Hvad sker der i skoler i dag?

„VORE skoler er i krise: Sæt politiet ind. Nu!“ Denne overskrift kunne man for nylig læse på forsiden af en newyorkeravis. Skolekommissionen i New York har sine egne sikkerhedsvagter. Det drejer sig om 3200 vagter der patruljerer på byens mere end 1000 skoler. Nu er der mange som ønsker regulære politistyrker på skolerne for at hjælpe med sikkerheden. Er der brug for dem?

En overskrift i avisen The New York Times lød: „Ifølge en rapport bærer over 20% af New Yorks elever våben.“ Joseph Fernandez, der var leder af skolerne i New York fra 1990 til 1992, udtaler: „Jeg har aldrig før oplevet den vold vi nu ser i vore storbyskoler. . . . Da jeg i 1990 tog imod stillingen som skoledirektør i New York, havde jeg ingen anelse om at det ville blive så slemt. Det er ikke blot et forbigående fænomen, det er en ondartet sygdom.“

Hvor slemt står det til?

Joseph Fernandez fortæller: „I løbet af mine første ti måneder som skoledirektør blev der gennemsnitlig myrdet en elev hver anden dag. De blev enten dolket i undergrundsbanen eller skudt i skolegården eller på et gadehjørne . . . I nogle highschools arbejder der femten eller seksten [sikkerhedsvagter] i gangene og på skolens område.“ Han tilføjer: „Volden i vore skoler er epidemisk, og vi har måttet tage ekstraordinære forholdsregler. Skoler i Chicago, Los Angeles og Detroit, ja, i alle storbyerne, er præget af en næsten apokalyptisk brutalitet.

Det er naturligvis meget beskæmmende. I løbet af den sidste snes år er vi nået dertil at vi accepterer det uacceptable: At amerikanske skoler er blevet krigszoner kendetegnet af frygt og trusler, i stedet for lærdomscentre hvor man kan føle sig tryg.“

Der findes sikkerhedsvagter i 245 skoledistrikter i De Forenede Stater, og i 102 af disse er vagterne bevæbnede. Men de er ikke de eneste der er bevæbnede. Ifølge en undersøgelse foretaget af Michigans universitet anslås det at skoleelever i De Forenede Stater daglig tager omkring 270.000 skydevåben med i skole, heri ikke medregnet andre former for våben.

Situationen har ikke bedret sig men er tværtimod blevet værre. De metaldetektorer der anvendes på flere skoler har ikke formået at holde de mange våben ude. I løbet af efteråret 1994 steg antallet af voldssager i New Yorks skoler med 28 procent i forhold til den samme periode året før! Ifølge en gallupundersøgelse foretaget i De Forenede Stater og offentliggjort i Phi Delta Kappan, „er det første gang nogen sinde at ’slagsmål, vold og bandevæsen’ deler førstepladsen med ’manglende disciplin’ når man skal definere det største problem på de lokale offentlige skoler“.

Volden i skolerne har skabt krise i skolevæsenet i mange lande. I Canada kunne man læse følgende overskrift i Torontoavisen The Globe and Mail: „Skoler er ved at blive farezoner.“ En undersøgelse i Melbourne i Australien har vist at næsten 60 procent af børnene i grundskolen bliver kørt til og fra skole af deres forældre på grund af frygten for overfald eller bortførelse.

Volden er imidlertid kun en del af problemet. Også andre forhold i skolen vækker stor bekymring.

Spørgsmålet om moral

Bibelen siger klart at utugt, altså seksuelle forhold uden for ægteskabet, er forkert. Men i skolerne er det tilsyneladende ikke sådanne sunde moralnormer der holdes i hævd. (Efeserne 5:5; 1 Thessaloniker 4:3-5; Åbenbaringen 22:15) Det har bidraget til den situation som Joseph Fernandez kom ind på da han sagde: „Helt op til 80 procent af vore teenagere er seksuelt aktive.“ I én highschool i Chicago var en tredjedel af pigerne gravide!

Nogle skoler har børnehaver der passer elevernes børn. Desuden uddeles der rutinemæssigt kondomer i et forgæves forsøg på at dæmme op for AIDS-epidemien og det stadig stigende antal børn der fødes uden for ægteskab. Hvis uddelingen af kondomer ikke ligefrem opmuntrer eleverne til at begå utugt, er det ikke desto mindre et udtryk for at man tolererer det. Hvad skal eleverne mene om moralspørgsmål?

