Unge spørger:

Må jeg gerne spille computer- og videospil?

Du er omringet! Men kampen er langtfra tabt. Du affyrer dine laserkanoner og mejer fjenderne ned. Men der er bare det problem at jo mere du skyder, jo flere fjender kommer der til syne. Du har derfor kun én mulighed hvis du vil overleve, nemlig at udrydde dem alle. Se hvordan fjenderne dejser om i kaskader af blod når du aktiverer dine våben . . .

„SINDSOPRIVENDE, kødflænsende, hårrejsende sjovt.“ Sådan beskrev en skribent ved et tidsskrift begejstret den seneste version af et populært computerspil. Men dette er kun ét ud af mange spil inden for en ny genre computer- og videospil der gør spilleren til hovedperson i forrygende fantasidramaer. Tidligere udgaver synes nærmest tamme i sammenligning med de nyeste versioner af de bloddryppende spil, der ofte indeholder sadistisk vold.

Ikke desto mindre er voldelige video- og computerspil blevet meget populære blandt unge. Man skønner at en tredjedel af alle amerikanske husstande har en eller anden form for elektroniske spil, hvilket betyder at millioner af unge har adgang til dem. Og unge der ikke kan spille disse spil hjemme, kan blot smutte hen og spille hos en kammerat eller i en videoarkade.

Hvordan forholder det sig med dig? Er du blevet fristet til at købe — eller i det mindste afprøve — nogle af disse nye spil? Efter at du har undersøgt alle kendsgerninger, vil du sikkert mene at det er klogt igen at overveje om det er rigtigt at gøre det.

Ikke alle spil kan skæres over én kam

Lad os først gøre det klart at ikke alle video- og computerspil er anstødelige eller voldelige. Mange spil er undervisende; de oplyser om emner som for eksempel geografi, matematik og maskinskrivning på en levende og underholdende måde. Andre spil sætter reflekserne på prøve gennem sportsgrene som basketball og ishockey. Der findes også kryptiske gåder der stimulerer og udfordrer hjernen.

Selv de bedste spil er imidlertid tidskrævende. Bibelen opfordrer kristne til at ’købe sig tid’, det vil sige bruge tiden klogt på åndelige anliggender. (Efeserne 5:16) Men Bibelen kræver ikke at vi i alle vore vågne timer arbejder eller studerer. Den minder os derimod om at der er „en tid til at le . . . og en tid til at danse omkring“. (Prædikeren 3:4) Adspredelse kan være forfriskende og opbyggende når den holdes på den rette plads.

Mange af disse spil synes imidlertid at være fremstillet for at spilleren skal spilde en masse tid. I nogle spil kan man bruge timer på at klare en bestemt sværhedsgrad inden man opdager at der findes mange højere niveauer — der nødvendigvis er mere indviklede og komplicerede — som skal forceres inden spillet kan afsluttes. Der er også spil hvor store anstrengelser giver et lille udbytte. To kristne kødelige brødre, Dan og Sam, gik med liv og sjæl op i et spil der blev markedsført som en hjælp til at løse matematikopgaver. De fandt dog hurtigt ud af at det var nemmere at løse opgaverne på papir end på skærmen.

Selv i forbindelse med undervisende computer- og videospil bør man altså bruge sin dømmekraft. Dan og Sam siger: „Hvis man kigger omhyggeligt efter når man skal købe et spil, kan man som regel finde et godt et.“ Der er jo ingen fornuft i at bruge en masse penge på et spil der hurtigt vil kede én. En far har opfordret sine sønner til at begrænse sig til spil der kan hjælpe dem med emner de lærer om i skolen.

Skyggesiden

Desværre er det ikke alle computer- og videospil der er harmløse, endsige undervisende. I dag fokuserer mange underholdningsspil på det Bibelen kalder „kødets gerninger“ — urene gerninger som Gud fordømmer. „Udøvelse af spiritisme“ er en af de „gerninger“ der fordømmes. (Galaterne 5:19-21) I Jehova Guds øjne er udøvelse af magi en ’vederstyggelighed’. — 5 Mosebog 18:10-12.

I dag er mange spil fyldt med spiritisme og magi. I ét spil skal man bruge en „trylleformular“ for at vinde. Vejledningen til spilleren lyder: „Når du vil bruge trolddom mod nogen, så klik på lynsymbolet på menuen nederst i højre hjørne. Klik derefter på den skabning du ønsker at dræbe.“ Kunne sådanne spil ikke stimulere en usund nysgerrighed i forbindelse med dæmoniske kræfter?

