Falskneri — et globalt problem

I Frankrig kunne man indtil slutningen af det 18. århundrede risikere at blive kogt levende for at have begået denne forbrydelse. I England medførte det dødsstraf fra 1697 til 1832, og det blev takseret som forræderi. Mere end 300 englændere blev hængt på grund af det, mens et ukendt antal blev idømt tvangsarbejde og forvist til straffekolonien i Australien for samme lovovertrædelse.

I MERE end 130 år har de amerikanske domstole idømt dem der var skyldige i denne forbrydelse op til 15 års fængsel. Og desuden er der faldet bøder på i tusindvis af dollars. I Rusland og Kina er der dødsstraf for det den dag i dag.

Trods de hårde straffe fortsætter folk med at begå denne kriminelle handling. Selv ikke frygt for døden har kunnet dæmme op for at folk med de fornødne tekniske færdigheder har gjort brug af disse ’bliv-rig-i-en-fart-metoder’. Myndighederne er i vildrede. „Det bliver svært at finde et afskrækkende middel,“ siger de, „ligesom det har været i århundreder.“

Falskneri er en af de ældste kriminelle handlinger i historien. Her sidst i det 20. århundrede er det blevet et eskalerende globalt problem. Robert H. Jackson, der er dommer ved USA’s Højesteret, har sagt: „Falskneri er en forbrydelse der aldrig bliver begået ved en fejltagelse, og heller ikke i uvidenhed eller affekt eller fordi man er drevet af dyb fattigdom. Det er en kriminel handling der udføres med snilde og dygtighed af en der har de nødvendige færdigheder og som er villig til at bruge en anselig sum penge på at anskaffe sig udstyret til det.“

Den amerikanske dollar bliver for eksempel illegalt reproduceret rundt om i verden, og i større antal end nogen sinde. En talsmand for USA’s Finansministerium har sagt: „Dollaren er ikke blot den mest efterspurgte valuta i verden. Det er også den nemmest efterlignelige.“ Det der har gjort de amerikanske myndigheder rådvilde er at de fleste falske sedler bliver produceret uden for USA.

Til belysning: I 1992 blev 30 millioner falske dollars beslaglagt i udlandet, rapporterede Time i 1994. „Sidste år kom det samlede beløb op på 120 millioner dollars, og det forventes at denne rekord bliver slået i 1994. Mange flere millioner er i omløb og bliver slet ikke opsporet,“ skrev bladet videre. Disse tal udgør kun en del af historien. Eksperter der tager sig af sager om falskneri siger at mængden af falske dollars i omløb kan beløbe sig til hele ti milliarder dollars.

Eftersom så mange lande efterspørger den amerikanske valuta, og måske endda sætter den over deres egen, og siden den er så nem at efterligne, tjener mange lande og lyssky elementer penge på dollaren. I Sydamerika har colombianske narkokarteller gennem mange år forfalsket amerikanske dollars for at øge deres illegale indtjening. Nu er også lande i Mellemøsten blandt dem der spiller en fremtrædende rolle i den udbredte forfalskning, siger U.S.News & World Report. Et af disse lande siges at være „i besiddelse af avanceret udstyr som minder om det der bruges af Det Amerikanske Finansministeriums seddeltrykkeri“. Dette land „kan derfor producere falske 100-dollarsedler der praktisk talt ikke er til at afsløre; de er kendt som ’superdollars’.“

Folk i Rusland samt i Kina og andre asiatiske lande er også begyndt på falskmøntneri, for det meste med amerikansk valuta. Det anslås at 50 procent af de amerikanske dollars der er i omløb i Moskva er falske.

Da der efter Gulfkrigen i 1991 begyndte at komme millioner af dollars i omløb, „blev internationale bankfolk rystede over at opdage, at mere end 40 procent af 100-dollarsedlerne var falske,“ skriver Det Bedste.

Falske penge er ikke kun et problem for Amerika, hvilket mange lande på kloden kan tale med om. Frankrig har også problemer med sin valuta, ligesom mange andre europæiske lande har.