En seniorlærer ved et universitet har sagt at „et overraskende stort antal unge mener at der ikke i sig selv findes noget der er rigtigt eller forkert, at det moralske valg afhænger af hvordan man har det med det man gør“. Hvorfor har unge denne indstilling? Læreren siger: „Er det dét de har lært i highschool der har medført at de er blevet moralske agnostikere?“ Hvad er konsekvensen af denne moralske usikkerhed?

For nylig kunne man læse følgende i en lederartikel i en avis: „Det er som om man aldrig kan bebrejde nogen noget som helst.“ Ja, budskabet er at alt går an. Hvilken stærk påvirkning dette kan have på elever, fremgår af følgende eksempel. Da en professor ved et universitet underviste sine elever i emnet Anden Verdenskrig og nazismens opståen, lagde han mærke til at hans elever ikke mente man kunne bebrejde nogen at Holocaust havde fundet sted! Læreren fortalte: „Set med elevernes øjne var Holocaust en slags naturkatastrofe: Det var noget uundgåeligt, noget man ikke kunne have afværget.“

Hvem bærer skylden for at skoleelever ikke er i stand til at skelne mellem rigtigt og forkert?

Kritiske tider

En forhenværende lærer siger til skolernes forsvar: „Problemet stammer fra samfundet, og skolerne afspejler blot de problemer der allerede findes omkring os.“ Det er helt afgjort vanskeligt at lære skoleelever noget som samfundets ledere ikke selv praktiserer.

Da amerikanske regeringsembedsmænds umoralske adfærd engang var forsidestof, skrev en kendt spalteredaktør: „Jeg aner ikke hvordan lærere i vor kyniske tidsalder skal bære sig ad med at undervise i moral. . . . De unge vil uvilkårligt sige: ’Se hvad der sker i Washington!’ De ved . . . at den mest gemene svindel i historien er foregået under taget på dette store hvide hus.“

Bibelen har forudsagt at der ’i de sidste dage vil være kritiske tider som er vanskelige at klare’. (2 Timoteus 3:1-5) Vi oplever afgjort sådanne kritiske tider! Hvad gør man i betragtning heraf for at klare den krise der præger mange af nutidens skoler og for at hjælpe eleverne til at få gode skolekundskaber? Hvad kan forældre og elever gøre? Det vil vi komme ind på i de følgende artikler.

Ønsket om gode skolekundskaber

GODE skolekundskaber hjælper børn til at klare tilværelsen i vore dages samfund. De udruster dem med nyttig teoretisk viden, deriblandt evnen til at læse og skrive godt, samt evnen til at regne. De hjælper dem desuden til at komme ud af det med andre og til at opdyrke gode moralnormer.

I disse kritiske tider kan det imidlertid være vanskeligt at sørge for at børnene får en sådan undervisning. En australsk lærer med mange års erfaring har beklagende sagt: „Klasserne består af børn der let bliver voldelige, bruger et dårligt og sjofelt sprog; børn der er trætte fordi de ikke har fået søvn nok på grund af for meget fjernsynskiggeri; børn der får en dårlig ernæring eller er sultne, og børn der får en fri opdragelse.“ Lærerne er enige om at uregerlige børn er umulige at undervise.

Albert Shanker, der er formand for Den Amerikanske Lærerforening, har beskrevet lærernes dilemma: „De skal undervise om stoffer, alkohol og sex, . . . de skal lære eleverne at få selvagtelse, lære dem at holde sig på afstand af kriminelle, . . . og en hel bunke andre ting. Alt andet end regulær undervisning. . . . Man beder dem i virkeligheden om at være socialrådgivere, mødre, fædre, terapeuter, politibetjente, ernæringsrådgivere samt sundheds- og lægeeksperter.“

Hvorfor stilles der sådanne krav til lærerne? Det får man svar på ved at betragte en gennemsnitsklasse i en storby i den nordøstlige del af De Forenede Stater. I avisen The New York Times har en ekspert beskrevet hvordan en klasse med 23 elever kan se ud. Han siger at „8 til 15 sandsynligvis lever i fattigdom; 3 er født af narkomaner; 15 vokser op i eneforsørgerfamilier“.

Det er tydeligt at familieordningen er ved at gå i opløsning. I De Forenede Stater bliver næsten hvert tredje barn født uden for ægteskab, og hvert andet ægteskab ender i skilsmisse. I Danmark, England, Frankrig og Sverige fødes der endnu flere børn uden for ægteskab. Hvad gør man for at klare den krise i skolerne som denne situation skaber?

