Støj — vor tids plage

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I ENGLAND

„En af livets store stressfaktorer.“ — Makis Tsapogas, rådgiver for Verdenssundhedsorganisationen.

„Amerikas mest omsiggribende forurening.“ — The Boston Sunday Globe, USA.

„Vor tids værste forureningsfaktor.“ — Daily Express, London, England.

MAN kan hverken se, lugte, smage eller røre den. Støjen, det moderne bylivs forbandelse, forurener nu også landområderne.

En amerikansk naturforsker der har brugt 16 år på at optage naturens lyde, har opdaget at dette bliver stadig mere vanskeligt. I 1984 fandt han 21 steder i staten Washington, USA, der var støjfri i et kvarter eller mere. Fem år senere var kun tre af disse steder støjfri.

Mange af verdens indbyggere vil have svært ved at finde selv tre støjfri områder. Af en landsdækkende rapport i Japan fra 1991 fremgår det at støj resulterer i flere klager end nogen anden form for forurening. Londonavisen The Times siger meget rammende at støj er „den største svøbe i nyere tid“. Forekomsten af støj er blevet regelen snarere end undtagelsen hvad enten det drejer sig om enerverende hundegøen, naboens drønende stereoanlæg, en skinger bilalarm eller en larmende bilradio. Støjforurening er dog ikke noget nyt fænomen. Den har en lang historie.

Ikke noget nyt problem

For at hindre trafikpropper forbød Julius Cæsar al kørende trafik i Roms centrum om dagen. Desværre medførte dette at han og hans romerske medborgere måtte affinde sig med en betydelig støjforurening om natten „når de træ- eller jernbeklædte vognhjul skrumplede hen over brolægningen“. (The City in History, af Lewis Mumford) Over et århundrede senere klagede digteren Juvenal over at støjen dømte romerne til evig søvnløshed.

I det 16. århundrede var London blevet en travl storby. I sin bog Elizabethan England skriver Alison Plowden: „Larmen må have været det første der slog de fleste besøgende: tusinder af værksteders hamren og banken, vognhjulenes rumlen og knirken, kvægets brølen når det blev drevet til marked og gadehandlernes højrøstede faldbyden.“

I det 18. århundrede oplevede man den industrielle revolution. Resultaterne af den mekaniske støj blev åbenbar da fabriksarbejderne fik høreskader. Men selv byboere som ikke boede i nærheden af fabrikker, klagede over den tiltagende støj. Historikeren Thomas Carlyle søgte tilflugt i et „godt lydisoleret rum“ på taget af sit hus i London for at slippe for lyden af galende haner, naboernes klaverspil og gadetrafikken. The Times skriver: „Det virkede ikke.“ Hvorfor? „Han blev drevet til vanvid af et helt batteri af nye støjkilder, deriblandt skibenes tågehorn og lokomotivernes fløjter.“

En udbredt forurening i dag

I dag protesterer man mod støjen fra lufthavne, samtidig med at flyselskaber ihærdigt modsætter sig forsøg på at lovgive mod støjforurening. Hjalp det at lufthavnen i Manchester i England pålagde overlydsflyet Concorden bøder hver gang det lettede? Nej. En flykaptajn vedgik at flyet støjede, men sagde at hvis det skulle medtage mindre brændstof for at nedbringe støjniveauet, ville det ikke kunne flyve nonstop til Toronto eller New York.

Det er lige så problematisk at hindre trafikstøjen på jorden. I Tyskland viser undersøgelser for eksempel at denne form for støj forstyrrer 64 procent af befolkningen. Og det er et voksende problem — efter sigende tusind gange større nu end før samfundet blev motoriseret. I en rapport fra Grækenland hedder det at „Athen er en af de mest støjplagede byer i Europa; larmen er så infernalsk at det skader athenernes helbred“. Japans Miljøagentur har ligeledes bemærket en tendens til forværring af trafikstøjen, hvilket tilskrives den øgede biltrafik. Ved lave hastigheder er det hovedsagelig bilens motor der støjer, men når man kører over 60 kilometer i timen er det dækkene der frembringer mest støj.

