Hvorfor vi har brug for bjergene

„Bestig bjergene og få deres gode tidender. Naturens fred vil strømme igennem dig som solen gennemstrømmer træerne. Vindene vil indgive dig deres friskhed, og stormene deres energi. Sorger og bekymringer vil blæse væk som efterårsblade.“ — JOHN MUIR, AMERIKANSK FORFATTER OG NATURFORSKER.

SOM John Muir opdagede for over hundrede år siden, kan bjergene tale til vores følelser. Deres storhed imponerer os, deres dyreliv betager os, og deres fred får os til at slappe af. Hvert år tager millioner af mennesker til bjergene for at nyde naturen og få nye kræfter. „Bjergene har været en kilde til betagelse og inspiration for samfund og kulturer i umindelige tider,“ siger Klaus Toepfer, som er direktør for FN’s miljøprogram.

Men situationen for bjergene lader noget tilbage at ønske. I generationer har de i stor udstrækning været beskyttet mod rovdrift på grund af deres afsides beliggenhed. Men nu er de truet. „Nogle af disse sidste uspolerede naturområder er hurtigt ved at forsvinde på grund af landbrug, infrastrukturel udvikling og andre snigende problemer,“ oplyses det i en pressemeddelelse fra FN.

Bjergområder udgør en stor del af klodens landareal. Halvdelen af jordens befolkning er afhængig af bjergenes ressourcer, og de er også hjemsted for millioner af mennesker. Bjergene er altså andet og mere end smukke „bagtæpper“ for fredelige og idylliske landområder. Lad os se nærmere på hvordan de bidrager til menneskenes velfærd.

Hvorfor bjergene har betydning

◼ VANDFORSYNING. De største floder og de fleste vandreservoirer får deres vand fra bjergene. I Nordamerika får de mægtige floder Colorado og Rio Grande praktisk talt alt deres vand fra Rocky Mountains. Omkring halvdelen af verdens befolkning bor i det sydlige og det østlige Asien, og de fleste af disse mennesker er afhængige af den nedbør som falder i de store bjergkæder i Himalaya-Karakorum-Pamir-Tibet-regionerne.

„Bjergene, verdens vandtårne, har vital betydning for alt liv på jorden og for alle menneskers velfærd,“ siger Klaus Toepfer og tilføjer: „Det der sker på den højeste bjergtinde, har indflydelse på livet i lavlandet, i ferskvandet og endda i havene.“ I mange lande bliver vintersneen liggende i bjergene, og dens livsvigtige væde bliver afgivet langsomt i løbet af forår og sommer. I tørre områder er kunstvandingen ofte afhængig af smeltevand fra fjerntliggende bjerge. Mange bjerge har skovklædte skråninger der opsuger regnen som en svamp; derved løber vandet langsomt nedad mod floderne, frem for at forårsage ødelæggende oversvømmelser.

◼ HABITATER OG BIODIVERSITET. Bjergområdernes afsondrethed og deres begrænsede landbrugsmæssige potentiale har beskyttet dem mod menneskers indtrængen. Bjergterrænerne er derfor blevet en oase for dyr og planter som måske allerede er forsvundet nede i lavlandet. I Kinabalu Nationalpark i Malaysia, et bjergrigt område noget større end Bornholm, er der for eksempel 4500 plantearter — over en fjerdedel af de plantearter der findes i hele USA. Den store panda i Kina, sneleoparden i Centralasien, Andeskondoren og utallige andre udryddelsestruede dyrearter har alle deres levested i bjergene.

Ifølge tidsskriftet National Geographic har nogle økologer beregnet at „mere end en tredjedel af de kendte landplanter og hvirveldyr findes på et areal, der udgør mindre end to procent af kloden“. Et stort antal arter er samlet i frugtbare, uspolerede områder som forskerne kalder biologiske hot spots. Disse hot spots, hvoraf mange er bjergrige områder, har en biodiversitet som vi alle nyder gavn af. Nogle af de vigtigste fødevareafgrøder i verden kommer fra vilde planter som stadig vokser i bjergene — majs i Mexicos højland, kartofler og tomater i Perus Andesbjerge og hvede i Kaukasus, for blot at nævne nogle få.

