En ny type bedsteforældre

„Velkommen hos bedstefar og bedstemor! Børn forkæles på et øjeblik!“ Sådan står der på et skilt ved indgangen til Gene og Janes hjem.

GÅR man indenfor, møder man ikke to ældre mennesker der sidder i hver sin gyngestol, men et ungdommeligt og energisk ægtepar i fyrrerne. Gene og Jane er på ingen måde kede af at være bedsteforældre. De går op i det med liv og sjæl. „Selv om værdigheden som bedsteforældre er et af de små tegn på at man er ved at blive gammel,“ siger Gene, „er børnebørn en af belønningerne for at have opdraget sine egne børn.“

Et gammelt ordsprog siger: „Gamle mænds krone er deres sønnesønner.“ (Ordsprogene 17:6) Bedsteforældre og børnebørn er ofte knyttet sammen med særlig nære bånd. Og ifølge tidsskriftet Generations „har der aldrig været så mange bedsteforældre i det amerikanske samfund som i dag“. Årsagen er ifølge artiklen „højere forventet levealder og nye familiemønstre. Man anslår at forandringer i dødeligheden og frugtbarheden vil medføre at tre fjerdedele af de voksne når at blive bedsteforældre . . . De fleste bliver bedsteforældre omkring 45-årsalderen.“

I nogle lande er der opstået en ny type bedsteforældre. Mange oplever at de i stigende grad må tage sig af deres børnebørn. Det gælder for eksempel Gene og Jane. Deres søn og tidligere svigerdatter er blevet skilt og har fælles forældremyndighed. Jane fortæller: „Vi prøver at hjælpe til ved at passe vores barnebarn mens vores søn er på arbejde.“ Ifølge en undersøgelse bruger bedsteforældre i USA gennemsnitlig 14 timer om ugen på at tage sig af deres børnebørn. Denne arbejdsindsats repræsenterer en værdi af 29 milliarder dollars om året.

Hvilke glæder er der forbundet med at være bedsteforældre? Og hvilke udfordringer er der? De følgende artikler vil behandle disse spørgsmål.

Glæder og udfordringer ved at være bedsteforældre

„Jeg elsker at være bedstefar! Man kan tillade sig at nyde sine børnebørn uden at føle sig ansvarlig for dem. Man ved at man har indflydelse på deres liv, men at man til syvende og sidst ikke har det afgørende ord. Det har deres forældre.“ — Gene, bedstefar.

HVAD er det der er så godt ved at være bedsteforældre? Forskere peger på at de krav forældre naturligt nok stiller til deres børn, kan føre til mange spændinger. Eftersom bedsteforældre som regel ikke behøver at stille samme krav, er deres forhold til børnebørnene ofte meget mere afslappet og mindre stressbetonet. Som dr. Arthur Kornhaber udtrykker det, kan de elske deres børnebørn ene og alene „fordi de er til“. En bedstemor ved navn Esther siger: „Da mine egne børn var små, var jeg hver eneste dag følelsesmæssigt påvirket af hvad de foretog sig. Som bedstemor kan jeg tillade mig bare at nyde mine børnebørn og vise dem kærlighed.“

Bedsteforældre har også den fordel at de kan trække på den øgede visdom og dygtighed der kommer med alderen. (Job 12:12) De er ikke længere unge og umodne, men har mange års erfaring i børneopdragelse bag sig. Nu hvor de har taget ved lære af deres egne fejl, er de ofte mere kvalificerede til at tage sig af børn end da de var yngre.

Dr. Kornhaber siger derfor: „Et sundt og kærligt forhold mellem bedsteforældre og børnebørn er vigtigt for de tre generationers følelsesmæssige velfærd. Dette nære bånd er en rettighed børn får i vuggegave, . . . en arv de får af dem der er ældre end de selv, og som er til gavn for alle i familien.“ I tråd med dette skriver tidsskriftet Family Relations: „Bedsteforældre der går op i og forstår den rolle de spiller i familien, føler større tilfredshed og får mere mening med tilværelsen.“

Bedsteforældrenes rolle

Bedsteforældre kan yde et vigtigt bidrag på mange områder. „De kan støtte deres gifte børn,“ siger Gene. „Jeg tror at de ved at gøre det kan hjælpe det unge forældrepar til at klare den krævende opgave de har.“ Bedsteforældre kan også gøre meget for at støtte deres børnebørn. Det er ofte bedsteforældrene der er med til at give familiens historie og religiøse arv videre til de næste generationer.

