Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g 2/15 s. 3
  • Er Bibelen relevant i dag?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Er Bibelen relevant i dag?
  • Vågn op! – 2015
  • Lignende materiale
  • Er Bibelen relevant i dag?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige (offentlig udgave) – 2018
  • Glæd dine forældres hjerte
    Hvordan man opnår et lykkeligt familieliv
  • Moralske værdier der giver et rigere liv
    Vågn op! – 2013
  • Vi stræbte efter berømmelse i bokseringen
    Vågn op! – 1981
Se mere
Vågn op! – 2015
g 2/15 s. 3
En opslået bibel

HOVEDEMNE

Er Bibelen relevant i dag?

‘For første gang i mit liv var jeg lykkelig.’

HILTON elskede at bokse. Allerede som syvårig kom han tit op at slås – både i og uden for bokseringen! Da han gik i high school, flakkede han ofte rundt med sine venner, på udkig efter nogen de kunne banke. “Jeg stjal, spillede hasard, så pornografi, chikanerede kvinder og bandede ad mine forældre,” fortæller han. “Min opførsel var så slem at mine forældre syntes at jeg var uden for pædagogisk rækkevidde. Da jeg blev færdig med high school, flyttede jeg hjemmefra.”

Da Hilton vendte tilbage 12 år senere, havde hans forældre svært ved at tro at han var deres søn! Han var rolig, behersket og respektfuld. Hvad skyldtes denne forbløffende forvandling? Mens han havde været væk, var han begyndt at tænke alvorligt over hvor hans liv var på vej hen. Han undersøgte også Bibelen for at finde ud af om den kunne hjælpe ham til at forandre sig. Hilton fortæller: “Jeg rettede mig efter det jeg læste i Bibelen, hvilket betød at jeg sagde farvel til min gamle personlighed og adlød befalingen i Efeserbrevet 6:2, 3 om at ære sine forældre. For første gang i mit liv var jeg virkelig lykkelig, og jeg var til glæde for min far og mor, ikke til sorg for dem!”

Hiltons beretning understreger hvor relevante de bibelske værdier er, og hvor meget de er i stand til at forandre folk. (Hebræerne 4:12) Lad os kigge nærmere på værdierne ærlighed, selvbeherskelse, troskab og kærlighed og se hvordan de kan berige vores liv.

EN FORÆLDET BOG?

En skraldespand fyldt med forældet computertilbehør

Nogle siger at Bibelen er forældet, ligesom en manual til en gammel computer. Den sammenligning er dog både overfladisk og misvisende. Computerteknologien forandrer sig, men det gør den menneskelige natur ikke. For eksempel reagerer vi mennesker på kærlighed og had, troskab og utroskab, venlighed og grusomhed på stort set samme måde som vores forfædre gjorde. Så helt fundamentalt ‘er der slet intet nyt under solen’. – Prædikeren 1:9.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del