Den største årsag til støjklager i England er dog støj fra naboer. I 1996 bemærkede Britain’s Chartered Institute of Environmental Health at antallet af klager over støjende naboer var steget med ti procent. En talsmand for instituttet siger: „Det er svært at forklare [årsagen]. Det kan blandt andet skyldes at folk er så pressede på deres arbejde at de i højere grad kræver fred og ro i hjemmet.“ To tredjedele af alle klagerne i England i 1994 drejede sig om støjende bilmotorer, bilalarmer og bilhorn og at der blev spillet for højt sent om aftenen. Dertil kommer de 70 procent der menes at være udsat for støjforurening, men som ikke klager af frygt for repressalier. Der er afgjort tale om et omfattende problem.

Som følge af den udbredte støjplage forsøger miljøorganisationer at mindske støjforureningen. I USA har man for eksempel visse steder ved lov søgt at begrænse brugen af motoriserede haveredskaber. I England har man vedtaget en ny støjlov rettet mod støjende naboer. Hvis loven overtrædes mellem klokken 23.00 og klokken 7.00, kan man nu opkræve bøder på stedet. De lokale myndigheder har sågar bemyndigelse til at konfiskere larmende stereoanlæg. Men støjen fortsætter.

Eftersom støjforureningen er et voksende problem, spekulerer man måske på hvad man skal gøre, hvis man selv er offer for den. Hvad kan man gøre for ikke selv at støje? Vil der nogen sinde blive varig fred og ro? Læs svarene i de følgende artikler.

Støjproblemet — hvad man kan gøre ved det

EFTER en trættende dag falder du i dyb søvn. Men pludselig begynder nabolagets hunde at gø, og du vågner. Du ligger og vender og drejer dig i håb om at den irriterende larm snart vil høre op. Men den bliver ved. Hundene glammer i ét væk. Ærgerlig og frustreret over at du ikke kan sove, ligger du nu lysvågen og spekulerer på hvordan dine naboer dog kan udholde et sådant spektakel.

Der er meget forskel på hvor høj ens tolerancetærskel er når det gælder støj. Ansatte i lufthavne der bor i nærheden af en landingsbane, forstyrres langt mindre af støjen fra flyene end dem der ikke arbejder i lufthavnen. En husmor som anvender et elektrisk køkkenredskab, har meget lettere ved at tolerere støjen end den der sidder i et tilstødende værelse og ser fjernsyn eller forsøger at læse en bog.

Hvad er støjforurening?

Der er stor forskel på hvordan de forskellige lande definerer støjforurening. I Mexico defineres støj som „enhver uønsket lyd der er til gene eller til skade for mennesker“. I New Zealand har støj nået grænsen af det tilladelige når den er „af en sådan natur at den i urimelig grad forstyrrer andres fred og velbefindende“.

To berømte videnskabsmænd, Alexander Graham Bell, der opfandt telefonen, og den tyske fysiker Heinrich Hertz, har begge lagt navn til måling af lyd. Den relative lydstyrke måles i bel, eller som regel decibel, der er en tiendedel af en bel, hvorimod en lyds svingningstal eller frekvens måles i hertz. Når man måler støj, angiver man som regel niveauet i decibel.a

Men hvem afgør hvor meget en lyd forstyrrer? Det gør den der skal lytte til den. „Det menneskelige øre er den bedste støjmåler der findes,“ skriver Londonavisen The Independent.

Virkningerne af støj

Eftersom øret er den bedste „støjmåler“ der findes, er det tydeligvis også det organ der tager mest skade af støj. Hvis de følsomme nerveceller i det indre øre lider skade, kan det forårsage permanent høretab. Det er ganske vist forskelligt hvordan folk reagerer på høje lyde, men hvis man gentagne gange udsættes for lyde på over 80 til 90 decibel, kan det gradvis medføre tab af hørelsen. Jo højere lydniveauet er, jo kortere tid kan man dagligt opholde sig i dette miljø før det går ud over hørelsen.

