Når ord bruges som våben

„Der findes nogle der taler tankeløst som med sværdhug.“ — Ordsprogene 12:18.

„DET begyndte allerede få uger efter at vi var blevet gift,“ siger Elaine.a „Min mand kom med uvenlige og nedsættende bemærkninger og forsøgte at ydmyge mig. Jeg blev den lille over for ham. Han var kvik i replikken og kunne fordreje alt hvad jeg sagde.“

Elaine er gennem hele sit ægteskab blevet udsat for en lumsk overfaldstaktik som ikke efterlader fysiske ar og som kun få har forståelse for. Hendes situation er desværre ikke blevet bedre med årene. Elaine siger: „Vi har nu været gift i over tolv år. Men der går ikke en dag uden at han er kritisk og sarkastisk over for mig og kommer med skarpe og vulgære bemærkninger.“

Bibelen overdriver ikke når den siger at tungen kan være ’uregerlig og skadelig, fuld af dødbringende gift’. (Jakob 3:8; jævnfør Salme 140:3.) Dette kan især være tilfældet i et ægteskab. En kvinde ved navn Lisa siger: „På engelsk har man talemåden ’sticks and stones can break my bones, but words can never hurt me’ (Stokke og sten kan bryde mine ben, men ord skader mig ikke spor). De der siger at ord ikke kan skade, har efter min mening taget fuldstændig fejl.“

Ægtemænd kan også blive udsat for verbal aggression. „Man gør sig ikke begreb om hvordan det er at leve sammen med en kvinde som altid kalder én en løgner, en idiot eller det der er værre,“ siger Mike, hvis fire år lange ægteskab med Tracy er på vej mod skilsmisse. „De ting hun siger til mig, ville jeg meget nødig gentage over for venner og bekendte. Vi kan ikke føre en normal samtale, og derfor bliver jeg på mit arbejde til sent om aftenen. Her er der langt fredeligere end derhjemme.“ — Ordsprogene 27:15.

Det er med god grund at apostelen Paulus gav de kristne følgende formaning: „Lad ... skrigen og spot være fjernet fra jer.“ (Efeserne 4:31) Men hvad er „spot“? Paulus skelner mellem „skrigen“ (græsk: kraugēʹ), som blot betegner det at hæve stemmen, og „spot“ (græsk: blasfēmiʹa), der sigter til budskabets indhold. Hvis det man siger, er tyrannisk, ondsindet, nedværdigende eller fornærmende, er det at spotte — hvad enten ordene råbes ud eller hviskes.

Sårende ord

Når skarpe bemærkninger bliver hverdagskost, kan det svække et ægteskab ligesom havets bølger kan erodere en massiv klippe. Ph.d. Daniel Goleman skriver: „Jo mere intenst og vedvarende, desto større er faren. . . . Bestandig kritik, foragt eller afsky er faresignaler, da det er tegn på at manden eller konen i deres stille sind har fældet en ugunstig dom over deres partner.“ Efterhånden som kærligheden kølnes, er ægtefællerne nok „gift på papiret, men ikke følelsesmæssigt,“ som en bog udtrykker det. Til sidst kan det endog ende med skilsmisse.

Brugen af skældsord vil imidlertid ikke kun gå ud over ægteskabet. Et bibelsk ordsprog siger: „Ved hjertesorg kommer en nedslået ånd.“ (Ordsprogene 15:13) Stress der opstår som følge af at man konstant udsættes for en spærreild af sårende ord, kan øve en skadelig virkning på helbredet. En undersøgelse foretaget af Washingtons universitet i USA viser at kvinder som der bestandig rakkes ned på, er mere tilbøjelige til at blive forkølede og få blæreproblemer, svampeinfektioner og mave-tarmsygdomme.

