Hvad siger Bibelen?
Skal kristne hade homoseksuelle?
I 1969 blev der på engelsk dannet et nyt ord som skulle beskrive en irrationel angst over for eller aversion mod homoseksuelle. Ordet er „homophobia“ — homofobi. Mange sprog har ikke et specifikt ord for dette, men i tusinder af år har folk fra mange nationer og af mange tungemål næret uvilje mod homoseksuelle.
I nyere tid er homoseksualitet imidlertid mange steder blot blevet fremholdt som en alternativ måde at udtrykke sin seksualitet på. Historikeren Jerry Z. Muller har for nylig omtalt et „stigende krav om offentlig anerkendelse af og respekt for homoseksualiteten som sådan“. Han forklarer at homoseksuelle „i stadig højere grad er gået sammen om at udråbe deres livsstil som prisværdig og at kræve at andre gør det samme“. Dette ses især i vestlige lande. Men i de fleste dele af verden, også i de såkaldt liberale lande, fordømmer og afviser mange stadig homoseksualitet.
Homoseksuelle og nogle man antager er homoseksuelle, bliver ofte udsat for hånlige bemærkninger, chikanerier og vold. Religiøse ledere har også givet udtryk for had. Nogle har nærmest indledt en privat krig mod homoseksuelle. Tag for eksempel en græsk-ortodoks biskops kommentarer som for nylig er blevet udsendt over den landsdækkende græske radio. Han sagde: „Gud vil brænde homoseksuelle til evig tid i det flammende helvedes afgrund. Skrigene fra deres urene munde vil genlyde i al evighed. Deres perverse legemer vil erfare uudholdelige lidelser.“ Er dette virkelig sandt? Hvordan ser Gud på homoseksuelle?
Guds syn
Bibelen fremhæver ikke homoseksuelle som en gruppe de kristne især skal modstå eller hade. Den lærer heller ikke at Gud vil straffe homoseksuelle — eller andre skabninger — ved at brænde dem i helvede til evig tid. — Jævnfør Romerbrevet 6:23.
Bibelen fremholder imidlertid de moralnormer Skaberen har fastlagt, og de er ofte i modstrid med nutidens moralnormer. Homoseksuelle handlinger, sex mellem ugifte heteroseksuelle samt omgang med dyr betegnes i Bibelen som forkert. (2 Mosebog 22:19; Efeserne 5:3-5) Det var på grund af sådanne seksuelle handlinger at Gud udslettede Sodoma og Gomorra. — 1 Mosebog 13:13; 18:20; 19:4, 5, 24, 25.
Angående homoseksuelle handlinger siger Bibelen: „Dette er noget afskyeligt.“ (3 Mosebog 18:22, The New Jerusalem Bible) Guds lov til Israel lød: „Når en mand ligger hos en af mandkøn som man ligger hos en kvinde, har de begge gjort noget vederstyggeligt. De skal ubetinget lide døden.“ (3 Mosebog 20:13) Der var samme straf for omgang med dyr, incest og ægteskabsbrud. — 3 Mosebog 20:10-12, 14-17.
Apostelen Paulus blev inspireret til at beskrive homoseksuelle handlinger som et udtryk for „vanærende seksuelle lidenskaber“ og som „unaturlige“. Han skriver: „Det er grunden til at Gud overgav dem til vanærende seksuelle lidenskaber, for både ombyttede deres kvinder den naturlige omgang med den unaturlige, og ligeledes forlod også mændene den naturlige omgang med kvinden og blev optændt i deres begær efter hinanden, idet mænd med mænd øvede hvad der er uanstændigt og pådrog sig den fulde løn som deres vildfarelse fortjente. Og ligesom de ikke syntes om at holde fast ved Gud i nøjagtig kundskab, sådan overgav Gud dem til en sindstilstand han ikke synes om, til at gøre hvad der ikke sømmer sig.“ — Romerne 1:26-28.
Bibelen giver ikke rum for undskyldninger, indrømmelser eller tvetydigheder i denne henseende — homoseksuelle handlinger, ægteskabsbrud og utugt er alt sammen afskyeligt i Guds øjne. Derfor vil sande kristne heller ikke udvande den bibelske holdning til „vanærende seksuelle lidenskaber“ blot for at være mere populære eller blive accepteret i det moderne samfund. For dem er homoseksuelle handlinger ikke acceptable.
„Had det onde“
Bibelen tilskynder: „I som elsker Jehova, had det onde.“ (Salme 97:10) Det forventes altså at kristne hader enhver handling der går imod Jehovas love. Nogle reagerer endda med stærkere aversion eller afsky over for homoseksualitet end over for andre former for umoralitet, idet de betragter det som en unaturlig seksuel perversion. Men skal kristne hade de enkeltpersoner der øver sådanne ting?
