-
Hvad vil du kunne opleve ved vores kristne møder?Hvem gør Jehovas vilje i dag?
-
-
LEKTION 5
Hvad vil du kunne opleve ved vores kristne møder?
Argentina
Sierra Leone
Belgien
Malaysia
Mange er holdt op med at gå til religiøse møder fordi de føler at deres behov for trøst eller åndelig vejledning ikke bliver dækket. Hvorfor skulle du så overvære de møder Jehovas Vidner holder? Hvad kan du opleve dér?
Glæden ved at være blandt kærlige og omsorgsfulde mennesker. I det første århundrede var de kristne organiseret i menigheder, og de holdt møder for at tilbede Gud, studere Skrifterne og opmuntre hinanden. (Hebræerne 10:24, 25) I denne kærlige atmosfære kunne de mærke at de var blandt sande venner – deres åndelige brødre og søstre. (2. Thessaloniker 1:3; 3. Johannes 14) Vi følger de første kristnes eksempel og oplever den samme glæde.
Glæden ved at lære hvordan man kan bruge Bibelens principper. Ligesom på Bibelens tid er det både mænd, kvinder og børn der kommer til møderne. Ud fra Bibelen hjælper kvalificerede lærere os til at se hvordan vi kan bruge dens principper i hverdagen. (5. Mosebog 31:12; Nehemias 8:8) Alle er velkomne til at deltage i drøftelserne og synge med på sangene og på den måde give udtryk for det håb de har. – Hebræerne 10:23.
Glæden ved at få styrket sin tro på Gud. Apostlen Paulus skrev til en af datidens menigheder: “Jeg længes nemlig efter at se jer ... for at vi kan opmuntre hinanden ved vores tro, både jeres og min.” (Romerne 1:11, 12) Den regelmæssige kontakt vi har med vores trosfæller ved møderne, styrker vores tro og vores beslutning om at leve efter de bibelske principper.
Du er velkommen til at overvære det næste møde der holdes i den lokale rigssal, så du selv kan opleve hvordan det er. Du vil blive taget godt imod. Der er fri adgang til møderne, og der indsamles ikke penge.
Hvis eksempel følger vi i forbindelse med vores menighedsmøder?
Hvordan kan det gavne os at komme til møderne?
-
-
Hvordan gavner det os at være sammen med andre Jehovas Vidner?Hvem gør Jehovas vilje i dag?
-
-
LEKTION 6
Hvordan gavner det os at være sammen med andre Jehovas Vidner?
Madagaskar
Norge
Libanon
Italien
Selv hvis vi må vandre gennem tæt jungle eller vejret er barskt, kommer vi fast til møderne. Trods vanskeligheder eller træthed efter en dags arbejde gør vi alt hvad vi kan, for at være sammen med vores trosfæller. Hvorfor?
Det hjælper os til at klare vores problemer. Apostlen Paulus skrev til dem der kom i den kristne menighed, at de skulle “have omsorg for hinanden”. (Hebræerne 10:24) Hans ord er en opfordring til at lære hinanden at kende og tage sig af hinanden. Når vi lærer andre i menigheden at kende, opdager vi at nogle af dem har klaret udfordringer der ligner dem vi selv har. De kan derfor være en stor hjælp og støtte for os.
Det hjælper os til at få varige venskaber. Når vi er til møde, er det ikke bare bekendte men en gruppe nære venner vi er sammen med. Vi hygger os også sammen i vores fritid. Hvilken gavnlig virkning har sådanne former for samvær? Vi lærer at sætte mere pris på hinanden, og det styrker kærligheden imellem os. Når vores trosfæller kommer ud for problemer, vil vi med det samme hjælpe dem fordi vi er blevet nært knyttet til hinanden. (Ordsprogene 17:17) Ved at omgås alle i menigheden viser vi at vi har “omsorg for hinanden”. – 1. Korinther 12:25, 26.
