De tragiske konsekvenser af utroskab

„Jeg forlader dig,“ sagde stemmen i telefonen — hvilket formentlig var noget af det mest knusende Patsa mand nogen sinde havde sagt til hende. „Jeg kunne simpelt hen ikke fatte at han havde været mig utro,“ siger hun. „Dét jeg havde frygtet mest — at min mand ville forlade mig til fordel for en anden — var blevet til virkelighed i al sin gru.“

PAT, der er 33 år, ønskede at ægteskabet skulle fungere, og hendes mand havde forsikret hende om at han aldrig ville forlade hende. „Vi lovede hinanden at holde sammen uanset hvad der skete,“ siger hun. „Jeg var overbevist om at han mente det. Og så forlod han mig. Nu har jeg intet tilbage. Jeg er helt alene.“

Hiroshi glemmer aldrig den dag det kom frem at hans mor havde haft et forhold uden for ægteskabet. „Jeg var kun 11 år,“ fortæller han. „Mor kom stormende gennem huset med far lige i hælene. Far sagde: ’Vent lige et øjeblik. Vi må tale sammen om det her.’ Jeg kunne fornemme at der var sket noget frygteligt. Far var knust. Han er aldrig rigtig kommet over det. Og da han ikke havde nogen han kunne betro sig til, talte han med mig. Tænk engang. En mand i 40-årsalderen kommer til sin 11-årige søn for at få trøst og medfølelse!“

Uanset om det drejer sig om de skandaler der har rystet kongehuse, politikere, filmstjerner og religiøse ledere, eller om den illoyalitet og sorg vi måske har oplevet i vores egen familie, har utroskab fortsat tragiske konsekvenser. The New Encyclopædia Britannica siger: „Ægteskabsbrud synes at være lige så almindeligt som bryllupper.“ Nogle forskere anslår at mellem 50 og 75 procent af alle ægtepar på et eller andet tidspunkt har været deres ægtefælle utro. Ægteskabsforsker Zelda West-Meads fra det Det Britiske Nationalråd for Ægteskabsrådgivning siger at selv om mange tilfælde af utroskab ikke bliver opdaget, „peger alt på at det er stadig mere almindeligt at foretage ægteskabelige sidespring“.

En lavine af følelser

Skønt disse statistikker er chokerende, giver de ikke det fulde billede af hvor meget utroskab og skilsmisse indvirker på folks hverdag. Ud over de store økonomiske konsekvenser, så tænk på hvor mange følelser og tårer der gemmer sig bag disse tal, hvor mange søvnløse, smertelige nætter familien har måttet igennem, og hvor grænseløs en forvirring, sorg, angst og smerte de har følt. Ofrene overlever måske en sådan ildprøve, men de følelsesmæssige ar lader sig ikke så let hele. Det kan være meget svært at komme over den sorg og skade utroskaben har forvoldt.

Bogen How to Survive Divorce (Hvordan man overlever en skilsmisse) siger: „Et ægteskab der går i stykker, forårsager som regel en eksplosion af følelser som undertiden kan sløre ens udsyn. Hvad skal man gøre? Hvordan skal man gribe det hele an? Hvordan kommer man igennem det? Man kan svinge fra vished til tvivl, fra vrede til skyldfølelse og fra tillid til mistro.“

Det erfarede Pedro da han opdagede at hans kone havde været ham utro. Han siger: „Når man finder ud af at man er blevet bedraget af sin ægtefælle, bliver man overvældet af en mængde forvirrende følelser.“ Det er svært nok for ofrene selv at forholde sig til den ulykkelige situation de oplever. Hvor meget mere må det så ikke gælde udenforstående, som kun har lidt forståelse for situationen? Pat siger: „Der er ingen der virkelig forstår hvordan jeg har det. Når jeg tænker på at min mand er sammen med en anden kvinde, føler jeg en fysisk smerte som det er umuligt at forklare andre.“ Hun tilføjer: „Der er stunder hvor jeg tror at jeg er ved at blive skør. Den ene dag føler jeg at jeg har styr på tingene, den næste dag har jeg det lige omvendt. Den ene dag savner jeg ham, den næste kommer jeg i tanker om alle hans intriger og løgne og den ydmygelse han har udsat mig for.“

Vrede og bekymring

En hvis ægtefælle var utro, fortæller: „Den følelse man undertiden fyldes med, er ren og skær vrede.“ Man er ikke alene vred over den uret og skade ens ægtefælle har begået mod en, men også „over tanken om hvor godt ægteskabet, som nu er ødelagt, kunne have været,“ siger en journalist.

