Et paradis uden problemer — er det kun en drøm?

„DET er så fredfyldt!“ Udsigten fra fyrreskoven over Redfish Lake i staten Idaho i USA var virkelig smuk. „Det er lige præcis sådan jeg forestiller mig Paradiset,“ sagde turisten.

Solen skinnede fra en skyfri himmel på sydkysten af Middelhavsøen Cypern. Bølgerne skyllede blidt ind på stranden. En gæst i en restaurant der lå på klippetoppen med udsigt over dette smukke område, udbrød: „Det er Paradis!“

Mange af os mindes med glæde lignende scenerier. Men de der bor sådanne steder, erkender at paradisiske omgivelser ofte står i stærk kontrast til hverdagens barske realiteter. Skovbrande på Rocky Mountains’ bjergskråninger, forurening af havet som rammer fiskene og i sidste ende mennesket, for slet ikke at tale om lokale og internationale konflikter som koster menneskeliv.

Paradis — hvad vil det sige?

Hvordan forestiller du dig Paradiset? Den førstnævnte definition i The New Shorter Oxford English Dictionary lyder: „Edens have som den beskrives i [Første Mosebog] kapitel 2 og 3.“ Der er tale om en henvisning til beskrivelsen i Bibelens første bog af det sted hvor Gud anbragte det første menneske, Adam. I dette oprindelige paradis var der en overflod af træer som var ’indbydende at se på og gode at spise af’. — 1 Mosebog 2:9.

Ovennævnte leksikons anden definition af „Paradiset“ forbinder det med „himmelen, i den kristne og muslimske teologi“, men tilføjer: „Bruges nu mest poetisk.“ Både turisten og gæsten, som er citeret ovenfor, opfattede imidlertid Paradiset som „et sted med skønhed eller glæde i overmål“, sådan som den tredje definition i The New Shorter Oxford English Dictionary lyder.

Thomas More, en britisk statsmand fra det sekstende århundrede, skrev en bog med titlen Utopia. I den beskrev han et imaginært land med en fuldkommen regering og fuldkomne love og sociale forhold. Beskrivelsen virker så urealistisk at en af definitionerne af „Utopia“ i Webster’s New Collegiate Dictionary i dag lyder: „En upraktisk plan for sociale forbedringer.“

For tilhængerne af Jim Jones, lederen af sekten Folkets Tempel, var Utopia en lysning i Guyanas jungle. I 1978 blev dette forventede paradis skueplads for mere end 900 menneskers død — et sandt mareridt! Denne begivenhed har resulteret i at nogle forbinder begrebet paradis med mærkelige sekter der har en chokerende og foruroligende adfærd.

I en verden fyldt med kriminalitet og vold, hvor sygdom truer både voksne og børn, og hvor had og religiøse forskelle splitter samfundene, er skønne omgivelser ofte blot en tynd fernis. Det er ikke så mærkeligt at mange kun opfatter Paradiset som en drøm. Men den omstændighed har ikke forhindret at nogle stadig forsøger at finde eller skabe deres eget lille paradis. Er det lykkedes for dem?

Jagten på et paradis uden problemer

„VI ØNSKER bare at skabe et trygt og måske også lidt gammeldags samfund hvor folk kommer hinanden ved,“ forklarede et britisk ægtepar. De besluttede sig for at finde et tropisk ø-paradis hvor de kunne etablere et samfund bestående af mennesker der ville leve i fred med hinanden. Du har sikkert ikke svært ved at forstå deres følelser. Hvem ville ikke hurtigt gribe chancen for at komme til at leve i et paradis uden problemer?

Er isolation løsningen?

Tanken om at bo på en ø tiltaler mange af dem der søger et paradis, eftersom den isolation det indebærer, medfører et vist mål af tryghed. Nogle vælger øer ud for Panamas Stillehavskyst eller i Det Caraibiske Hav, som for eksempel dem der ligger ud for Belize. Andre vender opmærksomheden mod idylliske steder i Det Indiske Ocean, som for eksempel Seychellerne.