Tidsskriftet New Scientist skriver at mange af de bærbare bånd- og cd-afspillere der sælges i Frankrig, kan præstere 113 decibel. Bladet henviser til en undersøgelse hvori der stod at lydniveauet af „rockmusik spillet for fuld styrke i en time på en bærbar cd-spiller det meste af tiden oversteg 100 decibel og til tider nåede op på 127 decibel“. Endnu alvorligere er virkningen af den støj der frembringes ved koncerter. En forsker opdagede at folk der stimlede sammen i nærheden af de mange opstablede højttalere, nærmest var bevidstløse. „Mit syn blev sløret, og bassen fik kroppens hulrum til at svinge med,“ fortæller han. „Støjen gjorde ondt i ørerne.“

Hvordan påvirkes vi af støj? En autoritet siger: „Konstant støj af moderat til kraftig styrke medfører stress, træthed og irritabilitet.“ „Hvis man plages af støj, berøver det ikke alene en glæden ved livet; det kan også virke fysisk og følelsesmæssigt nedbrydende,“ siger professor Gerald Fleischer fra universitetet i Giessen i Tyskland. Når støj føjes til andre stressfaktorer, kan den ifølge professor Makis Tsapogas fremkalde depression samt organiske sygdomme.

Hvis man gennem længere tid udsættes for støj, kan det også påvirke ens personlighed. Da engelske forskere bad ofre for støjforurening om at sige deres mening om dem der forårsagede støjen, gav de udtryk for had og sagde at de ville hævne sig og måske myrde dem. Men spektakelmagere bliver ofte aggressive når de gentagne gange får klager. „Støj gør folk mere selviske og skaber vrede og fjendskab,“ hævder en støjbekæmper.

De fleste af dem der har været udsat for støjforurening, oplever at de gradvis får sværere ved at klare forstyrrelsen. De siger som en kvinde hvis larmende naboer uafbrudt spillede høj musik: „Når man tvinges til at lytte til noget man ikke ønsker at høre, nedbryder det en. . . . Selv når støjen holdt op, ventede vi blot på at den skulle begynde igen.“

Er det umuligt at gøre noget ved støjforurening?

Hvad man kan gøre

Eftersom støj er så udbredt et fænomen, er mange slet ikke klar over at de forstyrrer andre. Nogle ville uden tvivl holde op med at støje hvis de vidste at det var tilfældet. Det kan derfor i nogle tilfælde hjælpe at være venlig over for en støjende nabo. En mand blev for eksempel vred over at hans nabo havde meldt ham til myndighederne fordi han støjede. Han siger: „Jeg ville have forventet at de først havde henvendt sig til mig hvis de var plaget af støjen.“ En mor der holdt en børnefest, blev forbavset da der dukkede en mand op på hendes bopæl for at undersøge en klage over støj. „Jeg ville ønske at de der klagede, først ville have banket på min dør og fortalt mig at de følte sig generet,“ siger hun. En engelsk tjenestemand inden for miljøområdet blev forbløffet over at opdage at 80 procent af dem der klagede over støj i hjemmet, aldrig havde bedt deres naboer om at holde op med at larme så meget.

At folk viger tilbage for at tale med støjende naboer, er et udtryk for manglende gensidig respekt. ’Jeg har ret til at spille den musik jeg kan lide,’ er det svar man forventer at få og ofte får. Folk er bange for at et venligt forslag om at skrue lidt ned vil føre til en konfrontation, og at den støjende nabo vil betragte deres klage som utidig indblanding. Det er en sørgelig afspejling af vore dages samfund. Det viser at Bibelen har ret når den siger at folk i disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“ generelt ville være ’egenkærlige, hovmodige, vilde og egenrådige’. — 2 Timoteus 3:1-4.