Det er også almindeligt at uskyldige ægtefæller rammes af lav selvagtelse og en følelse af utilstrækkelighed. Pedro siger: „Man tænker ved sig selv: ’Er jeg ikke tiltrækkende nok? Eller er der noget andet galt med mig?’ Man begynder at analysere sig selv for at finde fejlen.“ I sin bog To Love, Honour and Betray (At elske, ære og svigte) siger Zelda West-Meads samtykkende: „Noget af det sværeste at klare . . . er at ens selvagtelse bliver nedbrudt.“

Skyldfølelse og nedtrykthed

Det er heller ikke ualmindeligt at blive tynget af skyldfølelse. En fortvivlet kvinde siger: „Jeg tror at kvinder lider meget af skyldfølelse. Man giver sig selv skylden og tænker: ’Hvad gjorde jeg forkert?’“

En mand hvis kone var ham utro, beskriver en anden side af det han kalder rutsjebanefølelser: „Nedtrykthed begynder at sætte ind ligesom dårligt vejr.“ En kvinde fortæller at da hendes mand forlod hende, gik der ikke en dag hvor hun ikke græd. „Jeg husker tydeligt den første dag uden tårer efter at han havde forladt mig. Det var flere uger efter, og der gik yderligere nogle måneder før jeg oplevede en hel uge hvor jeg ikke græd. Disse tårefri dage og uger blev milepæle der afmærkede min vej mod bedring.“

Dobbelt troløshed

Noget som mange overser, er at ægteskabsbrud ofte rammer den uskyldige part på to måder. Hvordan? Pat giver os et fingerpeg: „Det var meget hårdt for mig. Han var i mange år ikke blot min mand, men også min ven — min bedste ven.“ I de fleste tilfælde søger en hustru hjælp hos sin mand når der opstår problemer. En ægtemand der er utro, forårsager ikke alene nogle meget traumatiske problemer, men er heller ikke længere den der kan give sin kone den hjælp hun har brug for. Med ét slag har han voldt sin kone ubeskrivelig smerte samt berøvet hende en ven hun kunne betro sig til.

Følelsen af illoyalitet og tillidssvigt er derfor noget af det der er sværest at klare for den uskyldige ægtefælle. En ægteskabsrådgiver forklarer hvorfor ægteskabsbrud kan være så følelsesmæssigt ødelæggende: „Vi investerer meget af os selv, vore forhåbninger, drømme og forventninger i ægteskabet . . ., vi leder efter nogen vi kan stole 100 procent på, nogen vi føler vi altid kan regne med. Hvis denne tillid pludselig svigtes, er det som et korthus der blæses omkuld af et vindpust.“

Som det bemærkes i bogen How to Survive Divorce, har ofrene for utroskab tydeligvis „behov for hjælp til at klare de følelsesmæssige omvæltninger . . . De kan have brug for hjælp til at finde ud af hvad de skal gøre, og hvordan.“ Hvilke valg kunne der være tale om?

’Skal vi prøve at få en forsoning i stand,’ tænker man måske, ’eller skal jeg lade mig skille?’ Det kan være meget fristende at drage den forhastede slutning at skilsmisse ville være løsningen på ens problemer, især hvis der har været et anspændt forhold i ægteskabet. Man ræsonnerer måske at Bibelen tillader skilsmisse ved ægteskabsbrud. (Mattæus 19:9) På den anden side er man ifølge Bibelen ikke forpligtet til at vælge denne udvej, og af den grund føler man måske at det ville være bedre at bringe en forsoning i stand og forsøge at genopbygge og styrke ægteskabet.

