kunstværker lige omkring os hvis vi har øje for det — eller rettere — hvis vi forstår at se.

Det er ofte blevet sagt at „det sete afhænger af øjnene der ser“. Det er ikke alle der umiddelbart får øje på skønheden, selv om den er der. Nogle bliver måske først opmærksomme på den når de ser den i form af et maleri eller et fotografi. Mange kunstnere mener faktisk at deres succes afhænger mere af deres evne til at se end til at male. I bogen The Painter’s Eye (Kunstmalerens øje) af Maurice Grosser, siges der at „kunstmaleren ikke maler med hånden, men med øjnene. Han kan male alt hvad han ser hvis han ser det klart. . . . Det er vigtigt at kunne se klart.“

Uanset om vi er kunstnere eller ej, kan vi alle lære at se mere klart og lægge mærke til skønheden omkring os. Vi må med andre ord gå ud og se på omgivelserne med nye øjne.

John Barrett, der skriver om naturhistorie, gør opmærksom på at man må engagere sig. Han siger: „Intet kan erstatte det at man selv ser, føler, lugter og lytter til levende dyr og planter i deres naturlige omgivelser. Man bør lade skønheden gøre indtryk på én . . . Uanset hvor man befinder sig, bør man først se sig omkring, nyde synet og så se sig omkring igen.“

Men hvad skal man se efter? Først må man lære at lægge mærke til skønhedens fire grundelementer. De findes i så godt som alt hvad Jehova har skabt. Jo oftere vi standser op og lægger mærke til dem, jo mere vil vi værdsætte hans kunst.

Skønhedens grundelementer

Former og mønstre. Vi lever i en verden der er fuld af former. Bambusrør fremtræder for eksempel som lige linjer. Et spindelvæv kan beskrives som geometrisk. Og mange ting har ikke nogen bestemt facon. Det gælder for eksempel skyerne, der hele tiden forandrer sig. Der findes utallige smukke former i naturen — en eksotisk orkidé, en spiralsnoet konkylie, ja selv grenene på et nøgent træ.

Når den samme form gentages, dannes der et mønster som også kan være skønt at se på. Tænk for eksempel på træstammerne i en skov. Deres former — der alle er forskellige, og alligevel ens — danner et smukt mønster. Men for at man kan se formerne og mønstrene skal der være lys.

Lys har en særlig virkning på smukke former. Det fremhæver detaljerne, gør det muligt at se farverne, og skaber en stemning. Lyset varierer alt efter vejret, årstiden, tidspunktet på dagen og stedet hvor vi bor. På en overskyet dag med diffust lys er det ideelt at se nærmere på efterårsløvet eller de vilde blomsters fine nuancer, hvorimod en bjergkædes knejsende toppe og stejle klippespalter tager sig mere dramatiske ud i lyset af en opgående eller nedgående sol. Det svage vintersollys på den nordlige halvkugle kaster et romantisk skær over et åbent landskab. Tropesolen, derimod, kan gøre en stille havbugt til et eventyrland for snorkeldykkere.

Men vi mangler at nævne endnu et vigtigt element, farverne.

Farver sætter liv i det vi ser omkring os. Formerne gør at vi kan skelne tingene fra hinanden, men farverne fremhæver deres særpræg. Når farverne desuden forekommer i harmoniske mønstre, opstår der en særlig skønhed. Det kan være stærke farver som rød eller orange der i et nu fanger vores opmærksomhed, eller de mere dæmpede blå eller grønne farver.

Forestil dig en lysning fyldt med gule blomster. Lyset rammer blomsterne på en måde der får dem til at gløde i morgenluften, mens de svagt oplyste træstammer danner en perfekt baggrund. Nu har vi billedet. Det eneste vi mangler er at „indramme“ det, hvilket har noget at gøre med kompositionen.