Man søger løsninger

Man har eksperimenteret med forskellige alternative skoler. Der er sædvanligvis tale om mindre skoler, hvilket gør det muligt at føre mere tilsyn med børnene, og mange af disse skoler lægger deres egen undervisningsplan for bedre at kunne imødekomme børnenes behov. I New York er der åbnet 48 sådanne mindre skoler siden 1993, og man har planer om yderligere 50. „Det er [skole]volden der har sat eksperimentet i gang,“ hedder det i The New York Times. I 1992 var der blevet oprettet over 500 alternative skoler i Rusland med over 333.000 elever.

Avisen The Toronto Star har skrevet: „Tusinder sender deres børn i eksklusive privatskoler.“ Alene i den canadiske provins Ontario går næsten 75.000 børn i privatskoler. Der findes nu også privatskoler overalt i Rusland, og tidsskriftet China Today siger at de i Kina er dukket op „som bambusskud efter forårsregnen“. The Handbook of Private Schools indeholder en liste over næsten 1700 privatskoler i De Forenede Stater, hvor det årlige beløb for undervisning kan være på cirka 120.000 kroner eller mere.

Andre forældre har valgt at undervise deres børn derhjemme. Alene i USA anslår man at antallet af børn der modtager hjemmeundervisning er steget fra 15.000 i 1970 til én million i 1995.

Forskellige resultater

Naturligvis står det ikke så ringe til i alle skoler i verden. I juli 1993 sagde Albert Shanker til en gruppe amerikanske lærere: „Andre lande driver skoler hvor man opnår betydelig bedre resultater end vi gør.“ Derefter fortalte han om et ægtepar fra Rusland som var flyttet til De Forenede Stater. „De sagde at selv om deres pige gik i ottende klasse i en meget god privatskole, lærte hun blot det hun havde lært i tredje klasse i Rusland.“

Det tidligere Sovjetunionen udviklede et skolevæsen der lærte næsten alle indbyggere at læse og skrive. Ifølge en undersøgelse foretaget af det amerikanske undervisningsministerium skønnes det derimod at 27 millioner amerikanere ikke kan tyde et vejskilt eller nummeret på en bus. Og den australske avis The Canberra Times skriver at „op mod 25 procent af skoleeleverne i grundskolen kommer i highschool uden at kunne læse og skrive“.

Det lader til at skolerne til en vis grad er i krise næsten overalt. Bogen Education and Society in the New Russia (Skoleundervisningen og samfundet i det nye Rusland), der udkom i 1994, siger at „72,6 procent af de sovjetiske lærere der blev interviewet, var enige om at skolevæsenet var inde i en alvorlig krise“. Ifølge Tanya, der i mange år har undervist i Moskva, er en væsentlig faktor at „forældre og elever ikke længere agter skoleundervisning højt“. Hun nævner for eksempel at „en lærer tjener halvt så meget som en buschauffør, eller endnu mindre“.

Vigtigt med gode skolekundskaber

Efterhånden som samfundet bliver stadig mere komplekst, bliver det i stigende grad vigtigt at have gode skolekundskaber. Mange steder er uddannelsesniveauet stigende, hvilket betyder at unge må gå længere tid i skole for at kunne få et arbejde der sætter dem i stand til at forsørge sig selv og en eventuel familie. De der får en grundlæggende teoretisk uddannelse vil derfor have langt bedre muligheder for at finde arbejde. Arbejdsgivere er først og fremmest interesserede i hvor godt ansøgeren kan udføre arbejdet.

Lederen af et arbejdsformidlingskontor har sagt om highschool-elever: „De har ikke lært at arbejde.“ Han tilføjer: „Arbejdsgivere fortæller at deres største problem med de unge er at de ikke er særlig gode til at læse og skrive. De er ikke engang i stand til at udfylde en jobansøgning.“

Forældre bør være stærkt interesserede i at deres børn lærer de nødvendige færdigheder, og det samme bør de unge selv være. Men det kræver en indsats. Hvad skal der til?

[Tekstcitat på side 6]

I Rusland ’tjener en lærer halvt så meget som en buschauffør’

Hvad der skal til

FOR nylig bragte The New York Times en forsidehistorie om Latoya, en 16-årig highschool-elev. Hun fortalte at hendes far begyndte at slå hende og misbruge hende seksuelt da hun var 11 år. Hendes mor, der var narkoman, havde forladt familien. „Hjemmet var en forladt lejlighed uden toilet, og med et værelse hvor hun ikke turde sove,“ beretter avisen. Men Latoya var noget særligt. Trods de dårlige opvækstvilkår blev hun først på året udpeget som den bedste elev på sin highschool, både hvad angår skolearbejde og personlige egenskaber, og hun havde et karaktergennemsnit på 11.

