Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g04 22/11 s. 31
  • Er det bedst at have boet sammen inden man bliver gift?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Er det bedst at have boet sammen inden man bliver gift?
  • Vågn op! – 2004
  • Lignende materiale
  • Kan ægteskabsordningen modstå angrebet?
    Vågn op! – 2006
  • Er det en god idé at bo sammen før vi bliver gift?
    Hjælp til familien
  • Er det en god idé at leve sammen før man bliver gift?
    Vågn op! – 2009
  • Hvorfor betragte ægteskabet som helligt?
    Vågn op! – 2004
Se mere
Vågn op! – 2004
g04 22/11 s. 31

Er det bedst at have boet sammen inden man bliver gift?

AT TO af modsat køn bor sammen uden at have indgået ægteskab, „er efterhånden et velkendt fænomen i industrialiserede samfund rundt om på jorden,“ siger bladet Journal of Marriage and Family. Og „omkring halvdelen af dem der bor sammen uden at være gift, betragter det som en lejlighed til at vurdere om de vil kunne passe sammen i et eventuelt ægteskab“. Man skulle derfor tro at denne ordning „ville være med til at forhindre at par der ikke fungerer godt sammen, gifter sig, og bevirke at senere indgåede ægteskaber er mere stabile,“ siger bladet.

„Men kendsgerningerne tyder på det modsatte,“ siges der videre. „Par der har boet sammen inden de blev gift, er mere tilbøjelige til at være utilfredse med deres ægteskab og bruge mindre tid på fælles aktiviteter. De har tilsyneladende flere uoverensstemmelser, er ikke så stor en støtte for deres ægtefælle, har flere ægteskabelige problemer og finder det vanskeligere at løse dem . . . I forhold til par der går direkte ind i ægteskabet, er der desuden større risiko for at forholdet opløses blandt par der har boet sammen inden de blev gift.“

Som undersøgelsen viser, kan noget der ud fra et menneskeligt synspunkt virker fornuftigt, i virkeligheden være meget uklogt. Det understreger sandheden i ordene fra Jeremias 10:23: „Det står ikke til en mand . . . at styre sine skridt.“ Det er langt mere fornuftigt at søge vejledning i Guds ord, Bibelen, som indeholder mange gode råd om ægteskabet. (2 Timoteus 3:16) Om det ægteskabelige forhold siger Bibelen for eksempel: „Af den grund forlader en mand sin fader og sin moder, og han skal holde sig til sin hustru, og de skal blive ét kød.“ — 1 Mosebog 2:24; Mattæus 19:5.

Hvis man ønsker at opnå et lykkeligt og varigt ægteskab, er man langt bedre stillet hvis man følger disse ord fra Gud frem for at lytte til menneskers råd, som ofte er fejlagtige og uholdbare. — Ordsprogene 3:5, 6.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del