Meget afhænger af den måde hvorpå den forulempede part griber sagen an. Tidsskriftet Woman’s Weekly har givet følgende forslag til hvordan man kan afdramatisere en spændt situation opstået efter at en vred klage har givet bagslag: „Hvis man på en hjertelig og medmenneskelig måde siger: ’Hør, det må I undskylde — jeg mistede besindelsen, men jeg bliver så træt når jeg ikke kan sove’, er det sikkert det eneste der skal til for at formilde [naboer i forsvarsposition].“ Måske vil de med glæde flytte deres højttalere væk fra den tilstødende væg og skrue ned for lyden.

Når alt kommer til alt, er det bedst at bevare et godt forhold til sine naboer. Visse steder tilbyder myndighederne at mægle mellem stridende naboer. I betragtning af de stærke følelser en anmeldelse fremkalder, bør man betragte det at tilkalde en myndighedsperson som „den absolut sidste udvej“.

Hvis man påtænker at flytte til en ny bolig, vil det være klogt at undersøge eventuelle støjkilder inden man underskriver kontrakten. Ejendomsmæglere anbefaler at man besøger sit kommende hjem på forskellige tidspunkter af dagen for at undersøge støjniveauet. Man kan også høre naboerne om deres iagttagelser. Hvis man får problemer efter at man er flyttet ind i sin nye bolig, bør man forsøge at løse dem i fred og fordragelighed. Retssager fører som regel til fjendskaber.

Men hvad nu hvis man bor i et støjplaget område og ikke har råd til at flytte? Skal man så bare affinde sig med støjen? Ikke nødvendigvis.

Hvordan man beskytter sig mod støj

Undersøg hvad du kan gøre for at isolere dit hjem mod udefrakommende støj. Check mure og gulve, og se om der er huller der kan stoppes til. Vær også opmærksom på om der er tæt rundt om stikkontakterne.

Støjen kommer ofte ind i hjemmet gennem døre og vinduer. Det kan dæmpe støjen at få sat forsatsruder op eller termoruder i, og man kan eventuelt sætte en tætningsliste på dørkarmen så døren slutter tæt. Eller man vil måske vælge at bygge et vindfang og sætte en ekstra dør i for at holde støjen fra trafikken ude.

I takt med at trafikstøjen vokser i et alarmerende omfang, udvikler bilfabrikanterne hele tiden nye materialer og nye metoder hvormed man kan sænke støjniveauet inde i køretøjet. Det kan også hjælpe at montere mere lydsvage dæk på sin bil. I mange lande har man eksperimenteret med forskellige former for vejbelægning. Det har blandt andet medført at man har fremstillet en såkaldt „hviskebeton“, hvor noget af tilslagsmaterialet er frilagt hvilket begrænser kontakten mellem dæk og vejbane. En sådan vejbelægning nedbringer efter sigende støjniveauet hele to decibel for lettere køretøjer og én decibel når der er tale om tunge lastbiler. Det lyder måske ikke af så meget, men et fald på tre decibel svarer gennemsnitligt til at man nedbringer trafikstøjen med det halve!

Når man i dag anlægger motorveje, er man ofte opmærksom på at reducere støjen ved hjælp af afskærmning eller jordvolde. Selv hvor dette ikke er muligt, kan man ved hjælp af specialfremstillede hegn af flettede pilekviste samt stedsegrønne planter beskytte beboerne nær en motorvej mod trafikstøj, sådan som man har gjort i den østlige del af London.

Man kan overdøve distraherende lyde med det der kaldes hvid støj — for eksempel støjen af blæsende luft eller statisk støj — hvilket blandt andet kan være nyttigt i kontorer.b I Japan er der også kommet lydløse klaverer på markedet. I stedet for at hammeren rammer en streng, aktiverer den et elektronisk kredsløb der frembringer en tone i pianistens hovedtelefoner.

