Et sprog der kan ses

HVORDAN har du lært at tale dit modersmål? Sandsynligvis ved at høre andre tale mens du var spæd. Sprog tilegnes for de flestes vedkommende gennem hørelsen og udtrykkes gennem tale. Hørende formulerer begreber og tanker ved spontant at forme ord og sætninger i sindet før de taler. Men kan et barn der er født døv, formulere tanker i sindet på en anden måde? Findes der et sprog som helt lydløst kan overføre tanker, både abstrakte og konkrete begreber, fra ét menneske til et andet?

Kan ses, men ikke høres

Noget af det mest bemærkelsesværdige ved menneskets hjerne er den medfødte evne til at lære sprog. For døve er det imidlertid ved hjælp af synet og ikke hørelsen at de tilegner sig et sprog. Ønsket om at meddele sig til andre ligger dybt i os alle og hjælper os til at overvinde enhver tilsyneladende hindring. Dette behov har fået døve overalt i verden til at udvikle forskellige tegnsprog. Den kontakt de har haft med hinanden, enten fordi de er blevet født ind i døvefamilier eller har mødt hinanden på døveskoler eller andre steder, har resulteret i dette højtudviklede sprog, der alene er baseret på synet.

For Carl i USA var tegnsprog en gave fra hans døve forældre.a Skønt døv fra fødselen var han i en meget tidlig alder i stand til at sætte navn på ting, forbinde tegn med hinanden og udtrykke abstrakte tanker på amerikansk tegnsprog. De fleste døve børn med døve forældre der kan tegnsprog, begynder at bruge tegn når de er 10-12 måneder gamle. I bogen A Journey Into the Deaf-World siges der at „sprogforskere nu erkender at evnen til spontant at tilegne sig et sprog og at give det videre til ens børn er dybt rodfæstet i hjernen. Om denne evne udmønter sig i tegnsprog eller talesprog, er ikke væsentligt.“

Sveta er født i Rusland i tredje generation af døve. Hun og hendes bror, der også er døv, har lært russisk tegnsprog. Da hun som treårig blev tilmeldt en børnehave for døve, var hun allerede meget dygtig til at bruge det tegnsprog hun spontant havde tilegnet sig. Sveta siger: „De andre døve børn kunne ikke tegnsprog og ville gerne lære det af mig.“ Mange døve børns hørende forældre har ikke lært tegnsprog. Førhen var det ofte de ældre døve skoleelever der lærte de yngre døve at bruge tegnsprog, så de ubesværet kunne tale sammen.

I dag lærer flere og flere hørende forældre at tale med deres børn ved hjælp af tegnsprog. Det har resulteret i at børnene er dygtige til at kommunikere før de kommer i skole. Det gælder for eksempel en canadisk dreng ved navn Andrew, der har hørende forældre. Forældrene lærte tegnsprog og brugte det over for Andrew mens han endnu var lille. Det gav ham et sproggrundlag han senere kunne bygge videre på. Nu kan hele familien tale med hinanden ved hjælp af tegnsprog om et hvilket som helst emne.

Døve er i stand til at formulere tanker, abstrakte såvel som konkrete, uden at behøve at tænke på et talesprog. Ligesom hørende formulerer tanker på deres eget sprog, sådan formulerer mange døve deres tanker i tegnsprog.

Forskellige tegnsprog

Døvesamfund i hele verden har enten selv udarbejdet deres eget tegnsprog eller lånt visse elementer fra andre tegnsprog. Noget af ordforrådet i det nutidige amerikanske tegnsprog blev eksempelvis lånt fra fransk tegnsprog for 180 år siden. Dette blev kombineret med det tegnsprog der allerede var i brug i USA. Tegnsprog udvikler sig over mange år og undergår forbedringer for hver generation.

Tegnsprog svarer normalt ikke til omgivelsernes talesprog. I Puerto Rico bruger man for eksempel amerikansk tegnsprog selv om talesproget er spansk. Og skønt man taler engelsk i både England og USA, er det engelske tegnsprog man anvender i England, meget forskelligt fra det amerikanske tegnsprog. Mexicansk tegnsprog er også anderledes end de mange latinamerikanske tegnsprog.

Mange der begynder at lære tegnsprog, imponeres af de raffinerede sammensætninger og levende udtryksmåder der findes i sproget. De fleste emner, tanker og idéer kan udtrykkes på tegnsprog. Heldigvis har man i dag indset behovet for at fremstille flere publikationer til døve på videobånd, hvor man ved hjælp af tegnsprog fortæller historier, fremfører poesi, gengiver historiske beretninger og underviser i Bibelen. I mange lande er der sket en stigning i antallet af publikationer der kan fås på tegnsprog.

