SOM forbrugere bliver vi oversvømmet af reklamer. Og reklamefolk har jo som mål at vende ønsker til behov. De ved at forbrugernes adfærd overvejende er styret af følelser. Målet er derfor at reklamer og selve shoppe-oplevelsen skal gøre forbrugerne så opstemte som muligt.

Der siges i bogen Why People Buy Things They Don’t Need: „Et nyt køb begynder ofte med at forbrugeren i detaljer fantaserer om hvordan hun vil søge efter varen, hvor hun vil finde den, og hvordan den skal bruges.“ Nogle eksperter har en formodning om at de der er på shopping, kan blive så opstemte at de rent faktisk får et adrenalinsus. Markedsføringsekspert Jim Pooler forklarer: „Hvis en forhandler fornemmer at forbrugeren er i en opløftet stemning og har paraderne nede, kan han udnytte det.“

Hvordan kan du beskytte dig mod at blive offer for dygtige reklamefolk? Læg følelserne på hylden, og se nærmere på de løfter reklameverdenen fremholder, og sammenlign dem så med virkeligheden.

OPFORDRING OG LØFTE: „Få en bedre livskvalitet“

Det er naturligt at ønske sig et bedre liv. Annoncører bombarderer os med budskaber om at hvis vi køber de rigtige ting, får vi alt hvad hjertet begærer — et bedre helbred, tryghed, mindre stress og et tættere forhold til andre.

REALITETSTJEK:

Efterhånden som vi skaffer os flere ejendele, kan vores livskvalitet faktisk blive ringere. Der skal bruges mere tid og flere penge på at vedligeholde flere ting. En voksende gæld øger stressniveauet, og der bliver mindre tid til familie og venner.

Princip: „Et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.“ — Lukas 12:15, da. aut.

OPFORDRING OG LØFTE: „Opnå større status og prestige“

Kun få vil indrømme at de ofte køber ting for at gøre indtryk på andre. Jim Pooler siger: „Når folk køber noget, er deres adfærd for en stor del styret af ønsket om at konkurrere med venner, naboer, kolleger og slægtninge.“ Det er derfor man i reklamer ofte ser succesrige og velstående mennesker bruge bestemte produkter. Sådanne reklamer sender følgende budskab til forbrugeren: „Det kunne være dig!“

REALITETSTJEK:

Når vores selvværd bygger på en sammenligning med andre, giver det kronisk utilfredshed. Så snart man har fået én ting, ønsker man sig den næste.

Princip: „Den der elsker sølv, bliver ikke mæt af sølv.“ — Prædikeren 5:10.

OPFORDRING OG LØFTE: „Vis hvem du er“

Bogen Shiny Objects forklarer: „Almindeligvis ’fortæller’ vi andre hvem vi er (eller hvem vi kunne tænke os at være), ved brug og fremvisning af materielle ejendele.“ Det er marketingsfolk godt klar over, og de forbinder varemærker — især luksusmærker — med en bestemt livsstil og visse livsværdier.

Hvordan opfatter du dig selv, og hvordan ønsker du at andre skal opfatte dig? Som smart eller atletisk? Uanset hvilket billede du ønsker at skabe, så lover reklameverdenen at hvis du blot køber det rigtige mærke, kan du gøre det mærket står for, til en del af din egen identitet.

REALITETSTJEK:

Vi kan ikke købe noget der kan ændre hvem vi virkelig er, eller som kan give os tiltalende egenskaber som ærlighed og hæderlighed.

Princip: ’Jeres skønhed skal ikke være i det ydre, såsom guldsmykker eller smukke klæder, men i hjertet, det skjulte menneske.’ — 1 Peter 3:3, 4, da. aut.

Det er ikke blot reklamer der presser os til at bruge for mange penge, men også vores egne følelser og vaner. Her er seks forslag til hvordan du kan få styr på dit forbrug.

1. Modstå impulskøb. Kan du blive helt opstemt af at shoppe og finde et godt tilbud? Så er du måske tilbøjelig til at købe impulsivt. Du kan modstå lysten ved at tage det roligt og tænke realistisk på de konsekvenser det på lang sigt kan have at købe, eje og vedligeholde det du har tænkt dig at anskaffe. Stop op og tænk tilbage på tidligere impulskøb du har fortrudt. Giv dig selv tid til at ’falde ned’ inden du træffer den endelige beslutning.

2. Undgå at shoppe for at komme i bedre humør. At handle kan for en tid lette et dårligt humør. Men når de negative tanker vender tilbage, kan du føle dig endnu mere presset til at bruge penge for at få det bedre. I stedet for at shoppe for at komme i godt humør kan du opsøge venner der kan støtte dig, eller foretage dig noget andet, som for eksempel at gå en tur.

3. Shop ikke bare for fornøjelsens skyld. Overdådige butikscentre har gjort det underholdende at handle. Selvom du måske bare for sjov besøger et center eller surfer på internettet, er meget af det du ser, designet til at stimulere din købelyst. Tag kun ud at shoppe når der er noget bestemt du vil have, og hold dig til din plan.

4. Vælg dine venner med omtanke. Dine venners livsstil og det I taler om, har stor indflydelse på dine egne ønsker. Hvis du bruger for mange penge på at holde trit med dine venner, så find nogle venner der ikke går så meget op i penge og materielle ejendele.

5. Gør klogt brug af kreditkort. Kreditkort gør det let for dig bare at købe og glemme konsekvenserne. Gør hvad du kan for at betale hele dit udestående på dit kreditkort hver måned. Sæt dig ind i hvilke renter og gebyrer du skal betale, og sammenlign kredittilbuddene for at finde de mest fordelagtige kort. Vær på vagt over for kort med særlige bonusordninger der er forbundet med høje låneomkostninger, og som tilbyder fordele du ikke har brug for. I stedet for at købe på kredit er det en god idé at spare sammen til et stort køb og betale kontant.

6. Få overblik over din økonomiske situation. Det er lettere at bruge for meget hvis du ikke ved hvor mange penge du har. Hold øje med dine kontoudtog, og få overblik over alle dine udgifter og indtægter. Udarbejd et realistisk månedligt budget ud fra din indtægt og dine tidligere udgifter. Vær opmærksom på dit forbrug, og sammenlign det med budgettet. Bed en betroet ven om hjælp til at forstå økonomiske begreber som er ukendte for dig.