Videnskabsfolk har desuden forsket meget i det de kalder antistøj. Det indebærer i det store og hele at man ved hjælp af en anden lydkilde frembringer en frekvens der eliminerer støjen. Det kræver naturligvis ekstra udstyr og flere midler og fjerner ikke årsagen til problemet. „Indtil folk begynder at betragte støj som lydaffald, vil antistøj måske være den eneste måde hvorpå man kan få sig et øjebliks ro,“ skriver U.S.News & World Report. Måske, men er stilhed modgiften mod støjforurening?

Er der udsigt til at man nogen sinde vil opnå fred og ro i hjemmet og i sine nærmeste omgivelser? Vores næste artikel viser at der er håb forude.

[Fodnoter]

[Ramme på side 6]

Hvordan man undgår at være en larmende nabo

● Tag hensyn til dine naboer når du skal foretage dig noget der støjer, og informer dem på forhånd.

● Vær samarbejdsvillig når en nabo beder dig om ikke at støje så meget.

● Sørg for at dine fritidsinteresser ikke generer naboerne.

● Husk at støj og vibrationer let forplanter sig gennem korridorer og gulve.

● Anbring støjende husholdningsudstyr på et lyddæmpende underlag.

● Sørg for at dine naboer ved hvem de kan ringe til hvis der opstår falsk alarm i dit hus eller i din bil.

● Udfør ikke støjende arbejde og brug ikke støjende husholdningsmaskiner sent om aftenen.

● Spil ikke så høj musik at det generer dine naboer.

● Lad ikke hunde være alene i længere tid.

● Lad ikke børn hoppe rundt på gulvet så det forstyrrer dem der bor nedenunder.

● Brug ikke bilhorn, smæk ikke med døre og speed ikke bilen op om aftenen.

[Ramme/illustration på side 7]

Støj og dig

„Støj er i dag den mest udbredte erhvervsrisiko i England og medfører ofte døvhed,“ skriver The Times. Nogle arbejdsmiljøundersøgelser viser at støj på mere end 85 decibel kan skade et foster. Barnets hørelse skades, og spædbarnet kan få hormonale forstyrrelser samt misdannelser.

Hvis man udsættes for stærk støj, trækker blodkarrene sig sammen hvilket hindrer blodtilførselen til organerne. Kroppen reagerer ved at producere hormoner der hæver blodtrykket og øger hjertefrekvensen, hvilket nogle gange fører til hjertebanken eller måske endog hjertekrampe.

Når støj ødelægger ens døgnrytme, kan der opstå andre problemer. Hvis man ikke har sovet ordentligt, kan det påvirke den måde man opfører sig på i dagligdagen. Støj har måske ikke indflydelse på hvor hurtigt man arbejder, men den kan have indflydelse på hvor mange fejl man laver.

[Ramme/illustration på side 9]

Beskyttelse på arbejdspladsen

Hvis støj på ens arbejdsplads er et problem, vil det være en god idé at bruge en form for beskyttelse.c Høreværn passer til hovedet ligesom hovedtelefoner og yder normalt effektiv beskyttelse mod et højt støjniveau. Når man bruger høreværn, kan man stadig høre tale og advarselssignaler fra en maskine, skønt man har svært ved at registrere hvor lyden kommer fra. Ørepropper skal have den rette størrelse og duer ikke hvis man har en øresygdom eller en irriteret øregang.

En god vedligeholdelse af en maskine kan nedbringe vibrationerne. Det vil også reducere støjforureningen at anbringe et gummiunderlag under en maskine eller afskærme den helt.

[Fodnote]

[Illustration på side 8]

Hvordan beskytter man sig mod støj i et mobilt samfund?

Får vi nogen sinde fred og ro?

DA MAN spurgte nogle engelske turister hvad de søgte når de rejste udenlands, svarede tre ud af fire: „Fred og ro.“ Men eftersom støjforureningen er et verdensomspændende problem, mener mange at virkelig fred og ro blot er en ønskedrøm.

Man har gjort ihærdige forsøg på at mindske støjforureningen, men er det realistisk at tro at det nogen sinde vil lykkes at slippe helt af med støjen? Hvad med dem der ikke bekymrer sig om sagen?