◼ FRITIDSAKTIVITETER OG SKØNHED. Bjerge værner også om naturens skønhed. I bjergene findes der imponerende vandfald, smukke søer og mange af verdens mest storslåede landskaber. Det er ikke så overraskende at en tredjedel af verdens fredede områder ligger i bjergegne. Bjergene er også blevet et populært rejsemål for turister.

Selv fjerntliggende nationalparker får millioner af besøgende fra hele verden. Folk kommer langvejsfra for at se Nordamerikas højeste bjerg, Mount McKinley, i Denali Nationalpark i Alaska. Mange besøger Rift Valley for at nyde synet af de enorme bjerge Kilimanjaro og Meru eller for at betragte de store flokke af vilde dyr som holder til mellem disse to majestætiske tinder. En del bjergsamfund nyder gavn af denne tilstrømning af turister, men ukontrolleret turisme kan true bjergenes sårbare økosystemer.

Et skatkammer af viden

I århundredernes løb har bjergsamfundene lært at klare sig i den barske natur. Bjergboere har anlagt terrasser som stadig efter to årtusinder bidrager til et bæredygtigt landbrug. De har tæmmet dyr som lamaen og yakoksen, der kan klare at leve i store højder. Bjergsamfundenes kundskabsforråd kan vise sig at være uvurderligt i forbindelse med at beskytte bjergene, som vi alle er afhængige af.

„De indfødte er de eneste beskyttere af store og næsten uforstyrrede habitater i fjerne egne af alle kontinenter,“ siger Alan Thein Durning fra Worldwatch Institute. „De har et forråd af viden om økologi . . . som er på højde med den moderne videnskabelige viden på bibliotekernes hylder.“ Dette kundskabsforråd bør beskyttes lige så meget som alle andre ressourcer fra bjergene.

Året 2002 blev af FN’s miljøprogram erklæret for Internationalt år for verdens bjerge. For at understrege menneskenes afhængighed af bjergene fandt arrangørerne på sloganet „Vi er alle bjergboere“. Deres mål var at skabe større opmærksomhed om problemerne i forbindelse med verdens bjerge og at finde ud af hvordan man kan beskytte dem.

En sådan bekymring er bestemt på sin plads. „Bjergene betragtes alt for ofte som en næsten uudtømmelig naturressource. Men man er ikke tilstrækkelig opmærksom på de problemer som bjergbefolkningen står over for, og på hvordan man kan bevare bjergenes økosystemer,“ sagde en af talerne ved en international konference om verdens bjerge som blev holdt i Bisjkek i Kirgisistan i 2002.

Hvilke problemer er der for verdens bjerge og bjergsamfundene? Hvordan er vi berørt?

Bjergene er truet

„Alle vil have fordel af at sikre at fremtidige generationer fortsat kan nyde gavn af naturrigdommene fra verdens bjergregioner.“ — KOFI ANNAN, FN’S GENERALSEKRETÆR.

STORHED, stabilitet og styrke er det man forbinder med bjerge. Hvad kunne være en trussel mod disse giganter i naturen? Nogle har måske svært ved at tro at bjergene kan være i fare. Men sådan forholder det sig faktisk. Naturfredningsfolk anfører mange specifikke forhold som skader bjergenes økosystemer. Der er tale om alvorlige problemer som bliver værre og værre. Lad os se på nogle eksempler.

◼ UDVIKLINGSPROJEKTER. Cirka 25 procent af verdens bjergregioner er truet af minedrift, anlæggelse af veje, rørledninger, dæmninger og udviklingsprojekter som man har planlagt at udføre i løbet af de næste 30 år. Anlæggelsen af veje kan forårsage erosion på stejle skrænter, og vejene giver adgang for skovarbejdere, som kan anrette endnu større skade. Hvert år udvindes der cirka ti milliarder tons malm — hvoraf en stor del af det fås fra bjergene — og det resulterer i en endnu større mængde af spildprodukter.a

◼ GLOBAL OPVARMNING. „De ni varmeste år der er registreret, er indtruffet efter 1990,“ oplyser Worldwatch Institute. Det er gået særlig meget ud over levestederne i bjergene. Gletsjere og snemasser på bjergtinder smelter — en proces som ifølge nogle forskere vil påvirke vandreserverne og udløse alvorlige jordskred. Snesevis af smeltevandssøer i Himalayabjergene truer med at gå over deres bredder og skabe katastrofale oversvømmelser, som det allerede er sket gentagne gange i de senere årtier.

