Stress — „den tavse dræber“

„Det første symptom jeg lagde mærke til, var en kraftig trykken for brystet. Det begyndte i nærheden af brystbenet, bredte sig hurtigt til skuldrene, halsen og kæben og strålede ned i begge arme. Det var som om en elefant havde sat sig på mit bryst. Jeg kunne dårligt få vejret. Jeg begyndte at svede. Jeg fik mavekrampe og derefter en voldsom kvalme. . . . Jeg husker at da sygeplejerskerne senere hjalp mig over i en hospitalsseng, sagde jeg forbløffet: ’Jeg har fået et hjerteanfald.’ Jeg var fireogfyrre år gammel.“

I BOGEN From Stress to Strength beskriver dr. Robert S. Eliot med disse ord hvordan det føltes da han for over 20 år siden var nær ved at dø. Tidligere samme formiddag havde han deltaget i en konference og holdt et foredrag — ironisk nok om emnet hjerteanfald. Pludselig befandt kardiologen dr. Eliot sig på det han kalder „den forkerte side af sengetøjet“ på en hjerteafdeling. Hvad mener han selv var årsagen til denne uventede krise? „Dybest set var det mine fysiske reaktioner på stress der var ved at slå mig ihjel,“ siger dr. Eliot.a

Som dr. Eliots erfaring viser, kan stress få livstruende konsekvenser. I USA er stress faktisk blevet forbundet med nogle af de mest fremherskende dødsårsager. Virkningerne af stress kan ubemærket hobe sig op gennem en periode og derpå gøre sig gældende pludseligt og uden varsel. Det er derfor med god grund at stress er blevet kaldt „den tavse dræber“.

Overraskende nok er mennesker med type A-adfærd — der er kendetegnet af utålmodighed, aggressivitet og konkurrenceånd — ikke de eneste der er sårbare over for stressrelaterede problemer. De der tilsyneladende er rolige, kan også være i farezonen, navnlig hvis deres ro blot er overfladisk, som et løst låg på en trykkoger. Dr. Eliot mener at det var sådan det forholdt sig i hans tilfælde. Nu siger han advarende til andre: „Du kan falde død om i dag — uden at vide at du i årevis har haft en tidsindstillet bombe spændt fast til hjertet.“

Men hjerteanfald og pludselig død er ikke de eneste problemer der er blevet forbundet med stress. Der er andre faktorer, hvilket fremgår af den følgende artikel.

[Fodnote]

Stress — „en langsomtvirkende gift“

„Man hører tit og ofte folk sige: ’Bliv nu ikke så stresset at du bliver syg.’ De er sikkert ikke klar over at der er et reelt biologisk grundlag for at sige sådan.“ — Dr. David Felten.

JILL, en enlig mor med en teenagesøn, en dårlig økonomi og et anspændt forhold til sine forældre, havde i forvejen rigelig grund til at føle sig stresset. Og så fik hun pludselig et sviende og kløende udslæt på armen. Hun forsøgte sig med antibiotika, cortisonsalve og antihistaminer, men intet hjalp. Tværtimod bredte udslættet sig til hele kroppen, også ansigtet. Hendes indre stress var bogstavelig talt begyndt at komme op til overfladen.

Jill blev henvist til en hudklinik hvor man også undersøger patienternes følelsesmæssige tilstand. „Vi forsøger at finde ud af hvordan deres tilværelse former sig,“ siger dr. Thomas Gragg, som har været med til at oprette klinikken. Han har ofte lagt mærke til at patienter med langvarige hudproblemer foruden lægebehandling også har brug for hjælp til at bekæmpe stress. „Det er at forenkle problemet at sige at den måde man føler eller handler på, forårsager hudsygdomme,“ indrømmer dr. Gragg. „Men vi kan sige at den følelsesmæssige tilstand kan have stor betydning for hudsygdomme, og vi burde ikke blive ved med at udskrive recepter på steroidcreme uden samtidig at hjælpe patienten til at arbejde på at få et mindre stresset liv.“

Jill føler at det bogstavelig talt har reddet hendes hud at hun lærte at være mindre stresset. „Udslættet blusser stadig op nu og da,“ fortæller hun, „men det er intet i sammenligning med den katastrofe det var før.“ Et usædvanligt tilfælde? Næppe. Mange læger mener at stress kan spille ind i forbindelse med flere hudsygdomme, deriblandt nældefeber, psoriasis, akne og eksem. Men stress kan påvirke andet og mere end blot huden.