Hvad kan hjælpe et barn selv fra et dårligt miljø til at klare sig godt i skolen? Det der gør forskellen er ofte om der findes en voksen der er levende interesseret i barnets undervisning og som støtter det. Det er bedst hvis denne støtte kommer fra den ene af barnets forældre eller fra dem begge. En highschool-elev understreger hvor vigtigt hun mener dette er, ved at sige: „Det er kun de børn der støttes af deres forældre der kan overleve i skolen.“

Det er de fleste lærere enige i. En lærer fra New York hævder at „for hver eneste elev der klarer sig godt og kommer igennem uddannelsessystemet — og det er der mange der gør — er der en far eller mor der har stået last og brast med barnet“.

Forældrenes støtte vigtig

Sidste år foretog tidsskriftet Det Bedste en undersøgelse for at finde ud af hvorfor nogle elever klarer sig bedre end andre. En af de konklusioner man nåede frem til, var at „stærke familier giver børnene en fordel i skolen“. Forældrene i sådanne familier støtter kærligt deres børn, lærer dem de rette værdinormer og sætter gode mål for dem. Men en far har sagt: „Man kan ikke give den rette vejledning hvis ikke man ved hvad der foregår i skolen.“

En god måde at finde ud af dette på er ved at besøge skolen. En mor der gør det, har skrevet: „Når jeg går i gangene på min datters skole hører jeg et modbydeligt og sjofelt sprog. Overalt sidder børnene og kæler intimt med hinanden — hvis det havde været en film, ville den have været forbudt for børn.“ Sådanne besøg kan hjælpe én til at forstå hvor vanskeligt det i dag er for børn at få noget ud af undervisningen og bevare en god moral.

Det er bemærkelsesværdigt at man i publikationen The American Teacher 1994 skriver: „De fleste elever der har været ofre for vold, fortæller at deres forældre ikke har særlig meget kontakt med skolen. De taler for eksempel ikke med lærerne, og de kommer heller ikke til forældremøder eller aflægger besøg på skolen.“

En engageret mor har fortalt hvad forældre må gøre. „Vis dig!“ siger hun. „Lad skolens ledelse vide at du er interesseret i hvad dit barn lærer. Jeg besøger ofte skolen og har også overværet nogle timer.“ En anden mor lægger vægt på at man må tale sit barns sag. Hun forklarer: „Mine børn er nogle gange gået op på kontoret for at tale med en skolerådgiver, og man har stort set ignoreret dem. Når jeg næste dag tog med mit barn, stod de på pinde for at hjælpe mig — og mit barn.“

Denne mor til fire drenge har også peget på vigtigheden af at vise interesse for skoleaktiviteter der direkte har noget at gøre med børnenes undervisning. „Kom til åbenthus-arrangementer, elevernes udstillinger, ja, alt hvad dine børn laver og som forældrene inviteres til,“ siger hun. „Det giver dig mulighed for at møde barnets lærere. De skal vide at du betragter dit barns skolegang som en meget vigtig del af barnets liv. Når lærerne ser det, er de ofte mere indstillede på at bruge tid og kræfter på dit barn.“

Samarbejdet med lærerne

Nogle forældre synes måske at de har vigtigere ting at tage sig til de aftener hvor skolen planlægger arrangementer som de føromtalte. Men hvad er vigtigere end at stille sig til rådighed for dem der forsøger at give dit barn gode skolekundskaber? Det er af stor betydning at der hersker et godt forhold mellem forældre og lærere.

I Rusland har man en ordning der tager sigte på at skabe et godt samarbejde mellem forældre og lærere. Alle lektier bliver opført i en såkaldt Dnievnik, en slags dagbog over hvilke lektier barnet har for, kombineret med en kalender. Eleven skal have sin Dnievnik med til hver time og give den til læreren hvis han bliver bedt om det. Eleven skal også hver uge vise bogen til sine forældre, som skal underskrive den. Victor Lobachov, der bor i Moskva og har børn i skolealderen, fortæller at „disse oplysninger hjælper forældrene til at holde øje med børnenes lektier og karakterer“.

I dag klager lærerne imidlertid ofte over at forældrene ikke interesserer sig for deres børns skolegang. En highschool-lærer i De Forenede Stater har fortalt at han engang sendte 63 breve ud til forældre for at meddele dem at deres børn klarede sig dårligt i skolen. Kun tre af forældrene reagerede ved at kontakte ham!