◼ SMÅ LANDBRUG. Befolkningstilvæksten har tvunget mange til at drive landbrug i ufrugtbare områder. Ifølge en undersøgelse bliver næsten halvdelen af Afrikas bjergregioner nu brugt til agerbrug eller husdyrbrug — 10 procent til afgrøder og 34 procent til græsning. Denne form for landbrug giver ofte kun ringe udbytte da bjergområder ikke er egnede til dyrkning af afgrøder.b Og overgræsning ødelægger let den sarte bjergvegetation. En nylig undersøgelse viser at kun 3 procent af al jord i bjergene kan bruges til bæredygtigt landbrug.

◼ KRIG. Stigningen i antallet af borgerkrige har ødelagt miljøet i mange bjergområder. Oprørere bruger skjulesteder i bjergene som base for deres operationer. En rapport fra FN siger at „voldelige konflikter“ er gået ud over cirka 67 procent af Afrikas bjergegne. Nogle bjerge er desuden blevet centre for narkoproduktion, som ofte fører til væbnede konflikter og ødelæggelse af naturen.

Behov for en større indsats?

Følgerne af menneskenes ’angreb’ på bjergene kan allerede mærkes. Oversvømmelser, jordskred og vandmangel er blot nogle af de tegn der viser at noget er galt. Myndighederne er begyndt at blive opmærksomme på problemet. Områder er blevet genplantet med skov, og nogle steder er tømmerhugst forbudt. Der er desuden blevet oprettet nationalparker for at beskytte de mest storslåede landskaber og de mest truede habitater.

Men selv fredede områder er ramt af miljøproblemer. (Se rammen „Nogle fredede naturområder“). Den stigende hastighed hvormed arter uddør, er et tegn på at kampen for at beskytte bjergene ikke er blevet vundet. Eksperter kender til problemerne, men der er endnu ikke blevet gjort omfattende bestræbelser for at beskytte uspoleret natur. Den anerkendte biolog E.O. Wilson siger: „Jeg føler mig opmuntret over vores videnskabelige kunnen og modløs over ødelæggelsen af vigtige områder for biologisk mangfoldighed.“

Er tabet af biodiversiteten virkelig så alvorligt et problem? Ifølge mange biologer er bevarelsen af jordens biologiske mangfoldighed til stor gavn for menneskeheden. De anfører som eksempel planten purpurøje som vokser i Madagaskars højland, et område med stor artsrigdom. Denne plante er blevet brugt til fremstilling af et vigtigt lægemiddel mod leukæmi. Et andet eksempel er kinatræet, som er hjemmehørende i Andesbjergene. I årtier har man af dette træ udvundet kinin og andre stoffer der benyttes i lægemidler til behandling af malaria. Mange andre planter som gror i bjergområder, har været med til at redde millioner af menneskeliv. Det er sandt at nogle af disse bjergplanter kan dyrkes andre steder. Men der er bekymring for at den omfattende ødelæggelse af vegetationen i bjergene vil føre til at vi uforvarende mister uopdagede ressourcer der kunne bruges som næringskilder eller til medicin.

Er det muligt på en eller anden måde at bremse de nuværende destruktive kræfter? Kan der rettes op på skaderne? Vil bjergene fortsat kunne værne om jordens skønne natur og dens biodiversitet?

[Fodnoter]

[Ramme/illustrationer på side 7]

Bjergenes fauna

Pumaen, også kaldt bjergløven, holder hovedsagelig til i bjergene, fortrinsvis i Rocky Mountains og Andesbjergene. Som mange andre store rovdyr er den efterhånden blevet tvunget til at søge tilflugt i mere utilgængelige områder på grund af truslen fra mennesker.

Den lille panda lever udelukkende i Himalayabjergene (endog på de lavereliggende skråninger af Mount Everest). Men selvom denne panda lever så afsondret, har den svært ved at overleve fordi bambusskovene, som er dens fødegrundlag, bliver ødelagt.

