1, 2. Hvad ser og hører Ezekiel ifølge Ezekiel 47:1-12? (Se indledningsbilledet).

EZEKIEL ser nu noget andet fantastisk i sit tempelsyn: Et vandløb der pibler frem fra tempelkomplekset! Forestil dig Ezekiel mens han går langs den krystalklare strøm. (Læs Ezekiel 47:1-12). Vandet strømmer frem fra et sted under templets dørtærskel og løber ud fra tempelkomplekset i nærheden af den østlige portbygning. Englen der viser Ezekiel rundt, fører ham væk fra templet mens han måler hvor langt de går. Flere gange får englen profeten til at gå ud i vandet, og Ezekiel konstaterer at det hurtigt bliver dybt og inden længe er blevet en rivende flod som han kun ville kunne krydse hvis han hoppede i og svømmede over!

² Ezekiel får at vide at floden fortsætter ud i Det Døde Hav og gør det salte, livløse vand sundt. Overalt hvor vandet løber hen, skaber det liv, og havet bliver fyldt med fisk. Langs flodens bredder vokser der frugttræer af alle slags. Hver måned bærer de nye, nærende frugter, og bladene virker helbredende. Da Ezekiel så alt dette, må det have givet ham fred i sindet og fyldt ham med håb. Men hvad betød denne del af tempelsynet for ham og de andre deporterede jøder? Og hvad betyder den for os i dag?

Hvad betød Ezekiels syn af floden for de deporterede jøder?

3. Hvorfor har jøderne i fortiden ikke opfattet floden i Ezekiels syn som en bogstavelig flod?

³ Jøderne i fortiden har helt sikkert ikke opfattet synet af floden bogstaveligt. Men passagen har nok mindet dem om en anden profeti om genoprettelse, en profeti der måske blev nedskrevet over to hundrede år tidligere af profeten Joel. (Læs Joel 3:18). Når de deporterede jøder læste de ord Jehova havde inspireret Joel til at nedskrive, forventede de ikke at bjergene bogstaveligt ville “dryppe af sød vin”, at bakkerne ville “flyde med mælk”, eller at en kilde ville “udspringe fra Jehovas hus”. Og når jøderne læste budskabet i profeten Ezekiels syn, forstod de højst sandsynligt at det heller ikke handlede om en bogstavelig flod.a Hvilket budskab var det så Jehova ville have frem? Bibelen giver stærke fingerpeg om hvordan nogle af elementerne i billedet med floden skal forstås. Men vi vil koncentrere os om tre klare hovedpunkter der viser hvordan denne profetiske passage kan virke trøstende og styrkende.

4. (a) Hvilke velsignelser fra Jehova har floden i Ezekiels syn fået jøderne til at se frem til? (b) Hvordan er Bibelens brug af udtrykkene “flod” og “vand” en garanti for at Jehova vil velsigne sit folk? (Se boksen “Floder af velsignelser fra Jehova”).

⁴ En flod af velsignelser. I Bibelen bruges vand og floder ofte som et symbol på de livgivende velsignelser der kommer fra Jehova. Ezekiel så en flod som havde sit udspring i templet. Synet må have givet Guds folk en forventning om at de livgivende åndelige velsignelser ville blive ved med at strømme så længe folket holdt fast ved den rene tilbedelse. Hvilke velsignelser var det? Jo, jøderne ville igen blive undervist og få åndelig vejledning af præsterne. Og når der blev bragt ofre ved templet, kunne de igen have tillid til at der blev skaffet soning for deres synder. (Ezek. 44:15, 23; 45:17) På den måde ville de igen blive rene, som hvis de havde vasket sig i det klare vand der strømmede ud fra templet.

5. Hvordan viser synet af floden at der altid vil være velsignelser nok til alle?

⁵ Ville der altid være velsignelser nok til alle? Ja, det fremgår klart af synet, der viser hvordan det lille vandløb over en strækning på godt to kilometer mirakuløst vokser til en rivende strøm! (Ezek. 47:3-5) Befolkningstallet i jødernes genoprettede hjemland ville vokse, men Jehovas velsignelser ville også blive flere og flere, og de ville kunne dække alle deres behov. Den rivende strøm var et billede på velstand og overflod.

6. (a) Hvilket opmuntrende løfte indeholdt det profetiske billede? (b) Hvilken advarsel indeholdt synet også? (Se fodnote).

⁶ Livgivende vand. I Ezekiels syn løb floden ud i Det Døde Hav og gav liv til en stor del af det. Læg mærke til at vandet gav liv til så store stimer af forskellige fisk at forholdene kunne sammenlignes med dem i Det Store Hav, Middelhavet. Mellem to kystbyer, der sandsynligvis lå i hver sin ende af Det Døde Hav, foregik der endda et livligt fiskeri. Englen sagde: “Alt vil leve der hvor strømmen kommer.” Men betyder det så at vandet fra Jehovas tempel nåede ud til alle områder af Det Døde Hav? Nej, som englen forklarede, ville der være nogle sumpområder hvor det livgivende vand ikke ville komme hen. Disse steder blev “overladt til saltet”.b (Ezek. 47:8-11) Det profetiske billede indeholdt altså et opmuntrende løfte om at folket gennem den rene tilbedelse igen ville blive levende og komme til at trives. Men der lå også en advarsel i profetien: Ikke alle ville tage imod Jehovas velsignelser så de kunne blive sunde igen.