Om man vælger at lade sig skille fra en utro ægtefælle, er noget den enkelte må afgøre. Men hvordan kan man vide hvad man skal gøre? Lad os se på noget af det der kan hjælpe en til at afgøre om en forsoning er mulig.

[Fodnote]

Er forsoning mulig?

„Det er nemt nok straks at indlede skilsmisseforhandlinger, men der må være mange ægteskaber som er værd at redde, og som kunne fungere hvis problemerne blev bearbejdet,“ siges der i bogen „Couples in Crisis (Ægtepar i krise)“.

DENNE iagttagelse stemmer med noget Jesus for længe siden sagde om skilsmisse. Han sagde at en uskyldig ægtefælle havde lov til at lade sig skille på grund af den andens utroskab, men han sagde ikke at man var forpligtet til at gøre det. (Mattæus 19:3-9) En trofast ægtefælle kan have sine grunde til at forsøge at redde ægteskabet. Det kan være at overtræderen stadig elsker sin ægtefælle.a Han er måske en omsorgsfuld ægtemand og kærlig far der samvittighedsfuldt dækker familiens behov. Efter at have taget sine egne og sine børns behov i betragtning vælger den trofaste ægtefælle måske forsoning frem for skilsmisse. Hvilke faktorer bør ægteparret i så fald overveje, og hvordan kan de klare de udfordringer der er forbundet med at genopbygge ægteskabet?

Lad det være sagt med det samme at hverken skilsmisse eller forsoning er let. At tilgive den skyldige part vil sandsynligvis ikke fjerne de dybereliggende årsager til problemerne. Der skal som regel en del selvransagelse, åben kommunikation og en stor indsats til for at redde et ægteskab. Ægtepar undervurderer ofte hvor meget tid og hvor mange kræfter det kræver at genopbygge et ægteskab der har lidt skade. Mange har ikke desto mindre været udholdende og kan i dag glæde sig over at have et stabilt ægteskab.

Spørgsmål man må tage stilling til

For at træffe en velbegrundet afgørelse bør den trofaste ægtefælle vurdere sine følelser og de muligheder der står åbne for hende. Hun kunne overveje følgende: Ønsker han at komme tilbage? Har han gjort sit umoralske forhold helt forbi, eller tøver han med at gøre det? Har han givet mig en undskyldning? Er han virkelig ked af det han har gjort, eller prøver han at give mig skylden for sin overtrædelse? Angrer han oprigtigt alt det onde han har gjort imod mig? Eller er han blot ærgerlig over at hans urette forhold er blevet afsløret og afbrudt?

Hvordan vil det gå i fremtiden? Er han begyndt at rette de holdninger og handlinger der førte til utroskab? Er han fast besluttet på at undgå en gentagelse af fejltrinnet? Og er han holdt op med at flirte og vise andre kvinder upassende interesse? (Mattæus 5:27, 28) Viser han tydeligt at han er indstillet på at genopbygge ægteskabet? Hvis den uskyldige part kan svare bekræftende på disse spørgsmål, kan der være grundlag for at tro at ægteskabet kan genopbygges.

Betydningen af kommunikation

En bibelskribent har sagt: „Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd.“ (Ordsprogene 15:22) Dette gælder i særdeleshed hvis den uskyldige ægtefælle ønsker at tale med sin mand om hans umoralske forhold. Uden nødvendigvis at komme ind på intime detaljer kan parterne gennem en åbenhjertig og ærlig samtale måske få sandheden frem om det der er sket, og rydde misforståelser af vejen. Det kan være med til at hindre at parret glider længere fra hinanden på grund af fejlagtige opfattelser og lang tids vrede. Sådanne samtaler kan ganske vist være smertelige for både manden og hustruen, men mange har fundet at det er nødvendigt for at kunne genvinde tilliden til hinanden.