Mange kvinder som har udholdt både verbal og fysisk vold, siger at ord kan gøre mere ondt end en knytnæve. „De blå mærker jeg fik efter hans slag, forsvandt efterhånden,“ siger Beverly, „men jeg vil aldrig, aldrig glemme de frygtelige ting han sagde om mit udseende, min madlavning og måden jeg tog mig af børnene på.“ Julia føler det på samme måde. Hun siger: „Jeg ved godt at det lyder skørt, men jeg vil hellere have at han slår mig og får det overstået end at han udsætter mig for psykisk terror i timevis.“

Hvad er årsagen til at nogle overfuser og kritiserer den de siger de elsker? Dette spørgsmål vil blive behandlet i den følgende artikel.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 4]

„Jeg vil hellere have at han slår mig og får det overstået end at han udsætter mig for psykisk terror i timevis“

[Tekstcitat på side 4]

„Man gør sig ikke begreb om hvordan det er at leve sammen med en kvinde som altid kalder én en løgner, en idiot eller det der er værre“

Hvad den verbale vold kan skyldes

„Af hjertets overflod taler munden.“ — Mattæus 12:34.

JESUS KRISTUS udtalte ovenstående ord for næsten to tusind år siden. Ja, ens inderste følelser og motiver kommer ofte til udtryk gennem det man siger. Ens tale kan være opbyggende. (Ordsprogene 16:23) Men den kan også være nedbrydende. — Mattæus 15:19.

En kvinde siger om sin mand: „Jeg kan aldrig forudsige hvornår han bliver vred. At bo sammen med ham er ofte som at gå igennem et minefelt — man ved aldrig hvornår man udløser det næste raserianfald.“ Richard befinder sig i en lignende situation. Han siger: „Lydia er altid opsat på at skændes. Hun nøjes ikke bare med at tale; hun gennemhegler mig på en aggressiv måde og peger fingre ad mig som om jeg var et lille barn.“

Skænderier kan naturligvis opstå i selv de bedste ægteskaber, og alle ægtefæller siger ting de senere fortryder. (Jakob 3:2) Men at rette verbale angreb mod hinanden er at gå et skridt videre fordi man gennem nedladende og kritisk tale forsøger at få magt over sin ægtefælle. Undertiden skjules ondsindet tale bag en facade af mildhed. Salmisten David beskrev for eksempel en mand der talte indsmigrende, men som inderst inde var ond: „Glattere end smør er ordene fra hans mund, men hans hjerte er indstillet på kamp. Hans ord er blødere end olie, men de er dragne sværd.“ (Salme 55:21; Ordsprogene 26:24, 25) Sårende ord kan, i både direkte og tilsløret form, ødelægge et ægteskab.

Hvordan det begynder

Hvad er det der får en person til at bruge verbal vold? Som regel kan det spores tilbage til det man ser og hører. I mange lande betragtes sarkasme, fornærmelser og skarp kritik som accepteret og endda som et udtryk for humor.a Især mænd kan være påvirket af medierne, som ofte fremstiller ’rigtige’ mænd som værende dominerende og aggressive.

Mange der rakker ned på andre, er vokset op i hjem hvor moderen eller faderen regelmæssigt har givet kraftigt udtryk for deres vrede, fortrydelse og mishag. Lige fra barnsben har de derfor haft opfattelsen af at det er normalt at have en sådan adfærd.

Et barn der vokser op i et sådant miljø, lærer ikke blot at tale på en bestemt måde, men får også undertiden et fordrejet syn på sig selv og andre. Hvis forældrene for eksempel taler hårdt til barnet, kan det vokse op og føle sig udueligt eller blive vredladent. Alene det at høre at faderen bruger skældsord over for moderen, har stor indvirkning på et barn. Selv et lille barn kan opfatte sin fars foragt for kvinder. En dreng kan ved at betragte sin far få det indtryk at mænd har ret til at herske over kvinder ved at skræmme eller slå dem.

Der er stor risiko for at vrede forældre får et vredladent barn der vokser op og bliver „en der let bliver forbitret“ og „begår mange overtrædelser“. (Ordsprogene 29:22) Brugen af fornærmende tale kan således gå i arv fra den ene generation til den anden. Det er derfor med god grund at apostelen Paulus gav fædre denne vejledning: „I må ikke opirre jeres børn.“ (Kolossenserne 3:21) Ifølge Theological Lexicon of the New Testament kan det græske ord for „opirre“ interessant nok indeholde tanken om „at forberede sig til og opildne til strid“.