7. Hvad forsikrede træerne der voksede langs flodbredderne, de deporterede jøder om?

⁷ Træer der bærer frugt og virker helbredende. Hvad betyder træerne langs flodens bredder? Ud over at de gør billedet endnu smukkere, føjer de nogle spændende aspekter til profetien. Ezekiel og hans landsmænd glædede sig sikkert ved tanken om de lækre frugter sådanne træer kunne give, en ny høst hver måned! Dette smukke billede var et løfte om at Jehova ville give dem åndelig mad. Men lå der mere i det? Læg mærke til at træernes blade ville “virke helbredende”. (Ezek. 47:12) Jehova vidste at de der vendte tilbage fra eksil, først og fremmest ville have behov for åndelig helbredelse, og det lovede han at give dem. Hvordan han gjorde det, beskrives i andre genoprettelsesprofetier, som behandlet i kapitel 9 i denne publikation.

8. Hvad viser at Ezekiels syn ville få en større opfyldelse?

⁸ Som vi også var inde på i kapitel 9, oplevede de jøder der vendte tilbage fra eksilet, dog kun en begrænset opfyldelse af disse profetier, men det var deres egen skyld. Hvordan skulle Jehova kunne velsigne dem fuldt ud når de den ene gang efter den anden var ulydige mod ham og forsømte den rene tilbedelse? Det smertede og skuffede de trofaste jøder at så mange i folket svigtede Jehova. Men Jehovas loyale tilbedere vidste at hans løfter aldrig slår fejl – de bliver altid opfyldt. (Læs Josva 23:14). En dag ville Ezekiels profetiske syn altså få en større opfyldelse. Men hvornår?

Floden løber i dag!

9. Hvornår får Ezekiels tempelsyn en større opfyldelse?

⁹ Som nævnt i kapitel 14 i denne publikation får Ezekiels tempelsyn en større opfyldelse “i de sidste dage”, den periode hvor den rene tilbedelse bliver ophøjet mere end nogensinde før. (Esa. 2:2) Hvordan bliver denne del af Ezekiels syn opfyldt lige nu?

10, 11. (a) Hvilke velsignelser strømmer til os som en flod i dag? (b) Hvordan er strømmen af velsignelser fra Jehova blevet større så den har kunnet dække det voksende behov i de sidste dage?

¹⁰ En flod af velsignelser. Vandet der flyder ud fra Jehovas tempel, minder os om alt det der nærer og styrker vores åndelige sundhed i dag. Det allervigtigste er den rensende virkning som Kristus’ offer har, for løsesummen gør det muligt for os at få tilgivet vores synder. Også de rene sandheder i Guds ord sammenlignes med rensende, livgivende vand. (Ef. 5:25-27) Hvordan har der været en flod af velsignelser i vores tid?

¹¹ I 1919 var der kun nogle få tusind der tjente Jehova, og de var lykkelige for at få den åndelige mad de havde brug for. I de efterfølgende årtier blev de flere og flere. Og i dag er der langt over otte millioner som hører til Guds folk. Har strømmen af rene og klare sandheder kunnet blive ved med at dække behovet? Ja! Vi har adgang til en næsten overvældende mængde stof der forklarer Guds ord. Bogstaveligt talt er der strømmet milliarder af bibler, bøger, blade, brochurer og foldere ud til Guds folk de sidste hundrede år. Og ligesom floden i Ezekiels syn er strømmen af rene sandheder hurtigt blevet kraftigere så åndeligt søgende mennesker i hele verden har kunnet få slukket deres tørst. Det har længe været muligt at få bibelske publikationer i trykt form. Og nu findes den slags materiale elektronisk på over 900 sprog på hjemmesiden jw.org! Hvilken virkning har sandhedens vand på mennesker der oprigtigt søger Gud?

12. (a) Hvordan har vi set sandhedens budskab gøre folk levende og åndeligt sunde? (b) Hvilken advarsel til os i dag ligger der i synet? (Se også fodnote).

¹² Livgivende vand. Englen sagde til Ezekiel: “Alt vil leve der hvor strømmen kommer.” Tænk på hvordan sandhedens budskab er strømmet ud til alle der er kommet ind i vores genoprettede åndelige land. Sandhederne fra Bibelen har givet liv og åndelig sundhed til millioner af mennesker med et modtageligt hjerte. Men synet indeholder også en vigtig advarsel: Ikke alle bliver ved med at være modtagelige for sandheden. Ligesom de sumpede moseområder i Det Døde Hav i Ezekiels syn er der nogle hjerter som bliver uimodtagelige og ikke længere vil acceptere og følge sandheden.c Vi vil gøre alt for at det aldrig kommer til at gælde os! – Læs 5. Mosebog 10:16-18.

13. Hvad kan vi i dag lære af synet af træerne?

¹³ Træer der bærer frugt og virker helbredende. Indeholder træerne som voksede langs flodbredderne, et opmuntrende budskab til os i dag? Ja, helt sikkert! Husk at træerne bar nye, lækre frugter hver måned, og at deres blade virkede helbredende. (Ezek. 47:12) De minder os om at vi tjener en gavmild Gud, der sørger rigeligt for os og helbreder os på den allervigtigste måde, nemlig åndeligt. Verden i dag er syg og åndeligt udhungret. Og tænk så på kontrasten til hvordan Jehovas tjenere har det. Hvordan har du det når du har læst en artikel i et af vores blade, har sunget den afsluttende sang ved et stævne eller har set en film eller et program på JW Broadcasting? Føler du dig ikke velsignet? Vi får virkelig masser af åndelig mad! (Esa. 65:13, 14) Hvordan styrker den åndelige mad så vores åndelige helbred? Den sunde vejledning vi får, der er solidt baseret på Guds ord, hjælper os til at bekæmpe åndelige fjender som umoral, begærlighed og mangel på tro. Jehova har også sørget for en ordning som kan hjælpe kristne til at overvinde åndelig sygdom der skyldes en alvorlig synd. (Læs Jakob 5:14). Vi er virkelig blevet velsignet, som det skildres i Ezekiels syn af træerne.