Noget andet der kan hjælpe parterne til at bevare ægteskabet, er at de forsøger at finde frem til svaghederne i deres forhold, og hvad de begge må arbejde på. Zelda West-Meads giver dette råd: „Når parterne har fået hele den smertelige sag talt igennem, når den utro ægtefælle definitivt har gjort det urette forhold forbi, og når de er enige om at de ønsker at bevare forholdet, bør de forsøge at indkredse hvad det var der gik galt, og genopbygge ægteskabet.“

Måske har parterne taget hinanden for givet. Det kan også være at de åndelige aktiviteter er blevet forsømt. Måske har de brugt for lidt tid sammen. Ægtefællerne kan have undladt at give hinanden tilstrækkelig kærlighed, inderlig hengivenhed, ros og ære. At tage fælles mål og værdier op til fornyet overvejelse kan hjælpe ægtepar til at få et nærmere forhold til hinanden og i fremtiden at undgå utroskab.

Er det muligt at tilgive?

Trods oprigtige forsøg kan en forurettet hustru have svært ved at tilgive sin mand, og endnu sværere ved at tilgive den anden kvinde. (Efeserne 4:32) Hun kan imidlertid arbejde på med tiden at give slip på bitter vrede. Én kilde giver dette råd: „Den trofaste ægtefælle må forstå at der kommer en tid hvor de må videre med deres liv. . . . Det er vigtigt at hun ikke bliver ved med at ’straffe’ ægtefællen ved at bruge det skete imod [ham] hver gang de har en uoverensstemmelse.“

Mange ægtefæller har erfaret at de ved at bestræbe sig for at mindske eller helt give slip på deres vrede med tiden er holdt op med at være fjendtligt indstillet over for overtræderen. Det er et vigtigt skridt når et ægteskab skal genopbygges.

Genopret tilliden

„Jeg ved ikke om vi nogen sinde vil kunne genoprette tilliden i vores ægteskab,“ klager en fortvivlet hustru. Hun har god grund til at udtrykke bekymring eftersom utroskab ødelægger, eller i hvert fald svækker, tilliden. Tillid er som en kostbar vase. Den er let at knuse, men svær at stykke sammen igen. Det er en kendsgerning at det kræver indbyrdes tillid og respekt hvis et ægteskab skal bevares og blive lykkeligt.

Det indbefatter som regel at den uskyldige part lærer at stole på den anden igen. Frem for ufølsomt at kræve ægtefællens tillid bør den skyldige part bestræbe sig for at genopbygge tilliden ved åbent og ærligt at fortælle den anden om alle sine aktiviteter. Kristne tilskyndes til at ’aflægge løgnen og tale sandhed’ med hinanden. (Efeserne 4:25) For at genvinde tilliden bør den skyldige i begyndelsen „fortælle [ægtefællen] om alt hvad han foretager sig,“ siger Zelda West-Meads. „Fortæl din [ægtefælle] hvor du skal hen, og hvornår du vil være tilbage, og sørg for at være dér hvor du sagde at du ville være.“ Hvis der sker en ændring i planerne, bør ægtefællen have besked om det.

Det kræver tid og kræfter at genopbygge selvrespekt. Den skyldige ægtefælle kan hjælpe den forurettede part til at genvinde sin selvrespekt ved at være gavmild med kærlighed og ros og ved ofte at forsikre hende om at han elsker og værdsætter hende. En respekteret ægteskabsrådgiver har sagt: „Ros hende for alt hvad hun gør.“ (Ordsprogene 31:31, Today’s English Version) Hustruen kan arbejde på at genopbygge sin selvtillid ved at fokusere på de ting hun er dygtig til.

Det tager tid

I betragtning af den dybe sorg utroskab forårsager, er det ikke overraskende at der selv efter mange år kan dukke levende og smertelige erindringer op om det. Men efterhånden som såret heles, vil ydmyghed, tålmodighed og udholdenhed fra begge parters side være med til at genopbygge tilliden og respekten. — Romerne 5:3, 4; 1 Peter 3:8, 9.

Bogen To Love, Honour and Betray siger: „De første måneders smerte varer ikke ved . . . [Den] fortager sig efterhånden . . . Til sidst vil man opdage at der kan gå dage, uger, måneder eller år uden at man skænker det en tanke.“ Ægtepar der fortsat anvender Bibelens principper og beder om Guds velsignelse og vejledning, vil uden tvivl erfare den beroligende virkning der kommer af „Guds fred, som overgår al forstand“. — Filipperne 4:4-7, 9.