Hvordan bliver man påvirket af at overvære mange grufulde voldsscener? U.S.News & World Report fortæller om to populære spil der viser scener hvor en person „flår hjertet ud på en fjende“ og „vampyrer borer huller i letpåklædte teenagepiger“. Nogle affærdiger det måske med at datastyret blodsudgydelse blot er harmløs fantasi. Men Bibelen giver denne advarsel i Salme 11:5: „Jehova ransager såvel den retfærdige som den ugudelige, og den der elsker vold, ham hader Hans sjæl.“ — Jævnfør Esajas 2:4.

Det er også muligt at kalde billig pornografi frem på skærmen. Nøgenhed og udpenslet sex er blevet så almindeligt at spilfabrikanter i USA har måttet lave et vurderingssystem der advarer køberen mod frastødende spil. Men de færreste forhandlere er villige til at forbyde salg til unge. „Vores eneste forpligtelse er at give kunderne hvad de ønsker,“ siger en ekspedient. Stil dig selv dette spørgsmål: ’Vil seksuelt stimulerende billeder hjælpe mig til at holde mit sind rettet mod det der er „retfærdigt, rent, værd at holde af og dydigt“?’ — Filipperne 4:8.

Afhængighedsproblemet

Eksperterne er uenige om hvordan datastyrede spil påvirker unge. Tidsskriftet New Scientist har bragt resultatet af en undersøgelse der optimistisk konkluderede at sådanne spil „ikke forårsager dårlig opførsel“ hos unge. Alligevel sagde 97 procent af de adspurgte unge at de „mente at der var en vis risiko for at blive afhængig af spillene“. De unge sagde at spillene i arkaderne især var skadelige fordi „de opmuntrer spillerne til at bruge flere penge“.

Kan man virkelig blive afhængig af disse spil? Det er tilsyneladende sket for nogle spillere. En ung pige har sagt til Vågn op!: „Det eneste man tænker på er at afslutte spillet som vinder.“ En ung mand siger ligeledes: „Jeg brugte timer på at finde ud af hvordan jeg kunne dræbe alle og komme videre til spillets næste udfordring.“

Du mener måske at du aldrig vil kunne lade dig rive med af et spil. Men tænk over den måde tv-shows og film manipulerer med folks følelser på ved at få dem til at græde, blive vrede eller råbe af begejstring. Forestil dig så et spil der ikke blot har en spændende handling, fantastiske figurer og blændende specialeffekter, men hvor du samtidig er helten. Ville det ikke være nemt at blive grebet af et sådant spil? Det er ikke overraskende at nogle spillere har svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed. En dreng siger: „De voldelige spil påvirkede mig så meget at jeg forestillede mig at min hånd var en pistol, og jeg gik og rettede den mod folk.“

Vælg med omtanke

I de tilfælde hvor forældre ikke begrænser brugen af computer- og videospil, bør unge overveje de kloge ord i Prædikeren 2:14: „Den vise har øjne i hovedet.“ Det betyder at den vise er opmærksom på hvor han går og hvad der ligger foran ham. Der findes allerede mange underholdningsspil til computere som indeholder meget der strider mod kundskaben om Gud. (Jævnfør Andet Korintherbrev 10:5.) Og hvem ved hvad software-tryllekunstnerne vil komme frem med næste gang? Inden unge køber, spiller eller låner et spil, bør de spørge sig selv: ’Hvad handler det om? Er der antydninger af okkultisme i titlen? Er der grusomme voldsscener på omslaget?’

I bedste fald kan elektroniske spil være fornøjelige og lærerige. Men er de virkelig værd at bruge en masse kostbar tid på? Sam på 14, der blev nævnt tidligere, fortæller: „Vores far har aldrig direkte sagt at vi ikke må have videospil. Men han har spurgt: ’Hvad er det der er så interessant ved at trykke på en knap og se én løbe eller springe hen over skærmen?’“ „Og nu ser vi selv sådan på det,“ tilføjer hans bror Dan.

Glem ikke at der findes andre — måske mere udbytterige — måder at more sig på. Man kan for eksempel læse, tegne, dyrke sunde former for sport, synge, eller lære at spille et instrument. Der er langt flere fordele ved at bruge sin tid på at ’opøve sig selv med gudhengivenhed som mål’ end på at spille elektroniske spil. — 1 Timoteus 4:7.

[Tekstcitat på side 13]

Syvoghalvfems procent af de adspurgte unge „mente at der var en vis risiko for at blive afhængig af spillene“

[Illustration på side 14]

Er det harmløst at spille voldelige videospil?