Det er svært at forestille sig hvordan man skulle kunne løse de transport- og forsyningsproblemer der ville være forbundet med etableringen af et isoleret samfund. Og selv om man råder over den nødvendige kapital, kan den eksisterende lovgivning forhindre et opkøb af jord her og nu. Men lad os antage at man kunne erhverve sig den helt ideelle tropeø. Ville man så kunne blive lykkelig dér? Ville det være et paradis uden problemer?

De fjerne øer langs den britiske kyst har et voksende befolkningstal. De nye indbyggere er hovedsagelig nogle som gerne vil leve et tilbagetrukket liv i fred og ro. En mand der bor helt alene på øen Eorsa der er på 100 hektarer og ligger ved Skotlands vestkyst, hævder at han aldrig føler sig ensom. Han har travlt med at sørge for sin hjord på hundrede får. Andre der har ønsket at leve afsondret på en ø, bliver hurtigt ensomme. Det siges endda at nogle har forsøgt selvmord, og at man derfor har måttet komme dem til undsætning.

Mange forestiller sig at en idyllisk tropeø vil være et paradis. De føler sig tiltrukket af et behageligt klima uden de store vejrforandringer. Men bekymring angående muligheden for global opvarmning og en deraf følgende stigende vandstand i havene har opskræmt mange øboere. Indbyggerne på de lavtliggende atoller Tokelau Islands i den vestlige del af Stillehavet og de der bor på Maldiverne, nogle spredtliggende øer i Det Indiske Ocean som ved højvande ikke engang rejser sig to meter over havoverfladen, føler sig truet.

Næsten 40 forskellige regeringer har sluttet sig sammen i forbundet Small Island Developing States for at skaffe politisk støtte til deres sag. Skønt indbyggerne på små øer i gennemsnit har en høj levealder og en lav børnedødelighed, har de stadig alvorlige miljøproblemer at slås med. Olieudslip og anden forurening af havene underminerer økonomien på nogle af øerne. Andre øer bliver brugt som dumpningsplads for giftigt affald som større lande ønsker at skaffe sig af med.

Selv det at øerne er et yndet tilflugtssted for dem der er på jagt efter Paradiset, udgør en trussel. Hvordan? Øernes solrige strande bliver overfyldt af tilstrømmende turister som driver rovdrift på de i forvejen sparsomme ressourcer. Disse gæster øger forureningsproblemerne. I Det Caraibiske Hav for eksempel bliver kun en tiendedel af spildevandet fra de 20 millioner turister der hvert år besøger området, underkastet en eller anden form for renselsesproces før man skaffer sig af med det.

Noget lignende gør sig gældende andre eksotiske steder. Tænk for eksempel på det der foregår i Goa ved Indiens vestkyst. „Masseturisme ’forgifter paradis’.“ Sådan skrev Londonavisen The Independent on Sunday. Officielle beregninger viser en stigning i antallet af turister fra 10.000 i 1972 til mere end en million i begyndelsen af 90’erne. Nogle advarer om at Goas skrøbelige økologi og enestående kultur trues af grådige hotelejere der er ivrige efter at tjene penge på de mange turister. En rapport fra et indisk ministerium bekræfter at nogle hoteller illegalt er skudt op på stranden. Man har hentet sand, fældet træer og jævnet klitter. Kloakkerne udmunder på stranden eller i nærliggende rismarker, hvorved forureningen spredes.

Hvad med kriminalitet?

Den snigende forværring af kriminaliteten giver selv de mest fredfyldte steder et anløbent omdømme. En rapport fra den lille caraibiske ø Barbuda bærer overskriften: „Blodbad i paradis.“ Rapporten beretter i detaljer som får en til at gyse, om mordet på fire mennesker om bord på en luksus-yacht der lå for anker ved øens kyst. Den slags hændelser øger bekymringen over kriminalitetens udbredelse i området.