I mange familier fungerer bedsteforældrene som fortrolige rådgivere. Jane, der blev omtalt i den første artikel, siger: „Nogle gange har børnebørnene lettere ved at betro én et eller andet som de ikke har lyst til at tale med deres forældre om.“ Forældrene er som regel kun glade for at få denne støtte. Ifølge en undersøgelse „betragtede over 80 procent af de adspurgte teenagere deres bedsteforældre som nogle de kunne betro sig til. . . . Mange voksne børnebørn har regelmæssig kontakt med deres bedsteforældre.“

En kærlig bedstemor eller bedstefar kan have særlig betydning for et barn der ikke får tilstrækkelig omsorg hjemmefra. „Da jeg var lille, var min mormor den vigtigste person i mit liv,“ siger Selma Wassermann. „Hun var den der trådte til og fyldte mit liv med kærlighed og omsorg. Hendes skød var større end Miami Beach, og når hun tog mig op i det, følte jeg mig tryg. . . . Det var min mormor der lærte mig de vigtigste ting om mig selv — at andre kunne holde af mig, og at jeg var elsket.“ — The Long Distance Grandmother.

Spændinger i familien

Det er imidlertid ikke helt problemfrit at være bedsteforældre. En kvinde husker for eksempel et skænderi hun havde haft med sin mor angående den rigtige måde at få et barn til at bøvse på. „Det skabte en kløft imellem os på et tidspunkt hvor jeg var meget sårbar.“ Unge forældre ønsker forståeligt nok at deres forældre vil synes om den måde de opdrager deres børn på. Velmenende forslag fra forældre eller svigerforældre kan derfor føles som sønderlemmende kritik.

I sin bog Between Parents and Grandparents fortæller dr. Kornhaber om to forældre med et andet almindeligt problem. En mor siger: „Mine forældre besøger mig hver eneste dag, og de bliver vrede hvis jeg ikke er hjemme når de kommer. . . . De tager hverken hensyn til mine følelser eller mit privatliv.“ En far siger: „Mine forældre vil helst eje min lille pige. Hun optager deres tanker nat og dag. . . . Vi overvejer at flytte.“

Nogle bedsteforældre beskyldes også for at forkæle deres børnebørn ved at overøse dem med gaver. At være gavmild falder selvfølgelig bedsteforældre lige så naturligt som at trække vejret, men nogle går over gevind. I visse tilfælde kan forældrenes beklagelser dog også udspringe af jalousi. (Ordsprogene 14:30) „Mine forældre gav mig en streng opdragelse,“ fortæller Mildred. „Men over for mine børn er de gavmilde og [eftergivende]. Jeg er jaloux fordi de overhovedet ikke har forandret deres måde at behandle mig på.“ Hvad motiverne eller grunden end er, kan det give problemer hvis bedsteforældrene ikke respekterer deres voksne børns ønsker i spørgsmålet om gaver.

Bedsteforældre gør derfor klogt i at vise skønsomhed når de tænker på at give deres børnebørn gaver. Bibelen viser at for meget af selv en god ting kan være dårligt. (Ordsprogene 25:27) Hvis de er usikre på hvad de må give af gaver, bør de spørge forældrene. På den måde kan de ’forstå at give gode gaver’. — Lukas 11:13.

Kærlighed og respekt

Nogle bedsteforældre klager sørgeligt nok over at deres opgave som omsorgsgivere og babysittere bliver betragtet som en selvfølge. Andre føler ikke at de får lov til at være nok sammen med deres børnebørn. Andre igen siger at deres voksne børn undgår dem uden at fortælle dem hvorfor. Den slags problemer kan ofte undgås hvis familien viser hinanden kærlighed og respekt. Bibelen siger: „Kærligheden er langmodig og venlig. Kærligheden er ikke skinsyg, . . . søger ikke sine egne interesser, lader sig ikke provokere. . . . Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.“ — 1 Korinther 13:4, 5, 7.

Hvis du er en ung mor og din mor eller svigermor kommer med et velment, men irriterende forslag eller en iagttagelse, har du så virkelig grund til at ’lade dig provokere’? Bibelen viser at ældre kristne kvinder skal lære „de unge kvinder“ at ’elske deres mænd, elske deres børn, være sunde i sindet, rene, huslige’. (Titus 2:3-5) Og er det egentlig ikke det samme du og bedsteforældrene ønsker, nemlig det der er bedst for børnene? Da kærligheden ’ikke søger sine egne interesser’, bør du fokusere på børnenes behov frem for dine egne følelser. Det kan hjælpe jer til at undgå at ’tvinge hinanden til en styrkeprøve’ hver gang der opstår et irritationsmoment. — Galaterne 5:26, fodnote.