Stress og immunforsvaret

Nye undersøgelser viser at stress kan undertrykke immunforsvaret og måske bane vej for flere infektionssygdomme. „Man bliver ikke syg af stress,“ forklarer virologen Ronald Glaser. „Men stress øger risikoen for sygdom på grund af dets indvirkning på immunforsvaret.“ Der er særligt overbevisende vidnesbyrd som forbinder stress med forkølelse, influenza og herpes. Vi er hele tiden udsat for disse vira, men normalt nedkæmpes de af immunforsvaret. Nogle forskere mener imidlertid at denne forsvarsmekanisme kan svigte når man er udsat for et følelsesmæssigt pres.

Man har endnu ikke til fulde kortlagt de involverede biologiske processer, men nogle har fremsat en teori om at de hormoner der opildner os til handling når vi er under stress, kan hæmme immunforsvaret når de passerer gennem blodbanerne. Dette er normalt ikke noget problem eftersom hormonerne kun er virksomme i et begrænset tidsrum. Nogle mener imidlertid at hvis man er udsat for et stærkt pres gennem længere tid, kan ens immunforsvar blive så belastet at man bliver modtagelig for sygdom.

Dette kan måske forklare hvorfor canadiske læger anslår at cirka 50-70 procent af deres konsultationer drejer sig om stressrelaterede problemer, typisk hovedpine, søvnløshed, træthed og fordøjelsesbesvær. I USA ligger tallet skønsmæssigt på mellem 75 og 90 procent. Dr. Jean King føler ikke at hun overdriver når hun siger: „Kronisk stress er som en langsomtvirkende gift.“

Hverken den eneste årsag eller den eneste kur

På trods af de nævnte vidnesbyrd er videnskaben ikke sikker på at stress alene kan påvirke immunforsvaret i en sådan grad at man bliver syg af det. Man kan således ikke dogmatisk sige at alle der er stressede, vil blive syge, selv ikke hvis de er meget stressede gennem lang tid. Modsat kan man heller ikke sige at fravær af stress garanterer et godt helbred, og det er ikke klogt at afvise en lægebehandling på grundlag af den fejlagtige opfattelse at man kan få en sygdom til at forsvinde ved at være optimistisk og tænke positivt. I sin bog Følelsernes intelligens siger dr. Daniel Goleman advarende: „Virkningen af denne holdningen-helbreder-alt-retorik har været at skabe en udbredt forvirring og misforståelse om, i hvilken udstrækning sygdom kan påvirkes af den mentale virksomhed, og, hvilket måske er værre, somme tider at få folk til at føle skyld over at have en sygdom, som om dette er et udtryk for et moralsk fejltrin eller åndelig uværdighed.“

Man må derfor se i øjnene at det sjældent er muligt at udpege en enkelt faktor som årsagen til en sygdom. Alligevel understreger forbindelsen mellem stress og sygdom at det er klogt at lære hvordan man så vidt muligt kan undgå denne „langsomtvirkende gift“.

Før vi kommer ind på hvordan man kan gøre dette, vil vi se nærmere på hvad stress egentlig er, og hvordan det i nogle tilfælde ligefrem kan være sundt at være stresset.

[Ramme på side 5]

Nogle lidelser der er blevet forbundet med stress

● allergi

● artritis (leddegigt)

● astma

● depression

● diarré

● forkølelse

● hjerteproblemer

● hovedpine

● hudsygdomme

● influenza

● mavesår

● mave-tarmsygdomme

● migræne

● ryg-, nakke- og skuldersmerter

● seksuelle problemer

● søvnløshed

[Illustration på side 6]

En høj procentdel af alle lægebesøg skyldes stress

Gavnligt og skadeligt stress

„Eftersom stress er kroppens almindelige reaktion på ethvert krav, er vi alle konstant stressede i et vist omfang.“ — Dr. Hans Selye.

