Kan man overhovedet stole på nogen?

„Han var en af de få personer uden for vores familie som mine forældre stolede ét hundrede procent på. . . . Man fik indtryk af at han var et godt og omsorgsfuldt menneske som aldrig ville gøre os noget ondt. . . . Han var en af de få som jeg stolede blindt på.“

SÅDAN beskriver en ung kvinde den tillid hun havde til familiens læge. Sørgeligt nok var han slet ikke værdig til den tillid. Fra hun var 16 år misbrugte lægen hende seksuelt. „Han løj over for mig og førte mig bag lyset,“ sagde hun i retssalen. — The Toronto Star.

Brud på tilliden

Tillid er som en smuk, men skrøbelig blomst — den kan let rykkes op og trædes under fode. Dette sker overalt i verden. Michael Gaine, der var sekretær for to kardinal-ærkebiskopper i England, har sagt: „Der var engang man stolede på præsten. En tid hvor familier trygt kunne overlade deres børn i hans varetægt. Det ville jeg ikke forvente i dag. Den tillid vil vi aldrig opnå igen.“ — The Guardian Weekend.

Forretningsfolk snyder konkurrenterne, og listige reklamefolk vildleder og udnytter kunderne. En kynisk virksomhedsleder stjal fra pensionsfonden i sine egne firmaer og frarøvede dermed sine medarbejdere deres spareskillinger. Ansatte stjæler også hyppigt fra deres arbejdsgivere. En rapport viser for eksempel at „canadiske forretninger taber omkring 20 milliarder canadiske dollars om året på grund af internt tyveri“. — Canadian Business.

Ikke alle politikere er upålidelige. Men de færreste vil sikkert blive overraskede over rapporter som denne: „To uger efter mordet på en af Frankrigs mest kontroversielle kvindelige politikere er politiet ved at optrævle det slør af politisk bedrageri og ulovlige sammensværgelser der længe har indhyllet styret ved Middelhavskysten.“ — The Sunday Times, London.

Også mellem nære venner svigtes tilliden ofte. Mænd og hustruer er hinanden utro. Forældre misbruger deres børn, og børn bedrager deres forældre. Da det hemmelige politis (Stasis) arkiver blev åbnet i det tidligere DDR, afslørede de „et system gennemsyret af bedrageri“ begået af folk der gik for at være kammerater. I dette netværk af forræderi „strakte Stasi sine fangarme ud til klasseværelset, til prædikestolen, til soveværelset og endda til skriftestolen“. — Time.

I Irland har en spalteskribent skrevet: „Der er blevet løjet for os; vi er blevet vildledt; vi har været brugt og misbrugt — og er blevet ringeagtet af dem som vi har betroet magten.“ (The Kerryman) Mange vælger på grund af disse tillidsbrud at lade være med at stole på nogen som helst. Hvad kan man gøre for ikke at nære tillid til de forkerte? Dette spørgsmål vil blive behandlet i de næste to artikler.

Skal man lade være med at stole på andre?

DET kan være svært at afgøre om man skal stole på andre. Uanset hvad man vælger kan det være farligt, især i en verden hvor bedrageri og forræderi er så fremherskende. Men vi behøver alle nogle venner som vi kan stole på og som vil støtte os i vanskelige situationer. (Ordsprogene 17:17) For cirka to tusind år siden formulerede den romerske forfatter Fædrus dilemmaet på denne måde: „At nære tillid eller ikke; begge dele er farligt.“

Det kan være farligt at nære tillid

Hvorfor kan det være farligt at stole på andre? Overvej engang den advarsel bladet Psychology Today giver. Det beskriver hvordan nogle udnytter andres tillid, idet de ligesom „rovdyr“ indynder sig og benytter en „kamæleonagtig camouflage for at bedrage og manipulere dem der omgiver dem og ødelægge deres liv“. Med sådanne bedragere gående omkring er det farligt at være alt for tillidsfuld.

Hvis man nærer for stor tillid til andre er man godtroende og derfor lettere at føre bag lyset. Sir Arthur Conan Doyle, der er ophavsmand til den skarpsindige mesterdetektiv Sherlock Holmes, er et klassisk eksempel når det gælder godtroenhed. I 1917 hævdede to unge piger, Elsie Wright og hendes kusine Frances Griffiths, at de havde leget med feer i haven ved deres hjem i Cottingley i England. De fremstillede endda fotografier af feerne for at bevise deres påstand.