14, 15. (a) Hvad kan vi lære af at der var nogle sumpede områder som ikke blev sunde? (b) Hvordan gavner synet af floden os i dag?

¹⁴ Men vi må alligevel huske den advarsel der ligger i at der var nogle sumpede områder som ikke blev sunde. Vi ønsker bestemt ikke at lukke af for strømmen af Jehovas velsignelser i vores liv. Det ville være tragisk hvis vi ikke holdt os åndeligt sunde og igen blev lige så syge som så mange andre i denne verden. (Matt. 13:15) Vi tager med glæde imod strømmen af velsignelser. Når vi ivrigt slukker vores tørst i de rene og klare sandheder fra Guds ord, når vi fortæller andre om det vi har lært, og når vi tager imod kærlig vejledning, trøst og hjælp fra de ældste der er blevet oplært af den trofaste træl, kan vi tænke på den flod Ezekiel så i sit syn. Det er en flod der skaber liv og sundhed overalt!

¹⁵ Hvordan bliver synet af floden så opfyldt i fremtiden? I det kommende paradis vil floden strømme som aldrig før. Lad os se hvordan!

Synets opfyldelse i Paradiset

16, 17. (a) Hvorfor vil floden med livets vand strømme endnu kraftigere i Paradiset? (b) Hvad vil denne flod af velsignelser betyde for os i Paradiset?

¹⁶ Kan du se dig selv i Paradiset, omgivet af venner og familie, mens I virkelig nyder livet? Når du studerer Ezekiels syn af floden, vil du komme til at se det hele endnu mere tydeligt for dig. Hvordan det? Lad os igen se på de tre klare hovedpunkter der viser Jehovas store kærlighed.

¹⁷ En flod af velsignelser. Den symbolske flod vil på en måde blive langt større i Paradiset, for til den tid vil den ikke kun bringe åndelige velsignelser med sig, men også fysiske. I de tusind år hvor Jesus er Konge, vil Guds rige hjælpe trofaste mennesker til at få gavn af løsesummen på en endnu mere storslået måde. Lidt efter lidt vil de blive fuldkomne. Det vil være slut med sygdomme, læger, sygeplejersker, hospitaler og sygesikring! Denne flod med livgivende vand vil strømme ud til de millioner der overlever Harmagedon, “en stor skare” der kommer ud af “den store trængsel”. (Åb. 7:9, 14) Men selvom den flod af velsignelser der vil strømme i begyndelsen af tusindårsriget, er imponerende, vil den kun være som en lille bæk i sammenligning med det der kommer til at ske senere. Som i Ezekiels syn vil floden blive bredere og dybere efterhånden som der bliver behov for det.

18. På hvilken måde bliver ‘floden med livets vand’ en rivende strøm i løbet af tusindårsriget?

¹⁸ Livgivende vand. I løbet af tusindårsriget vil ‘floden med livets vand’ blive en rivende strøm. (Åb. 22:1) Utallige millioner, ja, endda milliarder, vil blive oprejst fra de døde og få mulighed for at leve evigt i Paradiset! Som en del af de velsignelser Jehova vil lade strømme ud gennem Riget, vil han sørge for at et enormt antal døde der længe har ligget magtesløse i jorden, får livet igen. (Esa. 26:19) Men vil alle der bliver oprejst, komme til at leve evigt?

19. (a) Hvad viser at der vil komme nye sandheder fra Gud i Paradiset, som gør floden endnu dybere? (b) Hvad betyder det at nogle i fremtiden vil blive “overladt til saltet”?

¹⁹ Hver enkelt må selv vælge. Til den tid bliver der nemlig åbnet nye skriftruller, og det forfriskende vand fra Jehova vil indbefatte nye sandheder, ny åndelig vejledning. Er det ikke et spændende perspektiv? Ikke desto mindre vil der være nogle der afviser denne velsignelse og i stedet vælger at være ulydige mod Jehova. Enkeltpersoner vil måske gøre oprør i løbet af tusindårsriget, men de vil ikke få lov til at spolere Paradiset. (Esa. 65:20) Så kan vi tænke på de sumpede områder i Ezekiels syn, der blev ved med at være livløse, “overladt til saltet”. Hvor vil det være tåbeligt hvis man stædigt nægter at drikke af det livgivende vand! Efter tusindårsriget vil en gruppe oprørere stille sig på Satans side. Alle der afviser Jehovas retfærdige styre, vil få samme endeligt: evig død. – Åb. 20:7-12.

