Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • wcg kap. 45 s. 204-s. 207
  • “Jeg er en synder”

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • “Jeg er en synder”
  • Vær modig og stærk!
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Gå i dybden
  • Vend det indad
  • Se det store billede
  • Lær mere
  • Han blev en klippe
    Vær modig og stærk!
  • Lær at tænke ligesom Jehova og Jesus
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2025
  • Han lærte at være tilgivende
    Efterlign deres tro
  • Han lærte tilgivelse af Jesus
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2010
Se mere
Vær modig og stærk!
wcg kap. 45 s. 204-s. 207

45 PETER

“Jeg er en synder”

Trykt udgave
Trykt udgave

PETER var en hårdtarbejdende fisker der havde en andel i en fiskerivirksomhed. Han var kendt for at være frimodig og sagde ofte lige hvad han tænkte. Han var også handlekraftig, så når han så et behov, gjorde han hvad han kunne for at dække det. En dag kom hans bror Andreas til ham og sagde med stor begejstring: “Vi har fundet Messias.” Inden længe blev Peter en af Jesus’ disciple.

Nogle måneder senere kom Jesus til Kapernaum, hvor Peter boede. Peter havde været ude og fiske hele natten uden nogen resultater. Men så bad Jesus ham om at sejle ud på dybt vand og sænke sine net igen. Den idé var Peter meget skeptisk over for. Det var det værste tidspunkt på dagen at fiske på! Derfor sagde han opgivende: “Vi har knoklet hele natten uden at fange noget.” Alligevel gjorde han som Jesus havde bedt ham om. Det næste der skete, må have været meget overraskende. Fordi han og de andre fiskere fulgte Jesus’ anvisning, kunne de fylde to både med så mange fisk at de begyndte at synke. Oplevelsen gjorde Peter bange. Han faldt på knæ foran Jesus og sagde: “Gå væk fra mig, Herre, for jeg er en synder.” Han følte sig for ufuldkommen, for uværdig, til at være i selskab med Guds egen Søn, der kunne udføre sådan nogle fantastiske mirakler. Men Jesus beroligede ham og sagde: “Du skal ikke være bange. Fra nu af er det mennesker du skal fange.”

Peter falder ned på knæene foran Jesus, som sidder forrest i båden. Fiskere kæmper med at trække deres net ind, og båden er fyldt med fisk.

Jesus så det gode i Peter, at han havde nogle smukke egenskaber, og gjorde ham med tiden til en af sine 12 apostle. Peter viste mod på mange forskellige måder. Når Jesus sagde noget der kunne lyde lidt mærkeligt i disciplenes ører, var det ofte Peter der sagde det alle de andre tænkte, og bad Jesus om at forklare hvad det betød. Og da Jesus kom gående på vandet, var Peter den eneste der havde modet til at spørge om han måtte komme ud til ham.

Peter kom ofte galt afsted og måtte irettesættes. Hvad hjalp ham til aldrig at give op?

Peter viste også en anden form for mod. Når man bliver irettesat, kræver det mod at turde at se indad, ydmygt erkende sine fejl og derefter gøre de nødvendige forandringer. Det var noget Peter gjorde mange gange i sit liv. Da Jesus for eksempel forklarede at han snart skulle dø, var Peter lidt for hurtig og sagde: “Vær god mod dig selv, Herre.” Jesus irettesatte Peter for at tænke Satans tanker og ikke Jehovas. Ydmyg som han var, lod Peter sig ikke slå ud, men fandt den indre styrke det kræver at tage imod en retledning.

Aftenen før Jesus døde, ville han gerne lære sine apostle noget om ydmyghed. Derfor begyndte han at vaske deres fødder – en opgave som det normalt var en tjener der tog sig af. “Du skal aldrig nogensinde vaske mine fødder,” fløj det ud af Peter. Endnu en gang irettesatte Jesus ham. Nu endte Peter i den helt modsatte grøft og bad Jesus om ikke bare at vaske hans fødder, men også hans hænder og hans hoved. Igen måtte Jesus korrigere hans tankegang. Senere på aftenen forudsagde Jesus at alle hans apostle ville forlade ham. Selvsikkert påstod Peter at han aldrig kunne finde på at forlade Jesus, og at det kun kunne gælde de andre apostle. Men Jesus svarede at Peter faktisk ville nægte at kendes ved ham tre gange den nat.