Falskneriet lettes

Indtil for nogle få år siden tog det lyssky håndværkere, blandt andet billedkunstnere, dygtige gravører, kemigrafer og trykkere, mange timers omhyggelig arbejdsindsats at kopiere et andet lands valuta — og resultatet var i bedste fald en dårlig faksimile af forbilledet. Men i dag, med højteknologiske farvekopimaskiner, laserprintere der kan trykke på begge sider af papiret, og med skannere på kontoret og i hjemmet, er det teknisk muligt for så at sige enhver at kopiere den seddeltype han ønsker.

Vi er gået ind i ’skrivebordsfalskneriets’ tidsalder. Det der tidligere krævede professionelle gravørers og trykkeres ekspertise kan nu udføres af kontoransatte eller af folk der har en computer i hjemmet. Med computerprogrammer og udstyr der koster under 5000 dollars kan man nu lave falske penge som selv eksperter kan have svært ved at skelne fra de ægte. Det betyder at en der er i bekneb for penge kan spare turen ned til banken og i stedet trykke sine egne penge, endda i den valuta han kunne tænke sig. Sådanne effektive remedier er allerede virkningsfulde våben i hænderne på vor tids falskmøntnere. „Disse driftige kriminelle vinder gentagne sejre over ordensmagten og kan en dag udgøre en trussel mod verdens store valutaer,“ skriver U.S.News & World Report.

I 1992 blev der i Frankrig beslaglagt 30 millioner franc (cirka 33 millioner kroner) i falske penge, og 18 procent af dem var fremstillet på kontormaskiner. En embedsmand fra Den Franske Nationalbank ser ikke blot dette som en trussel mod det økonomiske system, men også mod offentlighedens tillid. „Når folk finder ud af at man kan efterligne en ægte pengeseddel med udstyr der er tilgængeligt for størstedelen af befolkningen, kan det betyde at de mister tilliden,“ klager han.

Som et led i bestræbelserne for at standse strømmen af falske penge i Amerika og andre lande, er man ved at udvikle nyt design til pengesedlerne, og i nogle lande er de nye sedler allerede i omløb. På den amerikanske dollar, for eksempel, vil billedet af Benjamin Franklin på 100-dollarsedlen blive en halv gang større og rykket godt 1,9 centimeter til venstre. „Desuden gennemføres der 14 andre ændringer i gravering og skjulte sikkerhedstræk,“ oplyser Det Bedste. Man overvejer også et væld af andre ændringer, som for eksempel at vandmærket og farverne tager sig anderledes ud når de betragtes under forskellige vinkler.

I Frankrig har man gennem nogen tid søgt at foretage nogle modtræk i kampen mod forfalskningerne, blandt andet ved at ændre udformningen af pengesedlerne. En talsmand for Den Franske Nationalbank indrømmer imidlertid at „der stadig ikke findes en fuldstændig sikker metode til gardering mod potentielle falskmøntnere“. „Men,“ tilføjer han, „vi kan nu kombinere så mange forhindringer på selve pengesedlen at det bliver [vanskeligt] og meget dyrt at lave efterligninger.“ Han beskriver disse forhindringer som „den primære forsvarskæde mod falskmøntneri“.

I Tyskland og Storbritannien har man truffet sikkerhedsforanstaltninger ved at indsætte sikkerhedstråde i papiret, hvilket gør det svært at lave en efterligning. En canadisk 20-dollarseddel har et lille skinnende kvadrat, kaldet en optisk sikkerhedsanordning, som ikke kan gengives på en kopimaskine. Australien begyndte i 1988 at trykke pengesedler i plast, som kan sikres på måder der ikke er mulige med papir. Finland og Østrig bruger diffraktionsfolie på deres pengesedler. De glitrer og skifter farve ligesom et hologram. Myndighederne frygter imidlertid at bedragerne ikke er langt bagefter med at foretage de nødvendige justeringer så de kan fortsætte deres kriminelle handlinger; det frygtes at man vil komme til kort uanset hvilke skridt man tager, sådan som det også er gået hidtil. En embedsmand fra USA’s Finansministerium har sagt: „Det er som den gamle talemåde siger: ’Hvis man bygger en 3 meter høj mur, laver forbryderne bare en stige på 4 meter.’“

Forfalskninger drejer sig imidlertid ikke kun om penge, som det vil fremgå af de næste artikler.