20. Hvilken ordning i tusindårsriget får træerne i Ezekiels syn os til at tænke på?

²⁰ Træer der bærer frugt og virker helbredende. Jehova ønsker ikke at nogen af os skal gå glip af det evige liv. For at hjælpe os til at tage imod det fantastiske liv han tilbyder os, vil han igen sørge for en ordning der har samme effekt som de træer Ezekiel så. Men i Paradiset vil velsignelserne fra Jehova være både fysiske og åndelige. I himlen vil Jesus Kristus og hans 144.000 medregenter herske som konger i tusind år. Som præster vil de 144.000 hjælpe trofaste mennesker til at få gavn af løskøbelsen så de når frem til fuldkommenhed. (Åb. 20:6) Denne ordning med fysisk og åndelig helbredelse minder os om de træer Ezekiel så langs flodbredderne, træer der bærer nærende frugt og har helbredende blade. Ezekiels syn danner også en parallel til en anden smuk profetisk passage, som blev nedskrevet af apostlen Johannes. (Læs Åbenbaringen 22:1, 2). Bladene på de træer Johannes så, vil virke “helbredende på nationerne”. Utallige millioner af trofaste mennesker vil få gavn af den tjeneste de 144.000 udfører som præster.

21. Hvordan virker det på dig at tænke over Ezekiels syn af floden, og hvad er det næste vi vil se på? (Se boksen “Et vandløb bliver til en rivende strøm!”)

²¹ Bliver dit hjerte ikke fyldt med fred og håb når du tænker over Ezekiels syn af floden? Sikke en vidunderlig tid der ligger foran os! Og tænk, for mange, mange år siden malede Jehova med ord nogle billeder for os der skildrer denne fremtid, og tålmodigt inviterer han os til selv at være der og se den større opfyldelse, den virkelighed som billederne er en garanti for. Vil du være der? Du spekulerer måske på om der virkelig vil være en plads til dig i Paradiset. Hvis du gør det, vil du synes at de afsluttende passager i Ezekiels profeti er meget opmuntrende.

1, 2. (a) Hvilke instruktioner får Ezekiel af Jehova? (b) Hvilke spørgsmål vil vi få svar på?

EZEKIEL har lige haft et syn der må have fået ham til at tænke tilbage på Moses’ og Josvas tid næsten 900 år tidligere. Dengang beskrev Jehova for Moses hvor det lovede lands grænser skulle gå, og senere instruerede han Josva i hvordan landet skulle fordeles mellem Israels stammer. (4. Mos. 34:1-15; Jos. 13:7; 22:4, 9) Men nu, i år 593 f.v.t., giver Jehova Ezekiel og de andre deporterede besked på at de skal fordele det lovede land mellem Israels stammer igen! – Ezek. 45:1; 47:14; 48:29.

² Hvad ville Jehova fortælle Ezekiel og de andre deporterede med dette syn? Hvorfor er synet opmuntrende for Guds folk i dag? Vil det få en større opfyldelse i fremtiden?

Et syn med fire løfter

3, 4. (a) Hvilke fire løfter til de deporterede indeholdt Ezekiels sidste syn? (b) Hvilket løfte vil vi gå i dybden med i dette kapitel?

³ Det sidste syn Ezekiel fik, fylder ni kapitler i hans bog. (Ezek. 40:1 – 48:35) Det indeholdt fire opmuntrende løfter til de deporterede om Israels genoprettede nation. Hvad gik løfterne ud på? For det første at den rene tilbedelse igen ville foregå i Guds tempel. For det andet at trofaste præster og hyrder ville lede den genoprettede nation. For det tredje at der var sat landområder til side til alle der vendte tilbage til Israel. Og for det fjerde at Jehova ville være med dem, at han ville bo hos dem igen.

⁴ Kapitel 13 og 14 i denne publikation handlede om hvordan de to første løfter – at den sande tilbedelse skulle genindføres, og at trofaste hyrder ville lede folket – ville gå i opfyldelse. I kapitlet her vil vi fokusere på det tredje løfte, nemlig at landet skulle deles op i områder der skulle gå i arv. Det næste kapitel vil behandle løftet om at Jehova ville være hos sit folk. – Ezek. 47:13-21; 48:1-7, 23-29.

‘Dette land er blevet tildelt jer som arv’

5, 6. (a) Hvilket område var det der skulle fordeles i Ezekiels syn? (Se indledningsbilledet). (b) Hvilken betydning lå der i synet af landet der skulle tildeles?

⁵ Læs Ezekiel 47:14. I synet gjorde Jehova Ezekiel opmærksom på et landområde der snart ville komme til at ligne “Edens Have”. (Ezek. 36:35) Så sagde Jehova: “Dette er det område I skal tildele Israels 12 stammer som deres arv.” (Ezek. 47:13) Det “område” der var tale om, var Israel, det genoprettede land som de deporterede ville vende tilbage til. Som det fremgår af Ezekiel 47:15-21, gav Jehova som det næste en detaljeret og præcis beskrivelse af de ydre grænser omkring hele landet.

⁶ Hvilken betydning lå der i synet af landet der skulle tildeles som en arv? Beskrivelsen af de præcist opmålte grænser forsikrede Ezekiel og de andre deporterede om at deres elskede land ville blive genoprettet. Tænk hvor opmuntrende det må have været for dem at få et løfte fra Jehova der var formuleret i så detaljerede og malende vendinger! Fik Guds folk så virkelig et landområde i arv? Ja.

7. (a) Hvad skete der i 537 f.v.t., og hvad minder det os om? (b) Hvilket spørgsmål vil vi først få svar på?