FOR at en violinist kan spille på sit instrument, må strengene være stramme — men ikke for stramme. Strammes de for meget, springer de. Men hvis de slækkes for meget, kan de ikke frembringe toner. Den rette spænding befinder sig et sted mellem de to yderpunkter.

Det samme gælder stress. For meget kan være skadeligt, som vi allerede har set. Men hvordan vil man fungere hvis ikke man har det mindste stress? Det lyder måske tiltalende, men faktisk kan vi ikke undvære stress. Forestil dig for eksempel at du er på vej over en gade og pludselig ser en bil styre mod dig med fuld fart. Det er stress der sætter dig i stand til at reagere hurtigt og springe for livet.

Men stress er ikke kun nyttigt i nødsituationer. Vi har også brug for stress for at kunne udføre hverdagens opgaver. Alle er konstant stressede i et vist omfang. ’Den eneste måde man kan undgå stress på, er ved at dø,’ siger dr. Hans Selye. Han tilføjer at sætningen „han er stresset“ dybest set er meningsløs. „Det vi egentlig mener, er at han er for stresset,“ siger dr. Selye. Det er nemlig også stressende at slappe af eller at sove fordi hjertet må blive ved med at slå og vi til stadighed må trække vejret.

Tre slags stress

Ligesom der er forskellige grader af stress, er der også forskellige slags stress.

Akut stress opstår som følge af hverdagens pres. I mange tilfælde skyldes det ubehagelige situationer der skal tackles. Eftersom de er tilfældige og midlertidige, er det som regel ikke så svært at udholde den form for stress. Der er selvfølgelig nogle der går fra den ene krisesituation til den anden — kaos synes at være en del af deres personlighed. Selv en sådan grad af akut stress kan bringes under kontrol, men det kan være nødvendigt at den stressede person ser i øjnene hvordan hans kaotiske livsstil påvirker ham selv og hans omgivelser før han er motiveret for at ændre den.

Mens akut stress er noget midlertidigt, er kronisk stress pr. definition længerevarende. Den stressede kan ikke se nogen vej ud af den stressfyldte situation, der kan være dyb fattigdom, et ubehageligt arbejde eller måske arbejdsløshed. Kronisk stress kan også skyldes langvarige familieproblemer. Endvidere kan det medføre stress at passe en syg slægtning. Hvad årsagen end er, slider kronisk stress på offeret dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned. „Det værste ved kronisk stress er at man vænner sig til det,“ står der i en bog om emnet. „Man bliver straks opmærksom på akut stress fordi det er noget nyt; men man ignorerer kronisk stress fordi det er noget gammelkendt, fortroligt og undertiden næsten behageligt.“

Traumatisk stress opstår som følge af en barsk oplevelse, som for eksempel voldtægt, en ulykke eller en naturkatastrofe. Mange krigsveteraner og overlevende fra koncentrationslejre lider af denne form for stress. Symptomerne på traumatisk stress kan omfatte levende erindringer om traumet, selv flere år senere, og en øget følsomhed over for mindre begivenheder. Offeret får måske stillet diagnosen posttraumatisk stresstilstand (PTSD). — Se ovenstående ramme.

Overfølsom over for stress

Nogle mener at vor reaktion på stress for en stor del afhænger af mængden og typen af stress vi har været udsat for tidligere. De siger at traumatiske hændelser endda kan ændre hjernens kemiske „ledningsnet“, så man derefter bliver langt mere følsom over for stress. Ved en undersøgelse af 556 veteraner fra den anden verdenskrig fandt dr. Lawrence Brass for eksempel at de der havde været krigsfanger, var otte gange mere udsatte for at få et slagtilfælde end de der ikke havde været krigsfanger — selv 50 år efter. „Det var så stressende at være krigsfange at det ændrede disse personers reaktion på stress fremover — det gjorde dem overfølsomme.“