[Tekstcitat på side 4]

Med computerprogrammer og udstyr der koster under 5000 dollars kan man nu lave falske penge som selv eksperter kan have svært ved at skelne fra de ægte

Kreditkort og lønchecks — ægte eller falske?

HVOR er de bekvemme! Så små og så nemme at have med sig, enten i en pung eller en dametaske. Uden at have en øre på lommen kan man købe næsten alt. Både luftfartsselskaber, skibsrederier og ferie- og hotelbranchen verden over reklamerer for og tilskynder til brug af kreditkort. Ét slogan lyder: „Gå ikke ud uden dit kort.“ Nogle forretninger tager hellere imod kreditkort end rede penge. Kort kan, i modsætning til penge, erstattes hvis de tabes eller stjæles. Det er dine personlige penge, der bærer dit navn og et bestemt kontonummer.

Vi kender dem som plasticpenge, kredit- eller kontokort. I 1985 kom nogle banker frem med deres egne avancerede, lasertegnede hologrammer der virker tredimensionelle, samt med andre sikkerhedssystemer — fra særlige koder i magnetstriben på bagsiden til et usynligt mærke der bliver synligt i ultraviolet lys. Alt dette er modtræk mod forfalskninger. Det anslås at der på verdensplan bruges mere end 600 millioner kreditkort.

Det anslås at der i begyndelsen af 1990’erne på verdensplan blev svindlet med kreditkort for mindst én milliard dollars. Svindelen antager forskellige former, men forfalskning siges at være den form der breder sig mest, idet den tegner sig for mindst 10 procent af det totale tab.

For eksempel tabte bankerne for et af de største kreditkortselskaber 133,8 millioner dollars i 1993 på grund af forfalskninger; det er 75 procent mere end det foregående år. Et andet førende internationalt kreditkortselskab rapporterer også om rystende tab på grund af forfalskninger. „Det gør forfalskning til et stort problem, ikke blot for banker, kreditkortselskaber og firmaer som lader kunder betale med dem, men også for forbrugere i hele verden,“ siger en avis i New Zealand. Den ærlige kortbruger er ikke skyld i tabene, men udgifterne kommer utvivlsomt til at hvile på ham.

Hvad med de indbyggede sikkerhedssystemer der skulle hindre forfalskninger, som for eksempel de lasertegnede hologrammer og magnetstriberne med de særlige koder? Kun et år efter at disse blev taget i brug begyndte de første forfalskninger at dukke op. Snart efter var alle sikkerhedsdetaljer enten kopieret eller på anden måde omgået. „Vi er nødt til hele tiden at finde på noget nyt,“ siger en bankfunktionær i Hongkong. „Svindlerne forsøger altid at være et skridt foran.“

Interessant nok anslår eksperter at halvdelen af alle tab ved forfalskning af kort i begyndelsen af 1990’erne fandt sted i Asien, og næsten halvdelen af disse kunne spores til Hongkong. En ekspert har sagt: „Hongkong er for falske kreditkort hvad Paris er for haute couturen.“ Andre har beskyldt Hongkong for at være verdenscentret for kreditkortforfalskning — „et samlingspunkt for kreditkortforfalskningernes ’plastictrekant’, der også inkluderer Thailand, Malaysia og nu det sydlige Kina“. „Politiet i Hongkong siger at lokale syndikater med forbindelse til kinesiske organiserede forbrydertriader graverer, præger og koder falske kort, idet de bruger talkombinationer som de får opgivet af korrupte mellemhandlere. Derefter sender de ganske enkelt de falske kort til udlandet,“ rapporterer en avis i New Zealand.