Vanskeligheden ved at læse noget man aldrig har hørt

Når hørende læser, gør de som regel brug af auditiv hukommelse idet de genkalder sig ordenes lyde. Meget af det de læser, forstår de derfor fordi de har hørt det før. På de fleste sprog ligner de skrevne ord ikke de tanker de skal formidle. Mange hørende lærer dette arbitrære skrevne system ved at forbinde det med talesprogets lyde så de kan læse med forståelse. Men prøv at forestille dig at du aldrig nogen sinde havde hørt en lyd, et ord eller et sprog blive talt. Det kan være vanskeligt og frustrerende at skulle lære et skriftsprog som man ikke kan høre. Det er derfor ikke så underligt at døve finder det meget svært at læse et sådant sprog, især hvis de har mistet hørelsen som barn eller aldrig har kunnet høre.

På mange døveskoler rundt om i verden har man opnået gode resultater ved at bruge tegnsprog på et tidligt stade i et barns sprogudvikling. (Se rammerne på side 20 og 22.) Man har opdaget at døve børn der tilegner sig et tegnsprog og samtidig får et sprogligt fundament, har bedre muligheder for at klare sig socialt og uddannelsesmæssigt. De har også nemmere ved senere at tilegne sig et skriftsprog.

I en rapport fra UNESCO-kommissionen for døveundervisning siges der: „Det er ikke længere acceptabelt at negligere tegnsprog eller undlade at tage aktivt del i udviklingen af det i undervisningsprogrammer for døve.“ Det bør dog nævnes at uanset hvilken undervisningsmetode forældrene vælger til deres døve barn, er det meget vigtigt at de begge er fuldt engagerede i barnets udvikling. — Se artiklen „Jeg måtte lære et nyt sprog for at nå ind til mit barn“ i Vågn op! for 8. november 1996.

Større forståelse af døves verden

Når døve børn bliver voksne, indrømmer de ofte at der var én ting de savnede — at kunne kommunikere med deres forældre. En døv mand ved navn Jack fortæller at da hans gamle mor lå for døden, forsøgte han at kommunikere med hende. Hun kæmpede for at fortælle ham noget, men hun var ikke i stand til at skrive det ned og kunne heller ikke tegnsprog. Kort efter gik hun i koma og døde. Disse sidste frustrerende minutter har plaget Jack. Oplevelsen fik ham til at give forældre med døve børn dette råd: „Hvis I vil kunne kommunikere med jeres barn og på en meningsfyldt måde udveksle tanker, idéer, følelser og kærlighed, er det bydende nødvendigt at I lærer tegnsprog. . . . Det er for sent for mig. Er det for sent for jer?“

Døves situation har længe været præget af misforståelser. Nogle har troet at døve ikke ved ret meget fordi de ikke kan høre. Forældre har ofte overbeskyttet deres døve børn og været bange for at lade dem møde verden udenfor. I nogle kulturer er døve fejlagtigt blevet kaldt „døvstumme“, men sædvanligvis er der ikke noget i vejen med deres taleorganer. De kan blot ikke høre, hvilket ofte påvirker udtalen. Andre har betragtet tegnsprog som et primitivt eller dårligere sprog end talesproget. En sådan uvidenhed har ikke overraskende fået nogle døve til at føle sig diskrimineret og misforstået.

Joseph, der voksede op i USA, blev i 30’erne indskrevet på en særlig skole for døve børn, hvor man forbød brugen af tegnsprog. Han og hans skolekammerater blev ofte irettesat når de brugte tegnsprog, selv når de ikke kunne forstå hvad deres lærere sagde. De længtes efter at forstå og at blive forstået. I visse lande hvor mulighederne for at få døveundervisning er begrænsede, vokser nogle døve op uden at få særlig meget skoleundervisning. En Vågn op!-korrespondent i Vestafrika siger: „De fleste døve i Afrika frister en barsk og ussel tilværelse. Af alle handicappede er døve sandsynligvis de mest tilsidesatte og mindst forståede.“

Alle mennesker har behov for at blive forstået. Sørgeligt nok betragter visse hørende imidlertid døve som nogle der „ikke kan“. De fokuserer på døves begrænsninger og lægger ikke mærke til deres færdigheder. Mange døve betragter derimod sig selv som nogle der „kan“. De er i stand til at kommunikere frit med andre døve, opdyrke selvrespekt og gøre fremskridt i intellektuel, social og åndelig henseende. Den diskrimination mange døve har været udsat for, har desværre fået nogle af dem til at nære mistillid til de hørende. Men når hørende viser oprigtig interesse for døves kultur og tegnsprog og betragter døve som nogle der „kan“, er det til gensidig gavn.

Hvis du kunne tænke dig at lære tegnsprog, må du huske at sprog repræsenterer den måde hvorpå vi tænker og behandler informationer. For at blive dygtig til at bruge tegnsprog må man tænke på sproget. Det er ikke nok blot at lære nogle tegn fra en ordbog over tegnsprog. Hvorfor ikke lære det af dem der altid bruger tegnsprog, nemlig døve? At lære tegnsprog af dem der har det som modersmål, kan hjælpe én til at tænke og behandle oplysninger på en anderledes og naturlig måde.