Vi vil gerne tilskynde dig til at vælge dine venner blandt dem der gør Guds vilje. Sådanne venner kan du finde hos Jehovas Vidner. Lad ikke noget afholde dig fra at komme sammen med os.
Hvorfor er det til gavn for os at komme til møderne?
Hvornår kunne du tænke dig at lære vores menighed at kende?
-
-
Hvad foregår der ved vores møder?Hvem gør Jehovas vilje i dag?
-
-
LEKTION 7
Hvad foregår der ved vores møder?
New Zealand
Japan
Uganda
Litauen
De møder som de første kristne holdt, bestod primært af sang, bøn og oplæsning og drøftelse af Skrifterne – uden nogen form for ritualer. (1. Korinther 14:26) Du vil opleve noget lignende ved vores møder.
Vi får undervisning ud fra Bibelen som vi kan bruge i hverdagen. I weekenden samles hver menighed for at høre et 30-minutters bibelsk foredrag der viser hvad vi kan bruge Bibelen til, og hvad den siger om den tid vi lever på. Alle bliver opfordret til at følge med i Bibelen når der bliver læst op fra den. Efter foredraget har vi Vagttårnsstudiet. Det varer en time og er en drøftelse af en artikel fra studieudgaven af Vagttårnet som de tilstedeværende er velkomne til at deltage i. Drøftelsen hjælper os til at anvende Bibelens vejledning i vores eget liv. Det er det samme materiale der studeres i hver eneste af vores mere end 120.000 menigheder jorden over.
Vi lærer hvordan vi kan blive bedre til at undervise. Vi mødes også en aften i løbet af ugen for at overvære et program i tre dele der hedder Livet og tjenesten som kristne. Programmet er baseret på det materiale der er i publikationen Livet og tjenesten som kristne – arbejdshæfte, der udkommer hver måned. Den første del af mødet, “Perler fra Guds ord”, hjælper os til at forstå et stykke i Bibelen som menigheden har læst i forvejen. Den næste del, “Bliv dygtigere til at forkynde”, indeholder demonstrationer af hvordan man taler med andre om Bibelen. En lærer kommenterer indlæggene for at hjælpe eleverne til at blive bedre til at læse og formulere sig. (1. Timotheus 4:13) I den sidste del af programmet, “Vores liv som kristne”, lærer vi hvordan vi kan bruge Bibelens principper i hverdagen. Denne del indbefatter en spørgsmål og svar-drøftelse der hjælper os til at få en større forståelse af Bibelen.
Når du overværer vores møder, vil den høje kvalitet af bibelundervisningen sikkert gøre indtryk på dig. – Esajas 54:13.
Hvad kan du forvente at høre ved Jehovas Vidners møder?
Hvilket af vores ugentlige møder kunne du tænke dig at komme til?
-
-
Hvorfor tager vi pænt tøj på når vi skal til møde?Hvem gør Jehovas vilje i dag?
-
-
LEKTION 8
Hvorfor tager vi pænt tøj på når vi skal til møde?
Island
Mexico
Guinea-Bissau
Filippinerne
Når du her i brochuren ser billeder af Jehovas Vidner der er til møde, har du så lagt mærke til hvor pæne de er i tøjet? Hvorfor er vi så opmærksomme på vores tøj og soignering?
For at vise Gud respekt. Det er rigtigt at Gud ikke kun ser på vores udseende. (1. Samuel 16:7) Men når vi er sammen for at tilbede ham, vil vi meget gerne vise både ham og vores trosfæller respekt. Hvis vi skulle i audiens hos en konge eller en præsident, ville vi sikkert af respekt for hans høje stilling være meget opmærksomme på vores påklædning. Når vi er til møde, vil vores tøjvalg på samme måde være et udtryk for vores respekt for “nationernes Konge”, Jehova Gud, og for det sted vi tilbeder ham. – Jeremias 10:7.