„En maskine til prægning af kreditkort er blevet købt [i Canada] af asiatiske bandemedlemmer og bliver nu brugt til fremstilling af falske kreditkort. Maskinen printer 250 kort i timen, og politiet mener den har været brugt i bedrageri til flere millioner dollars,“ rapporterer den canadiske avis Globe & Mail. I de senere år er Hongkong-kinesere blevet arresteret for at have benyttet falske kreditkort i mindst 22 lande fra Europa til Australien, deriblandt Guam, Malaysia og Schweiz. Japanske kreditkort er især efterspurgte, da deres hævegrænse er højest.

Bølgen af fup og forfalskninger i forbindelse med kreditkort betyder at „de selskaber der udsteder kortene er tvunget til at fordele udgifterne ved det stigende bedrag,“ siger en canadisk bankfunktionær. Og sådan går det. Et kreditkort kan være bekvemt og gavnligt når man ikke har tilstrækkeligt med rede penge på sig. Men man må huske at alt hvad en svindler behøver for at misbruge ens kort, er kontonummeret og udløbsdatoen. „Det er plasticpenge, men folk har endnu ikke lært at behandle dem med samme omhu som var det rede penge,“ påpeger en regional sikkerhedschef for American Express International.

„Systemet er fyldt med svagheder,“ udtaler en politiinspektør. „Skurkene har fundet hver og en af dem — og udnyttet dem til det skamløse,“ siger han om svindlerne.

Checkforfalskning

I en tid hvor man med de rigtige kontormaskiner kan lave en nærmest fejlfri kopi af enhver pengeseddel, måtte det næste skridt snart komme. Bedragerne kunne nu forfalske et væld af dokumenter: pas, fødselsattester, immigrationspapirer, aktier, ordresedler, recepter og mange andre. Det største udbytte kunne dog hentes ved forfalskning af checks.

Teknikken er meget simpel. Når en svindler får fingre i en løncheck fra et stort firma med millioner af dollars i banken, kan han begynde sit bedrageri. Med en printer, en optisk skanner og andet elektronisk udstyr til sin rådighed, kan han ændre checken efter forgodtbefindende — han kan ændre datoen, indsætte sit eget navn i modtagerens sted, og sætte ekstra nuller på beløbet. Derefter printer han den ændrede check ud på sin egen laserprinter, med papir der har samme farve som checken og som kan købes i den nærmeste boghandel. Han kan lave i dusinvis af disse checks samtidig og indløse dem i en hvilken som helst af bankens filialer i en hvilken som helst by.

Checkforfalskning med disse enkle midler er så udbredt at bankfunktionærer og politifolk samstemmende siger at det måske drejer sig om bedrageri for én milliard dollars. Om en sag af særlig frækhed rapporterede The New York Times at en omrejsende bande fra Los Angeles indløste i tusindvis af falske lønchecks for et beløb af over 2 millioner dollars. Industrianalytikere anslår nu at de totale omkostninger ved checkforfalskning årligt beløber sig til 10 milliarder dollars i De Forenede Stater alene. „Det største kriminelle problem for pengeinstitutter,“ siger en embedsmand fra FBI, „er forfalskninger af omsættelige papirer, såsom checks og udbetalingskort.“

[Tekstcitat på side 7]

Det største udbytte høstes gennem forfalskning af lønchecks

Vær på vagt, køber! Forfalskninger kan koste dig livet

DET urutinerede og intetanende offer kan narres. Gadesælgeren tilbyder et dyrt udseende ur til en minimal pris. Er det ægte eller er det en kopi? Vil du købe det? Eller hvad med den luksuøse pelsjakke du får tilbudt gennem en bilrude i en sidegade og som sælgeren sværger på er en minkpels? Vil den attraktive pris og pelsens udseende stille sig i vejen for din dømmekraft? Eller hvad med den nyligt fraskilte kvinde som, fattig og hjemløs, står på undergrundsstationen og venter på toget — og tilbyder dig en diamantring for en slik? Er tilbudet for godt til at afslå? Eftersom disse spørgsmål stilles i en artikel om forfalskning, og på grund af de beskrevne omstændigheder, vil du sikkert svare: „NEJ!“

