Døve priser Jehova
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I NIGERIA
DET var i mange år vanskeligt for Jehovas vidner i Nigeria at undervise døve i Bibelen. Det skyldtes at der var mangel på forkyndere som kunne tegnsprog. Men det er ved at ændre sig nu. Flere og flere forkyndere lærer tegnsprog og når derved ud med den gode nyhed til dem i befolkningen som er døve. Et vigtigt skridt i den forbindelse var et stævne som Jehovas Vidner afholdt i Nigeria for over et år siden.
„Man kunne mærke den begejstrede stemning,“ sagde en delegeret efter at have overværet dette stævne i Ota i Nigeria. „Det var en helt speciel oplevelse,“ sagde en anden. Hvad gav anledning til disse følelser? For første gang i Nigeria blev hele stævneprogrammet tolket til tegnsprog. Og det var det eneste områdestævne ud af i alt 96 i dette land hvor det blev gjort.
Der var 43 døve delegerede blandt de mange tusind tilstedeværende, og de sad til venstre for platformen i den forreste sektion. Over dem hang et stort, hvidt skilt hvorpå der var skrevet „Tegnsprog“ med røde bogstaver. De døve delegerede var begejstrede for at være til stævne. En af dem skrev: „Det er med glædestårer at jeg skriver til jer. Indtil nu har vi nok følt os lidt forbigået når vi læste om de åndelige foranstaltninger der er blevet truffet for vore døve medtroende i andre lande. Lidet anede vi at vi en dag ville få del i de samme velsignelser her.“
Hvem overværede stævnet?
Der kom døve fra alle dele af Nigeria. En døv forkynder havde taget tre af sine døve bibelstudieelever med. En anden gruppe døve, der tilbagelagde 700 kilometer hver vej, havde i syv måneder sparet sammen til rejsen. Men da det blev tid til at tage af sted, kunne de ikke leje et køretøj hos statens transportselskab, for det var midt i ferietiden. Da myndighederne fik kendskab til deres problem, gav de gruppen 13.000 naira (900 kr.) som en hjælp til at finde en anden måde at komme til stævne på.
Familier med døve børn rejste også til dette særlige stævne. En kvinde fra landet hørte om stævnet og tog af sted sammen med sin døve søn. Hverken hun eller sønnen kendte noget særligt til tegnsprog. Det de oplevede, gjorde imidlertid så dybt et indtryk på dem at de nu er besluttede på at lære tegnsprog.
Nogle af stævnedeltagerne var rejst mange hundrede kilometer bare for at se hvordan de døve ville kunne „høre“ programmet. Om søndagen nåede antallet af tilstedeværende op på 13.936 — det højeste antal tilhørere ved de i alt 96 områdestævner der blev afholdt i Nigeria. De døve delegerede var glade for at være en del af denne store tilhørerskare.
Iagttagere imponerede
For mange af de døve var det første gang de „hørte“ den gode nyhed på tegnsprog. Og det var første gang at de som kunne høre, så tegnsprog anvendt. En delegeret sagde at han var overrasket over at alt på programmet blev tolket — sange, bønner, meddelelser, ja, selv skuespillet! „Det gjorde et stort indtryk på mig,“ sagde en anden.
De døve delegerede lod deres glæde komme til udtryk i sang. Begejstret brugte de deres hænder i lovprisningen af Jehova. At iagttage de døve „synge“ var en meget bevægende oplevelse for de hørende. Mange blev rørt til tårer. En stævnedeltager udbrød i taknemmelighed: „Priset være Jehova.“ Efter en af sangene brød de som sad nærmest tegnsprogssektionen, ud i spontane klapsalver.
Da dåbskandidaterne rejste sig efter dåbsforedraget, rejste en ung mand i tegnsprogssektionen sig også. Der gik et sus gennem rækkerne da han på tegnsprog svarede „ja“ på de to spørgsmål taleren stillede.
Hvor var de døve delegerede glade for at møde åndelige brødre og søstre fra andre dele af landet. Arme og fingre bevægede sig ivrigt mens de døve lærte hinanden at kende. Der blev givet mange faste håndtryk og udvekslet mange adresser.
Der kom ni tolke fra forskellige dele af landet til stævnet. Det var en smuk oplevelse at se dem tolke alle foredragene og sangene med yndefulde bevægelser. Deres anstrengelser blev belønnet med knus, håndtryk og ros. De blev også bestormet med spørgsmål som: Hvordan har du lært tegnsprog? Hvordan kan jeg lære det? Findes der bøger om tegnsprog?
En ny mark har åbnet sig
Et af stævnets højdepunkter for de døve var udgivelsen af en videoindspilning af bogen Kundskab der fører til evigt liv på tegnsprog. Flere blev opfordret til at lære tegnsprog for at kunne nå ud til døve i hele Nigeria med dette nye undervisningsmiddel. Mange følte sig tilskyndet af stævnet til at følge denne opfordring.
„Når vi før i tiden mødte en døv i vores forkyndelsesarbejde, gik vi bare videre til det næste hus,“ sagde en søster. „Men nu ved vi hvad vi skal gøre.“ Og der er virkelig meget der skal gøres når man tænker på at antallet af hørehæmmede i Nigeria anslås til fem millioner. En broder sagde: „Dette er begyndelsen. Nu skal vi i gang med at opdyrke denne nye mark.“
Det er lige netop hvad der er sket i tiden efter stævnet. Der gøres en fælles indsats for at lære millioner af hørehæmmede i Nigeria sandheden fra Guds ord at kende. Også de har behov for at komme til kundskab om den gode nyhed om en kommende ny verden under Guds riges styre, for dér vil der finde mirakuløse helbredelser sted, og ’de døves ører vil blive lukket op’. — Esajas 35:5.