Hvordan organiseret kriminalitet berører dig

AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I JAPAN

Mafiabossen prikker et hul i fingeren på det nye medlem. Blodet drypper ned på billedet af en „helgen“. Herefter fortæres billedet af ild. ’Hvis du røber nogen af organisationens hemmeligheder, vil din sjæl komme til at brænde ligesom denne helgen,’ siger bossen til den unge mand.

DENNE „tavshedspligt“, på italiensk omertá, holdt den organiserede kriminalitet forholdsvis skjult i mange år. Men i dag omtales forbryderbander i hele verden i avisernes overskrifter når tidligere bandemedlemmer begynder at tale. Den mest fremtrædende person der er anklaget af disse pentiti, eller „angrende“ mafiamedlemmer, er Giulio Andreotti, der syv gange er blevet valgt som Italiens premierminister og nu er under anklage for at have forbindelser til mafiaen.

Overalt er samfundets forskellige lag i fangarmene på kriminelle organisationer: Mafiaen i Italien og i USA, hvor den også kaldes Cosa Nostra; narkokartellerne i Sydamerika; de kinesiske triader og den japanske yakuza. Deres onde gerninger berører os alle og øger leveomkostningerne.

Det siges at byen New York er delt mellem fem mafiafamilier, som tjener milliarder på pengeafpresning, betalt „beskyttelse“, åger, hasard, prostitution og salg af narkotika. Man mener at mafiafamilierne har et fast greb i fagforeningerne for skraldemænd, lastbilchauffører, bygningsarbejdere, fødevaredistributører og tekstilarbejdere. Med den magt de har over fagforeningerne, kan de bringe arbejdskonflikter til ophør eller sabotere et projekt. På en byggeplads kan det for eksempel være at bulldozeren en dag ikke vil køre, en anden dag svigter bremserne på en gravemaskine måske, og maskinpersonalet får ikke rigtig lavet noget — sådanne og andre hændelser kan forekomme indtil bygherren bøjer sig for mafiaens krav i form af bestikkelse eller arbejdskontrakter. Ja, „bestikkelse af mafiaen kan sikre forretningsmænd rettidige leverancer, garanti mod strejker og muligheden for at bruge billigere arbejdskraft,“ siger bladet Time.

I Colombia konkurrerede to narkokarteller indtil lederen af Medellín-kartellet, Pablo Escobar, blev skudt i 1993. Derefter havde Cali-kartellet monopol på kokainhandelen i hele verden. Med en indtjening på syv milliarder dollars i 1994 i USA alene blev det sandsynligvis det største forbrydersyndikat i verden. Arrestationen i 1995 af bagmanden, José Santacruz Londoño, ramte imidlertid kartellet hårdt. Men der er altid en ivrig efterfølger i kulissen der venter på at kunne overtage ledelsen.

Da jerntæppet faldt, holdt den russiske mafia sit indtog på den internationale scene. Det har medført at „enhver forretning i Rusland må slå en handel af med mafiaen,“ udtaler en bankmand til bladet Newsweek. Selv i Brighton Beach i New York skal den russiske mafia efter sigende have tjent penge på en indviklet bedragerisag om benzin. Det er bilejerne der i sidste ende betaler, og myndighederne går glip af visse skatter. De russiske bander driver også organiseret prostitution i Østeuropa. Og de slipper af sted med de fleste af deres kriminelle handlinger. Hvem tør sætte sig op imod svært bevæbnede tidligere atleter eller veteraner fra krigen i Afghanistan?

Situationen er ikke meget anderledes i Orienten. I Japan kan folk i underholdningsbranchen forvente alle slags problemer medmindre de føjer sig efter den lokale yakuza-gruppe og betaler penge til den. Også her kræves der beskyttelsespenge af barer og prostituerede. Yakuza har desuden arbejdet sig ind i den japanske økonomi ved at danne egne firmaer og afpresse penge af koncerner samt ved at samarbejde med forbrydersyndikater i andre lande.

Forbryderorganisationer i Hongkong og Taiwan breder også deres net ud over hele verden. Man ved at de kaldes triader, men derudover ved man kun meget lidt om hvordan de er organiseret. Deres historie går tilbage til det 17. århundrede, hvor kinesiske munke sluttede sig sammen mod manchuerne, der tog magten i Kina. Deres medlemmer tæller titusinder, og det siges at triaderne i Hongkong danner midlertidige syndikater med henblik på en bestemt forbrydelse eller en række kriminelle handlinger, hvilket gør det vanskeligt for politiet at finde frem til de skyldige. De tjener milliarder af dollars på heroinhandel og har gjort Hongkong til et center for kreditkortforfalskning.