Men lad os for et øjeblik ændre stederne og omstændighederne, og se hvad du så vil svare. Hvad med den dyre, eftertragtede håndtaske der er til salg i en discountforretning til en favorabel udsalgspris? Eller en flaske af det velkendte whiskymærke der sælges i kiosken henne på hjørnet? Nåh, ja, her er der ingen problemer. Tænk også på den film med et genkendeligt varemærke der er til salg i kiosken eller fotoforretningen. Og nu er det ikke en gadesælger der tilbyder dig det dyre ur der koster tusinder af kroner, men en ekspedient i en agtet forretning. Prisen er stærkt nedsat. Hvis du netop stod og ønskede dig et sådant ur, ville du så købe det? Eller hvad med de mærkevaresko som dine venner har fortalt du kan få til nedsat pris i en bestemt forretning? Kan man være sikker på at det hele ikke bare er billige efterligninger?

Inden for kunstens verden, i mondæne billedgallerier, holdes der auktioner en masse for samlere af dyr kunst. „Pas på,“ advarer en kunstekspert. „Selv kunstkendere med mange års erfaring bliver snydt. Det sker for mellemhandlere, og det sker for museumsdirektører.“ Er du så velbevandret i kunstens finesser at du kan afsløre en eventuel kopi? Pas på! Alle de nævnte varer kunne være forfalskninger. Og ofte er de det. Hvis en genstand er sjælden og har værdi, sker det ofte at en eller anden forsøger at lave en efterligning.

På verdensplan andrager handel med efterligninger 200 milliarder dollars, og branchen „vokser hurtigere end mange af de industrier den udnytter,“ skriver bladet Forbes. Uoriginale bildele koster amerikanske bilfabrikanter og leverandører 12 milliarder dollars om året i tabt fortjeneste. „Den amerikanske bilindustri siger at den kunne beskæftige 210.000 flere hvis man kunne komme leverandører af uoriginale dele til livs,“ fortæller bladet. Det forlyder at omkring halvdelen af de fabrikker der laver plagiater ligger uden for De Forenede Stater — og faktisk findes alle steder.

Efterligninger der dræber

Nogle former for kopiprodukter er alt andet end harmløse. Importerede møtrikker, bolte og skruer skaffer 87 procent af de 6 milliarder dollars denne handel indbringer på det amerikanske marked. Noget tyder imidlertid på at 62 procent af disse produkter har falske varemærker eller kvalitetsbetegnelser. En rapport fra 1990, udarbejdet af Hovedrevisoratet (GAO), viste at mindst 72 amerikanske „kernekraftværker har anvendt uforsvarlige fastgørelseselementer, og nogle af dem er monteret i de systemer der skal lukke reaktoren ned i tilfælde af et uheld. Problemet bliver værre, forlyder det fra GAO. . . . Omfanget af problemet, skatteydernes udgifter og de potentielle farer ved at bruge [for dårlige] produkter kendes ikke fuldt ud,“ siger Forbes.

Uoriginale stålbolte der ikke er stærke nok til den tiltænkte brug, er blevet smuglet ind i De Forenede Stater af skruppelløse leverandører. „De kan true sikkerheden i kontorbygninger, kraftværker, broer og militærudstyr,“ forlyder det fra American Way.