„Narkotika udløser bandekrige i ’paradis’,“ skrev Londonavisen The Sunday Times i overskriften til en rapport om et mellemamerikansk land. En lokal redaktør beklagede dybt at freden nu var forbi, idet han bemærkede: „Det er nu almindeligt at vågne op om morgenen og opdage at der ligger en 16-årig i en blodpøl på gaden.“

De der har som mål at komme til at leve i et paradisisk samfund, håber at de kan appellere til mennesker som vil være indstillet på at leve sammen i fred. Men hvad viser realiteterne? Der opstod hurtigt uoverensstemmelser i tilfældet med det engelske ægtepar der er omtalt i indledningen af denne artikel. Nogle af dem der anmodede om at få lov til at være med i dette vovestykke af et projekt, var tydeligvis ude på at tjene penge på arrangementet. „Vi har ikke brug for ledere,“ erklærede projektets ophavsmand. „Idéen er at vi skal lægge vore ressourcer sammen for nemmere at kunne gennemføre vore planer. Jeg kalder det et utopisk samfund.“ Dette projekt er på ingen måde det første af sin art. — Se rammen „Forsøg på at skabe paradisiske samfund“.

Andre blandt dem der søger efter Paradiset, tror de kan nå dette mål ved at vinde i lotteriet. Men en sådan økonomisk gevinst bringer sjældent lykke. I februar 1995 rapporterede The Sunday Times at familien til den person der indtil dato har vundet den største lotterigevinst i England, var plaget af dyb indre splittelse. Gevinsten havde kun bragt dem forhånelser, familiestridigheder og skuffelser, hvilket ikke er usædvanligt.

I en undersøgelse vedrørende menneskets søgen efter Utopia kommer journalisten Bernard Levin med en kommentar angående „drømmen om hurtigt at blive rig“. „Som så mange andre drømme kan den hurtigt forvandles til et mareridt,“ hævder han. „Der er for mange beretninger som bekræfter at hurtigt erhvervet rigdom har ført til alvorlig ulykke (inklusive selvmord), til at det kan skyldes tilfældigheder.“

Hvad med dommedagssekter?

Andre paradisiske planer har haft mere truende undertoner. I en reportage fra 1993 angående de amerikanske myndigheders belejring af en ejendom i Waco i Texas, tilhørende den religiøse kult Branch Davidians, kom en avis med en kommentar om den „letbevægelige kombination af geværer, hjernevask og en dommedagsprofet“ som førte til katastrofen. Desværre er der ikke tale om et isoleret tilfælde.

Tilhængerne af den nu afdøde åndelige leder, inderen Bhagwan Shree Rajneesh, etablerede et lille samfund i Oregon, men vakte forargelse ved at krænke naboernes moralske følelser. Lederens velstand og de seksuelle eksperimenter samfundsmedlemmerne gav sig af med, stemte ikke overens med deres påstand om at have skabt „en smuk oase“.

Mange sekter som ledes af nogle der har paradisiske forhåbninger, kræver at deres tilhængere udfører usædvanlige ceremonier som engang imellem giver anledning til voldsomme konfrontationer. Spalteredaktøren Ian Brodie forklarer: „Sekter tilbyder dem der føler at de lever i et tomrum eller som ikke kan klare verdens pres, et tilflugtssted og et struktureret samfund.“ Men hans ord er med til at bevise at mange godt kunne tænke sig at leve i et paradis.

Et paradis uden problemer

Listen over problemer synes endeløs. Forurening, kriminalitet, stofmisbrug, overbefolkning, etniske stridigheder og politiske omvæltninger, for slet ikke at tale om sygdom og død, problemer som vi alle sammen må slås med. Konklusionen er at der intetsteds på denne jord findes et paradis helt uden problemer. Bernard Levin erkender: „Der er en skamplet i menneskehedens dossier, og tilsyneladende har den været der næsten lige så længe som mennesket har eksisteret. Den kommer til udtryk ved en manglende evne til at leve lykkeligt i nærheden af mere end nogle ganske få mennesker.“

Der vil imidlertid komme et verdensomspændende paradis helt uden problemer. En overmenneskelig magtfaktor garanterer at det vil blive et varigt paradis. Over fem millioner arbejder på nuværende tidspunkt hen imod dette mål. De glæder sig allerede nu over den indbyrdes enhed og det relativt problemfri miljø de på den måde har opnået i deres samfund. Hvor kan du finde dem? Hvordan kan du få det samme håb og opnå de samme goder som de nyder? Og hvor længe vil det kommende paradis bestå?