For at afspejle de værdinormer vi har. Bibelen tilskynder kristne til at klæde sig “beskedent og med et sundt sind”. (1. Timotheus 2:9, 10) At klæde sig beskedent betyder at man ikke går i tøj der vækker opmærksomhed fordi det er prangende, provokerende eller afslørende. Og hvis vi har et sundt sind, vil vi ikke gå til yderligheder eller være sjusket klædt men vælge tøj der er smagfuldt. De bibelske principper giver dog stadig plads til personlig smag. Når vi har et tiltalende og pænt ydre, kan vi uden at sige et ord “være en anbefaling for vores Frelsers, Guds, lære” og “ære Gud”. (Titus 2:10; 1. Peter 2:12) Ved at tage pænt tøj på når vi skal til møde, kan vi påvirke andres syn på tilbedelsen af Jehova.
Selvom du føler at du ikke har tøj der er pænt nok til at tage på i rigssalen, må det ikke afholde dig fra at komme. Tøjet behøver ikke at være dyrt for at være rent og præsentabelt.
Hvor stor betydning har vores tøjvalg for vores tilbedelse af Gud?
Hvilke principper bør vi lade os lede af i vores valg af påklædning og soignering?
-
-
Hvordan kan vi bedst forberede os til møderne?Hvem gør Jehovas vilje i dag?
-
-
LEKTION 9
Hvordan kan vi bedst forberede os til møderne?
Cambodja
Ukraine
Hvis du studerer Bibelen med Jehovas Vidner, læser du sikkert stoffet igennem inden studiet. Det er en god idé at gøre det samme før et menighedsmøde, for så får du mest ud af det. Du opnår de bedste resultater ved at følge en fast plan.
Beslut dig for hvornår og hvor du vil forberede dig. Hvornår kan du bedst koncentrere dig? Er det tidligt om morgenen før du begynder på dagens arbejde, eller om aftenen efter at børnene er kommet i seng? Selvom du måske ikke kan studere i lang tid, så beslut dig for hvor meget tid du vil sætte til side til det, og prøv at holde fast i din beslutning. Find et sted hvor du kan sidde i fred og ro, og sluk alt det der kan distrahere dig, for eksempel radioen, fjernsynet og mobiltelefonen. Hvis du beder en bøn inden du studerer, vil det hjælpe dig til at skubbe dagens bekymringer til side så du kan koncentrere dig om Guds ord. – Filipperne 4:6, 7.
Markér nøgleord, og forbered kommentarer. Tag først et overblik over pensummet. Se på artiklens eller kapitlets overskrift, overvej hvordan underoverskrifterne er forbundet med temaet, og læg mærke til hvordan billeder og repetitionsspørgsmål fremhæver hovedpunkterne. Læs så hvert afsnit, og find svaret på det spørgsmål der stilles til det. Slå de bibelvers op der er henvist til, og overvej hvordan de understøtter tanken i afsnittet. (Apostlenes Gerninger 17:11) Når du har fundet svaret på spørgsmålet, kan du markere nogle få nøgleord eller udtryk i afsnittet som kan hjælpe dig til at huske svaret. Disse forslag kan være en hjælp for dig hvis du under mødet vil række hånden op og give en kort kommentar med dine egne ord.
Når du undersøger de forskellige emner der drøftes hver uge ved møderne, vil dit “skatkammer” med bibelske sandheder vokse. – Matthæus 13:51, 52.
Hvad kan hjælpe dig til at få forberedt dig til møderne?
Hvordan kan du forberede dig på at give kommentarer ved møderne?
-
-
Hvorfor har vi en teokratisk familieaften?Hvem gør Jehovas vilje i dag?
-
-
LEKTION 10
Hvorfor har vi en teokratisk familieaften?