Eksperter giver udtryk for at stressende hændelser i barndommen ikke må undervurderes eftersom påvirkningen kan være stærk. „De fleste børn der udsættes for et traume, bliver ikke bragt til lægen,“ siger dr. Jean King. „De kommer over problemet, lever videre og ender i vores konsultationer mange år senere med depressioner eller hjertesygdomme.“ Som et eksempel kan nævnes det traume det er at miste den ene af sine forældre. „Hvis man udsættes for en sådan grad af stress som barn, kan det forårsage varige kemiske og neuroanatomiske ændringer i hjernen så dens evne til at klare normalt hverdagsstress mindskes,“ forklarer dr. King.

Hvordan man reagerer på stress, kan naturligvis også afhænge af flere andre faktorer, deriblandt ens fysiske tilstand og de ressourcer man kan trække på som en hjælp til at komme igennem stressfyldte situationer. Uanset årsagen er det dog muligt at bekæmpe stress. Det er ganske vist ikke let. Dr. Rachel Yehuda udtaler: „At sige til en der er meget følsom over for stress, at han bare skal slappe af, er som at sige til en søvnløs at han bare skal lægge sig til at sove.“ Der er dog meget man kan gøre for at mindske stress, som det fremgår af følgende artikel.

[Ramme på side 7]

Stress på arbejdspladsen — „et globalt fænomen“

I en rapport udgivet af De Forenede Nationer hedder det: „Stress er blevet et af det 20. århundredes alvorligste helbredsproblemer.“ Det er tydeligt at stress præger arbejdspladserne.

● Antallet af offentligt ansatte i Australien der klager over stress, er steget med 90 procent inden for blot tre år.

● En undersøgelse i Frankrig har vist at der blandt sygeplejersker er 64 procent og blandt lærere 61 procent som siger at de er foruroligede over det stressede miljø de arbejder i.

● Stressrelaterede sygdomme anslås at koste De Forenede Stater 200 milliarder dollars årligt. Man har udregnet at 75-85 procent af alle arbejdsulykker er forbundet med stress.

● I det ene land efter det andet har man konstateret at kvinder er mere stressede end mænd, sandsynligvis fordi de foruden deres arbejde også skal klare pligterne i hjemmet og på arbejdspladsen.

Ja, stress på arbejdspladsen er tydeligvis „et globalt fænomen“, som det kaldes i rapporten fra FN.

[Ramme på side 8]

PTSD — en normal reaktion på en unormal oplevelse

’Tre måneder efter bilulykken græd jeg stadig uafbrudt og havde svært ved at sove om natten. Bare det at skulle ud af huset gjorde mig panikslagen.’ — Louise.

LOUISE lider af en posttraumatisk stresstilstand (PTSD), en invaliderende lidelse der er kendetegnet af tilbagevendende og forstyrrende erindringer eller drømme om en traumatisk begivenhed. Et andet symptom på PTSD kan være at man meget let bliver forskrækket. En psykolog ved navn Michael Davis fortæller for eksempel om en vietnamveteran der på sin bryllupsdag søgte dækning i nogle buske ved lyden af et knald fra en bilmotor. „Alle mulige signaler i omgivelserne burde have fortalt ham at alt var i orden,“ siger Davis. „Det var 25 år efter; han befandt sig i USA, ikke i Vietnam; . . . han havde hvid smoking på, ikke kampuniform. Men da han blev udsat for en sansepåvirkning som han forbandt med fortiden, sprang han i dækning.“

Granatchok er bare én af årsagerne til PTSD. Ifølge The Harvard Mental Health Letter kan denne lidelse være forårsaget af enhver „begivenhed eller række af begivenheder som involverer død eller alvorlige skader eller trusler på liv og helbred. Det kan være naturkatastrofer, ulykker eller menneskeskabte hændelser: oversvømmelse, brand, jordskælv, trafikuheld, bombesprængninger, skudepisoder, tortur, kidnapning, overfald, voldtægt eller børnemisbrug.“ Blot det at overvære en traumatisk begivenhed eller høre om den — måske gennem livagtige vidneforklaringer eller fotografier — kan fremkalde symptomer på PTSD, især hvis de involverede er familiemedlemmer eller nære venner.