Døve i hele verden udvider i dag deres horisont ved at bruge tegnsprog med et righoldigt ordforråd. Måske får du også en dag mulighed for at opleve sproget der kan ses!

[Fodnote]

[Ramme på side 20]

„Skole i New York underviser først i tegnsprog, derefter i engelsk“

Denne overskrift kunne man læse i The New York Times for 5. marts 1998. Felicia R. Lee skrev: „I det der hyldes som en landvinding inden for døveundervisning, vil man gennemføre en omstrukturering af byens eneste offentlige skole for døve. Omstruktureringen vil betyde at alle lærere hovedsagelig skal undervise i tegnsprog baseret på symboler og mimik.“ Hun forklarer at mange pædagoger „siger at forskning viser at de døves primære sprog er visuelt, ikke verbalt, og at skoler der anvender deres foretrukne metode, amerikansk tegnsprog, uddanner deres elever bedre end andre skoler gør det. De siger at de døve elever bør behandles som tosprogede elever, ikke som handicappede.“

Professor Harlan Lane fra Northeastern University i Boston siger: „Jeg tror at [skolen i New York] er gået i spidsen for en bevægelse.“ Han har fortalt Vågn op! at det endelige mål er at gøre engelsk til de døves sekundære sprog.

[Ramme på side 21]

Det er et sprog

Nogle hørende har fejlagtigt ment at tegnsprog er en kompliceret form for pantomime. Det er endog blevet beskrevet som et billedsprog. De der bruger tegnsprog, benytter ansigtet, kroppen, hænderne og pladsen omkring dem, og de fleste tegn har kun lidt eller slet ingen lighed med de tanker de skal viderebringe. Det amerikanske tegn for „udføre“ vises for eksempel ved at man knytter begge hænder og placerer dem oven på hinanden i en drejende bevægelse. Skønt det er et tegn der ofte bruges, er dets betydning ikke umiddelbart forståelig for en der ikke kan tegnsprog. Det russiske tegn for „behøve“ udtrykkes ved hjælp af begge hænder, hvor tommelfingeren rører den tredje finger i en parallel cirkelbevægelse. (Se illustrationerne øverst på siden.) Det er ikke muligt at udtrykke de mange abstrakte begreber der findes, i billedsprog. Nogle undtagelser er beskrivende tegn for konkrete genstande, eksempelvis „hus“ eller „baby“. — Se illustrationerne nederst på siden.

Noget der kendetegner et lydsprog, er brugen af et struktureret ordforråd som accepteres af en gruppe mennesker. Tegnsprog indeholder også en sådan grammatisk struktur. På amerikansk tegnsprog, for eksempel, nævnes emnet som regel først, efterfulgt af en kommentar. Et grundlæggende træk ved mange tegnsprog er at de benytter sætningskonstruktioner der nævner tingene i kronologisk rækkefølge.

Grammatikken i tegnsprog udtrykkes også ved hjælp af ansigtsmimik for at markere forskellen på om det er et spørgsmål eller en befaling, en formodning eller blot en almindelig udtalelse. Tegnsprogets visuelle beskaffenhed har medført at der er sket en udvikling hvad ansigtsmimik og andre grammatiske elementer angår.

[Ramme på side 22]

Ægte sprog

„Trods den gængse opfattelse er tegnsprog ikke pantomime eller gestus, noget pædagoger har opfundet, eller symboler baseret på et talesprog. Tegnsprogene findes overalt hvor der er døve, og de er alle særskilte og komplette sprog der bruger de samme slags grammatiske elementer som findes i talesprog verden over.“

I Nicaragua „har døveundervisningen fokuseret på at lære [døve] børn mundaflæsning og tale. Som det så ofte før har været tilfældet når man har forsøgt at bruge denne metode, var resultaterne nedslående. Men det spillede ikke den store rolle. På legepladserne og i skolebusserne begyndte børnene at udvikle deres eget tegnsprog . . . Dette tegnsprog udviklede sig hurtigt til det der nu kaldes Lenguaje de Signos Nicaragüense.“ En yngre generation af døve børn har nu udviklet et mere flydende sprog der kaldes Idioma de Signos Nicaragüense. — The Language Instinct af Steven Pinker.

[Illustrationer på side 21]

Tegn for „udføre“ (amerikansk)

Tegn for „behøve“ (russisk)

Tegn for „hus“ (amerikansk)

Tegn for „baby“ (amerikansk)

[Illustrationer på side 23]

1 købmandsbutik

2 han

3 gå hen til

4 færdig

5 gå hen til

6 arbejde

Det er én måde på amerikansk tegnsprog at sige: „Efter at han havde været hos købmanden, gik han på arbejde“