Forældrenes dårlige eksempel er selvfølgelig ingen undskyldning for at man langer ud efter andre, hverken verbalt eller på anden måde. Det kan imidlertid delvis forklare hvordan tilbøjeligheden til at bruge skarpe og ringeagtende bemærkninger kan blive en indgroet vane. En ung mand er måske ikke fysisk voldelig over for sin kone, men mishandler han hende med sine ord og sindsstemninger? En selvransagelse vil måske afsløre at han har ladet sig forme af sin faders kvindefjendske holdninger.

Det samme kan tydeligvis også gælde for kvinder. Hvis en datter hører sin mor bruge skældsord over for sin mand, er det sandsynligt at hun vil behandle sin mand på samme måde når hun bliver gift. Et bibelsk ordsprog siger: „Hellere bo i et ørkenland end have en stridbar og arrig kone.“ (Ordsprogene 21:19, den danske autoriserede oversættelse) Dog er der noget som tyder på at det især er mænd der har problemer i den retning.

’Undertrykkernes magt’

I et ægteskab er det som regel manden der sidder inde med den største magt. Eftersom han i de fleste tilfælde er fysisk stærkere end kvinden, vil enhver trussel om fysisk vold virke endnu mere skræmmende.b Derudover har manden ofte flere jobmuligheder og som følge heraf større økonomisk uafhængighed. En kvinde som er udsat for verbal vold, kan derfor let føle sig fanget og alene. Hun kan sikkert tilslutte sig kong Salomons ord: „Jeg vendte tilbage og så al den undertrykkelse der begås under solen, og se! de undertryktes tårer, men ingen trøstede dem; nej, det var deres undertrykkere der havde magten, og ingen trøstede dem.“ — Prædikeren 4:1.

Det er frustrerende for en kvinde hvis hendes mand svinger fra den ene yderlighed til den anden — hvis han det ene øjeblik er flink og rar, det næste kritisk og umedgørlig. (Jævnfør Jakob 3:10.) Hvis manden måske er en god forsørger, kan en kvinde der er udsat for hans verbale angreb, komme til at føle skyld og tænke at der er noget galt i deres ægteskab. Hun giver måske oven i købet sig selv skylden for sin mands opførsel. En kvinde indrømmer: „Ligesom det er tilfældet med fysisk mishandlede kvinder, troede jeg at det var min skyld.“ En anden siger: „Jeg bildte mig selv ind at jeg kunne få fred hvis blot jeg anstrengte mig endnu mere for at forstå ham og ’være tålmodig’ med ham.“ Desværre fortsætter mishandlingen ofte.

Det er virkelig tragisk når mænd misbruger deres magt ved at undertrykke den kvinde de har lovet at elske og værne om. (1 Mosebog 3:16) Hvad kan der gøres i en sådan situation? En kvinde siger: „Jeg har ikke lyst til at gå fra ham. Jeg vil bare have at han holder op med at mishandle mig.“ En mand indrømmer efter ni års ægteskab: „Jeg kan godt se at vores forhold er præget af skælden og smælden og at det er mig der har skylden. Jeg ønsker virkelig at forandre mig og vil meget nødig forlade min kone.“

Som det vil fremgå af næste artikel, er der hjælp at hente til dem hvis ægteskab er hjemsøgt af verbal vold.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 6]

Tragisk nok misbruger mange mænd deres magt ved at undertrykke den kvinde de har lovet at elske og værne om

[Illustration på side 7]

Et barn påvirkes af den måde forældrene behandler hinanden på

Fra ord der sårer, til ord der læger

„Død og liv er i tungens vold.“ — Ordsprogene 18:21.