I sin bog The New Ethnic Mobs skriver William Kleinknecht om kriminalitet i USA: „I den nye verden af organiseret kriminalitet har ingen etniske gangstere bedre fremtidsudsigter end kineserne. . . . Kinesiske forbrydergrupper får hurtigt tilranet sig magt i forskellige byer i landet. . . . De overgås kun af mafiaen i New York.“

En embedsmand fra det amerikanske justitsministerium siger om en anden forbrydelse der udspringer fra Hongkong: „Indsmugling af udlændinge kan føres tilbage til organiseret kriminalitet.“ Nogle embedsmænd anslår at der årligt kommer 100.000 kinesere illegalt ind i USA. Typisk skal en der bliver smuglet ind, betale mindst 15.000 dollars for at komme til et velstående land, og størstedelen af beløbet opkræves når han er kommet ind i landet. Derfor udvikler mange af disse illegale indvandreres drømmetilværelse sig i stedet til et mareridt af tvungent arbejde på bordeller eller på fabrikker under kummerlige forhold.

Da du ikke er involveret i kriminelle handlinger, føler du dig måske ikke berørt af den organiserede kriminalitet. Men er du alligevel ikke det? Mange narkomaner rundt om på jorden bliver kriminelle for at skaffe penge til stoffer fra de sydamerikanske narkokarteller. De organiserede kriminelle grupper sikrer sig at offentlige serviceydelser udføres af firmaer der har forbindelse med dem; resultatet bliver at borgerne betaler højere priser. Et udvalg som den amerikanske præsident har nedsat for at kulegrave den organiserede kriminalitet i landet, har engang udtalt at priserne i USA bliver „fastsat af den organiserede kriminalitet gennem tyveri, afpresning, bestikkelse, prisaftaler og handelsbegrænsninger“, og at forbrugerne tvinges til at betale „gebyr“ til mafiaen. Ingen af os undgår altså virkningerne af kriminalitet. Vi må alle betale regningen.

Men hvorfor griber den organiserede kriminalitet om sig?

[Ramme på side 5]

Mafiaens oprindelse

„Mafiaen opstod på Sicilien i senmiddelalderen og begyndte sandsynligvis som et hemmeligt forbund der havde til formål at afkaste det fremmedherredømme som forskellige erobrere — f.eks. saracenerne, normannerne og spanierne — udøvede over øen. Mafiaen opstod af og rekrutterede sine medlemmer fra de mange små private hære, mafie, som godsejere der ikke boede på deres gods, lejede til at beskytte deres ejendom mod de lovløse røverbander der har hærget store dele af Sicilien gennem århundrederne. I det 18. og 19. århundrede organiserede disse energiske private lejesoldater sig og blev så magtfulde at de vendte sig mod jordejerne og blev eneherskende på mange af ejendommene, idet de opkrævede penge af jordejerne mod at beskytte deres afgrøder.“ (The New Encyclopædia Britannica) Deres ’basiserhverv’ blev at afkræve beskyttelsespenge. De tog deres metoder med til USA, hvor de blev involveret i hasard, svindel, åger, narkotikahandel og prostitution.

Hvorfor griber den organiserede kriminalitet om sig?

AL CAPONE, den berygtede gangster fra forbudstiden i USA (1920-33), hævdede at han blot var en forretningsmand der fulgte loven — loven om udbud og efterspørgsel. En advokat for det største yakuza-syndikat i Japan har sagt: „Man kan ikke benægte at der er stor efterspørgsel efter [sex, stoffer og hasardspil].“ Denne efterspørgsel fremmer den organiserede kriminalitet. Skønt ingen ønsker at blive offer for kriminalitet, vender nogle sig til kriminelle organisationer for at nyde godt af deres tjenesteydelser.

Tag for eksempel den beskyttelsesvirksomhed der er indtægtskilde for gangstere i mange lande. Til tider kaster de sig over ærlige forretningsindehavere, men som regel går det ud over lyssky foretagender. Ejeren af et kasino i Shinjuku i Tokyo der fungerer under dække af et videospillested, siger: „En kontorist blev stukket ned og frarøvet 2 millioner [yen (117.000 kroner)]. Men vi tilkaldte ikke politiet.“ Hvorfor ikke? „Vi er involveret i ulovligheder (hasard) og vil ikke have noget med politiet at gøre. Hvis en kunde bliver grov, tilkalder vi yakuza.“ Denne kasinoejer betaler cirka 23.000 kroner om måneden til yakuza, et lille beløb i forhold til de 1,7 millioner kroner han i samme periode tjener på sin illegale forretning. Hvor kommer pengene fra? Fra dem der holder af at spille hasard.