Sydkorea
Brasilien
Australien
Guinea
Lige fra gammel tid har Jehova ønsket at familier bruger tid sammen for at styrke deres forhold til hinanden og til ham. (5. Mosebog 6:6, 7) Det er derfor Jehovas Vidner sætter en bestemt tid til side hver uge til familiestudie hvor de under afslappede forhold kan tale om åndelige emner som passer til familiens behov. De der bor alene, kan benytte tiden til at studere et bibelsk emne de selv har valgt, og på den måde styrke deres forhold til Gud.
Den hjælper os til at få et nærmere forhold til Jehova. “Kom nær til Gud, så vil han komme nær til jer.” (Jakob 4:8) Vi lærer Jehova bedre at kende når vi gennem hans ord, Bibelen, får mere at vide om hans personlighed og det han har gjort. En nem måde at komme i gang med familiestudiet på er at bruge noget af tiden på at læse sammen i Bibelen, måske det ugentlige pensum til mødet Livet og tjenesten som kristne. Hver enkelt i familien kan få til opgave at læse et stykke højt, og bagefter kan I så drøfte hvad I har lært.
Den hjælper familien til at få et nærmere forhold til hinanden. Ægtemænd, hustruer, forældre og børn styrker deres forhold til hinanden når de studerer Bibelen sammen som familie. Studiet skal være hyggeligt og fredeligt og noget alle ser frem til hver uge. Forældrene kan tage forskellige relevante emner op der passer til børnenes alder, måske ved at bruge stof fra Vagttårnet og Vågn op! eller fra vores hjemmeside, jw.org. I kunne måske tale om problemer som børnene kommer ud for i skolen, og hvordan de kan gribe dem an. I kan også se et af programmerne på JW Broadcasting (tv.jw.org) og drøfte det sammen, eller øve jer på de sange der skal synges ved møderne. Efter familiestudiet kan I måske hygge jer med en snack.
Den tid I bruger sammen som familie hver uge på at tilbede Jehova, vil hjælpe jer til virkelig at nyde at studere Bibelen, og I kan være sikre på at han vil velsigne jeres indsats. – Salme 1:1-3.
Hvorfor sætter vi tid af til familiestudie?
Hvordan kan forældre gøre Den Teokratiske Familieaften hyggelig for alle i familien?
-
-
Hvorfor holder vi store stævner?Hvem gør Jehovas vilje i dag?
-
-
LEKTION 11
Hvorfor holder vi store stævner?
Mexico
Tyskland
Botswana
Nicaragua
Italien
Hvorfor er folk på billederne så glade? Det er fordi de er til et af vores stævner. Ligesom Guds tjenere i fortiden der fik befaling om at samles tre gange om året, ser vi frem til at være sammen med mange af vores trosfæller på én gang. (5. Mosebog 16:16) Hvert år tager Jehovas Vidner til tre store sammenkomster: to endags kredsstævner og et tredages regionalstævne. Hvordan er disse stævner til gavn for os?
De styrker forholdet til vores brødre og søstre. Ligesom israelitterne glædede sig over at ‘lovprise Jehova i den store menighed’, glæder vi os over at kunne tilbede ham sammen ved særlige lejligheder. (Salme 26:12; 111:1) Det giver os mulighed for at mødes med trosfæller fra andre menigheder og endda andre lande. Midt på dagen er der mulighed for opmuntrende samvær mens vi nyder vores mad på stævneområdet. (Apostlenes Gerninger 2:42) Ved stævnerne mærker vi den kærlighed der forener “hele brodersamfundet” i verden. – 1. Peter 2:17.
De hjælper os til at gøre åndelige fremskridt. Israelitterne fik stor gavn af at få forståelse af Skrifterne, der blev forklaret for dem. (Nehemias 8:8, 12) Vi værdsætter også den bibelske vejledning vi får ved vores stævner. Hvert stævne er bygget over et bibelsk tema. Gennem interessante foredrag, symposier og situationsspil lærer vi hvordan vi kan gøre Guds vilje. Vi bliver også opmuntret når vi hører hvordan trosfæller har klaret nogle af udfordringerne ved at være kristen i de svære tider vi oplever. Ved regionalstævnerne vises der også film der gør de bibelske beretninger mere levende for os, og som vi kan lære af. Ved alle stævnerne kan de der vil vise at de har indviet sig til Gud, blive døbt.