Det er naturligvis forskelligt hvordan folk reagerer på traumer. „De fleste der kommer ud for en traumatisk oplevelse, udvikler ikke alvorlige psykiatriske symptomer, og selv i de tilfælde hvor der er symptomer, giver de sig ikke nødvendigvis udslag i PTSD,“ forklarer The Harvard Mental Health Letter. Hvordan går det dem der får PTSD på grund af stress? Nogle bliver med tiden i stand til at tackle de følelser der er forbundet med traumet, og får det bedre. Andre må kæmpe med erindringerne om en traumatisk hændelse i mange år efter at den er indtruffet.

I begge tilfælde bør de der lider af PTSD — og de der gerne vil hjælpe dem — huske på at det kræver tålmodighed at blive rask. Bibelen tilskynder kristne til at ’trøste de modfaldne sjæle’ og ’være langmodige over for alle’. (1 Thessaloniker 5:14) For Louise, der er omtalt i indledningen til denne lille artikel, gik der fem måneder før hun igen kunne sætte sig bag rattet i en bil. „Trods de fremskridt jeg har gjort,“ sagde hun fire år efter ulykken, „vil jeg aldrig komme til at nyde at køre bil sådan som jeg gjorde engang. Det er noget jeg er nødt til, og så gør jeg det. Men jeg er nået langt siden tiden lige efter ulykken, hvor jeg var helt hjælpeløs.“

[Illustration på side 9]

Mange kontorfolk er meget stressede

[Illustration på side 9]

Stress er ikke altid skadeligt

Hvordan man klarer stress

„Livet vil altid være forbundet med stress, og vi bør i virkeligheden fokusere på vores reaktion på det i stedet for at forsøge at fjerne alle former for stress.“ — Helseskribenten Leon Chaitow.

BIBELEN har forudsagt at der i „de sidste dage“ ville være „kritiske tider som er vanskelige at klare“. Vidnesbyrdene viser klart at vi lever i de sidste dage, for som det blev forudsagt i profetien, er folk „pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste“. — 2 Timoteus 3:1-5.

Det er ikke så sært at det er vanskeligt at have ro i sindet! Selv de der forsøger at leve et fredeligt liv, kan blive berørt. „Mange ulykker rammer den retfærdige,“ skrev salmisten David. (Salme 34:19; jævnfør Andet Timoteusbrev 3:12.) Der er imidlertid meget man kan gøre for at bekæmpe stress, så det ikke helt tager magten fra en. Tænk over følgende forslag.

Pas godt på dig selv

Spis fornuftigt. En sund kost omfatter proteiner, frugt, grøntsager, kornprodukter og mælkeprodukter. Vær forsigtig med raffineret, hvidt mel og mættede fedtsyrer. Sørg for ikke at få for meget salt, hvidt sukker, alkohol og koffein. Hvis du spiser sundt, øger du din modstandskraft mod stress.

Dyrk motion. „Legemlig opøvelse er gavnlig,“ hedder det i Bibelen. (1 Timoteus 4:8) Moderat, men regelmæssig motion — nogle anbefaler tre gange om ugen — styrker hjertet, forbedrer kredsløbet, sænker kolesteroltallet og mindsker risikoen for et hjerteanfald. Desuden giver motion en følelse af velvære, sandsynligvis på grund af de endorfiner som frigøres i kroppen under fysiske anstrengelser.

Få tilstrækkelig søvn. Søvnmangel fører til udmattelse og mindsker evnen til at bekæmpe stress. Hvis du har svært ved at sove, kan du prøve at gå i seng og stå op på faste tidspunkter hver dag. Nogle anbefaler at en lur i dagens løb begrænses til en halv time, så den ikke forhindrer en god nattesøvn.

Sæt system i dit liv. De der tilrettelægger deres tid, er langt bedre i stand til at udholde stress. For at få system i dit liv må du først finde ud af hvilke af dine pligter der er vigtigst. Lav derefter en plan så de vigtige ting ikke forsømmes. — Jævnfør Første Korintherbrev 14:33, 40 og Filipperbrevet 1:10.