Hvor sørgeligt! Forældre bør være stærkt engagerede i deres børns oplæring, eftersom det først og fremmest er deres ansvar at barnet bliver undervist. En lærer har meget rigtigt sagt: „Hovedformålet med en grundlæggende skoleuddannelse er at støtte forældrene i deres bestræbelser for at hjælpe deres børn til at blive ansvarsbevidste unge mennesker.“

Forældre bør derfor tage initiativet til at lære barnets lærere at kende. En mor har sagt: „Lærerne skal føle sig fri til at ringe når som helst.“ Og forældrene bør være glade for at lærerne taler åbent om børnene, ja, de bør ligefrem opfordre dem til at gøre det. Forældrene bør stille specifikke spørgsmål som: Har du problemer med min søn? Er han respektfuld? Kommer han til alle timerne, og møder han til tiden?

Hvad nu hvis læreren fortæller dig noget om dit barn som ikke er så godt? Tro ikke straks at læreren tager fejl. Desværre lever mange unge et dobbeltliv, selv om de måske opfører sig ordentligt derhjemme eller dér hvor de dyrker deres religion. Lyt derfor respektfuldt til læreren og undersøg om der er noget om det han eller hun siger.

Når dit barn kommer fra skole

Hvordan har du det som far eller mor når du kommer hjem fra arbejde? Føler du dig stresset og frustreret? Dine børn har det måske endnu værre når de kommer hjem fra skole. En far har derfor givet dette råd: „Sørg for at det er rart for dem at komme hjem. De har sandsynligvis haft en meget hård dag.“

Hvis det er muligt er det afgjort godt at den ene af forældrene er hjemme når barnet kommer fra skole. Som en mor har sagt „kan børnene ikke fortælle dig hvad de har oplevet hvis ikke du er der til at tale med dem. Jeg bestræber mig derfor altid for at være hjemme når børnene kommer fra skole.“ Forældrene må ikke alene vide hvad deres barn foretager sig, men også hvad barnet tænker og føler. Det kræver meget tid, en stor indsats og taktfulde forespørgsler. (Ordsprogene 20:5) Det er vigtigt at man daglig taler sammen.

En skolelærer i en grundskole i New York har sagt: „Dit barn kan til hver en tid blive påvirket af den dårlige moral der præger et kriseramt skolesystem.“ Han gav derfor denne tilskyndelse: „Vær opmærksom på hvilken indstilling dit barn tillægger sig. Uanset hvor træt du er, må du tage dig tid til at få barnet til at udtale sig frit og erstatte de forkerte værdinormer med de rette.“ — Ordsprogene 1:5.

En erfaren highschool-lærer har givet følgende råd: „I stedet for blot at spørge om hvad der er sket i skolen, er det bedre at stille nogle direkte og specifikke spørgsmål. Det behøver ikke at foregå på en stiv og inkvisitorisk facon men blot i en afslappet samtale med barnet.“

Den amerikanske undervisningsminister Richard W. Riley har givet dette forslag: „Vær ligefrem når du taler med dine børn om farerne ved stoffer og alkohol og om de værdinormer du ønsker de skal have, især hvis børnene er teenagere. Sådanne personlige samtaler, hvor ubehagelige de end måtte forekomme, kan redde deres liv.“

En far må aldrig give det indtryk at han har for travlt til at lytte til sine børn, især ikke hvis han har ansvarsopgaver i den kristne menighed. Selv om det måske er foruroligende at høre hvad de har på hjerte, så lad dem forstå ved dit ansigtsudtryk og din reaktion at du er glad for at de taler lige ud af posen. En skoleelev har sagt: „Bliv ikke chokeret når dit barn fortæller dig om problemer med stoffer og sex i skolen.“

Som følge af familiens opløsning er der i dag mange som kan kaldes „faderløse“. (Job 24:3; 29:12; Salme 146:9) I den kristne menighed er der som regel nogle der kan hjælpe de unge der har brug for hjælp. Kan du yde en sådan hjælp?