⁷ I 537 f.v.t., det vil sige 56 år efter at Ezekiel havde fået synet, begyndte tusindvis af deporterede jøder at vende tilbage og bosætte sig i Israel. Begivenhederne dengang minder os om en lignende udvikling i nutiden. På en måde har Guds folk i dag også fået tildelt et landområde. Hvordan det? Jehova lod sine tjenere komme ind i et åndeligt land og bosætte sig der, og derfor kan genoprettelsen af det lovede land i fortiden lære os meget om genoprettelsen af Guds folks åndelige land i dag. Men før vi kommer nærmere ind på det, vil vi få svar på spørgsmålet: Hvorfor kan vi konkludere at der findes et åndeligt land i dag?

8. (a) Hvilken nation erstattede Jehova den bogstavelige nation Israel med? (b) Hvad er det åndelige land, eller paradis? (c) Hvornår blev det til, og hvem har slået sig ned i det?

⁸ I et andet af Ezekiels syner havde Jehova antydet at profetierne om Israels genoprettelse ville få en større opfyldelse efter at hans “tjener David”, Jesus Kristus, blev indsat som Konge. (Ezek. 37:24) Det blev han i 1914. På det tidspunkt var den bogstavelige nation Israel for længst blevet vraget som Guds folk til fordel for en nation af åndelige israelitter, de salvede kristne. (Læs Matthæus 21:43; 1. Peter 2:9). Men Jehova erstattede ikke kun den bogstavelige nation Israel med en åndelig nation, han erstattede også det fysiske land Israel med et åndeligt land, eller paradis. (Esa. 66:8) Som vi var inde på i kapitel 17 i denne publikation, er det åndelige land det trygge åndelige miljø, eller “område”, som de salvede siden 1919 har befundet sig i mens de aktivt har tilbedt Jehova. (Se boks 9B: “Hvorfor 1919?”) Som tiden gik, begyndte de der havde et jordisk håb, de “andre får”, også at slå sig ned i det åndelige land. (Joh. 10:16) I dag oplever vi at det åndelige paradis bliver ved med at vokse og udvikle sig, men det er først efter Harmagedon at mennesker vil komme til at opleve alle velsignelserne ved det åndelige paradis.

En ligelig og præcis fordeling af landet

9. Hvilke detaljerede instruktioner gav Jehova angående fordelingen af selve landet?

⁹ Læs Ezekiel 48:1, 28. Efter at Jehova havde fastlagt landets ydre grænser, beskrev han i detaljer hvordan selve landet skulle deles op. Han gav besked om at landområdet skulle fordeles ligeligt mellem de 12 stammer i præcist opmålte områder fra nord til syd. Opdelingen skulle begynde med Dans stamme i den nordlige ende af landet og slutte med Gads stamme ved den sydlige grænse. Hvert af de 12 landområder skulle gå på tværs af landet fra den østlige grænse til Det Store Hav, Middelhavet, i vest. – Ezek. 47:20.

10. Hvad må denne del af synet have forsikret de deporterede jøder om?

¹⁰ Hvad har denne del af synet forsikret de deporterede jøder om? Den detaljerede beskrivelse Ezekiel gav af fordelingen af landet, har sikkert givet dem en klar opfattelse af at det hele ville foregå på en velorganiseret måde. Derudover understregede den præcise fordeling af området mellem de 12 stammer at hver eneste der vendte tilbage, kunne være sikker på at få sit eget stykke land. Ingen af de hjemvendte jøder ville ende med at stå uden et jordstykke eller uden tag over hovedet.

11. Hvad kan vi lære af det profetiske syn af fordelingen af landet? (Se boksen “Fordelingen af landet”).

¹¹ Hvordan kan synet opmuntre os i dag? I det lovede land var der ikke kun en plads til præsterne, levitterne og høvdingerne, men også til alle andre som hørte til de 12 stammer. (Ezek. 45:4, 5, 7, 8) I det åndelige paradis i dag er der heller ikke kun en plads til de salvede og til dem fra den store skare der har ansvarsfulde opgaver, men også til alle andre der hører til den store skare.a (Åb. 7:9) Uanset hvor beskeden vores rolle i organisationen måtte være, kan vi være sikre på at vi har en plads og en vigtig opgave i det åndelige land. Det er en meget trøstende og opmuntrende tanke!

To markante forskelle – og hvad de betyder for os

12, 13. Hvilke specifikke instruktioner gav Jehova angående tildelingen af landområder til stammerne?

¹² Nogle af de instruktioner Jehova gav i forbindelse med fordelingen af landet, har sikkert undret Ezekiel, for de adskilte sig fra de instruktioner Moses havde fået. Vi vil nu se nærmere på to af dem – den ene har at gøre med landet, den anden med indbyggerne.

¹³ Landet. Moses havde fået at vide at de store stammer skulle have et større landområde end de små. (4. Mos. 26:52-54) Men i Ezekiels syn sagde Jehova at alle stammerne skulle have “lige store områder [“hver som sin bror”, fdn.]”. (Ezek. 47:14) Afstanden fra den nordlige grænse til den sydlige ville være præcis den samme i hver af de 12 stammers landområder. Alle israelitter – uanset hvilken stamme de tilhørte – ville have samme muligheder for at få gavn af de rige naturressourcer i det frodige lovede land.