[Kildeangivelse]

Cortesía del Zoo de la Casa de Campo, Madrid

Den brune bjørn vandrede engang omkring i det meste af Europa, Asien og Nordamerika. I Europa findes den nu kun i nogle få isolerede bjergområder, men er mere almindeligt forekommende i Alaska, Sibirien og Rocky Mountains i Canada. I USA er antallet af dem faldet med 99 procent i løbet af de sidste hundrede år.

Kongeørnen er luftens herre på det meste af den nordlige halvkugle. I Europa er antallet af dem sørgeligt nok faldet til mindre end 5000 par som følge af deres tidligere status som ’hadede fugle’.

Den store pandas „eksistens afhænger af tre væsentlige faktorer: høje bjerge og dybe dale, tætte bambusskove og rislende vandløb,“ siger den kinesiske naturforsker Tang Xiyang. Ifølge et skøn er der i hele verden færre end 1600 vildtlevende pandaer.

[Ramme/illustrationer på side 8, 9]

Nogle fredede naturområder

Yosemite Nationalpark (Californien, USA) blev oprettet i 1890, takket være naturforskeren John Muirs utrættelige indsats. Parkens imponerende landskab tiltrækker fire millioner besøgende hvert år. Men parkmyndighederne kæmper for at finde en balance mellem at beskytte naturen og at stille faciliteter til rådighed for naturelskere.

Podocarpus Nationalpark (Ecuador) beskytter et område af tågeskov i Andesbjergene som rummer en stor variation af planter og dyr — over 600 forskellige fugle og cirka 4000 plantearter. Kinin, et stof som har reddet utallige menneskeliv, blev fundet i dette område. Som så mange andre parker lider Podocarpus Nationalpark under ukontrolleret tømmerhugst og krybskytteri.

Kilimanjaro (Tanzania) er en af verdens største vulkaner og det højeste bjerg i Afrika. På bjergets lavtliggende skrænter græsser der elefanter, og i den alpine zone er der en unik flora som blandt andet omfatter kæmpelobilien og kæmpebrandbægeren. Husdyrs overgræsning, ulovlig jagt og skovrydning udgør de største trusler.

Teide Nationalpark (De Kanariske Øer) beskytter en unik flora som er et oplivende syn i det nøgne vulkanske landskab. Bjergrige vulkanske øer har næsten altid følsomme økosystemer som er sårbare over for indførte arter.

Pyrénées Occidentales Nationalpark og Ordesa Nationalpark (Frankrig og Spanien) beskytter majestætisk alpelandskab og dets flora og fauna. Som andre bjergkæder i Europa lider Pyrenæerne under det stigende antal skibakker og andre faciliteter til turister. Det har også haft en negativ virkning på miljøet at mange mennesker er gået væk fra traditionelt landbrug.

Sǒraksan Nationalpark er den mest populære park i Sydkorea. Dens spektakulære granittinder og skovklædte skrænter er især smukke om efteråret. Dens popularitet har dog gjort at nogle af stierne er lige så trafikerede i weekenderne som fortovene i byerne.

[Ramme/illustrationer på side 10]

Bjergenes flora

Teide-slangehoved (Echium wildpretii). I løbet af nogle få uger om foråret bliver denne prægtige blomst lige så høj som et menneske. Den vokser i cirka 1800 meters højde på blot to vulkantinder på De Kanariske Øer. Mange plantearter i bjergene har et lignende begrænset udbredelsesområde.

Lav bakketidsel (Carlina acaulis) vokser i Alperne og i Pyrenæerne. I sensommeren lyser de op på de højtliggende enge, og blomsterne er også et festmåltid for insekter.

Engelsk iris (Iris xiphioides). Hybrider af denne smukke vilde blomst anvendes som haveplanter. Mange haveblomster kommer oprindelig fra alpefloraen.

Bjerghusløg (Sempervivum montanum) er en af mange alpeplanter som vokser i klippesprækker. Denne sejlivede plante er af stenurtfamilien og vokser især i bjergene i Sydeuropa.

Ananasfamilien (Bromeliaceae). Mange planter af ananasfamilien samt orkidéer trives i tropiske tågeskove. De vokser helt op i 4500 meters højde.