Conan Doyle var efter sin søns død meget interesseret i spiritisme, og han troede på pigernes historie om feerne, ligesom mange andre på den tid gjorde. Først omkring 55 år senere indrømmede de to kvinder at det hele var et svindelnummer og at de havde klippet „feerne“ ud af en bog før de tog fotografierne. Frances Griffiths udtrykte forbavselse over at nogen troede på deres historie. Hun sagde: „Hvordan i alverden kunne nogen være så blåøjede og tro at de var ægte. Det har altid været mig en gåde.“ — Hoaxers and Their Victims.

Kan du se hvilken fælde Conan Doyle var faldet i? Han havde stolet blindt på deres historie, simpelt hen fordi han ønskede at den var sand. Forfatteren Norman Moss har sagt: „Vi kan blive narret ene og alene fordi vore sanser sløves af vanen, og vi ser tingene med halvt lukkede øjne. . . . Nogle gange antager vi noget for at være sandt, udelukkende fordi vi ønsker det er sandt.“ (The Pleasures of Deception) Det lyder nærmest som en gentagelse af den advarsel den berømte græske taler Demosthenes gav omkring 350 år før vor tidsregning: „Det nemmeste her i verden er at bedrage sig selv, for dét et menneske ønsker, vil det i almindelighed tro er sandt.“ Hvis man alene sætter sin lid til sine følelser kan det være farligt.

Nu tænker du måske at det er et ekstremt eksempel og at du aldrig ville bære dig lige så dumt ad. Men det er ikke kun de naive der er i fare for at blive bedraget. Mange som normalt er forsigtige er også blevet narret og bedraget af nogle der virkede pålidelige.

Det kan være farligt ikke at nære tillid

Det kan imidlertid også være farligt hvis man overhovedet ikke stoler på nogen eller noget. Mistro er som rust. Den kan nedbryde og ødelægge det der ellers kunne være et lykkeligt og nært venskab. Hvis man er kynisk og mistroisk, risikerer man at blive en ulykkelig person uden venner. Mistro kan være ødelæggende for venskaber; og det har fået den engelske forfatter Samuel Johnson til at skrive: „Det er bedre indimellem at blive snydt end ikke at stole på nogen.“

At være mistroisk kan endda skade ens helbred. De fleste er klar over at stærke følelser, som for eksempel vrede, kan udløse hjerteanfald. Men undersøgelser tyder faktisk på at det samme kan ske hvis man er mistroisk. Tidsskriftet Chatelaine siger: „Folk der har tilbøjelighed til at fare op, er ikke de eneste der øger risikoen for at udvikle adfærdsbetingede hjertesygdomme. Nye undersøgelser antyder at også indirekte former for fjendtlighed, såsom tendensen til at være kynisk og mistroisk, kan udgøre en risiko.“

Overvej nøje dine skridt

Hvad kan man gøre? Bibelen giver nogle gode råd. „Den uerfarne tror hvert ord,“ siger Ordsprogene 14:15. Dette er ikke udtryk for ødelæggende kynisme. Det er en realistisk påmindelse om at være forsigtig. Kun en meget naiv, uerfaren person tror blindt på hvert et ord han hører. Det er med god grund det bibelske ordsprog videre siger: „Men den kloge overvejer sine skridt.“ Som William Shakespeare skrev: „Fæst ikke lid til rådne planker.“ Hvis man tror at plankerne på en bro over en dyb afgrund er rådne, vil det være meget tåbeligt at træde ud på dem. Hvordan kan man ’overveje sine skridt’ så man ikke sætter sin lid til de forkerte?

Bibelen opfordrer os til at ’prøve’ det som folk siger, frem for blindt at acceptere alt hvad vi hører. „For det er øret som prøver ord, ligesom ganen smager på maden når man spiser.“ (Job 34:3) Er det ikke rigtigt at vi normalt smager på maden før vi synker den? På samme måde bør vi prøve folks ord og handlinger og ikke sluge dem råt. Den der er ærlig og oprigtig vil ikke blive fortørnet over at vi går ham efter i sømmene. At man bør prøve ægtheden af noget, fremgår meget godt af det skotske ordsprog der siger: „Hvis en mand bedrager mig én gang — skam få ham; hvis han bedrager mig to gange — skam få mig.“

Apostelen Paulus tilskyndede: „Underkast alt en nøje Prøvelse.“ (1 Thessaloniker 5:21, Schindler) Det ord apostelen Paulus her bruger for „Prøvelse“, blev også brugt i forbindelse med at kontrollere ædle metaller for at se om de var ægte. En klog person undersøgte altid om det han købte var ægte. Ellers ville det måske vise sig at det han havde købt blot var flitterstads.