Nogle forældre frygter ganske vist at bedsteforældrenes gavmildhed vil ødelægge børnene. Men bedsteforældre har sædvanligvis ikke dårlige motiver til at være gavmilde. De fleste pædagoger er da også enige om at forældrenes opdragelse har større virkning på børnene end den kontakt de indimellem har med deres bedsteforældre. Og, som en læge siger: „Det hjælper at bevare sin humoristiske sans.“

Selv om man har grund til at være bekymret over et eller andet i forbindelse med børnenes pasning, bør man ikke hindre sine forældre eller svigerforældre i at have kontakt med deres børnebørn. Bibelen siger: „Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd.“ (Ordsprogene 15:22) Problemer kan ofte løses ved at man „i rette tid“ tager en alvorlig snak sammen hvor man giver udtryk for sine bekymringer. — Ordsprogene 15:23.

Hvis du er bedstemor eller bedstefar, er det vigtigt at du viser respekt for dine børnebørns forældre. Du ville naturligvis føle dig forpligtet til at sige din mening hvis du følte at dit barnebarns liv var i fare. Men selv om du elsker og værner om dine børnebørn, er det forældrene, ikke bedsteforældrene, der har ansvaret for opdragelsen af dem. (Efeserne 6:4) Bibelen befaler børn at respektere og adlyde deres forældre. (Efeserne 6:1, 2; Hebræerne 12:9) Undgå derfor at komme med uønskede råd eller at underminere forældrenes myndighed. — Jævnfør Første Thessalonikerbrev 4:11.

Sandt nok kan det være svært at lade være med at blande sig i hvordan ens voksne børn tackler opgaven som forældre. Måske må man bide nogle ord i sig og blot stiltiende håbe på det bedste. Men som Gene udtrykker det: „Medmindre de selv beder om råd, må man acceptere det de føler vil være bedst for deres børn.“ Jane siger: „Jeg passer på ikke at sige: ’Sådan skal du gøre!’ Der er nemlig mange forskellige måder at gøre tingene på, og hvis man stædigt holder fast ved sine egne meninger, kan det give problemer.“

Hvad bedsteforældre kan give

Ifølge Bibelen er børnebørn en gave fra Gud. (Salme 128:3-6) Bedsteforældre der viser oprigtig interesse for deres børnebørn, kan have stor indflydelse på deres tilværelse og hjælpe dem til at opdyrke kristne værdinormer. (Jævnfør Femte Mosebog 32:7.) På Bibelens tid havde en kvinde ved navn Lois en stor andel i at hjælpe sit barnebarn Timoteus til at blive en gudfrygtig mand af usædvanlig karakter. (2 Timoteus 1:5) Bedsteforældre i dag kan opleve en lignende glæde når de ser deres børnebørn reagere positivt på oplæringen fra Bibelen.

Bedsteforældre kan også være en kilde til kærlighed og omsorg. Selv om man måske ikke hører til den meget kærlige og overstrømmende type, kan man vise børnene kærlighed ved at være oprigtigt og uselvisk interesseret i dem. Forfatteren Selma Wassermann siger: „Ens omsorg kommer klart til udtryk når man lytter interesseret til det barnet fortæller. Når man er en god tilhører der ikke afbryder eller er kritisk, viser man at man elsker, respekterer og sætter pris på barnet.“ En sådan kærlig omsorg er en af de skønneste gaver bedsteforældre kan give deres børnebørn.

Indtil nu har vores behandling af emnet drejet sig om de almindelige aspekter ved det at være bedsteforældre. Mange bedsteforældre har imidlertid en større forpligtelse.

[Tekstcitat på side 6]

„Det var min mormor der lærte mig de vigtigste ting om mig selv — at andre kunne holde af mig, og at jeg var elsket“

[Ramme på side 6]

Råd til bedsteforældre der bor langt fra deres børnebørn

● Bed forældrene om at sende dig nogle videooptagelser eller billeder af børnebørnene.

● Send dine børnebørn „breve“ på kassettebånd. Hvis børnene er små, kan du indtale bibelhistorier eller synge vuggeviser på bånd.

● Send postkort og breve til børnebørnene. Oprethold om muligt kontakten ved regelmæssig brevveksling.