„Set i bakspejlet,“ siger Pedro, „har det der skete, forandret livet for os begge. Det er stadig nødvendigt indimellem at udbedre nogle få skader i vores ægteskab, men vi har klaret ildprøven. Vi er stadig gift. Og vi er lykkelige.“

Men hvad nu hvis der ikke findes grundlag for at tilgive den utro ægtefælle? Eller hvis den uskyldige ægtefælle tilgiver sin mand (i den forstand at hun har givet slip på sin vrede), men af gode grunde vælger at benytte sig af den ret hun ifølge Bibelen har til at lade sig skille?b Hvilke problemer kan en skilsmisse i så fald skabe? I det følgende vil vi komme ind på hvad en skilsmisse indebærer, og se hvordan nogle har klaret sig.

[Fodnoter]

[Ramme på side 6]

Den rette hjælp og støtte

I betragtning af de mange faktorer man må overveje, kan det være gavnligt at søge hjælp hos en erfaren og ligevægtig rådgiver. Jehovas vidner kan for eksempel henvende sig til venlige og medfølende ældste i deres menigheder for at få råd og vejledning. — Jakob 5:13-15.

Rådgivere, venner og slægtninge tilskyndes til ikke at fremme deres personlige meninger eller at tale for eller imod en bibelsk begrundet skilsmisse eller en forsoning. En kristen kvinde der har været gennem en skilsmisse, siger: „Man skal blot yde megen støtte og overlade det til personen selv at træffe afgørelsen.“

Vejledning bør altid være solidt bygget på Bibelen. „Fortæl dem ikke hvordan de bør eller ikke bør føle,“ siger en fraskilt kvinde. „Det er bedre at lade dem tale frit fra leveren.“ Medfølelse, broderlig hengivenhed og inderlig medlidenhed kan virke lindrende på de dybe sår utroskab efterlader. (1 Peter 3:8) En erfaren rådgiver siger: „Der findes nogle der taler tankeløst som med sværdhug, men de vises tunge læger.“ — Ordsprogene 12:18.

„Jeg havde brug for forståelse, trøst og opmuntring,“ fortæller en trofast ægtemand. „Og min kone bad om specifik vejledning og ros for de fremskridt hun gjorde — håndgribelig støtte som kunne hjælpe hende til at komme videre.“

Hvis en broder eller en søster efter nøje overvejelse og under bøn beslutter at lade sig separere eller skille af bibelske årsager, bør den vejledning andre giver, ikke gøre vedkommende skyldbetynget. I stedet bør man hjælpe ham eller hende til at overvinde en ubegrundet skyldfølelse.

Én hvis ægtefælle har været utro, siger: „Hvis den trøst du giver, skal virke, må du aldrig glemme de stærke menneskelige følelser der spiller ind.“

[Ramme på side 7]

Hvorfor nogle bliver sammen

I mange samfund verden over har kvinder ikke andet valg end at blive boende sammen med en utro ægtefælle der ikke angrer. For eksempel er nogle kristne hustruer der bor i urohærgede eller fattige områder, blevet hos deres utro mænd, som i andre henseender sørger godt for familien selv om de ikke er troende. På den måde er hustruerne sikret et hjem, en fast indkomst, den nødvendige beskyttelse samt den relative stabilitet det giver at have en far i huset. De har konkluderet at de ved at blive hos manden, skønt det hverken er ønskeligt eller let, har større kontrol over deres liv end hvis de skulle klare sig alene.

Efter måske i årevis at have affundet sig med en sådan situation har nogle af disse hustruer haft den glæde at se deres mænd ændre adfærd og blive trofaste og kærlige kristne ægtemænd. — Jævnfør Første Korintherbrev 7:12-16.

De der vælger at blive sammen med en utro ægtefælle, som måske endda ikke angrer, bør derfor ikke kritiseres. De har måttet træffe en meget svær beslutning, og de har brug for al den hjælp og støtte de kan få.

[Ramme på side 8]

Hvem har skylden?