Hvorfor er stævnerne noget vi glæder os over?
Hvordan kan du få gavn af at overvære et stævne?
-
-
Hvordan er vores forkyndelsesarbejde organiseret?Hvem gør Jehovas vilje i dag?
-
-
LEKTION 12
Hvordan er vores forkyndelsesarbejde organiseret?
Spanien
Hviderusland
Hongkong
Peru
Kort før sin død sagde Jesus: “Den gode nyhed om Riget vil blive forkyndt i hele verden så alle nationer kan høre den, og så vil enden komme.” (Matthæus 24:14) Men hvordan skulle de kristne udføre det globale forkyndelsesarbejde? Ved at forkynde på samme måde som Jesus gjorde da han var på jorden. – Lukas 8:1.
Vi forsøger at træffe folk i deres hjem. Jesus oplærte sine disciple til at forkynde den gode nyhed fra hus til hus. (Matthæus 10:11-13; Apostlenes Gerninger 5:42; 20:20) Disciplene i det første århundrede fik bestemte områder de skulle forkynde i. (Matthæus 10:5, 6; 2. Korinther 10:13) Vores forkyndelse i dag er også velorganiseret, og hver menighed har ansvaret for et bestemt område. Det gør det muligt for os at adlyde Jesus’ befaling om “at forkynde for folket og aflægge et grundigt vidnesbyrd”. – Apostlenes Gerninger 10:42.
Vi prøver at tale med folk hvor som helst. Jesus forkyndte for folk på offentlige steder, for eksempel på en søbred og ved en brønd. (Markus 4:1; Johannes 4:5-15) Vi prøver også at få bibelske samtaler med folk uanset hvor de er – på gaden, i forretningsområder eller i parker. Vi forkynder også over telefonen og for vores naboer, kolleger, klassekammerater og slægtninge når der er en passende mulighed for det. Alt det har gjort det muligt for millioner af mennesker i hele verden at høre ‘den gode nyhed om frelse’. – Salme 96:2.
Er der nogen du kunne tænke dig at fortælle om den gode nyhed om Guds rige og hvad den vil betyde for deres fremtid? Hold ikke dette budskab for dig selv. Fortæl dem om det så snart du har mulighed for det!
Hvilken ‘god nyhed’ skal forkyndes?
Hvordan efterligner Jehovas Vidner de forkyndelsesmetoder Jesus brugte?
-
-
Hvad er en pioner?Hvem gør Jehovas vilje i dag?
-
-
LEKTION 13
Hvad er en pioner?
Canada
Hus til hus-forkyndelse
Bibelstudie
Personligt studie
Ordet “pioner” bruges ofte om en der udforsker nye områder og baner vejen for andre. Jesus var en slags pioner fordi han blev sendt til jorden for at udføre en livreddende forkyndelse og bane vejen for at mennesker kan blive frelst. (Matthæus 20:28) De sande kristne i dag efterligner ham ved at bruge så meget tid som muligt på at ‘gøre folk til disciple’. (Matthæus 28:19, 20) Nogle har været i stand til at begynde i det vi kalder pionertjenesten.
En pioner er en der forkynder på heltidsbasis. Alle Jehovas Vidner er forkyndere af den gode nyhed. Men nogle har indrettet deres liv så de kan være almindelige pionerer. De bruger 70 timer hver måned på at forkynde, og mange af dem nøjes derfor med deltidsarbejde. Andre bliver tilbudt at være specialpionerer i områder hvor der er et stort behov for forkyndere. De skal bruge mindst 130 timer om måneden i forkyndelsen. Pionererne er tilfredse med at leve enkelt, og de har tillid til at Jehova vil sørge for at de får hvad de behøver. (Matthæus 6:31-33; 1. Timotheus 6:6-8) De der ikke kan forkynde på heltidsbasis, har måske mulighed for at være hjælpepionerer og bruge 30 eller 50 timer i forkyndelsen på en måned.