[Ramme på side 6]

Forsøg på at skabe paradisiske samfund

I begyndelsen af det nittende århundrede grundlagde den franske socialist Étienne Cabet (1788-1856) og 280 af hans medarbejdere et lille samfund i Nauvoo i Illinois, baseret på Cabets idealer. I løbet af otte år var der imidlertid opstået så store meningsforskelle i deres fællesskab at det kort efter opløstes, ligesom lignende grupper i Iowa og Californien.

En anden franskmand, Charles Fourier (1772-1837), udviklede nogle idéer angående et kooperativt landbrugssamfund hvor de forskellige roller i fællesskabet skulle gå på skift mellem samfundets medlemmer. Den enkeltes løn skulle baseres på hvad gruppen som et hele udrettede. Samfund baseret på sådanne retningslinjer bestod imidlertid kun meget kortvarigt både i Frankrig og USA.

Nogenlunde samtidig foreslog den walisiske socialreformator Robert Owen (1771-1858) at man dannede kooperative landsbyer hvor flere hundrede skulle bo sammen og have fælles køkken- og spiseområde. Hver enkelt familie skulle bo i deres egen lejlighed og opdrage deres børn indtil de blev tre år. Derefter skulle opdragelsen varetages af samfundet som et hele. Men Owens forsøg mislykkedes og kostede ham en stor del af hans formue.

John Noyes (1811-1886) grundlagde det som The New Encyclopædia Britannica kalder „det mest vellykkede af de utopiske socialistiske samfund i USA“. Da hans tilhængere vragede det monogame ægteskab og tillod seksuelle forhold mellem samfundets medlemmer efter indbyrdes aftale, blev Noyes arresteret for ægteskabsbrud.

Londonavisen The Sunday Times fortæller om et nyere forsøg på at skabe et utopisk samfund kaldet Laissez Faire City, en slags kapitalistisk Utopia i Mellemamerika. Man søgte efter investorer til projektet. Lokket af udsigten til at bo i „det 21. århundredes mirakelby“ blev de der søgte Paradiset, opfordret til at sende 5000 dollars [32.800 kroner] og deltage i en slags pyramideselskab efter kædebrevs-mønsteret. De skulle så selv finde frem til ligesindede der også var villige til at investere i foretagendet. Det forlyder at alt hvad man vil få for sine penge er en flybillet som giver en mulighed for at se projektet, „såfremt der nogen sinde skulle være et land der lader sig overtale til at give plads til byggeriet, og der i så fald virkelig blev bygget et lille hotel på stedet,“ lyder avisens kommentar. Der findes intet realistisk håb om at et „paradis“ kunne etableres dér.

[Illustration på side 7]

En ø appellerer til mange der søger Paradiset. Men i dag er der kriminalitet selv de mest fredfyldte steder

Et paradis uden problemer — snart en realitet

„DU SKAL være med mig i Paradiset.“ Hvor må de ord have virket beroligende på denne mand der havde en kriminel fortid! Ikke fordi han troede på et brændende helvede og mente at han nu kunne undgå at komme deri og i stedet komme i himmelen når han døde. Nej, denne tyv ved Jesu side har følt sig trøstet af håbet om at han ville få en opstandelse når Paradiset blev genoprettet på jorden. Læg mærke til hvem der kom med ovennævnte slående udtalelse om Paradiset. Det var Guds egen søn, Jesus Kristus. — Lukas 23:43.

Hvad var det der fik Jesus til at fremsætte løftet om Paradiset? Tyven havde anmodet ham: „Jesus, husk mig når du kommer i dit rige.“ (Lukas 23:42) Hvad er dette rige, og hvilken forbindelse er der mellem det og et jordisk paradis? Og hvordan er Riget en garanti for at det vil blive et paradis uden problemer?

Magten bag Paradiset

Du er sikkert enig i at et sandt paradis her på jorden kun kan blive en realitet såfremt alle de nuværende problemer bliver løst. Historien viser at alle menneskelige bestræbelser i den retning hidtil er slået fejl. Profeten Jeremias erkendte: „Jeg ved, Jehova, at [det ikke står] til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Men hvem kan så løse alle vore problemer?

