Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • be arbejdspunkt 53 s. 268-s. 271 § 1
  • Opmuntrende og styrkende for tilhørerne

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Opmuntrende og styrkende for tilhørerne
  • Den Teokratiske Skole – til gavn for kristne forkyndere
  • Lignende materiale
  • Opmuntringer virker styrkende
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1963
  • Bliv ved med at opmuntre hinanden
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2016
  • Jehova – et forbillede med hensyn til opmuntring
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2018
  • Jehova vil give dig styrke
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2021
Se mere
Den Teokratiske Skole – til gavn for kristne forkyndere
be arbejdspunkt 53 s. 268-s. 271 § 1

LEKTION 53

Opmuntrende og styrkende for tilhørerne

Hvad kræver det af dig?

At du taler sådan at det indgiver tilhørerne håb og mod. At det du siger, giver dem fornyet glæde og virkelyst.

Hvorfor er det vigtigt?

Alle er under et stærkt pres fra verden. Man kan let blive nedtrykt. Det der bliver sagt i et foredrag, og måden det bliver sagt på, kan få stor, positiv betydning.

UANSET hvilke problemer en tjener for Gud står over for, bør han eller hun kunne hente opmuntring i den kristne menighed. Det må især ældste huske på, så deres foredrag og vejledning altid er opmuntrende. Ældste skal være „som et læ mod vinden og et skjul mod uvejrsregnen, som vandstrømme i et ørkenland, som et vældigt klippebjergs skygge i et udtørret land“. — Es. 32:2.

Hvis du er ældste, virker dine foredrag da trøstende og opmuntrende? Giver de ny energi til dem der kæmper for at tjene Jehova trofast? Giver de tilhørerne nyt mod til at fortsætte med at gøre Guds vilje selv om folk er ligegyldige eller ligefrem modstandere? Hvis nogle i din menighed er nedtrykte, er plagede af økonomiske problemer eller lider af en alvorlig, uhelbredelig sygdom — styrker du da dine brødre ’med ord fra din mund’? — Job 16:5.

Benyt den mulighed du har når du holder foredrag, til at hjælpe dine brødre og søstre så de kan hente fornyet håb og kraft fra Jehova og fra det han giver os for at styrke os åndeligt. — Rom. 15:13; Ef. 6:10.

Mind om det Jehova har gjort. En vigtig ting du kan gøre for at styrke andres mod, er at minde om hvordan Jehova før har hjulpet sine tjenere til at komme gennem vanskeligheder. — Rom. 15:4.

Jehova gav Moses besked på at ’sætte mod i’ Josua og ’styrke ham’ før Israel gik ind i det forjættede land, som på det tidspunkt var beboet af fjendtlige folk. Det gjorde Moses ved i Josuas påhør at minde alle israelitterne om det Jehova havde gjort for dem da de rejste ud af Ægypten. (5 Mos. 3:28; 7:18) Han nævnte også de sejre Jehova havde givet dem over amoritterne. Efter det sagde Moses til Josua: „Vær modig og stærk.“ (5 Mos. 31:1-8) Når du prøver at opmuntre dine brødre, hjælper du dem da til at finde styrke ved at minde dem om det Jehova allerede har gjort for dem?

Det sker at nogle er så tyngede af deres problemer at de spørger sig selv om de nogen sinde vil komme til at opleve Rigets velsignelser. Dem må du minde om at Jehova altid holder sine løfter. — Jos. 23:14.

I nogle lande kommer vores brødre ud for at myndighederne forbyder forkyndelsen af den gode nyhed. I sådanne tilfælde kan kærlige ældste give deres trosfæller ny styrke ved at henvise til det Jesu Kristi apostle kom ud for. (Apg. 4:1–5:42) Hvis ældste fremhæver hvordan Gud ledede begivenhederne på Esters tid, vil det uden tvivl også indgive forkynderne nyt mod.

Det hænder at nogle overværer menighedens møder uden at gøre yderligere fremskridt. De føler måske at Gud aldrig kan tilgive dem fordi de har haft en meget forkert livsførelse. Dem kan du minde om hvordan Jehova så på kong Manasse. (2 Krøn. 33:1-16) Eller du kan fortælle dem at der var nogle i det gamle Korinth der ændrede deres liv, blev kristne og blev erklæret retfærdige af Gud. — 1 Kor. 6:9-11.

Ser nogle deres problemer som et tegn på at de har mistet Guds godkendelse? Mind dem om hvor meget Job var udsat for, og hvor rigt han blev belønnet fordi han holdt fast ved sin uangribelighed over for Jehova. (Job 1:1-22; 10:1; 42:12, 13; Sl. 34:19) De falske trøstere påstod med urette at Job måtte have begået en eller anden synd. (Job 4:7, 8; 8:5, 6) Paulus og Barnabas var helt anderledes; de ’styrkede og opmuntrede disciplene til at forblive i troen’, idet de sagde: „Vi skal gennem mange trængsler for at komme ind i Guds rige.“ (Apg. 14:21, 22) Du kan gøre noget lignende i dag; styrk dem der gennemgår trængsler, ved at minde dem om at alle kristne må udholde prøvelser — men at deres udholdenhed har stor værdi i Guds øjne. — Ordsp. 27:11; Matt. 24:13; Rom. 5:3, 4; 2 Tim. 3:12.