14. Hvordan adskilte Jehovas instruktioner angående udlændinge sig fra det der stod i Moseloven?

¹⁴ Indbyggerne. Moseloven beskyttede udlændinge og gav dem lov til at deltage i tilbedelsen af Jehova, men de kunne ikke eje jord i Israel. (3. Mos. 19:33, 34) Men det Jehova nu fortalte Ezekiel, var anderledes end det han havde ladet nedskrive i Loven. Jehova sagde nemlig: “I skal give udlændingen der bor i landet, en arv i det stammeområde hvor han har slået sig ned.” Med de ord fjernede Jehova den store forskel der tidligere havde været mellem de “indfødte israelitter” og de udlændinge der boede i landet. (Ezek. 47:22, 23) I det genoprettede land som Ezekiel så i sit syn, lagde han mærke til at indbyggerne var ligestillede, og at de var forenede i tilbedelsen af Jehova. – 3. Mos. 25:23.

15. Hvilket evigt faktum om Jehova blev bekræftet af hans instruktioner angående landet og indbyggerne?

¹⁵ De to bemærkelsesværdige instruktioner som Ezekiel fik om landet og indbyggerne, må have trøstet de deporterede. De vidste at Jehova ville behandle dem lige, uanset om de var jøder af fødsel, eller om de var udlændinge der tjente Jehova. (Ezra 8:20; Neh. 3:26; 7:6, 25; Esa. 56:3, 8) Instruktionerne bekræftede også det skønne og evige faktum at Jehova elsker alle sine tjenere lige højt; de er alle lige værdifulde for ham. (Læs Haggaj 2:7). Også i dag er det et faktum som vi alle, uanset om vi har det himmelske eller det jordiske håb, sætter meget stor pris på.

16, 17. (a) Hvad kan vi lære af detaljerne om landet og indbyggerne? (b) Hvad vil vi se på i det næste kapitel?

¹⁶ Hvad kan vi lære af disse detaljer om landet og indbyggerne? De minder os om at lighed og enhed tydeligt skal kendetegne vores globale brodersamfund i dag. Jehova gør ikke forskel på nogen. Vi må alle sammen spørge os selv: ‘Efterligner jeg Jehovas upartiskhed? Behandler jeg alle mine trosfæller respektfuldt, uanset hvilken etnisk baggrund de har, og hvordan deres omstændigheder i øvrigt er? (Rom. 12:10) Vi er lykkelige for at Jehova har givet os alle de samme muligheder for at komme ind i det åndelige paradis, det skønne miljø hvor vi helhjertet udfører hellig tjeneste for vores himmelske Far og mærker hans mange velsignelser. – Gal. 3:26-29; Åb. 7:9.

¹⁷ Det næste vi skal se på, er hvad vi kan lære af det fjerde løfte i slutningen af Ezekiels sidste syn – løftet om at Jehova ville være med de deporterede. Det vil kapitel 21 handle om.

1, 2. (a) Hvilken særlig del af landet skulle sættes til side? (Se billedet på omslaget). (b) Hvilken garanti giver synet de deporterede?

I SIT sidste syn får Ezekiel nogle oplysninger om et område af landet der skal sættes til side til et bestemt formål. Det område der bliver sat til side, skal ikke tildeles som en arv til en af Israels stammer, men skal være et bidrag til Jehova. Ezekiel får også noget at vide om en bemærkelsesværdig by med et interessant navn. Denne del af synet giver de deporterede en vigtig garanti: Jehova vil være med dem når de vender tilbage til deres elskede hjemland.

² Ezekiel beskriver bidraget i detaljer. Lad os se nærmere på beskrivelsen, som har stor betydning for os der tjener Jehova i dag.

“Et helligt bidrag” og en by

3. Hvilke fem stykker skulle det særlige landområde Jehova satte til side, deles op i, og hvilket formål tjente de forskellige områder? (Se boksen “Det stykke land I skal give som bidrag”).

³ Det særlige landområde målte 25.000 alen (13 kilometer) fra nord til syd og 25.000 alen fra øst til vest. Dette kvadratiske landområde blev kaldt “hele det stykke der gives som bidrag”. Det blev delt op på tværs i tre stykker. Det øverste stykke var til levitterne, og det midterste stykke var til templet og præsterne. Disse to stykker jord udgjorde tilsammen ‘det hellige bidrag’. Det mindre stykke længst mod syd, “det resterende areal”, var ‘til almindelig brug’. Det var til byen. – Ezek. 48:15, 20.

4. Hvad kan vi lære af beskrivelsen af bidraget til Jehova?

⁴ Hvad kan vi lære af beskrivelsen af bidraget til Jehova? Ved først at sætte jord til side til dette særlige bidrag og derefter sætte jord til side til stammerne viste Jehova at det åndelige center skulle være det vigtigste i landet. (Ezek. 45:1) Denne rækkefølge i tildelingen af jord lærte uden tvivl de deporterede en hel del. De skulle sætte tilbedelsen af Jehova først i deres liv. I dag betragter vi også åndelige aktiviteter, som studiet af Guds ord, møderne og forkyndelsen, som det vigtigste. Når vi efterligner Jehovas eksempel med hensyn til at prioritere rigtigt, vil vores hverdag være centreret om tjenesten for ham.

“Byen skal ligge midt i dette stykke land”

5, 6. (a) Hvem skulle byen tilhøre? (b) Hvad symboliserede byen ikke, og hvorfor ikke?