En uoriginal bremsebelægning fik for nogle år siden skylden for en busulykke i Canada hvor 15 mennesker mistede livet. Det rapporteres at der endda er fundet uoriginale dele i militærhelikoptere og i en amerikansk rumfærge. „Gennemsnitsforbrugeren er ikke så oprørt over en kopi af et Cartier- eller Rolexur,“ siger en der arbejder med at undersøge forfalskninger, „men når helbred og sikkerhed står på spil, er sagen en helt anden.“

Listen over potentielt farlige efterligninger indeholder sådanne ting som pacemakere der blev solgt til 266 amerikanske hospitaler; efterligninger af p-piller på markedet i USA i 1984; svampedræbende midler der hovedsagelig bestod af kridt, og som ødelagde Kenyas kaffehøst i 1979. Også falske medicinalvarer som kan være farlige for forbrugerne, er udbredt. På verdensplan kan antallet af dødsfald der skyldes ’forfalsket medicin’ være af rystende omfang.

Der er stigende bekymring over kopier af små, elektriske apparater til brug i hjemmet. Nogle af disse produkter har falske varemærker, og andre bruger et navn der let kan forveksles med et autoriseret organ der checker kvalitetsbetegnelser, siger American Way. „Men produkterne lever ikke op til de samme standarder, så de vil eksplodere, antænde brande og gøre hele installationen usikker,“ udtaler en sikkerhedstekniker.

Flyselskaber både i De Forenede Stater og i Europa nærer også uro. I Tyskland har luftfartsselskaber for eksempel fundet uoriginale motor- og bremsedele på deres lager. Der foretages undersøgelser „i Europa, Canada og England, hvor ikkegodkendte dele (møtrikker til en halerorsaksel) er blevet sat i forbindelse med et alvorligt helikopterstyrt for nylig,“ udtaler branchefolk. Flight Safety Digest rapporterer at „sikkerhedsagenter har beslaglagt i snesevis af uoriginale komponenter til jetmotorer og bremsesamlinger, bolte og skruer af dårlig kvalitet, defekte dele til flyenes brændstof- og navigeringssystemer, og cockpitinstrumenter og komponenter til flyets computere, der er vigtige for flyvesikkerheden, men som ikke er blevet testet“.

I 1989 var et chartret fly på vej til Tyskland fra Norge da det pludselig begyndte at styrtdykke fra 22.000 fods højde. Halesektionen var revet af, og flyet dykkede så stejlt at begge vinger brækkede af. Alle 55 ombordværende omkom. Efter en treårig undersøgelse fastslog de norske myndigheder at styrtet skyldtes nogle defekte bolte, kaldet låsestifter, der skulle holde halesektionen fast til fuselagen. En belastningsanalyse viste at boltene var lavet af metal der var alt for svagt til at kunne klare de stødvise ryk under flyvningen. De defekte låsestifter var uoriginale — et ord der kun er alt for kendt af luftfartens sikkerhedseksperter, eftersom uoriginale dele er et voksende problem der truer flybesætningers og passagerers liv.

Da generalinspektøren fra Det Amerikanske Trafikministerium blev interviewet i det landsdækkende tv, sagde hun: „Alle luftfartsselskaber har modtaget uoriginale dele. Alle har dem, og derfor har alle et problem.“ Luftfartsbranchen indrømmer, siger hun, „at de sandsynligvis har ubrugelige lagervarer for omkring to eller tre milliarder dollars“.

I samme interview medvirkede en sikkerhedskonsulent for luftfarten som havde rådgivet FBI i forbindelse med forskellige lyssky transaktioner med uoriginale dele, og han advarede om at uægte dele udgør en virkelig fare. „Jeg tror det vil resultere i en stor flykatastrofe i nær fremtid,“ sagde han.

Regnskabets dag kommer snart for dem som i havesyge tillader sig at sætte selviske ønsker højere end andres liv. Guds inspirerede ord siger udtrykkeligt at de der er havesyge ikke skal arve Guds rige. — 1 Korinther 6:9, 10.

[Illustrationer på side 9]

Tøj, smykker, malerier, medicin, flyreservedele — alt værdifuldt har interesse for svindlerne

[Illustration på side 10]

Uoriginale maskindele, defekte bolte, cockpitinstrumenter, computerkomponenter og andre uoriginale dele har forårsaget flystyrt der har kostet menneskeliv