Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g23 Nr. 1 s. 9-11
  • Skovene

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Skovene
  • Vågn op! – 2023
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Truslen mod skovene
  • Jordens processer – et robust design
  • Hvordan mennesker forsøger at løse problemet
  • Bibelen giver håb
  • Regnskoven — Hvem kan redde den?
    Vågn op! – 2003
  • Regnskoven — Står den til at redde?
    Vågn op! – 2003
  • Er der en fremtid for regnskovene?
    Vågn op! – 1990
  • Regnskovens værdier
    Vågn op! – 1998
Se mere
Vågn op! – 2023
g23 Nr. 1 s. 9-11
En kvinde der går på en hængebro i en regnskov.

KAN VORES PLANET REDDES?

SKOVENE

SKOVENE er med god grund blevet kaldt “jordens lunger”. De bidrager nemlig til en proces der er livsnødvendig for os mennesker. Træer optager CO2 og frigiver ilt, som er en vigtig del af den luft vi indånder. Desuden lever omkring 80 procent af verdens landlevende planter og dyr i skovene. Uden skove kunne vi ikke overleve.

Truslen mod skovene

Hvert år bliver milliarder af træer fældet, som regel for at gøre plads til landbrug. Siden slutningen af 1940’erne er halvdelen af regnskovene i verden forsvundet.

Når man rydder en skov, fjerner man ikke bare træerne – man ødelægger også alt det plante- og dyreliv der er i den.

Jordens processer – et robust design

Naturen har en fantastisk evne til at gendanne skove i områder hvor træerne ellers er blevet fældet. Miljøforskere er blevet meget overrasket over nogle nylige studier der viser hvor hurtigt afskovede områder har været i stand til at genetablere sig selv og blive til sunde og stærke skove igen. Tænk over følgende:

  • Forskere har holdt øje med nogle tidligere skovområder der er blevet ryddet til landbrug og senere forladt. I ét studie undersøgte man for eksempel 2.200 af sådan nogle områder i Nord- og Sydamerika og Vestafrika. Det viste at jordbunden i løbet af ti år kan vende tilbage til sin oprindelige tilstand med gode betingelser for skovvækst.

  • Ifølge et studie bragt i bladet Science regner forskere med at områderne kan blive ligesom før de blev ryddet, og få en stor variation af træer og andet liv, inden for omkring 100 år.

  • I Brasilien har man sammenlignet afskovede områder hvor naturen fik lov til at klare sig selv, med områder hvor der blev gjort en stor indsats for at plante nye træer.

  • Om forskerne bag studiet skrev National Geographic: “Til deres store glæde opdagede de at det ikke er nødvendigt at plante træer.” På bare fem år var de områder der fik lov til at klare sig selv, “fyldt med naturligt hjemmehørende træer”.

    VIDSTE DU DET?

    Fra mark til skov

    En illustration viser et skovområde som er blevet ryddet til landbrug og derefter forladt. Ti år senere er jorden igen egnet til skovvækst. Hundrede år senere eller mere forventes fuldt udvokset skov.

    Skovområder der er blevet ryddet til landbrug og senere forladt, har en utrolig evne til at gendanne sig selv. Det samme gælder skove der er ødelagt af andre grunde.

Hvordan mennesker forsøger at løse problemet

Mange steder i verden gør man en indsats for at passe på de eksisterende skove og genoprette skovområder der er blevet ødelagt. Ifølge en FN-kilde har det ført til at “tempoet på den globale afskovning er faldet med mere end 50 procent” over de sidste 25 år.

Men der skal mere til. “Mængden af oprindelig skov der bliver fældet i troperne, har desværre ikke ændret sig ret meget over de seneste år,” står der i en rapport udgivet af organisationen Global Forest Watch.

Ulovlig træfældning er en milliardindustri, og grådighed er hovedårsagen til at tropiske skove forsvinder.

En skovfoged inspicerer nogle træer i en skov.

Skovforvaltningsteams arbejder for at træfældning foregår på en bæredygtig måde, og at der bliver plantet tilstrækkeligt med nye træer

Bibelen giver håb

“Jehovaa Gud lod alle slags træer som var smukke at se på og gode at spise af, vokse op af jorden.” – 1. Mosebog 2:9.

Skaberen har designet skovene så de kan klare at mennesker udnytter deres ressourcer på en rimelig og bæredygtig måde. Han vil gerne beskytte og bevare vores skove og deres genialt designede økosystem.

Bibelen viser at Gud vil sætte en stopper for rovdriften på jordens ressourcer så vores planet og livet på den kan overleve. Se artiklen “Gud lover at vores planet har en fremtid” på side 15.

a Jehova er Guds navn. – Salme 83:18.

LÆR MERE

Et ægtepar der glæder sig over at jorden er et paradis.

Hvorfor kan vi have tillid til at menneskers rovdrift på jordens ressourcer ikke vil føre til at vores planet bliver fuldstændigt ubeboelig? Se videoen Hvorfor skabte Gud jorden? på jw.org.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del