Det samme gælder for respektable forretninger der vil undgå problemer. En autoritet i New York anslår at en malermester med en årlig indtjening på 15 millioner dollars har sparet 3,8 millioner ved at bestikke gangstere. Derved har han kunnet bruge billig arbejdskraft og undgå konfrontationer med de mafiakontrollerede fagforeninger. Under et økonomisk opsving i Japan investerede pengemænd i fast ejendom og brød gamle huse og forretninger ned for at bygge nye, smarte bygninger. Hvis beboerne ikke ville sælge eller flytte, tilkaldte investorerne jiageya, for det meste firmaer med bånd til yakuza, til at sætte dem på gaden.

Da yakuza så hvor let det var at låne og tjene penge i 1980’erne, dannede forbryderne nogle firmaer og kastede sig ud i ejendoms- og aktiespekulation. Banker og pengeinstitutter skød penge i disse firmaer, selvfølgelig med det formål at skaffe sig profit. Men da boblen til sidst bristede, havde bankerne svært ved at få deres penge ind igen. I en kommentar om den langvarige afmatning i Japan har en tidligere embedsmand inden for politiet udtalt til Newsweek: „Den egentlige årsag til at problemerne med de dårlige lån ikke kan løses, er at en betydelig del af dem har at gøre med organiseret kriminalitet.“

Ja, organiseret kriminalitet vinder fodfæste og trives der hvor folk er ivrige efter at dyrke deres lyster uanset omkostningerne. En stærk længsel efter fornøjelser, sex og penge skaber en ideel grobund for narkotikahandel, prostitution, hasard og åger. Tager man del i sådanne aktiviteter, vil man i de fleste tilfælde støtte og styrke mafiaen. Hvor er det sandt at den organiserede kriminalitet imødekommer de personers behov som er besluttede på at tilfredsstille deres kødelige ønsker.

En efterligning af en familie

Ud over ønsket om de illegale aktiviteter er der et andet ønske som holder liv i den organiserede kriminalitet. Den nyligt afdøde leder af et af de største yakuza-syndikater i Japan hævdede at han tog forbrydere til sig og sørgede for dem for at hjælpe dem væk fra uføret. Han sagde at han var som en far for bandemedlemmerne. De fleste forbrydersyndikater, uanset nationalitet, bygger deres organisation på sådanne efterligninger af familieforhold.

Tag for eksempel Chi Sun,a som kom fra en fattig familie i Hongkong. Hans far bankede ham ofte for selv de mindste ting. Den unge Chi Sun blev oprørsk og sluttede sig til de berygtede triader i en alder af 12 år. I denne kriminelle organisation fandt han et sted hvor han følte at han „hørte til“. På grund af sit mod i væbnet kamp blev han snart forfremmet til at have kommando over adskillige mænd. I en alder af blot 17 år blev han fængslet.

Ligesom Chi Sun vender mange sig til kriminelle organisationer i en søgen efter de familiebånd de savner i hjemmet. Medlemmerne hævder ofte at være omsorgsfulde, men de unge bliver i mange tilfælde skuffet når det går op for dem at de fleste hovedsagelig er interesseret i sig selv.

En lysets engel

Da en ny lov mod bander i 1992 betegnede det største forbrydersyndikat i Japan som en voldelig gruppe, fastholdt en af dens ledere at gruppen betragtede sig selv som „ridderlig“, at den kæmper mod ondskab. Da det frygtelige jordskælv ramte Kobe i 1995, uddelte denne bande mad, vand og andre nødforsyninger til deres naboer. „Denne gavmildhed,“ siger Asahi Evening News, „må nødvendigvis forstærke yakuzas bestående image som respektable kriminelle.“

Forbrydersyndikaternes ledere har ofte søgt at tage sig ud som velgørere. Pablo Escobar, den berygtede leder af Medellín-narkokartellet i Colombia, var for beboerne i byens slumkvarterer „en sagnfigur — lidt af en Messias, en Robin Hood og en Godfather i den feudalistiske betydning patrón, chefen,“ har Ana Carrigan skrevet i Newsweek. Han anlagde rulleskøjtebaner til børnene og byggede ordentlige huse til de fattige, og han gav gadebørnene arbejde. Han var en helt for dem der nød godt af hans gavmildhed.