Vær rimelig og fornuftig

Vi ønsker selvfølgelig at være rimelige og ikke overdrevent mistænksomme over for andre. (Filipperne 4:5) Vi skal ikke straks tillægge andre dårlige motiver. Det kan være den hurtigste måde at ødelægge et godt og nært venskab på. I de fleste tilfælde er det bedst at gå ud fra at dine venner ønsker at gøre det der er bedst for dig, frem for at tillægge dem dårlige motiver når der opstår en vanskelig situation.

Giv rum for andres fejl og ufuldkommenheder. „At blive bedraget af en ven er et tillidsbrud,“ siger skribenten Kristin von Kreisler. Men bedraget kan være utilsigtet eller skyldes en svaghed, og vedkommende fortryder måske bittert. Kreisler siger derfor videre: „Dvæl ikke ved bedraget, og lad det ikke afholde dig fra at stole på andre.“ Lad ikke dårlige erfaringer berøve dig glæden ved at opbygge et nært og tillidsfuldt forhold til andre.

Vær fornuftig. Du behøver ikke at gå med skyklapper på når du bedømmer folk; en forsigtig person er på vagt. På den anden side foreslår dr. Redford Williams at vi prøver at indtage den holdning at andre gør deres bedste, at vi forsøger at forstå dem, og at vi „viser andre tillid“ når som helst det er muligt. Det er sikkert bedre at være lidt for tillidsfuld end aldrig at stole på nogen.

Skribenten af Ordsprogenes Bog i Bibelen anerkender at „fæller kan være indstillet på at sønderslå hinanden“ — det vil sige at nogle måske vil udnytte din tillid. Verden er fuld af den slags mennesker. Men giv dem tid til og mulighed for at vise at de er pålidelige, så vil du finde venner der endda „kan vise større troskab end en broder“. — Ordsprogene 18:24.

Er der i betragtning af dette noget eller nogen som man kan stole ét hundrede procent på, uden at frygte at blive udnyttet eller bedraget? Ja, det er der. Den næste artikel vil kort vise hvem og hvad du trygt kan have tillid til.

[Tekstcitat på side 6]

„Den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt.“ — Ordsprogene 14:15

[Illustration på side 7]

Giv rum for andres fejl og ufuldkommenheder

Du kan stole på Gud

DU KAN nære ubetinget tillid til Gud og hans ord, Bibelen. En mand der i hele sit mere end hundrede år lange liv havde stolet på Gud, gav denne begrundelse for sin tillid: „Se! jeg går i dag den vej hele jorden skal gå, og I véd med hele jeres hjerte og hele jeres sjæl at ikke ét af alle de gode ord som Jehova jeres Gud har talt til jer, er slået fejl. De er alle gået i opfyldelse for jer. Ikke ét af dem er slået fejl.“ — Josua 23:14.

Denne mand, Josua, en leder i det gamle Israel, erfarede at man fuldt ud kan sætte sin lid til Gud og hans udtalelser. Alle Guds løfter til Israel gik i opfyldelse. Hvis du får større kundskab om Skaberen og hans ord, kan du opdyrke den samme tillid. Kong David, der levede på et senere tidspunkt, og som tjente Gud, udtrykte det på denne måde: „De der kender dit navn vil stole på dig, for du forlader ikke dem der søger dig, Jehova.“ — Salme 9:10.

Gud vil aldrig skuffe dig

Jo mere du kommer til at ’kende Guds navn’ og det som navnet står for — hans hensigt, virke og egenskaber — jo større tillid vil du få til ham. Han er en pålidelig ven der aldrig vil skuffe dig eller bryde sine løfter. Og lad dig ikke afskrække af at nogle hyklerisk påstår at være hans repræsentanter men handler svigagtigt over for andre. Disse karakteriseres i Bibelen som upålidelige. Religiøse hyklere siger ét, men gør noget andet. Apostelen Peter advarede om at sådanne udnytter deres hjorde. Han skrev: „På grund af dem vil sandhedens vej blive spottet. Og i havesyge vil de udnytte jer med falske ord.“ — 2 Peter 2:2, 3.