En pioner er motiveret af kærlighed til Gud og mennesker. Ligesom Jesus er vi opmærksomme på at mange har desperat brug for at lære Gud og hans hensigt at kende. (Markus 6:34) Vi har en viden der kan hjælpe dem her og nu og give dem et sikkert håb for fremtiden. Pionerernes kærlighed til deres medmennesker motiverer dem til at bruge en stor del af deres tid og energi på at hjælpe andre åndeligt. (Matthæus 22:39; 1. Thessaloniker 2:8) Det gør at de får en stærkere tro, et nærmere forhold til Gud og mange andre glæder. – Apostlenes Gerninger 20:35.
Hvordan vil du beskrive en pioner?
Hvad er det der motiverer nogle til at forkynde på heltidsbasis?
-
-
Hvilke skoler er der for pionerer?Hvem gør Jehovas vilje i dag?
-
-
LEKTION 14
Hvilke skoler er der for pionerer?
USA
Gileadskolen, Patterson, New York
Panama
Oplæring fra Gud har længe været et kendetegn for Jehovas Vidner. Der er blevet oprettet nogle særlige skoler for at hjælpe dem der bruger det meste af deres tid på at forkynde, til at ‘være flittige og grundige i deres tjeneste’. – 2. Timotheus 4:5.
Pionerskolen. Efter at en forkynder har været pioner i et år, vil vedkommende blive indbudt til et seksdages kursus. Det holdes ofte i en rigssal i nærheden. Målet med kurset er at hjælpe pionererne til at få et nærmere forhold til Jehova, at blive dygtigere i alle de forskellige tjenestegrene og at holde trofast ud i forkyndelsen.
Skolen for Kristne Forkyndere. Denne skole, der varer to måneder, er oprettet med det formål at oplære erfarne pionerer som er villige til at flytte hen hvor der er behov. De siger i realiteten: “Her er jeg! Send mig!” På den måde efterligner de den største forkynder der nogensinde har været på jorden, Jesus Kristus. (Esajas 6:8; Johannes 7:29) At flytte langt væk fra sit hjem kan indebære at man må vænne sig til en enklere levestandard. Kulturen, klimaet og maden er måske helt anderledes end det man er vant til. Det kan også være nødvendigt at lære et nyt sprog. Skolen er for ægtepar og ugifte brødre og søstre i alderen 23 til 65. Den hjælper dem til at opdyrke de kristne egenskaber de vil få brug for i deres tjeneste, og til at udvikle nogle færdigheder som gør at de i endnu højere grad kan bruges af Jehova og hans organisation.
Vagttårnets Bibelskole Gilead. På hebraisk betyder Gilead “vidnestenhøj”. Siden Gileadskolen blev oprettet i 1943, er over 8.000 gileaduddannede forkyndere blevet sendt ud som missionærer for at aflægge vidnesbyrd “til jordens ende”. (Apostlenes Gerninger 13:47) Deres arbejde har virkelig givet et godt resultat. I Peru var der ingen menigheder da de første nyuddannede missionærer ankom til landet, men i dag er der langt over 1.000. Da missionærer begyndte at forkynde i Japan, var der ikke engang ti forkyndere – nu er der over 200.000. Kurset, der varer fem måneder, indbefatter et grundigt studie af Guds ord. Skolen er for specialpionerer, missionærer som endnu ikke har gennemgået Gileadskolen, nogle der tjener på et afdelingskontor, samt kredstilsynsmænd. Eleverne får en intensiv oplæring der kan hjælpe dem til at støtte og styrke det globale arbejde.
Hvad er formålet med Pionerskolen?
Hvem kan komme på Skolen for Kristne Forkyndere?
-