Bevar et godt forhold til andre

Søg hjælp. De der har et socialt netværk, er i det mindste i nogen grad beskyttede mod at blive tvunget i knæ af stress. Det kan betyde meget at have blot en enkelt pålidelig ven som man kan betro sig til. Et bibelsk ordsprog lyder: „En ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen.“ — Ordsprogene 17:17.

Få konflikter ud af verden. „Lad ikke solen gå ned mens I stadig er opbragte,“ skrev apostelen Paulus. (Efeserne 4:26) At det er klogt at få uoverensstemmelser løst i stedet for at bære nag, fremgår af en undersøgelse blandt 929 personer der har overlevet et hjerteanfald. I forhold til de mere forsonlige er de der let rager uklar med andre, tre gange så udsatte for at dø af hjertestop inden for ti år efter det første anfald. De der foretog undersøgelsen, peger på at skønt vrede synes at være den væsentligste faktor, kan enhver intens negativ følelse der frigør store mængder stresshormoner, have samme virkning. „Skinsyge er råddenskab i knoglerne,“ siges der i Ordsprogene 14:30.

Skaf tid til familien. Israelitiske forældre fik befaling til at bruge tid sammen med deres børn og indprente de rette principper i deres hjerte. (5 Mosebog 6:6, 7) Det nære bånd der opstod, fremmede sammenholdet i familien — noget der sørgeligt nok er en mangelvare i dag. En undersøgelse har vist at der er udearbejdende ægtepar som kun leger med deres børn i 3 ¹/₂ minut om dagen. Men familien kan være en stor hjælp når man er stresset. „Familien giver os et betingelsesløst medlemskab af en følelsesmæssig støttegruppe der kender os til bunds og alligevel kan lide os,“ står der i en bog om stress. „Samarbejde i familien er et af de bedste midler til at mindske stress.“

Skab balance i din tilværelse

Vær rimelig. Den der hele tiden presser sig selv til det yderste fysisk og psykisk, er meget udsat for at blive udbrændt og måske få en depression. Nøgleordet er ligevægt. „Visdommen ovenfra er . . . rimelig,“ skrev disciplen Jakob. (Jakob 3:17; jævnfør Prædikeren 7:16, 17 og Filipperbrevet 4:5.) Lær at sige nej til krav der overskrider hvad du med rimelighed kan klare.

Sammenlign ikke dig selv med andre. I Galaterbrevet 6:4 står der: „Lad enhver prøve sin egen gerning, og så kan han have grund til at rose sig i forhold til sig selv alene, og ikke i sammenligning med en anden.“ Ja, selv i anliggender der har med tilbedelse at gøre, foretager Gud ikke ugunstige sammenligninger; han kræver ikke mere af os end vore omstændigheder tillader. Han tager imod vore gaver og ofre ’efter hvad vi har, ikke efter hvad vi ikke har’. — 2 Korinther 8:12.

Tag dig tid til at slappe af. Selv Jesus, der var meget flittig, sørgede for at han selv og hans disciple fik tid til at hvile sig. (Markus 6:30-32) Den mand der under inspiration skrev Prædikerens Bog, mente at sunde adspredelser var gavnlige. Han skrev: „Jeg priste fryden, eftersom der ikke under solen er noget bedre for mennesket end at spise og drikke og fryde sig, og at dette ledsager det i dets møje de levedage som den sande Gud giver det under solen.“ (Prædikeren 8:15) Ligevægtige fornøjelser kan forfriske os og ruste os mod stress.

Se stress i det rette perspektiv

Tænk på følgende når du er stresset:

Tro ikke at Gud er utilfreds med dig. Bibelen fortæller at den trofaste kvinde Hanna i årevis var „bitter i sjælen“ („dybt fortvivlet“, Revised Standard Version). (1 Samuel 1:4-11) I Makedonien var Paulus „trængt på enhver måde“. (2 Korinther 7:5) Før sin død kom Jesus „i dødsangst“ og var så dybt foruroliget at „hans sved blev som bloddråber der faldt på jorden“.a (Lukas 22:44) Alle disse var trofaste tjenere for Gud. Vi har derfor ingen grund til at tro at Gud har forladt os når vi er udsat for et stærkt følelsesmæssigt pres.