● Hvis du har råd til det, kan du holde forbindelsen til børnebørnene ved lige gennem telefonsamtaler. Når du taler med små børn, er det godt at indlede samtalen med at stille enkle spørgsmål, som for eksempel: „Hvad fik du at spise til morgen?“

● Aflæg om muligt regelmæssige, men korte besøg.

● Træf aftale med forældrene om et tidspunkt hvor børnebørnene kan besøge dig. Planlæg nogle sjove aktiviteter, som for eksempel at besøge en zoologisk have eller museer og parker.

[Illustration på side 5]

Mange bedsteforældre hjælper med at tage sig af deres børnebørn

[Illustration på side 7]

Divergerende meninger om opdragelsesmetoder kan føre til spændinger

[Illustration på side 7]

Det er ofte bedsteforældrene der er med til at give familiens historie videre

Bedsteforældre i rollen som forældre

„Jeg var lige kommet hjem fra et møde i rigssalen da der blev banket hårdt på døren. Udenfor stod to politimænd og to beskidte børn med sammenfiltret hår. Børnene så ud som om de ikke var blevet vasket i flere måneder. Man kunne dårligt nok se at det var børn. Det var mine børnebørn, som deres mor, der var narkoman, havde vanrøgtet. Jeg var enke og havde i forvejen seks børn. Men jeg kunne ikke få mig selv til at afvise dem.“ — Sally.a

„Min datter spurgte om jeg ville tage mig af hendes to drenge indtil hun fik skik på sit liv. Jeg var ikke klar over at hun var på stoffer. Det endte med at det var mig der måtte sørge for drengenes opdragelse. Nogle år senere fik min datter endnu et barn. Jeg ønskede ikke at tage barnet til mig, men min dattersøn tryglede mig og sagde: ’Mormor, har vi ikke plads til bare én til?’“ — Willie Mae.

AT VÆRE bedsteforældre er ofte blevet beskrevet som „en fornøjelse uden ansvar“. Men sådan er det ikke længere. Det anslås at der alene i USA er over tre millioner børn der bor hos deres bedsteforældre, og antallet er stærkt stigende.

Hvad er årsagen til denne foruroligende tendens? Nogle børn hvis forældre bliver skilt, ender med at blive anbragt hos deres bedsteforældre. Det samme kan ske for børn der er blevet forsømt eller mishandlet af deres forældre. Tidsskriftet Child Welfare skriver at ’stoffet crack er ved at skabe en fortabt generation’ på grund af dets hæmmende indflydelse på forældre med et misbrug. Der er også millioner af børn der er „forældreløse“ fordi deres forældre har forladt dem, er døde eller er sindslidende. Også børn der mister deres mor på grund af aids, bliver undertiden overladt i bedsteforældrenes varetægt.

Det kan virke overvældende at skulle bære ansvaret for opdragelsen af børn når man er midaldrende eller oplever alderdommens „dårlige dage“. (Prædikeren 12:1-7) Mange har simpelt hen ikke kræfter til konstant at holde øje med små børn. Nogle bedsteforældre passer også deres egne gamle forældre. Andre igen er enkefolk eller er blevet skilt og må klare sig uden en ægtefælles støtte. Mange føler desuden ikke at de økonomisk set kan påtage sig en sådan opgave. I en undersøgelse havde fire ud af ti myndighedsindehavende bedsteforældre en indtægt der næsten lå på fattigdomsgrænsen. Sally siger: „Børnene var syge, så jeg var nødt til at bruge en hel del penge på medicin. Jeg fik næsten ingen økonomisk bistand fra det offentlige.“ En ældre kvinde siger: „Jeg måtte bruge min pensionsopsparing for at kunne sørge for mine børnebørn.“

Stress og belastninger

Ikke overraskende har en undersøgelse vist at „det er meget belastende for bedsteforældre at have børnebørn boende hos sig. Hele 86 procent af de 60 bedsteforældre der deltog i undersøgelsen, sagde at de ’så godt som altid var nedtrykte eller ængstelige’.“ Mange melder om helbredsproblemer. Elizabeth, der har taget sig af et barnebarn i teenagealderen, siger: „Det gik ud over mit fysiske, psykiske og åndelige velbefindende.“ Willie Mae lider af hjerteproblemer og for højt blodtryk. Hun siger: „Min læge mener at det har noget at gøre med stress i forbindelse med at opdrage børn.“