Iris unguicularis, en vinterblomstrende iris, vokser i Rifbjergene og Atlasbjergene i Nordafrika, et område der betegnes som et hot spot for middelhavsfloraen.

[Illustration på side 6]

Kobber- og guldudvinding nær Maokebjergene i Indonesien

[Kildeangivelse]

© Rob Huibers/Panos Pictures

[Illustration på side 8]

Purpurøje

Hvem vil redde bjergene?

I FIRE dage i 2002 var byen Bisjkek i Kirgisistan (Centralasien) vært for en international konference om verdens bjerge. Det var den første internationale konference som rettede fokus mod problemerne omkring bjergenes tilstand. Arrangørerne håbede at 2002 ville markere „begyndelsen til en ny epoke, en som vil være præget af større bevidsthed om bjergenes sande værdi“.

På konferencen blev der enstemmigt vedtaget et program, den såkaldte Bishkek Mountain Platform, som indeholder retningslinjer for alle der beskæftiger sig med beskyttelsen af bjerge. Dets erklærede mål er at „forbedre levevilkårene for bjergsamfundene, at beskytte bjergenes økosystemer og at anvende bjergenes ressourcer på en fornuftigere måde“.

Der er sket visse fremskridt. Et globalt netværk af nationalparker beskytter områder af særlig stor skønhed og biodiversitet. Mange steder på jorden er det til en vis grad lykkedes naturfredningsforeninger at bremse ødelæggelsen af miljøet. En af de beslutninger der blev truffet på konferencen, var at fjerne det atomaffald som var blevet deponeret i bjergene i Kirgisistan. Dette stærkt giftige atomaffald udgjorde en trussel mod forsyningen af vand til 20 procent af indbyggerne i Centralasien.

Men der er stadig enorme problemer i forbindelse med at beskytte jordens bjerge. For eksempel indførte de canadiske myndigheder i 1995 nogle regulativer for at beskytte landets resterende regnskov i British Columbia. En efterfølgende undersøgelse viste imidlertid at skovningsfirmaer generelt ignorerede regulativerne og fortsatte med at rydde træerne, selv på de stejleste skrænter. I 1997 blev regulativerne lempet fordi træindustrien syntes at de var for besværlige at overholde.

Kommercielle interesser er ikke de eneste forhindringer. I den sidste erklæring på konferencen i Bisjkek erkendte man at krig, fattigdom og sult bidrager til den fortsatte nedbrydning af bjergenes økosystemer. Bjergene, og resten af jordkloden, vil blive ved med at være truet indtil alle disse dybereliggende årsager til ødelæggelse af levestederne bliver fjernet.

Guds omsorg for sit skaberværk

Trods denne nedslående situation har vi grund til optimisme. Den almægtige Gud er ikke blind for hvad der sker med hans skaberværk. Bibelen beskriver ham som den „hvem bjergenes tinder tilhører“. (Salme 95:4) Jehova nærer også en dyb interesse for bjergenes fauna. Ifølge Salme 50:10, 11 siger han: „For mig tilhører hver levende skabning i skoven, dyrene på de tusind bjerge. Jeg kender hver vinget skabning i bjergene, og det åbne lands dyreflok er hos mig.“

Kan Gud redde jordens hårdt plagede miljø? Ja, det kan han! Bibelen siger at han har ’oprettet et rige som aldrig vil blive ødelagt’. (Daniel 2:44) Jesus Kristus, den der er udnævnt som hersker i denne himmelske regering, nærer en særlig interesse for jorden og de mennesker som bor på den. (Ordsprogene 8:31) Hans herredømme vil indføre fred på jorden, sætte en stopper for al rovdrift og rette op på de skader vores planet er blevet udsat for. — Åbenbaringen 11:18.

Hvis du længes efter en sådan løsning, vil du uden tvivl fortsat bede om at ’Guds rige må komme’. (Mattæus 6:9, 10) Sådanne bønner vil blive besvaret. Guds rige vil snart gøre ende på al uretfærdighed og rette op på de skader vores jord er blevet udsat for. Når det sker, vil bjergene „råbe af glæde“. — Salme 98:8.