Ekstreme vejrforhold og forurening. Dengang et voldsomt stormvejr over Galilæa Sø piskede vandet så meget op at bølgerne truede båden med skibbrud, vækkede sømændene deres rejseledsager af søvnen. Han rejste sig og sagde til søen: „Ti! Vær stille!“ Markusevangeliet fortæller hvad der videre skete: „Vinden lagde sig, og der blev helt stille.“ (Markus 4:39) Rejseledsageren var Jesus Kristus. Han havde magt over vejrforholdene.

Det var også Jesus som gennem apostelen Johannes forudsagde at der ville komme et tidspunkt hvor Gud ville „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åbenbaringen 1:1; 11:18) Det er ikke nogen umulig opgave for den der fjernede en verden af ugudelige ved hjælp af Vandfloden i Noas dage. — 2 Peter 3:5, 6.

Kriminalitet og vold. Bibelen lover: „De onde udryddes nemlig, men de der håber på Jehova, skal tage jorden i besiddelse. Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ (Salme 37:9, 11) Jehova Gud har lovet at fjerne al vold og kriminalitet. Paradiset er forbeholdt de ydmyge.

Fattigdom og sult. Nutidens uretfærdige forhold giver rum for at regeringsmyndighederne i nogle dele af verden oplagrer „bjerge“ af fødevarer i store overskudslagre, mens man i de dårligt stillede lande kæmper videre i fattigdom. Nødhjælpsorganisationer som støttes af interesserede i hele verden, prøver at tilvejebringe de mest elementære livsfornødenheder, men det mislykkes ofte når mangel på lov og orden medfører at forsyningslinjerne bryder sammen. Som en modsætning til dette sagde profeten Esajas: „Hærstyrkers Jehova vil på dette bjerg berede et festmåltid for alle folkeslagene med retter der er rige på olie, et festmåltid med vellagrede vine, med marvfulde retter der er rige på olie, med vellagrede, klarede vine.“ (Esajas 25:6) Lyder det ikke som om sult og hungersnød vil være fortid? Jo, helt bestemt.

Krig. Forsøg på at styre denne klode ved hjælp af en overnational myndighed er slået fejl. Oprettelsen af Folkeforbundet i 1920 forhindrede ikke at den anden verdenskrig brød ud. I stedet opløstes dette forbund. De Forenede Nationer der så ofte er blevet hyldet som menneskehedens bedste håb for fred, kæmper for at holde de stridende parter i konfliktområderne adskilt. Trods mediernes omtale af FN’s fredsbestræbelser hører vi konstant om borgerkrige, etniske krige og internationale krige. Guds riges regering lover at fjerne vore dages krigsførende nationer og oplære deres undersåtter i fredens veje. — Esajas 2:2-4; Daniel 2:44.

Familiernes og moralens sammenbrud. Familiernes opløsning er ved at tage overhånd. Ungdomskriminaliteten breder sig. Umoraliteten har spredt sig til alle samfundslag. Guds normer har derimod ikke forandret sig. Jesus sagde: „En mand [vil] forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og de to skal være ét kød . . . Derfor, hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“ (Mattæus 19:5, 6) Jehova Gud har også givet denne befaling: „Ær din fader og moder . . . For at det kan gå dig godt og du må leve lang tid på jorden.“ (Efeserne 6:2, 3) Sådanne normer vil være fremherskende på jorden under Guds rige.

Sygdom og død. „Jehova . . . frelser os,“ lovede profeten Esajas. „Og ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ (Esajas 33:22, 24) „Den løn synden betaler er døden,“ erkendte den kristne apostel Paulus, „men den gave Gud giver er evigt liv ved Kristus Jesus.“ — Romerne 6:23.

Alle de ovennævnte problemer vil Jehova Gud fjerne ved hjælp af sin himmelske regering under ledelse af hans søn, Jesus Kristus. Måske siger du: ’Det lyder som en utopisk drøm. Det ville selvfølgelig være skønt hvis den gik i opfyldelse, men vil den det?’

En realitet allerede nu

For mange lyder det som urealistisk optimisme at der skulle være mulighed for at komme til at leve i et problemfrit paradis her på jorden. Hvis det er sådan du føler det, tilskyndes du til at undersøge beviserne for at det virkelig er sådan, det vil gå.