I nogle tilfælde kan en uskyldig ægtefælles ufuldkommenheder ganske vist have bidraget til et spændt forhold, men Bibelen siger at „hver enkelt prøves ved at blive draget og lokket af sit eget begær. Når så begæret har undfanget, føder det synd.“ (Jakob 1:14, 15) Skønt der kan være mange forskellige faktorer der spiller ind, er det ens „eget begær“ der er den primære årsag til at man begår ægteskabsbrud. Selv om en ægtefælles fejltrin giver problemer, er det afgjort ikke ved utroskab man løser dem.

Ægteskabelige problemer kan løses hvis både manden og hustruen fortsat anvender Bibelens principper. Det indebærer at de ’affinder sig med hinanden og frit tilgiver hinanden’. De bør også blive ved med at vise egenskaber som „inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed“. Men vigtigst af alt skal de „iføre [sig] kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd“. — Kolossenserne 3:12-15.

[Illustration på side 7]

At lytte opmærksomt til hinanden er en hjælp til at genopbygge et ægteskab

Skal man vælge skilsmisse?

„Hvis ens mand dør, er folk meget forstående, endda selv om man ikke har været den bedste hustru. Men hvis ens mand forlader en, så tror andre ikke at man har gjort sit yderste for at få ægteskabet til at fungere. HJÆLP mig!“ — En læser af Vågn op! i Sydafrika.

UTROSKAB og skilsmisse kan være meget traumatiske oplevelser. Mens mange har fundet grunde til at forlige sig med deres ægtefælle og bevare ægteskabet, har andre fundet grunde til at benytte sig af deres gudgivne ret til at lade sig skille fra en utro ægtefælle. (Mattæus 5:32; 19:9) For eksempel kan hustruens og børnenes sikkerhed, åndelige sundhed og generelle velbefindende være i fare. Eller måske er det faren for at blive smittet med en seksuelt overført sygdom der bekymrer hende. Det kan også være at hun har tilgivet sin mand, men ikke fundet grundlag for at tro at tilliden kan genoprettes, og derfor ikke fortsat ønsker at bo sammen med ham.

„Det var den sværeste beslutning jeg nogen sinde har måttet træffe,“ siger en fortvivlet kvinde. En svær beslutning, ja. Ikke alene fordi utroskab volder stor sorg, men også fordi en skilsmisse har vidtrækkende konsekvenser som vil få stor indflydelse på den svigtede ægtefælles liv. Det er en personlig beslutning om man vil lade sig skille fra en ægtefælle der har været utro, og andre bør respektere den svigtede ægtefælles bibelske ret til at træffe en sådan afgørelse.

Men sørgeligt nok er mange hurtige til at vælge skilsmisse uden at tænke på konsekvenserne. (Jævnfør Lukas 14:28.) Hvilke faktorer kan den uskyldige ægtefælle tage med i sine overvejelser inden han eller hun beslutter sig for at få en skilsmisse?

Hvis der er børn

„Forældre der er for optaget af deres egne problemer, glemmer eller overser ofte deres børns behov,“ siger bogen Couples in Crisis. Ægtepar der overvejer skilsmisse, bør også tage børnenes velfærd og åndelige sundhed i betragtning. Mange forskere har konstateret at jo fredeligere en skilsmisse er, jo mindre kommer børnene til at lide under den. Selv under vanskelige omstændigheder kan mildhed hjælpe ægtefæller til ’ikke at strides, idet de finder sig i ondt’. — 2 Timoteus 2:24, 25.a

Ægtepar der beslutter sig til at blive skilt, må huske at de skal skilles fra hinanden, ikke fra børnene. Børnene har stadig brug for både en mor og en far. Medmindre der er tale om ekstreme omstændigheder, som for eksempel at barnet er i fare for at blive misbrugt, bør religiøse eller personlige forskelle ikke bruges til at fratage børnene retten til at omgås begge forældre.

Ægtefæller må også tage hensyn til børnenes skrøbelige følelsesliv og deres behov for kærlighed, omsorg og gentagne forsikringer om at man holder af dem. „Forældrenes aldrig svigtende kærlighed vil give børnene en forudsætning og et grundlag for at klare den nye situation,“ siger en bog om emnet. At dække børnenes åndelige behov dagligt kan også bidrage til at de bliver ved med at være ligevægtige. — 5 Mosebog 6:6, 7; Mattæus 4:4.