Hjælp dem til at få læst lektier og være ansvarsbevidste

De færreste unge er lige så ivrige efter at læse lektier som Latoya, der er omtalt i indledningen. De fleste skal opmuntres meget til at læse lektier. Om sine egne børn har tidligere skoledirektør i New York Joseph Fernandez sagt: „Vi havde faste tidspunkter i hjemmet hvor der skulle læses lektier. Vi sørgede for at børnene havde bøger til rådighed, vi opmuntrede dem til at gå på biblioteket, og lagde stor vægt på at de engagerede sig og ikke forsømte undervisningen.“

En anden skoleleder har sagt: „Vi må sørge for at vore børn har lige så let adgang til bøger og til historier som de har til fjernsyn, videofilm og indkøbscentre.“ Når børn skal læse lektier kan forældrene måske sørge for at være i nærheden og eventuelt selv studere og læse. Derved kan børnene se at de også lægger vægt på at lære.

I mange hjem er fjernsynet den største hindring for lektielæsning. „Som 18-årige har unge tilbragt 11.000 timer i klasseværelset og 22.000 timer foran fjernsynet,“ siger en lærer fra USA. Det kan være nødvendigt at forældrene begrænser deres børns fjernsynsforbrug, og måske sætter eksemplet ved at de selv kun ser tv fra tid til anden. Gør desuden en indsats for at lære noget sammen med dine børn. Læs sammen. Sæt hver dag tid af til at undersøge om børnene har lavet deres lektier.

Dine børn vil få mange opgaver i skolen. Vil de kunne løse dem? Det vil de sikkert hvis du har lært dem at klare opgaver i hjemmet. En vigtig måde at gøre dette på er ved at give dem nogle huslige pligter som de daglig skal sørge for. Stil det krav at de tager sig af disse pligter på bestemte tidspunkter. En sådan oplæring vil ganske vist kræve en stor indsats af dig, men det vil lære dine børn at blive ansvarsbevidste, og det har de brug for hvis det skal gå dem godt i skolen og senere i livet.

Vigtigheden af at eleverne er engagerede

Arthur Kirson, der er skolevejleder, har peget på noget andet der er vigtigt hvis børnene skal klare sig godt i skolen. Da han fortalte om Latoya der er nævnt i indledningen, sagde han: „Første gang jeg mødte hende var efter at hun havde haft et voldsomt sammenstød derhjemme. Hun sad der med sit skrammede ansigt [efter at hun angiveligt var blevet slået af sin far]. Men det eneste jeg har oplevet hende bekymre sig om, er hendes skolearbejde.“

Ja, noget af det der skal til for at et barn skal få noget ud af undervisningen i skolen er engagement. En ung mand fra New York har sagt: „I dag afhænger det udelukkende af elevens egen motivation og disciplin om han eller hun får noget ud af skolen.“

En lærer sagde for eksempel til en mor der var bekymret for hvordan hendes barn klarede sig i skolen: „De skal ikke være bekymret, fru Smith. Justin er så klog at han ikke behøver at lære at stave. Det vil han få en sekretær til at klare.“ Men uanset hvor begavet et barn er, er det vigtigt at det lærer at læse og skrive, hvilket indbefatter at det er i stand til at udtrykke sig skriftligt, skrive læseligt og stave korrekt.

Chokerende nok var der nogle lærere der slet ikke protesterede da den kendte psykolog Carl Rogers hævdede: „Ingen bør anstrenge sig for at lære noget de ikke kan se formålet med.“ Hvorfor er dette synspunkt forkert? Det burde være indlysende at børn som oftest ikke kan forudse at de engang i fremtiden vil få gavn af det man beder dem om at lære. I mange tilfælde vil det først gå op for børnene senere i livet. Børn i dag må være personligt engagerede hvis de vil opnå gode skolekundskaber.

Cindy, en 14-årig skoleelev, er et godt eksempel på en pige der viser et sådant engagement. Hun fortæller: „Jeg bliver på skolen efter at klokken har ringet for at tale med lærerne og på den måde lære dem bedre at kende. Jeg forsøger at finde ud af hvad de forventer af deres elever.“ Hun lytter også opmærksomt efter i timen og giver sit hjemmearbejde førsteprioritet. Nogle af de elever der klarer sig godt, har gjort sig det til en vane at sidde med blyant og papir i timen eller når de læser, så de kan gøre gode notater.

Hvis man skal have noget ud af skolen er det også nødvendigt at man gør en bevidst indsats for ikke at få dårlige kammerater. Cindy fortæller: „Jeg finder altid sammen med nogle der har gode moralnormer. For eksempel spørger jeg mine skolekammerater om hvad de mener om at den og den bruger stoffer eller går i seng med andre. Hvis de så siger noget i retningen af: ’Hvad galt er der ved det?’ ved jeg at de ikke er godt selskab. Hvis en derimod giver udtryk for at hun bestemt ikke bryder sig om den slags og siger at hun gerne vil være anderledes, vælger jeg at sidde sammen med hende i spisefrikvarteret.“

Det er tydeligt at det kræver en stor indsats i dag at få en god skoleuddannelse. Men det er ikke umuligt hvis både elever og forældre gør det der skal til. Vi vil nu se på noget andet der kan være en stor hjælp til at få gode skolekundskaber.