HÅN — at man med overlæg udsætter nogen for krænkende, fornærmende eller nedsættende tale — fordømmes klart i Bibelen. Under Moseloven var der dødsstraf for at håne sine forældre. (2 Mosebog 21:17) At håne andre er derfor ikke noget Jehova tager let på. Hans ord, Bibelen, støtter ikke den tanke at det der sker ’inden for hjemmets fire vægge’, er ens egen sag blot man hævder at tjene Gud. Et citat derfra lyder: „Hvis nogen mener at han har en form for tilbedelse og dog ikke tøjler sin tunge men bliver ved med at bedrage sit hjerte, hans form for tilbedelse er forgæves.“ (Jakob 1:26; Salme 15:1, 3) Hvis en mand mishandler sin kone verbalt, vil alle hans andre kristne gerninger være uden værdi i Guds øjne.a — 1 Korinther 13:1-3.

En kristen der håner andre, risikerer desuden at blive udstødt af menigheden. Han står endda i fare for at gå glip af Guds riges velsignelser. (1 Korinther 5:11; 6:9, 10) En der sårer andre i ord, må derfor ihærdigt arbejde på at ændre denne personlighedsbrist. Men hvordan kan det lade sig gøre?

Erkend problemet

Det er næppe sandsynligt at en person ændrer handlemåde før han indser at han har et alvorligt problem. Desværre må man konstatere at mange mænd der bruger grove ord, „slet ikke opfatter deres opførsel som misbrug,“ siger en rådgiver. „De betragter en grov omgangstone som ganske normal og som en ’naturlig’ måde at kommunikere med deres ægtefælle på.“ Mange kan derfor ikke se behovet for at ændre sig før nogen gør dem opmærksomme på det.

En kvinde der er offer for verbal vold, vil undertiden, efter at have overvejet sin situation under bøn, føle sig nødsaget til at tale ligefremt med sin mand — for sin egen og børnenes skyld og af interesse for hans forhold til Gud. Sandt nok vil det altid indebære en risiko for at situationen forværres og at hendes ord bliver mødt med en strøm af benægtelser. Men hun kan måske slippe uden om problemet ved nøje at overveje hvordan hun vil bringe emnet på bane. Bibelen siger: „Som guldæbler i ornamenter af sølv er et ord som er talt i rette tid.“ (Ordsprogene 25:11) En mild, men åbenhjertig henvendelse i en rolig stund vil måske nå hans hjerte. — Ordsprogene 15:1.

Frem for at komme med beskyldninger bør kvinden forsøge at fortælle sin mand hvor sårende hans ord virker på hende. Det er ofte bedst at bruge „jeg“-sætninger, som for eksempel: ’Jeg er ked af det fordi . . .,’ eller: ’Jeg bliver dybt ulykkelig når du siger til mig . . .’ Sådanne udtalelser vil have lettere ved at nå hans hjerte, da de angriber problemet og ikke personen. — Jævnfør Første Mosebog 27:46–28:1.

Når en hustru tager fat om problemet på en fast, men alligevel taktfuld måde, kan det medføre gode resultater. (Jævnfør Salme 141:5.) Det kan en mand vi kunne kalde Steven, bekræfte. Han siger: „Min kone identificerede misbrugeren i mig som jeg ikke selv kunne få øje på, og hun var modig nok til at gøre mig opmærksom på det.“

Søg hjælp

Hvad nu hvis manden nægter at erkende problemet? Nogle kvinder søger hjælp udefra. Når Jehovas vidner erfarer personlige trængsler, kan de henvende sig til de ældste i deres menighed. Bibelen tilskynder sådanne mænd til både at være hyrder for Guds hjord på en kærlig og venlig måde og at ’retlede dem som modsiger’ den sunde lære i Guds ord. (Titus 1:9; 1 Peter 5:1-3) Det er ikke de ældstes opgave at blande sig i ægtefællers privatliv, men de bekymrer sig med rette når den ene af parterne udsættes for hårde ord fra den anden. (Ordsprogene 21:13) Eftersom disse mænd nøje følger Bibelens normer, vil de ikke undskylde eller bagatellisere brugen af verbal vold.b

Menighedens ældste kan muligvis lette kommunikationen mellem ægtefællerne. En kristen kvinde henvendte sig for eksempel til en ældstebroder og fortalte at hun i mange år var blevet udsat for verbale angreb fra sin medtroende mand. Ældstebroderen aftalte at mødes med dem begge. Når den ene fik ordet, bad han den anden om at lytte uden at afbryde. Da det blev konens tur til at tale, sagde hun at hun var ved at gå psykisk ned som følge af sin mands vredesudbrud. Hun forklarede at hun i mange år havde haft en ’knude’ i maven hver aften når han kom hjem, da hun aldrig vidste hvilket humør han var i. Når han eksploderede, sagde han nedværdigende ting om hendes familie og venner og hendes person.