Lær af dine problemer. Paulus skrev at han måtte udholde „en torn i kødet“, uden tvivl et helbredsproblem der gav ham mange bekymringer. (2 Korinther 12:7) Omkring fem år senere kunne han imidlertid skrive: „I alt og i alle forhold har jeg lært hemmelighederne, både den at være mæt og den at sulte, både den at have rigeligt og den at lide nød. Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.“ (Filipperne 4:12, 13) Paulus glædede sig ikke ligefrem over denne „torn i kødet“, men ved at holde ud lærte han at stole desto mere på at Gud ville give ham styrke. — Salme 55:22.

Læg vægt på det åndelige

Læs i Guds ord og grund over det. „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov,“ sagde Jesus. (Mattæus 5:3) Det er meget vigtigt at læse i Guds ord og meditere over det. Ved at søge omhyggeligt i Bibelen kan vi ofte finde netop de opmuntrende ord som kan hjælpe os til at komme gennem dagen. (Ordsprogene 2:1-6) „Når der var mange foruroligende tanker i mit indre, var det al din trøst der kærtegnede min sjæl,“ skrev salmisten om Gud. — Salme 94:19.

Bed regelmæssigt. Paulus skrev: „Lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud . . . og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ (Filipperne 4:6, 7) Ja, „Guds fred“ kan berolige dig og stabilisere dine oprørte følelser, selv når du har behov for „den kraft som er ud over det normale“. — 2 Korinther 4:7.

Overvær de kristne møder. Den kristne menighed kan yde værdifuld støtte, for dens medlemmer tilskyndes til at „give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og . . . opmuntre hinanden“. Det var med god grund at Paulus opfordrede de kristne hebræere i det første århundrede til ikke at ’forsømme at komme sammen’. — Hebræerne 10:24, 25.

Et pålideligt håb

Der kan ikke gives nogen enkel opskrift på hvordan man overvinder stress. Ofte er der brug for en helt ny måde at tænke på. For eksempel kan det være nødvendigt at man lærer at reagere på sin situation på en anden måde, så man ikke føler sig tynget helt ned af den. I nogle tilfælde kan stress optræde så hyppigt eller være så voldsomt at det er nødvendigt at søge lægehjælp.

I vore dage findes der ingen som har et liv der er fuldstændig fri for skadeligt stress. Bibelen lover os imidlertid at Gud snart vil rette sin opmærksomhed mod menneskene og fjerne de forhold der fremkalder alt skadeligt stress. I Åbenbaringen 21:4 læser vi at Gud „vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere“. Derefter vil de der er trofaste, leve under trygge forhold. Profeten Mika forudsagde: „De skal sidde, hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen får dem til at skælve, for Hærstyrkers Jehovas mund har talt.“ — Mika 4:4.

[Fodnote]

[Ramme på side 12]

Stress og operation

Nogle læger undersøger om deres patienter er stressede før de får dem kørt ind på operationsstuen. Kirurgen dr. Camran Nezhat siger for eksempel:

„Hvis en kvinde, den dag hun skal opereres, fortæller mig, at hun er skrækslagen og ikke har lyst til at stå operationen igennem, aflyser jeg den.“ Hvorfor? Dr. Nezhat forklarer: „Enhver kirurg ved, at det er frygteligt at operere mennesker, der er skrækslagne. De bløder for meget, og de får flere infektioner og komplikationer. Det er sværere for dem at komme sig. Det går meget bedre, hvis de er rolige.“ — Følelsernes intelligens.

[Illustrationer på side 10]

At lægge vægt på det åndelige er en hjælp til at bevare roen i sindet

[Illustrationer på side 11]

Man kan mindske stress ved at passe på sit helbred

Hvile

Sund kost

Motion