[Ramme på side 7]

Forkælelse eller kærlig tugt?

Bibelen advarer om at det vil få katastrofale følger at forkæle børn. (Ordsprogene 29:21) Albert Shanker, der er formand for Den Amerikanske Lærerforening, har samstemmende sagt: „Nogle forældre tror at alt er i den skønneste orden hvis de gør alt på den måde børnene ønsker det gjort. Og vi ved at det er forkert.“

Selv mange unge ved at det er forkert at forkæle børn på den måde. Tidligere på året kunne man læse følgende i en avis der udkommer i Massachusetts: „En undersøgelse der omfatter 1572 elever [i alderen 12-18 år] der bor i West Springfield, har vist at det er ’forældres slaphed’ snarere end gruppepres der er stærkt medvirkende til at børn i denne aldersgruppe begynder at tage stoffer og drikke alkohol.“

En sådan forkælelse af børn og unge har også bidraget til at seksuel promiskuitet har antaget epidemiske proportioner. Som Bibelen siger bringer det skam over familien hvis ikke børn får den rette tugt. — Ordsprogene 29:15.

[Ramme på side 10]

Hvad forældre kan gøre

✔ Lær barnets skole at kende, dens målsætninger, samt hvilken holdning den har til dine værdinormer og din religiøse overbevisning.

✔ Lær dit barns lærere at kende og forsøg at få et godt samarbejde i stand.

✔ Vær stærkt interesseret i dit barns hjemmearbejde. Læs ofte med barnet.

✔ Hav styr på hvad dit barn ser i fjernsynet og hvor meget det ser.

✔ Vær opmærksom på barnets spisevaner. Junkfood kan hæmme barnets evne til at koncentrere sig.

✔ Forvis dig om at dit barn får nok søvn. Trætte børn har ikke let ved at lære.

✔ Gør noget for at hjælpe dit barn til at vælge gode venner.

✔ Vær selv barnets bedste ven. Det har brug for alle de modne venner det kan få.

Hvad børn kan gøre

✔ Sammen med dine forældre kan du sætte dig nogle mål i forbindelse med din skolegang og drøfte hvordan du når dem. Fortæl lærerne om dine mål.

✔ Vælg dine fag med omhu i samråd med dine lærere og dine forældre. Valgfri fag der ikke er så krævende er som regel ikke de bedste.

✔ Forsøg at opdyrke et godt forhold til dine lærere. Find ud af hvad de forventer af dig. Tal med dem om dine fremskridt og dine problemer.

✔ Lyt efter i timerne. Lad dig ikke lokke til dårlig opførsel.

✔ Vælg dine venner med omhu. De kan enten fremme eller hæmme dine præstationer i skolen.

✔ Lav dine lektier og opgaver så godt du kan. Sørg for at bruge kvalitetstid på dem. Bed om nødvendigt dine forældre eller en anden kvalificeret voksen om at hjælpe dig.

[Illustration på side 8]

Lyt respektfuldt hvis en lærer har noget at udsætte på dit barn

[Illustration på side 9]

Tal hver dag med dit barn om skolen

En international skole med gode resultater

DER er ikke her tale om en dyr privatskole eller et anset universitet som kun nogle få udvalgte har adgang til. Nej, denne skole kræver ingen betaling af sine elever. Den findes sandsynligvis også i nærheden af hvor du bor. Den kaldes Den Teokratiske Skole, og den gennemføres de steder hvor Jehovas Vidner holder deres møder. Omkring fem millioner i hele verden overværer undervisningen på denne skole.

Hvilke krav skal opfyldes før man kan tilmelde sig? Hvad undervises der i? Hvordan foregår undervisningen? Og hvilken gavn har man af at være med i denne skole?

Kravene

Alle er velkomne til at overvære undervisningen på Den Teokratiske Skole, men de der tilmelder sig den, må tro på skolens vigtigste lærebog, Bibelen. De må desuden føre et liv der er i harmoni med Bibelens moralnormer. Eleverne kan altså ikke leve umoralsk. De kan ikke være tyve, drankere, bruge tobak, leve i utugt eller lignende. — 1 Korinther 6:9-11.