Sådanne mennesker repræsenterer ikke Gud. De vanærer hans ord. Vi vil opfordre dig til at undersøge det vidnesbyrd Gud aflægger i Bibelen. ’Men hvorfor skulle jeg stole mere på Bibelen end på nogen anden bog?’ spørger du måske. Der har sandt nok været utallige religiøse bedrag i tidens løb, men Bibelen er anderledes. Overvej følgende grunde til at stole på Bibelen.

Grunde til at stole på Bibelen

Man kan stole på Bibelen fordi dens løfter og profetier altid går i opfyldelse. Her er blot ét eksempel. Jehova Gud, Bibelens forfatter, fremsatte et meget bemærkelsesværdigt løfte om at han ville udfri sit landflygtige folk Israel fra fangenskabet i det mægtige Babylon og føre det tilbage til Jerusalem. Dette var tilsyneladende en umulighed, eftersom Babylon dengang sad inde med verdensherredømmet og fuldstændig havde ødelagt Jerusalem. Men cirka to hundrede år i forvejen nævnte Jehova endda ved navn den persiske hersker Kyros som den der ville omstyrte Babylon og udfri Hans folk; han forudsagde at byens floder, der var en del af forsvarssystemet, ville svigte. Du kan læse beretningen i Esajas 44:24–45:4.

Bogen Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne forklarer hvordan løftet gik i opfyldelse: „Kyros var ikke født endnu da profetien blev skrevet. . . . Profetiens opfyldelse i alle enkeltheder begyndte i 539 f.v.t. Kyros ledte Eufratflodens vand ind i en kunstig sø. Indbyggerne havde skødesløst ladet Babylons porte ud mod floden stå åbne mens de festede i byen, og Babylon blev indtaget af mederne og perserne under Kyros. Derefter frigav Kyros de jødiske fanger og sendte dem hjem til Jerusalem med befaling om at genopbygge Jehovas tempel dér.“a Alle sådanne løfter og profetier som Gud har fremsat i Bibelen er gået i opfyldelse til punkt og prikke.

Et andet eksempel på en opfyldt bibelprofeti har netop at gøre med at man i vort århundrede efterhånden ikke kan stole på hinanden. Bibelen har forudsagt at dette skulle være et kendetegn på den tid vi lever i, idet den kalder tidsperioden fra den første verdenskrig i 1914 for „de sidste dage“, og den siger at disse dage vil medføre „kritiske tider som er vanskelige at klare“. Bibelen har også beskrevet vor tids mennesker som „egenkærlige, . . . pralende, hovmodige, . . . utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, . . . forrædere, egenrådige, opblæste“. Desuden har den forudsagt at „onde mennesker og bedragere vil gå frem til det værre“. (2 Timoteus 3:1-4, 13) Og det er netop hvad vi har set i vor tid.

Man kan stole på Bibelen fordi den er autentisk. Ingen har med rette kunnet rejse tvivl om at Bibelen er autentisk. Den anerkendte videnskabsmand sir Isaac Newton sagde: „Jeg finder flere af ægthedens sikre kendetegn i Bibelen end i nogen verdslig historisk beretning.“ Her er ikke tale om forfalskning som det var tilfældet med Hitlers „dagbøger“. Og hvordan klarer Bibelen sig i sammenligning med andre gamle skrifter? I bogen The Bible From the Beginning står der: „Med hensyn til det antal gamle håndskrifter der ligger til grund for et skrift, og det antal år der er forløbet mellem originalen og de håndskrifter man må gå ud fra, er Bibelen afgjort langt bedre stillet end de klassiske skrifter [Homers, Platons og andres]. . . . De klassiske håndskrifter udgør i alt blot en håndfuld i sammenligning med de bibelske. Ingen af oldtidens bøger er så godt bevidnet som Bibelen.“ Alle vidnesbyrd om Bibelen peger på at den er ægte.

Man kan stole på Bibelen fordi alle dens udtalelser er nøjagtige. I Bibelen siges der at Gud „udspænder norden over det tomme, hænger jorden på intet“. (Job 26:7) Frem for at gengive datidens fantasifulde teorier, som for eksempel at Jorden blev holdt oppe af elefanter, gav Bibelen udtryk for det som senere er blevet fastslået som en videnskabelig kendsgerning, nemlig at Jorden „hænger“ i rummet. Desuden har Bibelen, mere end to tusind år før Columbus, gjort tydeligt opmærksom på at Jorden er rund. — Esajas 40:22.