Mange er uforberedte på de forandringer i deres dagligdag som opdragelsen af børnebørnene medfører. En bedstefar fortæller: „Det er ikke altid at jeg kan gøre de ting jeg gerne ville. Jeg får dårlig samvittighed over . . . at lade andre passe mine børnebørn. Så i stedet for at gå i byen eller foretage mig noget andet bliver jeg hjemme.“ En bedstemor siger at hun praktisk talt ikke har noget privatliv. Det er meget almindeligt at bedsteforældre der passer deres børnebørn, føler sig ensomme og isolerede. En bedstemor siger: „De fleste af vores jævnaldrende venner har ikke længere børn boende hjemme, og vi må ofte takke nej til invitationer fordi vores børn [børnebørnene] ikke er inviteret med.“

Noget andet der ofte spiller ind, er det følelsesmæssige pres. En artikel i U.S.News & World Report siger: „Mange af dem plages af skam- og skyldfølelse fordi deres egne børn har svigtet som forældre. Nogle bebrejder sig selv og spekulerer på hvad de som forældre kunne have gjort anderledes. For at give børnebørnene et trygt og kærligt hjem føler nogle bedsteforældre sig nødsaget til at afskære sig selv følelsesmæssigt fra deres egne børn der er voldelige eller på stoffer.“

En undersøgelse siger: „Over en fjerdedel [af de adspurgte bedsteforældre] . . . sagde at dét at skulle sørge for deres børnebørn havde haft en negativ indflydelse på deres ægteskab.“ Især ægtemænd føler sig tilsidesat, da det ofte er deres kone der tager sig af opdragelsen af børnebørnene. Nogle ægtemænd føler ganske enkelt ikke at de kan klare presset. En kvinde siger: „Han forlod os. . . . Jeg tror at han følte sig fanget.“

Vrede børn

Tidsskriftet U.S.News & World Report oplyser: „Sagen kompliceres af at nogle af de børn [bedsteforældrene] må tage til sig, er blandt de mest følelsesmæssigt skadede, vrede og forsømte børn i landet.“

Tag for eksempel Elizabeths barnebarn. Barnets far forlod hende bogstavelig talt på et gadehjørne hvor hun var med i en skolepatrulje. „Hun er et vredt barn,“ siger Elizabeth. „Hun føler sig såret.“ Sallys børnebørn kæmper med lignende følelser. „Mit barnebarn føler sig krænket. Han tror ikke at nogen vil have ham.“ Alle børn har ret til at have en far og mor der elsker dem. Forestil dig hvordan et barn må føle det når det bliver forladt, vanrøgtet eller forstødt af sine forældre. At forstå disse følelser kan hjælpe bedsteforældre til at være tålmodige med børn der får adfærdsproblemer. Ordsprogene 19:11 siger: „Et menneskes indsigt bremser hans vrede.“

For eksempel kan børn der er blevet forladt af deres forældre, reagere negativt på bedsteforældrenes omsorg. Forståelse for børnenes ængstelse og frygt kan hjælpe bedsteforældre til at vise dem medfølelse. Ved at erkende børnenes frygt og forsikre dem om at man vil gøre alt hvad man kan, for at passe på dem, kan man måske dæmpe deres angst.

Hvordan man kan klare udfordringerne

’Jeg har følt mig dybt såret og har haft ondt af mig selv. Det er uretfærdigt at dette skulle ske for os.’ Sådan har en bedstemor der fik forældremyndigheden over sit barnebarn, sagt. Hvis du er i samme situation, føler du måske ligesådan. Men situationen er langtfra håbløs. Selv om alderdommen kan medføre visse fysiske begrænsninger, har den også nogle fordele hvad angår visdom, tålmodighed og erfaring. En undersøgelse har ikke overraskende vist at „børn der vokser op hos deres bedsteforældre, klarer sig godt i sammenligning med børn der bor sammen med den ene af deres biologiske forældre“.