Salmisten kaster lys over dette i Salme 139:21, 22: „Hader jeg ikke dem der hader dig, Jehova, og ledes jeg ikke ved dem der rejser sig mod dig? Med fuldkomment had hader jeg dem. Mine fjender er de blevet.“ Vor loyalitet mod Jehova og hans principper bør skabe en stærk uvilje hos os mod dem der bevidst gør oprør mod Jehova og med vilje stiller sig op som fjender af Gud. Satan og hans dæmoner er blandt sådanne uforbederlige fjender af Gud. Nogle mennesker falder sikkert også ind under denne kategori. Det kan imidlertid være meget vanskeligt for en kristen at identificere sådanne på det ydre. Vi kan ikke læse hjerter. (Jeremias 17:9, 10) Derfor er det forkert at slutte at en der øver noget uret, som følge deraf må være en uforbederlig fjende af Gud. I mange tilfælde kender de slet ikke Guds normer.
Generelt kan man sige at kristne ikke er hurtige til at hade deres medmennesker. Skønt de nærer stor afsky for visse handlinger, søger de ikke at skade andre, og de er heller ikke ondskabsfulde eller ondsindede over for dem. Bibelen tilskynder kristne til at ’holde fred med alle mennesker’. — Romerne 12:9, 17-19.
’Gud er ikke partisk’
Jehova vil tilgive dem der oprigtigt angrer, uanset hvilken form for umoralitet de har bedrevet. Intet tyder på at Jehova betragter én form for umoralitet som værre end en anden. ’Gud er ikke partisk.’ (Apostelgerninger 10:34, 35) Tag for eksempel situationen i Korinthermenigheden i det første århundrede. Apostelen Paulus skrev til disse kristne: „Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd der bruges til unaturlige formål, eller mænd som ligger hos mænd, eller tyve eller havesyge eller drankere eller spottere eller udsugere skal arve Guds rige.“ Men Paulus anerkendte i det følgende at nogle som var blevet accepteret i den kristne menighed, tidligere var utugtige, ægteskabsbrydere, homoseksuelle og tyve. Han forklarede: „Og dog er det sådan nogle af jer har været. Men I er blevet vasket rene, I er blevet helliget, og I er blevet erklæret retfærdige i vor Herre Jesu Kristi navn og med vor Guds ånd.“ — 1 Korinther 6:9-11.
Jehova tolererer selvfølgelig ikke en fortsat og vedvarende overtrædelse af hans fuldkomne moralnormer. Han hader når nogen hårdnakket tilsidesætter hans principper. Men han holder en dør åben for forsoning. (Salme 86:5; Esajas 55:7) Derfor nærer kristne ikke modvilje mod homoseksuelle eller nogen som helst andre, og de vil hverken latterliggøre eller chikanere dem. Sande kristne betragter deres medmennesker som potentielle disciple af Kristus, og de behandler dem med respekt og værdighed. Bibelen siger: „Dette er smukt og velbehageligt i Guds, vor Frelsers, øjne, han som vil at alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden.“ — 1 Timoteus 2:3, 4.
Kristne tager imod dem der angrer
Bibelen erklærer gentagne gange at Gud er tilgivende. Den siger at han er „en tilgivende Gud, nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed“. (Nehemias 9:17; Ezekiel 33:11; 2 Peter 3:9) Han sammenlignes desuden med faderen i Jesu lignelse om den fortabte søn som havde ødslet sin arv væk på udsvævelser i et fjernt land. Da sønnen endelig kom til fornuft, ændrede sind og vendte tilbage til sin faders hus, ventede faderen med åbne arme på at byde sin søn velkommen tilbage. — Lukas 15:11-24.
Ja, det er muligt for syndere at ændre sig. Dette anerkendes i Bibelen, idet den tilskynder folk til at aflægge den gamle personlighed og iføre sig en ny og blive gjort ’nye i deres sinds drivkraft’. (Efeserne 4:22-24) De der praktiserer noget uret, deriblandt homoseksualitet, kan foretage radikale ændringer i deres tankegang og adfærdsmønster, og det er lykkedes for mange at gøre disse forandringer.a Jesus forkyndte for sådanne, og da de ændrede sind, blev de accepteret af ham. — Mattæus 21:31, 32.
Kristne byder dem der ændrer sind, velkommen uanset hvilken livsform de har haft. Efter at have lagt umoralske handlinger bag sig kan folk af enhver slags høste fuld gavn af Guds tilgivelse, for „Jehova er god mod alle, og hans barmhjertighed hviler over alt hvad han har frembragt“. — Salme 145:9.
Kristne yder villigt den fornødne åndelige støtte også til dem der stadig kæmper med homoseksuelle tilbøjeligheder. Dette er i overensstemmelse med Guds eget udtryk for kærlighed, for Bibelen siger: „Gud anbefaler sin egen kærlighed til os derved at Kristus døde for os mens vi endnu var syndere.“ — Romerne 5:8.
[Fodnote]
a Se artiklen „Hvordan får jeg disse følelser til at slippe mig?“ i Vågn op! for 22. marts 1995.
[Tekstcitat på side 14]
Kristne udvander ikke Bibelens syn på homoseksualitet
[Kildeangivelse på side 13]
Punch