Jehovas Vidner er et internationalt samfund på over fem millioner som allerede nu befinder sig i relativt problemfri omgivelser i deres 82.000 menigheder, fordelt på 233 lande. Hvad vil du opdage hvis du overværer et af deres store eller små møder?

(1) En behagelig, ren atmosfære. I en kommentar til et af Jehovas Vidners stævner i Norwich, England, sagde en direktør for et fodboldstadion: „Den fredelige atmosfære i de fire dage . . . er betagende. Man oplever en personlig fred, som er en fuldstændig modsætning til det man oplever ved fire dage i den anspændte forretningsverden og i dagliglivet omkring os. Vidnerne har virkelig noget over sig, noget der er svært at forklare.“

En uddannelsesvejleder inden for byggeindustrien som besøgte Jehovas Vidners afdelingskontor i London, sagde: „Jeg blev meget imponeret over det jeg så og hørte, og følte mig helt overvældet af den atmosfære af fuldkommen fred og ro som ikke alene hviler over bygningerne, men også fornemmes blandt [dem der arbejder og bor her]. Efter min mening kan resten af denne problemfyldte verden lære meget af jeres livsform og glæde.“

(2) Fred og sikkerhed. En journalist fra le Journal de Montréal i Canada skrev: „Jeg er ikke et Jehovas vidne. Men jeg kan bevidne den kendsgerning at Vidnerne vidner om virkekraft og god opførsel. . . . Hvis de var de eneste mennesker i verden, behøvede vi ikke at sætte lås og slå for døren om natten og sætte tyverialarmen til.“

(3) Loyalitet mod Guds riges regering er et kendetegn for Jehovas vidner. Mange foruroliges over deres neutrale standpunkt, men det er der ingen grund til. Deres manglende engagement i den nuværende verdensordens politiske lappeløsninger skyldes ikke manglende interesse for forbedringer i samfundet. Der er snarere tale om at de i deres adfærd bestræber sig på at behage den der udøver sin myndighed via en himmelsk regering, jordens Skaber, Jehova Gud.

Jehovas vidners tro er udelukkende baseret på Bibelen. Det forhindrer at deres trossamfund udvikler sig til en sekt eller en kult. De er interesserede i deres medmennesker, uanset hvilken religiøs overbevisning de har. De prøver ikke at tvinge andre til at ændre standpunkt. De bestræber sig på at efterligne deres leder, Jesus Kristus, ved at fremholde Skriftens vidnesbyrd om at der snart vil blive oprettet et problemfrit paradis på jorden. — Mattæus 28:19, 20; 1 Peter 2:21.

(4) Åndelig sundhed og glæde. Jehovas vidner er realistiske og hævder ikke at de slet ingen problemer har. Det er umuligt for mennesker der har arvet syndens kendemærke fra Adam. Men hjulpet af Guds hellige ånd arbejder de på at opdyrke egenskaber som „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. (Galaterne 5:22, 23) Deres tilbedelse af Jehova gennem Jesus Kristus forener dem og bevarer deres håb levende.

Vi tror at du ved at besøge det lokale mødested for Jehovas vidner vil blive overbevist om at Gud vil omdanne jorden til et bogstaveligt paradis.

De nuværende problemer vil være borte. Selv ufuldkommenheden vil langsomt forsvinde efterhånden som værdien af Jesu genløsningsoffer kommer den lydige menneskehed til gode. Ja, du kan opnå fuldkommen sundhed og glæde.

Ved at træffe nogle enkle forholdsregler kan du få del i dette fremtidsperspektiv. Bed Jehovas vidner skaffe dig et personligt eksemplar af bogen Kundskab der fører til evigt liv.a Ved hjælp af den kan du på kort tid finde ud af hvad Gud kræver af dig, for at du kan opnå evigt liv i et paradis uden problemer.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 10]

Jehovas vidners tro er udelukkende baseret på Bibelen. Det forhindrer at deres trossamfund udvikler sig til en sekt eller en kult

[Illustrationer på side 8]

Grundvolden for et paradis uden problemer er allerede ved at blive lagt

[Illustration på side 8, 9]

Snart vil hele jorden være et bogstaveligt paradis