⁵ Læs Ezekiel 48:15. Hvad symboliserede “byen” og landområdet omkring den? (Ezek. 48:16-18) I synet sagde Jehova til Ezekiel at byen og dens område skulle “tilhøre hele Israels hus”. (Ezek. 45:6, 7) Byen og området omkring den hørte altså ikke med til ‘det hellige bidrag’ der var sat til side “til Jehova”. (Ezek. 48:9) Lad os med det i tanke se nærmere på hvad ordningen med byen kan lære os i dag.

⁶ For at finde ud af hvad vi kan lære af billedet med byen, må vi først slå fast hvad byen ikke symboliserer. Den kan ikke symbolisere den genopbyggede by Jerusalem. Hvorfor ikke? Fordi der ikke skulle være noget tempel i den by Ezekiel så i synet. Byen symboliserede heller ikke en anden by i det genoprettede Israel, for hverken de hjemvendte jøder eller deres efterkommere byggede nogensinde en by der var som den der blev beskrevet i synet. Og byen kan heller ikke sigte til en himmelsk by. Hvorfor ikke? Fordi den blev bygget på et landområde der “ikke var helligt”. (Ezek. 42:20) Den blev altså bygget på et almindeligt jordstykke der ikke var sat til side til tilbedelse.

7. Hvad var det for en by Ezekiel så, og hvad symboliserer den tilsyneladende? (Se indledningsbilledet).

⁷ Men hvad symboliserede byen i Ezekiels syn så? Husk at byen indgik i det samme syn som landet. (Ezek. 40:2; 45:1, 6) Det fremgår af Guds ord at landet sigter til et åndeligt land, og byen må derfor også sigte til en åndelig by. Hvad tænker man først og fremmest på når man hører ordet “by”? Man tænker på mennesker der bor sammen i et struktureret og organiseret samfund. Den velordnede by Ezekiel så – der skulle anlægges i et perfekt kvadrat – ser derfor ud til at skildre et velorganiseret administrationscenter.

8. Hvilket ansvarsområde har administrationen, og hvorfor?

⁸ Hvad har denne administration som ansvarsområde? Ezekiels syn viser at byen er i det åndelige land, og derfor kan man sige at administrationen leder og styrer det der foregår i det åndelige paradis i dag, Guds folks aktiviteter. Hvad ligger der så i at byen er placeret på almindelig, ikkehellig grund? Det minder os om at byen ikke sigter til en himmelsk men en jordisk administration, og den fungerer til gavn for alle indbyggere i det åndelige paradis.

9. (a) Hvem udgør den jordiske administration i dag? (b) Hvad vil Jesus gøre i løbet af tusindårsriget?

⁹ Hvem udgør denne jordiske administration? I Ezekiels syn blev den der stod for byens ledelse, omtalt som “høvdingen”. (Ezek. 45:7) Han var tilsynsmand blandt folket, men han var hverken præst eller levit. Høvdingen leder især tanken hen på tilsynsmænd i menigheden i dag som ikke er salvede. Disse omsorgsfulde åndelige hyrder, der hører til de “andre får”, gør ydmygt tjeneste her på jorden for Kristus’ himmelske regering. (Joh. 10:16) I løbet af tusindårsriget vil Jesus “på hele jorden” udvælge og indsætte kvalificerede ældste, eller “fyrster”. (Sl. 45:16) Under ledelse af den himmelske regering vil de tage sig af Guds folk i løbet af tusindårsriget.

“Jehova er der”

10. Hvad er navnet på byen, og hvilken forsikring ligger der i det?

¹⁰ Læs Ezekiel 48:35. Byens navn er “Jehova er der”. Navnet er en garanti for at det er en by hvor man tydeligt kan mærke Jehovas tilstedeværelse. Ved at vise Ezekiel denne centralt placerede by sagde Jehova i virkeligheden til de deporterede: ‘Jeg vil igen være hos jer!’ Sikke et opmuntrende løfte!

11. Hvad kan vi lære af Ezekiels syn af byen og dens betydningsmættede navn?

¹¹ Hvad kan vi lære af denne del af Ezekiels profeti? Navnet på den bylignende administration forsikrer Guds tjenere i dag om at Jehova er hos sine trofaste tjenere på jorden nu, og at han altid vil være det. Det betydningsmættede navn understreger også en vigtig sandhed: Formålet med byen er ikke at give mennesker magt, men at sørge for at Jehovas kærlige og rimelige normer bliver ført ud i praksis. For eksempel har Jehova ikke givet administrationen beføjelser til at fordele eller opdele landet efter hvad mennesker måske ville synes var rimeligt. Nej, han forventer at de der udgør administrationen, respekterer de tildelinger, eller privilegier, han selv har givet sine tjenere, deriblandt “de svage”. – Ordsp. 19:17; Ezek. 46:18; 48:29.

12. (a) Hvad er en speciel ting ved byen, og hvad illustrerer det? (b) Hvilket vigtigt signal sender dette syn til kristne tilsynsmænd?

¹² Lad os se på endnu en speciel ting ved byen “Jehova er der”. Byer i fortiden var omgivet af beskyttende mure med så få porte som muligt, men denne by har 12 porte! (Ezek. 48:30-34) Det store antal porte (tre på hver side af den kvadratiske by) illustrerer at de der administrerer byen, er tilgængelige, og at alle Guds tjenere nemt kan komme i kontakt med dem. Det at byen har 12 porte, understreger desuden at byen er åben for alle, for “hele Israels hus”. (Ezek. 45:6) At byen er så lettilgængelig, sender et vigtigt signal til kristne tilsynsmænd. Jehova ønsker at de skal være lette at komme i kontakt med, og at de villigt stiller sig til rådighed for alle i det åndelige paradis.