Kriminelle der tilsyneladende skjuler sig sikkert bag deres syndikater, er imidlertid intet andet end lejesvende for en universel storforbryder. Bibelen afslører hvem han er. „Satan selv giver sig ud for at være en lysets engel. Det er derfor intet stort om hans tjenere også giver sig ud for at være retfærdigheds tjenere. Men deres endeligt vil komme til at svare til deres gerninger.“ (2 Korinther 11:14, 15) I dag mener de fleste ikke at Satan er en virkelig person. En fransk poet fra det 19. århundrede sagde: „Djævelens snedigste påhit er at overbevise dig om at han ikke eksisterer.“ Han lurer i kulissen og manipulerer begivenhederne, ikke blot i forbrydersyndikaterne, men i hele verden. „Hele verden ligger i den ondes magt,“ siger Bibelen. Jesus omtaler Satan som en der var „en manddraber da han begyndte, . . . en løgner og løgnens fader“. — 1 Johannes 5:19; Johannes 8:44.

Bibelens profetier viser at Satan Djævelen især har været aktiv siden 1914. Fra det år har han mobiliseret sine styrker i en total krig mod Guds folk. Han suger menneskeheden ned i en hvirvelstrøm af kaos. Han er den største årsag til at kriminalitet og forbryderorganisationer er i fremgang i dag. — Åbenbaringen 12:9-12.

Vil hjernen bag jordens forbryderorganisationer nogen sinde blive fjernet? Vil menneskeheden kunne nyde fred og leve under ordnede forhold? Kan du slippe ud af det onde imperium som Satan har opbygget på jorden i dag?

[Fodnote]

[Ramme på side 7]

Hvordan man kan beskytte sin familie

HVIS unge savner en varm og forenet familieatmosfære, vil de være et let bytte for kriminelle organisationer. Det forlyder fra USA at størstedelen af de unge som bliver involveret i bandedrab, kommer fra mindrebemidlede eller opløste familier. En overordnet fra et ungdomsfængsel i North Carolina har sagt: „Som underprivilegerede bliver de let tiltrukket af de stærke bånd mellem bossen og hans håndlangere og af enhedsfølelsen som medlem af en organisation, noget som de aldrig før har oplevet i deres liv.“

En ung yakuza i Orienten som er villig til at agere levende skjold for sin chef, fortæller: „Derhjemme var jeg altid alene. Skønt vi var en familie, følte jeg aldrig at vi kunne tale ordentligt sammen. . . . Men her kan jeg få en god snak med gutterne.“ Ensomme unge føler sig taknemmelige over for medlemmer af kriminelle organisationer som drager dem ind i et familielignende system.

„Yakuza-folkene er meget, meget omsorgsfulde,“ siger lederen af en motorcykelklub for piger i Okinawa. „Det kan godt være det er et trick; men, forstår du, da vi aldrig er blevet behandlet ordentligt, føler vi os tiltrukket af det.“ Lederen af et hjem for kriminelle piger bekræfter at forbryderne er „meget gode til at kapre pigernes hjerte“. Når ensomme piger ringer til dem midt om natten, skynder forbryderne sig ud til dem og lytter til hvad de har at sige, og de udnytter dem ikke nødvendigvis seksuelt.

Deres omsorg varer imidlertid kun indtil de fuldstændig har indfanget de unge. Når først de er fanget, bliver de udnyttet — pigerne som prostituerede og drengene som kriminelle.

Hvordan kan du beskytte dine kære?

„I fædre, I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige,“ tilskynder Bibelen. (Kolossenserne 3:21) Dette er ikke en opfordring til forældre om at være efterladende. Et bibelsk ordsprog lyder: „En dreng der er overladt til sig selv, gør sin moder skam.“ (Ordsprogene 29:15) Bibelen tilskynder fædre — og mødre — til at være fornuftige i omgangen med deres børn, lytte til dem og have en åben kommunikation med dem. Børnene vil da føle sig motiverede til at betro sig til forældrene når de kommer ud for vanskeligheder.

Ud over at bevare en åben kommunikation må forældre give deres børn nogle normer de kan leve efter. Hvor kan fædre finde sådanne retningslinjer? Bibelen siger: „I fædre, irriter ikke jeres børn, men bliv ved med at opdrage dem i Jehovas tugt og formaning.“ (Efeserne 6:4) Tag dig tid til at drøfte Bibelen med dine børn ved et fast bibelstudium for hele familien. Indgyd dem en sund frygt for Jehova så de altid vil følge hans ledelse og dermed gavne sig selv. — Esajas 48:17.