Komposition. Den måde de tre grundelementer — form, lys og farve — er sat sammen på, udgør kompositionen. Og her kan man som iagttager selv gøre meget. Ved blot at gå lidt frem eller tilbage, til siden, højere op eller længere ned kan man afstemme detaljerne eller ændre lyset. På den måde kan man afgrænse billedet til kun at omfatte de elementer man ønsker.

Vi komponerer ofte helt automatisk et billede når vi kommer til en storslået udsigt med nogle buske eller træer i forgrunden. Men der findes også mange skønne billeder netop hvor vi står og går.

Hav øje for det store og det små

I Guds skaberværk findes der både små og store kunstværker, og vi vil få mange flere glædelige oplevelser hvis vi lærer at have øje for detaljerne, som tilmed supplerer hinanden på en fin måde. De danner miniaturebilleder på naturens store lærred. Det eneste vi skal gøre for at kunne nyde dem, er at standse op og tage dem nærmere i øjesyn.

I sin bog Closeups in Nature (Nærbilleder i naturen) har fotografen John Shaw beskrevet disse billeder i billedet: „Det forbavser mig altid at et nøjere blik på en detalje i naturen indbyder til at studere den endnu nærmere. . . . Først lægger man mærke til den storslåede udsigt og derefter får man øje på en lille farvestrålende plet i et hjørne af billedet. Når man kommer tættere på viser der sig nogle blomster, og på en af blomsterne sidder der en sommerfugl. Dens vinger har et særegent mønster, et mønster der fremkommer ved en præcis sammensætning af vingeskæl, og hvert af skællene er i sig selv helt perfekt. Hvis vi blot kunne fatte den fuldkommenhed dette ene sommerfugleskæl repræsenterer, kunne vi måske begynde at forstå den fuldkommenhed der præger hele naturens orden.“

Ud over at naturens store og små undere giver os en æstetisk nydelse, kan de drage os nærmere til Skaberen. „Løft jeres øjne mod det høje og se,“ tilskynder Jehova. Når vi standser op for at se, udforske og forundres over noget, hvad enten det er stjernehimmelen eller et hvilket som helst andet af Guds mesterværker, bliver vi mindet om den der „har skabt disse“. — Esajas 40:26.

Nogle som lærte at se

På Bibelens tid viste Guds tjenere stor interesse for skaberværket. Ifølge Første Kongebog 4:30, 33 var „Salomons visdom . . . større end alle østerlændingenes visdom . . . Han kunne tale om træerne, fra cederen som er på Libanon, til isopen der skyder frem på muren; og han kunne tale om dyrene og om de flyvende skabninger og om krybdyrene og om fiskene.“

Måske skyldtes Salomons interesse for naturens storhed til dels hans faders eksempel. David, der i mange af sine unge år var fårehyrde, grundede ofte over Guds skaberværk. Især himmelens pragt gjorde et dybt indtryk på ham. I Salme 19:1 skrev han: „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk.“ (Jævnfør Salme 139:14.) Ved at være i nær kontakt med naturen fik han tydeligvis et nærmere forhold til Gud. Det samme kan vi få.a

Disse gudfrygtige mænd vidste at det giver glæde og beriger tilværelsen at betragte og påskønne Guds skaberværk. I vor moderne verden, der er fyldt med færdigpakket og ofte nedbrydende underholdning, vil det være godt for os selv og vor familie at gå ud og nyde Jehovas skaberværk. De der længes efter Guds lovede nye verden vil til evig tid kunne glæde sig over alt hvad Jehova har skabt. — Esajas 35:1, 2.

Når vi ikke nøjes med at se på den kunst der omgiver os, men også lægger mærke til de egenskaber der kendetegner den Store Kunstner som har frembragt alt dette, vil vi uden tvivl få lyst til at sige som David: „Der er ingen som du . . ., Jehova, og ingen gerninger er som dine.“ — Salme 86:8.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 10]

Eksempler på mønstre og former, lys, farve og komposition

[Kildeangivelse]

Godo-Foto