Bibelen tilskynder os til at ’kaste al vor bekymring på Jehova, for han tager sig af os’. (1 Peter 5:7) Bed derfor hele tiden Jehova om styrke og vejledning, ligesom salmisten gjorde. (Jævnfør Salme 71:18.) Vær opmærksom på dit åndelige behov. (Mattæus 5:3) „De kristne møder og forkyndelsen hjalp mig til at overleve,“ siger en kristen kvinde. Undervis om muligt dine børnebørn i Guds veje. (5 Mosebog 4:9) Gud vil helt sikkert støtte dig i dine bestræbelser for at opdrage dine børnebørn „i Jehovas tugt og formaning“. — Efeserne 6:4.b

Tøv ikke med at søge hjælp. Ofte kan man hente hjælp hos venner, især dem der findes i den kristne menighed. Sally siger: „Brødrene og søstrene i menigheden hjalp mig meget. Når jeg var nede, var de der altid for at holde mig oppe. Nogle støttede mig endda økonomisk.“

Overse ikke den økonomiske hjælp man eventuelt kan få fra det offentlige. (Romerne 13:6) Et rundspørge blandt bedsteforældre viser interessant nok at „de fleste ikke ved hvilken hjælp der er til rådighed, eller hvor de kan få den“. (Child Welfare) Socialmedarbejdere og lokale instanser kan måske hjælpe én til at finde ud af hvor man kan henvende sig for at få nyttige serviceydelser.

Den situation at bedsteforældre har fået tilkendt forældremyndigheden over deres børnebørn, er på mange måder et produkt af disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1-5) Lykkeligvis er disse vanskelige tider et vidnesbyrd om at Gud snart vil gribe ind og skabe „en ny jord“ hvor de tragiske problemer som mange familier rammes af i dag, vil høre fortiden til. (2 Peter 3:13; Åbenbaringen 21:3, 4) Indtil da må bedsteforældre der har fået tilkendt forældremyndigheden, gøre hvad de kan for at få det bedste ud af situationen. Mange har opnået gode resultater med deres opdragelse. Husk altid på at der trods skuffelser og problemer kan være megen lykke forbundet med denne opgave. Måske vil man endda få den glæde at se sine børnebørn vokse op og blive retsindige tjenere for Gud. Ville det ikke være alle anstrengelserne værd?

[Fodnoter]

[Ramme på side 10]

Juridiske aspekter

Om bedsteforældre bør søge at få forældremyndigheden over deres børnebørn, er et kompliceret spørgsmål. Mary Fron, der er ekspert på området, siger om forholdene i USA: „Hvis man ikke har forældremyndigheden, har man kun få juridiske rettigheder. I de fleste tilfælde kan de biologiske forældre til enhver tid komme og tage barnet eller børnene. Mange bedsteforældre er imidlertid tilbageholdende med at søge om at få forældremyndigheden, da det indbefatter at de i retten skal afgive vidneudsagn om at deres eget barn er uegnet som far eller mor.“ — Tidsskriftet Good Housekeeping.

Tidsskriftet Child Welfare råder bedsteforældre til at „søge råd hos en advokat som er godt inde i landets familielove, forældremyndighedssager og børneforsorg“.c

[Fodnote]

[Ramme på side 11]

Beregn omkostningerne

Det er hjerteskærende at se et barn i nød, især hvis det er ens eget kød og blod. Bibelen befaler de kristne at sørge for ’deres egne’, men i mange situationer bør bedsteforældre tænke sig godt om før de påtager sig et sådant ansvar. (1 Timoteus 5:8; Ordsprogene 14:15; 21:5) Det er klogt at beregne omkostningerne. — Jævnfør Lukas 14:28.

Overvej følgende under bøn: Har du de fysiske, psykiske, åndelige og økonomiske ressourcer der skal til for at dække barnets behov? Hvordan ser din ægtefælle på sagen? Kan man på nogen måde tilskynde eller hjælpe barnets forældre så de selv kan tage sig af deres barn? Sørgeligt nok fortsætter nogle forsømmelige forældre med at leve umoralsk. En bedstemor mindes bittert: „Jeg tog adskillige af hendes børn til mig. Men hun blev ved med at tage stoffer og føde børn. Til sidst nåede jeg et punkt hvor jeg måtte sige stop.“

Men hvad vil der ske med dine børnebørn hvis du ikke tager dig af dem? Kan du affinde dig med at de vokser op hos andre, måske endog fremmede? Hvad med børnenes åndelige behov? Vil andre kunne opdrage dem efter Guds moralnormer? Nogle bedsteforældre konkluderer måske at de trods de strabadser det medfører, ikke har andet valg end at påtage sig ansvaret for deres børnebørn.

Det er en smertelig og følelsesmæssigt belastende situation som den enkelte selv må tage stilling til.

[Illustration på side 9]

Mange bedsteforældre synes at det er svært at opdrage børn

[Illustration på side 10]

Gudfrygtige bedsteforældre kan have tillid til at Jehova vil støtte dem i deres bestræbelser