Bare få timer senere blev Jesus arresteret, bundet og ført væk. Peter fulgte modigt efter, dog lidt på afstand, og kom helt ind i gården til ypperstepræstens hus. Indenfor blev Jesus slået og uretfærdigt anklaget. Ude i gården var der nogen der genkendte Peter og kunne huske at han var en af Jesus’ disciple. Og præcis som Jesus havde forudsagt, nægtede Peter tre gange at kendes ved ham.

Jesus, der var kommet ud af huset, fik nu øjenkontakt med Peter. Fuldstændigt knust forlod Peter gården og begyndte at græde fortvivlet. Nogle timer senere, da hans elskede Herre og ven blev henrettet på brutal vis, må Peter have haft det værre end nogensinde før i sit liv. Hvad ville han gøre? Ville han lade sit fejltrin slå ham helt ud? Nej, han var besluttet på ikke at give op. Han tog hen for at mødes med de andre apostle. Senere havde han noget spændende at fortælle dem: Jesus havde vist sig for ham! Vi ved ikke hvad Jesus sagde til ham ved den lejlighed, men gensynet må virkelig have styrket og opmuntret Peter.

Nogle uger senere, da Jesus mødtes med sine apostle ved Galilæas Sø, gjorde han noget meget smukt. Ligesom Peter tre gange havde nægtet at kendes ved Jesus, gav Jesus ham nu tre muligheder for at bekræfte sin kærlighed til ham. Derudover betroede han ham en vigtig opgave: “Giv mine små får føde.” Som vi vil se i kapitel 49, var det nogle ord Peter tog til sig. Og det han havde lært om mod indtil nu, ville hjælpe ham resten af hans liv.

Læs det i Bibelen

  • Matthæus 14:23-29; 15:15; 16:21-23; 18:21; 19:27-29; 26:69-75

  • Markus 14:27-31, 53, 54; 16:7

  • Lukas 5:1-11; 12:41; 22:61, 62; 24:33, 34

  • Johannes 1:40-42; 13:3-9, 36-38; 21:15-17

Forklar

Hvordan viste Peter mod og styrke på det her tidspunkt i sit liv?

Gå i dybden

  1. 1. Hvad indebar det at være fisker på Peters tid? (it “Jagt og fiskeri” § 6-7) A

    En fisker fra det første århundrede reparerer et fiskenet.

    Billede A

  2. 2. Hvorfor gav Jesus Simon navnet Kefas? (Studienoten “Du er Simon” i Joh. 1:42, nwtsty)

  3. 3. Hvad indikerede Jesus da han sagde til Peter og Andreas at de ville blive “menneskefiskere”? (Matt. 4:18-20; w16.05 9 § 3-4) B

    Fire fiskere fra det første århundrede anstrenger sig for at trække et helt fyldt fiskenet op i deres båd.

    Billede B

  4. 4. Hvad mente Jesus da han spurgte Peter: “Elsker du mig mere end disse?” (Studienoten “elsker du mig mere end disse?” i Joh. 21:15, nwtsty)

Vend det indad

  • Hvis du kæmper med en svaghed, hvordan kan Peters eksempel så hjælpe dig til ikke at give op i tjenesten for Jehova? C

    Billedserie: En ung bror kæmper med at komme af med en svaghed han har. De næste tre billeder viser hver situation for sig selv. Den unge bror kigger skuffet på sig selv i et spejl mens han tænker over sin svaghed. Ved hjælp af Bibelen opmuntrer to brødre den unge bror på et hyrdebesøg. Den unge bror står på podiet og læser op fra Bibelen til et møde i rigssalen.

    Billede C

  • Hvad kan du lære af at tænke over hvor hurtige og villige Jesus og Jehova var til at tilgive Peter?

  • Hvordan kan du efterligne det mod Peter viste på det her tidspunkt i sit liv?

Se det store billede

  • Hvad lærer beretningen dig om Jehova?

  • Hvad har beretningen at gøre med Jehovas hensigt?

  • Hvad har du lært om Peter i det her kapitel der gør dig taknemmelig for at han er blevet udvalgt til at herske sammen med Jesus i himlen?

Lær mere

Hvordan kan forældre lære deres børn om Jehovas barmhjertighed ud fra Peters eksempel?

Jehova tilgiver (9:40)

Hvad hjalp Peter til at være loyal når andre var illoyale?

“Han forblev loyal under prøvelser” (ia 188-195)

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del