Ældstebroderen bad derefter konen om at beskrive hvordan hun havde det med den måde hendes mand talte til hende på. „Jeg føler mig som en slet person der ikke er elsket af nogen,“ svarede hun. „Af og til spørger jeg min mor: ’Er jeg vanskelig at leve sammen med? Er jeg svær at holde af?’“ Mens hun fortalte dette, begyndte hendes mand at græde. Først da gik det op for ham hvor sårende hans ord havde virket på hende.

Du kan forandre dig

Brugen af verbal vold var åbenbart også et problem for nogle kristne i det første århundrede. Den kristne apostel Paulus formanede dem til at aflægge „vrede, harme, slethed, spot og skammelig tale“. (Kolossenserne 3:8) Brugen af skarp tale vidner i virkeligheden om en dårlig hjertetilstand. (Lukas 6:45) Det er derfor Paulus tilføjede: „Affør jer den gamle personlighed sammen med dens forehavender, og ifør jer den nye personlighed.“ (Kolossenserne 3:9, 10) En forandring indebærer ikke kun at man taler anderledes, men også at man føler anderledes.

En ægtemand som bruger krænkende tale, kan have behov for hjælp til at afgøre hvad det er der ligger til grund for hans adfærd.c Han bør have samme indstilling som salmisten, der sagde: „Undersøg mig, Gud, og kend mit hjerte. Ransag mig, og kend mine foruroligende tanker, og se om der er en smertens vej i mig.“ (Salme 139:23, 24) For eksempel: Hvorfor har han trang til at dominere eller bestemme over sin ægtefælle? Hvad er det der udløser et verbalt angreb? Er hans vredesudbrud i virkeligheden tegn på en dybereliggende forbitrelse? (Ordsprogene 15:18) Lider han af mindreværdsfølelser, måske som følge af en opvækst hvor han ustandselig var udsat for kritik? Spørgsmål som disse kan hjælpe ægtemanden til at klarlægge årsagerne til sin adfærd.

Det kan være vanskeligt at komme brugen af skældsord til livs, især hvis man er opvokset med forældre som har udtrykt sig i sarkastiske vendinger, eller man er påvirket af en mandsdomineret kultur. Men med tiden og med en ihærdig anstrengelse kan problemet overvindes. Bibelen er den bedste hjælp i den forbindelse. Den kan nedrive selv en tankegang og adfærd der er blevet en dybt indgroet del af personen. (Jævnfør Andet Korintherbrev 10:4, 5.) Hvordan?

Det rette syn på gudgivne roller

Mænd der bruger fornærmende og nedsættende tale, har ofte et fordrejet syn på de gudgivne roller i ægteskabet. Den bibelske skribent Paulus siger for eksempel at hustruer skal „underordne sig deres mænd“ og at „en mand er sin hustrus hoved“. (Efeserne 5:22, 23) En mand mener måske at hans stilling som overhoved giver ham ret til at tyrannisere sin kone, men det er ikke rigtigt. At hustruen skal underordne sig ham, vil ikke sige at hun skal være hans slave. Hun er hans „medhjælp“ og „modstykke“. (1 Mosebog 2:18) Paulus tilføjer derfor: „Mændene [bør] elske deres hustruer som deres egne legemer. Den der elsker sin hustru, elsker sig selv, for ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det, ligesom også Messias plejer menigheden.“ — Efeserne 5:28, 29.

