Hvad siger Bibelen?
Kan et ægteskab reddes efter utroskab?
„Jeg siger jer at enhver som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.“ — Mattæus 19:9.
JESUS gav med disse ord rum for at en kristen kan vælge at lade sig skille fra sin ægtefælle hvis denne er utro.a Men hvad nu hvis den uskyldige part vælger at bevare ægteskabet og parret beslutter sig for at genopbygge deres forhold? Hvilke udfordringer kan de blive stillet over for, og hvordan kan de bedst tage disse udfordringer op? Lad os se hvordan Bibelen kan hjælpe os til at finde svar på disse spørgsmål.
Et hus lagt i ruiner
Allerførst må man forstå hvor stor skade utroskab forvolder. Det ægteskabets Indstifter havde til hensigt var, som Jesus Kristus sagde, at manden og hustruen ikke længere skulle være „to, men ét kød“. Han tilføjede: „Derfor, hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“ Ja, ægteskabet skulle knytte manden og kvinden uadskilleligt sammen. Hvis den ene af parterne bryder ægteskabsløftet, får det smertelige konsekvenser. — Mattæus 19:6; Galaterne 6:7.
At det forholder sig sådan, bekræftes af de dybe sår utroskab efterlader hos den uskyldige ægtefælle. Følgerne af ægteskabsbrud kan sammenlignes med de skader en orkan kan anrette på et hus. Ph.d. Shirley P. Glass siger: „Adskillige af mine patienter har fortalt mig at deres ægtefælles død ville have været nemmere at acceptere.“ Det vil nogle som har mistet deres ægtefælle i døden, sikkert være uenige i, men det er oplagt at ægteskabsbrud forårsager stor følelsesmæssig smerte. Nogle kommer aldrig helt over det.
Hertil vil nogle måske spørge om ikke skilsmisse så er den eneste udvej. Intet kan undskylde ægteskabsbrud. Jesu udtalelse om sagen viser imidlertid at selv om den trofaste ægtefælle ifølge Bibelen har ret til at lade sig skille, er vedkommende ikke forpligtet til at gøre det. Nogle ægtepar har valgt at genopbygge og styrke det som er blevet ødelagt i deres forhold, ved at gøre de nødvendige forandringer.
Det er naturligvis bedre at foretage de nødvendige justeringer i sit ægteskab inden det kommer så vidt som til utroskab. Men selv i tilfælde af utroskab har nogle uskyldige ægtefæller valgt at bevare ægteskabet. Frem for blot at håbe på at problemerne løser sig selv, bør den uskyldige part imidlertid nøje gennemtænke hvad en sådan beslutning kan indebære. Hun vil uden tvivl både tage hensyn til eventuelle børn og tage sine egne åndelige, følelsesmæssige, fysiske og økonomiske behov i betragtning.b Hun gør også klogt i at overveje om ægteskabet i det hele taget står til at redde.
Står ægteskabet til at redde?
Før en bygningshåndværker går i gang med at genopbygge et hus som er blevet ødelagt af en orkan, vil han overveje om det er bevaringsværdigt. Inden et ægtepar forsøger at genopbygge et forhold som er blevet slået i stykker på grund af utroskab, bør de, og især den trofaste ægtefælle, ligeledes foretage en realistisk vurdering af muligheden for at genoprette fortroligheden og tilliden i deres ægteskab.
En faktor der skal tages i betragtning, er om den skyldige part lægger oprigtig anger for dagen, eller om han stadig begår ægteskabsbrud „i sit hjerte“. (Mattæus 5:27, 28) Han lover måske bod og bedring, men tøver han med at afbryde sit umoralske forhold? (2 Mosebog 20:14; 3 Mosebog 20:10; 5 Mosebog 5:18) Viser han stadig upassende interesse for andre kvinder? Giver han sin kone skylden for sin synd? Hvis det er tilfældet, vil alle forsøg på at bevare ægteskabet sandsynligvis mislykkes. Hvis han derimod gør sit umoralske forhold forbi, påtager sig skylden for sin overtrædelse og viser at han er indstillet på at gøre alt hvad han kan for at genopbygge deres ægteskab, vil hans kone måske nære et begrundet håb om at der en dag atter kan råde ægte tillid imellem dem. — Mattæus 5:29.
Den uskyldige ægtefælle må også spørge sig selv om hun er villig til at tilgive. Det betyder ikke at hun ikke må give udtryk for hvor meget det der er sket, har såret hende, eller at hun skal lade som om intet har forandret sig. Men det betyder at hun vil bestræbe sig for med tiden at give slip på sin vrede. Det er en tidskrævende proces, men den er med til at skabe et solidt grundlag hvorpå ægteskabet kan genopbygges.
„Murbrokkerne“ fjernes
Hvis den uskyldige ægtefælle beslutter sig til at bevare ægteskabet, hvad er da de næste skridt et ægtepar kan tage? Ligesom man efter en orkan må fjerne murbrokkerne rundt om et hus der er blevet alvorligt beskadiget, må man fjerne de „murbrokker“ der omgiver ens ægteskab. Dette kan til en vis grad gennemføres hvis parterne gensidigt giver udtryk for deres følelser. Ordsprogene 15:22 siger: „Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd.“ Det hebraiske ord for „fortroligt samråd“ betegner fortrolighed og oversættes i Salme 89:7 med „fortrolig kreds“. Det indebærer at der føres en meningsfyldt, ærlig og åbenhjertig kommunikation mellem manden og hustruen, sådan at de begge giver udtryk for deres inderste følelser. — Ordsprogene 13:10.