I mange skoler er det ikke længere et krav at man har en bestemt påklædning, men man forventer at de elever der tilmelder sig Den Teokratiske Skole møder op i en pæn, ren og sømmelig påklædning. (1 Timoteus 2:9, 10) Der stilles ingen alderskrav til dem der tilmelder sig skolen. Børn på fire eller fem år som er i stand til at læse, har meldt sig til skolen og får regelmæssigt opgaver, og det samme gælder voksne i halvfemsårsalderen.

Skolens undervisningsmetode og læseplan

For at gøre det nemt at overvære Den Teokratiske Skole foregår undervisningen, der varer 45 minutter, næsten altid på en aften midt i ugen. Efter nogle få indledende bemærkninger af skolens lærer, holder den første af aftenens talere en forelæsning på 10 til 15 minutter bygget over en af skolens lærebøger. Derefter leder han en mundtlig repetition på tre til fem minutter af det stof der er blevet gennemgået.

Dernæst fremholder en kvalificeret underviser nogle hovedpunkter fra det ugentlige bibellæsepensum, der som regel består af mellem to og fire kapitler i Bibelen. Denne opgave må vare seks minutter. De elever der følger med i denne ugentlige lektielæsning vil i løbet af et stykke tid få læst hele Bibelen igennem.

Efter gennemgangen af hovedpunkterne fra bibelpensummet skal tre elever fremholde opgaver på hver fem minutter. En af opgaverne består i oplæsning af en del af det bibelpensum der skal læses hjemme. De to andre opgaver bygger på stof som alle elever opmuntres til at læse som en forberedelse til undervisningen. Efter hver opgave giver skolens lærer eleverne ros og kommer ofte med forslag til hvordan de kan gøre fremskridt.

Lærerens vejledning bygger på bogen Håndbog for den teokratiske skole, som det forventes at hver elev læser omhyggeligt. For at blive bedre til at mestre en bestemt side af fremholdelsen ved den næste opgave, kan eleven blive bedt om at genopfriske et kapitel fra håndbogen, såsom „Kontakt med tilhørerne og brug af notater“, „Passende illustrationer“, „Repetition og gestus“, og „Betoning og modulation“.

Nogle steder har Den Teokratiske Skole en særlig læseklasse. Her har titusinder lært at læse eller at forbedre deres læsefærdighed. I årene fra 1946 til 1994 har denne skole for eksempel hjulpet over 127.000 i Mexico til at lære at læse.

Millioner hjælpes

Overalt i verden støtter Den Teokratiske Skole forældrene i deres bestræbelser for at give deres børn gode skolekundskaber. Moriah på 16 år har sagt: „Jeg har lært at finde oplysninger frem og indøve mine opgaver. Nu går alle de opgaver jeg får i highschool som en leg.“

Matthew på 15 år, der meldte sig til Den Teokratiske Skole som syvårig, har sagt: „Jeg har en stor fordel frem for mine jævnaldrende når det gælder skolearbejdet. Jeg har nemlig lært at lytte og læse og holde velforberedte foredrag.“ Hans bror Phil, der er 17 år, tilføjer: „Den Teokratiske Skole har givet mig en mere sikker fremtræden. Når jeg får en opgave, ved jeg at jeg kan klare den.“

Den Teokratiske Skole har også oplært voksne. Michael, der er nået dertil at han holder foredrag for arbejdsledere, har forklaret: „Jeg var meget genert da jeg meldte mig til Den Teokratiske Skole. Det er jeg ikke længere. Skolen gav mig de trygge omgivelser, den kundskab, den dygtighed og den personlige opmuntring der skulle til for at jeg kunne komme ud af min skal.“ En far har sagt: „Den har hjulpet mig til at indhente det jeg forsømte at lære som barn.“

I en lille latinamerikansk landsby overværede nogle folk fra undervisningsministeriet Den Teokratiske Skole. Efter at have lyttet til en lokal taler udbrød en af de besøgende der var skoleinspektør: „Det er svært at tro at denne mand, som vi altid har kendt som analfabet, nu kan tale flydende spansk [som ikke er hans modersmål], og dét endda over for et publikum.“

Den Teokratiske Skole er en af de bedste skoler i verden. Den kan hjælpe både unge og gamle til at få gode skolekundskaber. En ung mand har sagt: „Jeg vil foreslå alle der overvejer at melde sig til skolen at gøre det med det samme.“

[Illustration på side 13]

Den Teokratiske Skole hjælper millioner til at få gode skolekundskaber