Prøv at få dine tilhørere til at huske på tilfælde hvor Jehova har hjulpet dem personligt. Med lidt hjælp vil de sikkert kunne se at Jehova allerede har gjort meget for dem i deres liv, præcis som han har lovet. I Salme 32:8 læser vi: „Jeg giver dig indsigt og lærer dig den vej du skal gå. Jeg vil råde dig, med mit øje hvilende på dig.“ Ved at få dine brødre til at tænke tilbage på hvordan Jehova før har vejledt og styrket dem, kan du hjælpe dem til en helt personlig erkendelse af at Jehova nærer omsorg for dem, og at han også vil hjælpe dem igennem de prøvelser de står over for nu. — Es. 41:10, 13; 1 Pet. 5:7.

Din egen glæde over det Gud gør i dag. Når du søger at opmuntre dine brødre, kan du også henlede deres opmærksomhed på alt det Jehova gør i dag. Tal om disse ting på en måde der viser at du selv fryder dig over dem; det vil vække en lignende glæde hos dem der lytter til dig.

Tænk på hvordan Jehova hjælper os til at kunne klare livets bekymringer. Han viser os den bedste måde at leve på. (Es. 30:21) Han forklarer os hvorfor der er kriminalitet, uretfærdighed, fattigdom, sygdom og død, og forsikrer os om at han vil gøre en ende på alt dette. Han har givet os et kærligt brodersamfund. Han har skænket os den forret at vi kan bede til ham. Han har betroet os hvervet som hans Vidner. Og han har åbnet vores øjne så vi kan se at Kristus allerede er blevet indsat på tronen i himmelen, og at de sidste dage for den gamle verden er ved at løbe ud. — Åb. 12:1-12.

Dertil kommer alt det vi modtager ved vores møder og ved kreds- og områdestævnerne. Når du taler om alle disse gaver på en måde der viser hvor højt du selv værdsætter dem, styrker du dine brødres beslutning om ikke at forsømme disse muligheder for at være sammen. — Hebr. 10:23-25.

Erfaringer og rapporter om hvordan Jehova velsigner vores indsats i forkyndelsesarbejdet, virker også styrkende. På en rejse til Jerusalem vakte Paulus og Barnabas „stor glæde hos alle brødrene“ ved „i detaljer“ at berette om hvordan folk fra nationerne havde omvendt sig. (Apg. 15:3) Når du har nogle opbyggende erfaringer du kan fortælle, glæder du dine brødre ved at gøre det.

Endnu mere opmuntrende virker det når du kan hjælpe dine trosfæller til at se værdien af det de gør. Ros dem for den andel de har i den kristne tjeneste. Ros dem der ikke kan gøre så meget fordi de er syge eller oppe i årene, men som holder trofast ud. Mind dem om at Jehova ikke glemmer den kærlighed de har vist mod hans navn. (Hebr. 6:10) En tro der har stået prøve, er et uvurderligt eje. (1 Pet. 1:6, 7) Alt dette må vi minde vores brødre og søstre om.

Tal varmt om fremtidshåbet. De inspirerede løfter om det der skal komme, er en af de største kilder til opmuntring for alle der elsker Gud. De fleste af dem der lytter til dine foredrag, har måske hørt om dette mange gange. Men når du taler om Guds løfter med dyb værdsættelse, vil du gøre dem endnu mere levende, du vil styrke tilliden til at de vil blive til virkelighed, og du vil fylde dine tilhøreres hjerte med taknemmelighed. At følge det du har lært på Den Teokratiske Skole, vil hjælpe dig til at kunne gøre dette.

Jehova er, frem for nogen, den der giver sit folk opmuntring og styrke. Men du medvirker til at de får del i denne velsignelse, når du opmuntrer dine brødre og søstre. Det er det du skal benytte lejligheden til når du taler til menigheden.

HVORDAN DU KAN GØRE DET

  • Når du udarbejder et foredrag, så mind dig selv om nogle af de problemer dine tilhørere har. Tænk grundigt over hvad du kan gøre for at opmuntre og styrke dem.

  • Brug Guds ord flittigt. Vis hvordan det Bibelen siger, kan anvendes i de situationer vi står over for.

  • Tal med oprigtig indlevelse.

ØVELSE: Prøv i forbindelse med gennemlæsningen af ugens bibelpensum eller dit personlige studium at finde noget du kan bruge til at opmuntre andre med. Brug det over for en i din menighed.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del