Guds folk kommer for at tilbede og for at støtte aktiviteterne i byen

13. Hvad sagde Jehova om de opgaver folk skulle udføre?

¹³ Lad os gå tilbage til Ezekiels tid og finde ud af hvilke detaljer han ellers gengiver i dette omfattende syn af fordelingen af landet. Jehova fortæller om nogle mennesker der udfører forskellige former for tjeneste. “Præsterne som tjener ved helligdommen”, skulle frembære ofre og nærme sig Jehova for at tjene ham. Og “levitterne der tjener ved templet”, skulle “tage sig af arbejdet og alt det der skal gøres dér”. (Ezek. 44:14-16; 45:4, 5) Desuden var der nogle der var i fuld gang med at arbejde i nærheden af byen. Hvem var de mon?

14. Hvad minder de der arbejder i nærheden af byen, os om?

¹⁴ De folk der arbejder i nærheden af byen, kommer fra “alle Israels stammer”. Deres opgave er at dyrke afgrøder der “skal brødføde dem der betjener byen”, og på den måde støtter de byens aktiviteter. (Ezek. 48:18, 19) Minder det om noget vi kan være med til? Ja. I dag har alle indbyggere i det åndelige paradis mulighed for at støtte Kristus’ salvede brødre og dem i ‘den store skare’ der er udnævnt til at føre an. (Åb. 7:9, 10) Noget af det vigtigste vi kan gøre for at støtte, er villigt at følge vejledningen fra den trofaste træl.

15, 16. (a) Hvilken anden detalje indeholder Ezekiels syn? (b) Hvad kan vi lære af det?

¹⁵ Ezekiels syn indeholder endnu en detalje som vi kan lære noget af når det gælder vores tjeneste for Jehova. Hvilken? Jehova fortæller at folk fra de 12 ikkelevitiske stammer er aktive to steder: i forgården til templet og på byens græsningsareal. Hvad foretager de sig? I forgården til templet kommer alle stammerne “for at tilbede” ved at bringe ofre til Jehova. (Ezek. 46:9, 24) På byens græsningsareal kommer folk fra alle de 12 stammer for at støtte aktiviteterne i byen og dyrke jorden. Hvad kan vi lære af deres eksempel?

¹⁶ I dag har de der hører til ‘den store skare’, mulighed for at deltage i aktiviteter der minder om dem der foregik i Ezekiels syn. De tilbeder Jehova “i hans tempel” ved at bringe ofre i form af lovprisning. (Åb. 7:9-15) Det gør de ved at deltage i forkyndelsen og ved at give udtryk for deres tro når de svarer ved møderne og synger med på sangene. De betragter den direkte tilbedelse af Jehova som deres vigtigste forpligtelse. (1. Krøn. 16:29) Mange i Guds folk har også mulighed for at støtte hans organisation på en lang række praktiske måder. For eksempel hjælper de til med at bygge og vedligeholde rigssale og afdelingskontorer og deltager i mange andre projekter som Jehovas organisation har sat i gang. Andre støtter den slags projekter økonomisk ved at give bidrag. Ved at støtte på alle disse praktiske måder er de så at sige med til at dyrke jorden, “til ære for Gud”. (1. Kor. 10:31) Ivrigt og entusiastisk udfører de deres arbejde, for de ved at “den slags ofre glæder Gud”. (Hebr. 13:16) Udnytter du fuldt ud mulighederne for at være med?

“Vi ser frem til at der kommer nye himle og en ny jord”

17. (a) Hvilken større opfyldelse af Ezekiels syn vil vi opleve i fremtiden? (b) Hvem vil den bylignende administration gavne i tusindårsriget?

¹⁷ Vil Ezekiels syn af området der skulle gives som bidrag, få en større opfyldelse i fremtiden? Ja! Tænk over følgende: Ezekiel så at landområdet der blev kaldt “det hellige bidrag”, var landets centrum. (Ezek. 48:10) Efter Harmagedon kan vi også være sikre på at Jehova vil være midt iblandt os uanset hvor på jorden vi bor. (Åb. 21:3) I tusindårsriget vil den bylignende administration – altså de brødre på jorden der bliver udnævnt til at sørge for Guds folk – efterhånden tage sig af hele kloden og give kærlig vejledning til alle der udgør ‘den nye jord’, det nye menneskesamfund. – 2. Pet. 3:13.

18. (a) Hvorfor kan vi være sikre på at den bylignende administration vil være i fuldstændig harmoni med Guds styre? (b) Hvad forsikrer navnet på byen os om?

¹⁸ Hvorfor kan vi være sikre på at den bylignende administration altid vil være i fuldstændig harmoni med Guds styre? Fordi det tydeligt fremgår af Guds ord at den jordiske by med 12 porte er et spejlbillede af den himmelske by med 12 porte, det nye Jerusalem, der udgøres af Kristus’ 144.000 medregenter. (Åb. 21:2, 12, 21-27) Dette indikerer at den jordiske administration altid vil være helt på linje med alle de beslutninger der træffes af Guds rige i himlen, og omhyggeligt vil føre dem ud i praksis. Ja, navnet på byen “Jehova er der” forsikrer hver eneste af os om at den rene tilbedelse altid vil eksistere og i Paradiset vil trives som aldrig før. Sikke en vidunderlig og smuk fremtid der venter os!