Man kan have tillid til Bibelen på grund af dens ærlighed og åbenhed. Bibelskribenterne forfalskede ikke noget. Selv når det de skrev satte dem selv, deres landsmænd og deres ledere i et dårligt lys, rapporterede de ærligt om kendsgerningerne. Apostelen Mattæus indrømmer for eksempel åbent i sin evangelieberetning at Jesu Kristi apostle til tider viste mangel på tro, at de indbyrdes stredes om at være den mest fremtrædende, og at de endda forlod Jesus da han blev arresteret. — Mattæus 17:18-20; 20:20-28; 26:56.

Endnu en grund til at man kan have tillid til Bibelen er at dens råd altid har vist sig gavnlige når folk har stolet tilstrækkeligt på dem til også at leve efter dem. (Ordsprogene 2:1-9) Bibelens vejledning står i skærende kontrast til de ofte upålidelige råd som „eksperter“ giver med hensyn til livets problemer. Apropos rådgiverne i den slags brevkasser der findes i mange landsdækkende aviser, spørger Londonavisen The Sunday Times: „Blotlægger tusinder af mennesker hvert år deres inderste tanker og følelser for dygtige amatører som egentlig blot svarer ud fra øjeblikkets inspiration?“ Bibelskribenterne slyngede ikke nogle vilkårlige svar ud. De nedskrev troværdige råd som var inspireret af Gud og som havde stået tidens prøve. — 2 Timoteus 3:16, 17.

„Bibelens vejledning beskyttede mig mod at vælge en kurs der kunne have ødelagt mit liv,“ siger Ellen, som nu er i trediverne og lykkeligt gift. „Mine forældre var skilt og havde ikke særlig stor tiltro til ægteskabet, og de tilskyndede mig faktisk til ikke at blive gift men blot at finde en at bo sammen med. Når jeg tænker over hvilken stabil tilværelse jeg har fået ved at følge Bibelens principper, glæder jeg mig over at jeg satte Bibelens råd over mine forældres.“ — Se Efeserbrevet 5:22-31; Hebræerne 13:4.

„Jeg var kun 14 da jeg begyndte at lære noget om Bibelen,“ siger Florence. „Når jeg nu tænker tilbage på mine kammerater i 1960’erne og på alle de problemer de rodede sig ind i fordi de fulgte datidens moral og værdinormer, er jeg lykkelig for den beskyttelse Bibelens råd ydede mig som en ung, uerfaren kvinde.“ — Se Første Korintherbrev 6:9-11.

James fortæller: „Jeg var optaget af at spille, ryge og drikke. Jeg ved hvor megen skade disse ting har påført mange enkeltpersoner og familier. Til at begynde med kunne jeg ikke se hvad Bibelen havde at gøre med mine problemer. Men nu kan jeg klart se hvordan den for bestandig har påvirket min tankegang og hjulpet mig til at få et meget sundere liv.“ — Se Andet Korintherbrev 7:1.

Mary Anne overvejede at begå selvmord på grund af hverdagens pres og følelsesmæssige problemer, der var en følge af en dårlig opvækst. „Dengang syntes selvmord at være den eneste udvej,“ siger hun. „Men Bibelen ændrede min tankegang. Det var udelukkende det jeg læste i Bibelen der afholdt mig fra at begå selvmord.“ — Se Filipperbrevet 4:4-8.

Hvad var det der hjalp disse personer? De satte hele deres lid til Gud og hans ord Bibelen. Gud blev som en nær ven de havde tillid til og som hviskede dem et råd i øret når der var problemer. (Jævnfør Esajas 30:21.) De lærte nogle bibelske principper som hjalp dem til at klare livets byrder og vanskeligheder. Desuden fik de tillid til de skønne løfter som Gud, der ikke kan lyve, har fremsat — som for eksempel løftet om en smuk „ny jord“ der er fri for bedrag, løgn og udnyttelse, fri for sorg, sygdom og endda død. — 2 Peter 3:13; Salme 37:11, 29; Åbenbaringen 21:4, 5.

Du kan opdyrke den samme tillid. Verden vil sikkert skuffe din tillid, men du vil aldrig nogen sinde blive skuffet hvis du stoler på Gud og hans ord. Udgiverne af dette blad vil med glæde sørge for at nogle kan hjælpe dig til at lære Gud og hans ord, Bibelen, bedre at kende.

[Fodnote]

[Illustration på side 8]

Cirka 200 år i forvejen forudsagde Guds profet hvordan Babylon ville blive indtaget

[Illustration på side 9]

Sir Isaac Newton fandt Bibelen pålidelig