Økonomi og skilsmisseforhandlinger

En skilsmisse berøver uvægerlig begge ægtefæller en del af deres indtægt og formue, visse bekvemmeligheder og måske et højt skattet hjem. Eftersom man nu sandsynligvis må klare flere udgifter med færre midler, er det klogt at lægge et realistisk budget der er i overensstemmelse med ens økonomiske prioriteringer. Man bør undgå at give efter for trangen til at kompensere for tab og sårede følelser ved at øge sit forbrug og stifte gæld.

Hvis ægtefællerne vælger at opløse ægteskabet, må de også blive enige om hvordan deres indestående på fælles konti skal fordeles. For at hindre misbrug af midler på en fælles konto kan det for eksempel være klogt at bede banken om at kræve begge ægtefællers underskrift når den ene hæver penge, indtil de får hver deres konto.

Det er også fornuftigt at føre nøje regnskab over sine indtægter og udgifter hvis der eventuelt skal forhandles underholdsbidrag. I mange lande kræver loven desuden at man giver skattemyndighederne besked om sine ændrede forhold.

I de fleste tilfælde vil det være klogt at man kontakter en advokat der har erfaring i skilsmissesager. I nogle lande kan ægtefæller gøre brug af mæglere for at nå frem til aftaler som begge parter kan acceptere, og som derefter stadfæstes af retten. Især når børn er involveret, foretrækker mange forældre at gøre brug af en uvildig sagkyndig. Frem for at vinde for enhver pris bør forældrene forsøge at skåne børnene mest muligt for konflikter og bekymringer. Visse materielle fordele står ikke mål med hvad det følelsesmæssigt og økonomisk kan koste at få dem.

Ændrede forhold til venner

„Man bør ikke undervurdere den forlegenhed og usikkerhed mange føler over for deres fraskilte venner,“ siger en forsker. Selv om den uskyldige ægtefælle har et juridisk, moralsk og bibelsk grundlag for at lade sig skille, kan nogle betragte hende som årsagen til skilsmissen. Deres reaktion kan variere lige fra en kølig, afmålt hilsen til at de bevidst undgår vedkommende. Værre endnu er det når den uskyldige bliver mødt med en fjendtlig indstilling af tidligere nære venner.

Mange forstår ikke hvor meget støtte de der har været gennem en skilsmisse, har brug for; nogle tror at det er nok at sende vedkommende et kort eller et brev. Der findes dog almindeligvis venner som „ved lige hvad der skal til,“ siger bogen Divorce and Separation (Skilsmisse og separation). „De ringer for at spørge om man har brug for at blive kørt et eller andet sted hen, eller få et stykke arbejde udført eller bare har lyst til at snakke.“ I sådanne svære tider har man brug for ’en ven der kan vise større troskab end en broder,’ som det udtrykkes i Bibelen. — Ordsprogene 18:24.

Vejen til bedring

Seksten år efter sin skilsmisse indrømmer en mor: „Der er stadig tider hvor jeg føler mig utrolig ensom, selv når jeg er omgivet af mange mennesker.“ Hvad gør hun i sådanne situationer? „Jeg har opbygget en slags forsvarsmekanisme ved at holde mig beskæftiget med mit arbejde, med at tage mig af min søn og med at passe mit hjem. Jeg begyndte også at overvære Jehovas Vidners møder, at fortælle andre om min tro og at hjælpe folk med forskellige gøremål. Det hjalp meget.“

Bestemte datoer og tidspunkter på året kan vække smertelige minder og følelser: den dag ægtefællens utroskab kom frem, dagen for hvornår han forlod huset, dagen for retssagen. Det kan også være meget smertefuldt at tænke tilbage på lykkelige begivenheder som for eksempel ferier og bryllupsdage. Pat siger: „Jeg klarer mig igennem sådanne dage ved at sørge for at være sammen med min familie eller gode venner som kender min situation. Vi foretager os ting sammen der fortrænger gamle minder og skaber nye. Men det der hjælper mig mest, er mit forhold til Jehova, idet jeg ved at han forstår hvordan jeg har det.“