Hindringer der må overvindes

Det er ikke let at henvende sig til folk der er fjendtligt indstillet, og det er endnu sværere at overbevise dem om vigtigheden af ens synspunkter. Da en gruppe larmende teenagere fik for vane at samles uden for den bygning hvor Ron boede, tog han imidlertid initiativ til at vise dem venlighed. Han lærte deres navne at kende og hjalp en af dem med at reparere sin cykel. Siden har de ikke voldt ham problemer.

Marjorie er enlig mor og bor sammen med sin teenagedatter i en lejlighed der ligger klemt inde mellem nogle støjende naboer. Beboerne ovenpå har ikke tæppe på gulvet. Det er derfor meget forstyrrende når børnene deroppe kører på rulleskøjter hen over gulvet, spiller bold eller hopper ned fra sengen. Desuden går konen med højhælede sko derhjemme. Marjorie har venligt henvendt sig til dem og bedt dem om at være lidt mere stille, men sprogbarrieren skabte problemer. De lokale myndigheder har tilbudt at sende en tolk der kan hjælpe med at løse problemet, så Marjorie håber på at der vil ske en forandring til det bedre.

Underboen er en mand der hver morgen mellem klokken syv og otte spiller høj musik, og bassen er meget gennemtrængende. Da hun taktfuldt henvendte sig til ham, svarede han at musikken ’gjorde ham i godt humør inden han skulle på arbejde’, og det hverken kunne eller ville han undvære. Hvordan klarer Marjorie alt dette?

„Jeg arbejder på at opdyrke selvbeherskelse og tålmodighed,“ siger hun. „Jeg har ændret min daglige rytme, og forsøger også at læse selv om der er støj. Jeg har opdaget at jeg hurtigt bliver opslugt af min bog, og så lægger jeg ikke så meget mærke til støjen.“

Heather bor i en lejlighed med udsigt til en natklub. Efter en støjende nat lukker natklubben først omkring klokken seks om morgenen. Selv om hun på et tidspunkt klagede til de lokale myndigheder, er der ikke blevet gjort noget særligt for at standse uroen.

Vil støjen høre op?

„Mange synes at total stilhed er særdeles forstyrrende og uhyggelig,“ fortæller dr. Ross Coles fra Britain’s Medical Research Council’s Institute of Hearing Research. En smuk fuglesang, lyden af bølger der blidt skyller op på en sandbred, og børns begejstrede råb er lyde der tiltaler de fleste. Selv om vi måske i øjeblikket længes efter at slippe for støj, er vi glade for at mødes med gode venner som vi kan tale med. Gud har lovet at hans trofaste tjenere på et tidspunkt vil opleve fred og ro.

I Bibelen erklærer salmisten: „De sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ (Salme 37:11) Guds himmelske rige vil inden længe gribe ind i jordens anliggender. (Daniel 2:44) Derefter vil der under Jesu Kristi styre være „fred i overflod, indtil månen ikke er mere“. — Salme 72:7; Esajas 9:6, 7.

Vi kan være forvissede om at Guds indgriben vil hjælpe os til at opnå den fred og ro vi alle længes efter, nøjagtig som Guds profet Esajas forudsagde: „Retfærdighedens værk skal være fred; og retfærdighedens virkning, ro og tryghed for stedse. Og mit folk skal bo . . . på uforstyrrede hvilesteder.“ — Esajas 32:17, 18.

Allerede nu kan du opleve en åndelig fred og ro ved de møder Jehovas vidner holder i nærheden af hvor du bor. Selv når de mødes i titusindvis til store stævner — og ved disse sammenkomster er der faktisk ’en vældig larm af mænd, kvinder og børn’ — er det ikke en forstyrrende, men velgørende lyd. (Mika 2:12) Du kan selv opleve det ved at mødes med de lokale Jehovas vidner. Du kan også skrive til en af adresserne på side 5 i dette blad og bede om et besøg. Glæd dig over sand fred og ro i deres selskab nu og måske for evigt.