Jesus, som er hovedet for den kristne menighed, skændte aldrig på sine disciple, og de var heller ikke nervøse for hvornår hans næste vredesudbrud ville indtræffe. Han optrådte derimod nænsomt over for dem, så de kunne bevare deres værdighed. „Jeg vil give jer ny styrke,“ lød hans løfte. „Jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet.“ (Mattæus 11:28, 29) Når ægtemanden under bøn grunder over hvordan Jesus udøvede myndighed, vil det hjælpe ham til at få et mere ligevægtigt syn på hans egen rolle som overhoved.

Når der opstår spændinger

At kende de bibelske principper er én ting, at anvende dem når man er under pres, er noget helt andet. Hvordan kan en ægtemand undgå at ty til verbal vold i spændte situationer?

Det er ikke tegn på mandighed når en ophidset ægtemand aggressivt lader munden løbe af med sig. Bibelen siger: „Den der er sen til vrede er bedre stillet end en vældig kriger, og den der behersker sin ånd, end den der indtager en by.“ (Ordsprogene 16:32) En ’rigtig’ mand behersker sin ånd. Han viser empati og tænker: ’Hvordan opfatter min kone det jeg siger?’ og ’Hvordan ville jeg have det hvis jeg var i hendes sted?’ — Jævnfør Mattæus 7:12.

Bibelen erkender dog at man i visse situationer kan føle sig provokeret til vrede. Om dette skrev salmisten: „Bliv opbragte, men synd ikke. Sig det i jeres hjerte, på jeres seng, men sig det ikke højt.“ (Salme 4:4) Det er også blevet udtrykt på denne måde: „Det er ikke forkert at blive vred, men det er forkert at angribe andre verbalt ved at latterliggøre dem og udsætte dem for sarkastiske, ydmygende og nedvurderende bemærkninger.“

Hvis ægtemanden fornemmer at han ikke helt har herredømme over det han siger, bør han holde inde. Det kan måske være klogt at han forlader lokalet, går en tur eller finder et sted hvor han kan falde til ro. Ordsprogene 17:14 siger: „Forsvind . . . før striden bryder ud.“ Genoptag samtalen når gemytterne har lagt sig.

Ingen er naturligvis fuldkommen. En ægtemand som har været vant til at bruge skældsord, kan få tilbagefald. Når det sker, bør han sige undskyld. At iføre sig „den nye personlighed“ er en stadig proces, men det er en proces der fører til store velsignelser. — Kolossenserne 3:10.

Ord der opbygger

Ja, „død og liv er i tungens vold“. (Ordsprogene 18:21) Sårende tale må erstattes med ord der opbygger og styrker et ægteskab. Et bibelsk ordsprog siger: „Liflige ord er en bikage med honning, søde for sjælen og lægedom for knoglerne.“ — Ordsprogene 16:24.

For nogle år siden blev der foretaget en undersøgelse for at finde ud af hvilke faktorer der fører til stærke familier. Ægteskabsrådgiveren David R. Mace siger: „Undersøgelsen viste at familiens medlemmer kunne lide hinanden, og at det ofte var noget de gav udtryk for over for hinanden. De viste påskønnelse af hinanden, gav hinanden en fornemmelse af personligt værd og brugte hver en lejlighed til at tale og handle på en kærlig måde. Resultatet var selvfølgelig at de nød at være sammen og styrkede hinanden på en måde der gjorde deres indbyrdes forhold endnu bedre.“

Ingen gudfrygtig mand kan ærligt sige at han elsker sin kone hvis han med overlæg sårer hende med sin tale. (Kolossenserne 3:19) Det vil naturligvis heller ikke kunne siges om en kvinde der mishandler sin mand verbalt. Begge parter har pligt til at følge Paulus’ vejledning til efeserne: „Lad ingen rådden tale gå ud af jeres mund, men derimod en tale som er god til den opbyggelse der nu er behov for, så den kan være velgørende for dem der hører den.“ — Efeserne 4:29.

[Fodnoter]

[Illustration på side 9]

Måske kan en kristen ældste hjælpe ægteparret til at opdyrke en bedre kommunikation

[Illustration på side 10]

Ægtefæller bør gøre en ihærdig indsats for at forstå hinanden