Fortvivl ikke

Uskyldige ægtefæller der anvender Bibelens principper og vælger at benytte sig af den gudgivne ret til at lade sig skille fra en utro ægtefælle, har ikke grund til at føle sig skyldbetyngede eller forkastet af Jehova. Det Gud hader, er den skyldige ægtefælles troløshed, som har medført „gråd og stønnen“. (Malakias 2:13-16) Jehova, den ’inderlige medfølelses’ Gud, ved selv hvordan det er at blive vraget. (Lukas 1:78; Jeremias 3:1; 31:31, 32) Man kan derfor være forvisset om at ’Jehova elsker ret og ikke forlader sine loyale’. — Salme 37:28.

Det ville selvfølgelig være langt bedre helt at undgå utroskab og de tragiske konsekvenser det medfører. Hemmeligheden ved et lykkeligt familieliv,b en familiehåndbog der indeholder praktiske råd, hjælper mange rundt om på jorden til at opnå et lykkeligt ægteskab og undgå ægteskabsbrud. Ud over dette emne er der kapitler som handler om hvordan man opdrager sine børn og løser konkrete problemer i ægteskabet. De lokale Jehovas vidner eller udgiverne af dette blad vil med glæde give dig flere oplysninger.

[Fodnoter]

[Ramme på side 10]

Børn fortjener ikke skilsmisse

I 1988 sagde den nu afdøde Diana, prinsesse af Wales, at der alene i England hver eneste dag er op mod 420 børn som oplever at deres forældre bliver skilt. En tredjedel af disse børn er under fem år. Sørgeligt nok mister ikke mindre end 40 procent af børnene kontakten med den ene af deres forældre efter skilsmissen.

I modsætning til hvad mange tror, „er meget få børn glade for at deres forældre bliver skilt,“ bemærker en anerkendt helse- og lægeskribent. „De allerfleste børn ville hellere have at deres forældre blev sammen selv om der er en dårlig atmosfære i hjemmet.“ Selv hvis ægtefællerne skændes meget når den enes utroskab kommer frem i lyset, bør de ikke hastigt slutte at det ville være bedst for børnene at gøre en ende på ægteskabet. Ved at forandre indstilling og adfærd vil det måske være muligt for dem at blive sammen til hele familiens bedste.

Forfatteren Pamela Winfield siger: „Ægtemænd der er utro, bør tænke på smerten i deres børns øjne når familien opløses på grund af deres tåbelighed.“

[Ramme på side 11]

Hader Gud alle former for skilsmisse?

„Noget der bekymrede mig meget,“ siger Pat, „var tanken om at ’Jehova hader skilsmisse’. Jeg gik hele tiden og spekulerede på om Jehova accepterede det jeg gjorde.“

Lad os betragte ordene i Malakias 2:16 for at finde svaret på det spørgsmål. På Malakias’ tid lod mange israelitter sig skille fra deres hustruer, muligvis for at gifte sig med yngre, hedenske kvinder. Gud fordømte denne svigefulde og troløse adfærd. (Malakias 2:13-16) Jehova hader den form for skilsmisse der indebærer at man letfærdigt skiller sig fra en ægtefælle for at tage en anden. Den der begår ægteskabsbrud og derefter lader sig skille fra sin hustru eller presser hende til at søge skilsmisse, har afgjort begået en troløs handling og en ondsindet synd.

Disse vers fordømmer dog ikke alle former for skilsmisse. Jesus sagde: „Enhver som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud.“ (Mattæus 19:9) Her anerkendte Jesus at utugt er en acceptabel skilsmissegrund — den eneste bibelsk acceptable grund der åbner mulighed for indgåelse af et nyt ægteskab. Den uskyldige ægtefælle vælger måske at tilgive sin utro ægtefælle. Men en uskyldig ægtefælle der på grundlag af Jesu udsagn vælger at lade sig skille fra en utro ægtefælle, gør ikke noget som Jehova hader. Det er den utro ægtefælles bedrageriske adfærd Jehova hader.

[Illustrationer på side 10]

Den svigtede ægtefælle og børnene har brug for kærlig støtte