I nogle tilfælde vil den trofaste part for eksempel gerne vide hvornår det urette forhold begyndte. Hvor længe stod det på? Har andre kendskab til det? Det kan være pinefuldt for parret at tale om de nærmere enkeltheder i sagen, men den trofaste part kan finde det nødvendigt for at kunne genvinde tilliden til sin ægtefælle. I så fald er det vigtigt at den utro ægtefælle svarer ærligt og hensynsfuldt. Han må forklare sagen på en kærlig og venlig måde idet han husker på at formålet med deres samtale ikke er at såre hinanden, men at forsøge at hele bruddet mellem dem. (Ordsprogene 12:18; Efeserne 4:25, 26) Begge parter bør udvise skønsomhed, selvbeherskelse og forståelse når de drøfter det der er sket.c — Ordsprogene 18:13; 1 Korinther 9:25; 2 Peter 1:6.
I det tilfælde hvor parterne er Jehovas vidner, vil de måske søge hjælp hos ældste i den kristne menighed. En kristen der begår alvorlige synder, eksempelvis ægteskabsbrud, må naturligvis straks bekende sin synd over for menighedens ældste, som er interesserede i ægteparrets og menighedens åndelige velfærd. Hvis overtræderen viser ægte anger når han taler med de ældste, vil han få lov til at forblive i menigheden. I en sådan situation kan de ældste fortsat yde begge ægtefæller hjælp. — Jakob 5:14, 15.
Genopbygningen
Når parret har fået deres følelser under kontrol i den udstrækning det kan lade sig gøre, har de gode forudsætninger for at styrke vigtige sider af deres ægteskab. De har fortsat behov for en åben kommunikation. Hvis de opdager nogle svagheder i deres forhold, må de foretage de nødvendige forandringer.
Det vil hovedsagelig være den der har været utro, som har behov for at foretage sådanne forandringer. Den trofaste part må imidlertid også bestræbe sig for at udbedre de svage punkter der måtte være i ægteskabet. Hermed være ikke sagt at hun har skylden for at manden begik ægteskabsbrud, eller at hans overtrædelse kan undskyldes. Der er ingen gyldig undskyldning for at begå en sådan synd. (Jævnfør Første Mosebog 3:12; Første Johannesbrev 5:3.) Der kan imidlertid have været nogle uløste problemer i deres ægteskab, og at genopbygge et ægteskab er noget man må være fælles om. Er der behov for at sætte ind på fælles værdier og mål? Er de åndelige aktiviteter blevet forsømt? For at genopbygge et svært beskadiget ægteskab er det af afgørende betydning at begge parter indkredser og bearbejder de svagheder der måtte være i deres indbyrdes forhold.
Vedligeholdelse
Selv et solidt hus kræver regelmæssig vedligeholdelse. Hvor langt vigtigere er det ikke at vedligeholde et „restaureret“ ægteskab! Ægteparret må ikke med tiden slække på deres gode forsætter. Frem for at lade sig slå ud af mindre tilbagefald, for eksempel det at der opstår en ny kommunikationsbrist, bør de øjeblikkelig tage skridt til at lægge kursen om og fortsætte med at gøre fremskridt. — Ordsprogene 24:16; Galaterne 6:9.
Manden og hustruen må aldrig betragte andre aktiviteter som vigtigere end deres ægteskab og de gode åndelige vaner de har opdyrket. Salme 127:1 siger: „Hvis ikke Jehova bygger huset, er det forgæves at de der bygger det har haft møje med det.“ Og Jesus advarer: „Enhver som hører disse mine ord og ikke handler efter dem, [kan] sammenlignes med en tåbelig mand som byggede sit hus på sandet. Og regnen strømmede ned og floderne kom og vindene blæste og ramte det hus, og det styrtede sammen, og sammenstyrtningen var stor.“ — Mattæus 7:24-27.
Ja, hvis Bibelens principper tilsidesættes fordi man føler at det er svært at overholde dem, vil ægteskabet stadig være sårbart over for eventuelle troskabsprøver. Hvis manden og hustruen derimod følger de bibelske normer i alle forhold, vil Gud velsigne deres ægteskab. Ønsket om at behage ægteskabets Indstifter, Jehova Gud, vil give dem et stærkt incitament til at forblive tro mod deres ægtefælle. — Mattæus 22:36-40; Prædikeren 4:12.
[Fodnoter]
a Man kan have gyldige grunde til at vælge at lade sig skille fra en utro ægtefælle. Yderligere oplysninger findes i artiklen „Hvad siger Bibelen? Bør man tilgive ægteskabsbrud?“ i Vågn op! for 8. august 1995.
b Vi har valgt at omtale den utro ægtefælle i hankøn. Et rundspørge anslår at dobbelt så mange mænd som kvinder er deres partner utro. De omtalte principper gælder imidlertid også når den uskyldige part er en kristen mand.
c Yderligere oplysninger om hvordan man kan være en forstående tilhører, findes i Vågn op! for 22. januar 1994, side 6-9, og 8. december 1994, side 10-13.