SHEOL

(Sheʹol).

Graven, menneskehedens fælles grav; ikke et enkelt gravsted (hebr.: qæʹvær, Dom 16:31; qevurahʹ, 1Mo 35:20) eller en enkelt gravhøj (hebr.: gadhīsjʹ, Job 21:32).

Der har været fremsat flere teorier om oprindelsen til det hebraiske ord sje’ōlʹ, men det synes at være afledt af det hebraiske udsagnsord sja’alʹ, der betyder „at spørge, at anmode om“. Samuel Pike siger i værket A Compendious Hebrew Lexicon at Sheol er „de dødes fælles opholdssted eller område, kaldet således på grund af gravens umættelighed — det er som om den altid spørger efter eller kræver flere“. (Cambridge 1811, s. 148) Således er Sheol det sted (ikke en tilstand) der spørger efter eller kræver alle uden personsanseelse, idet det optager menneskehedens døde i sig. — 1Mo 37:35, fdn.; Ord 30:15, 16.

Det hebraiske ord sje’ōlʹ forekommer 65 gange i den masoretiske tekst. I den danske autoriserede oversættelse af 1992 er det konsekvent gengivet med „dødsriget“, men ældre oversættelser har flere steder valgt at gengive det med „helvede“. Desuden forekom sje’ōlʹ i den oprindelige hebraiske tekst til Esajas 7:11, hvor det blev gengivet med „Hades“ i de gamle græske oversættelser af Aquila, Symmachos og Theodotion. — Se NV, fdn.

Der findes ikke noget dansk ord der gengiver den præcise betydning af det hebraiske ord. Om brugen af ordet „helvede“ som gengivelse siger Collier’s Encyclopedia (1986, bd. 12, s. 28): „Da Sheol på Det Gamle Testamentes tid blot betød de dødes bolig for alle uden forskel, er ordet ’helvede’ som det forstås i dag, ikke nogen heldig oversættelse.“ I nyere oversættelser er ordet translittereret og gengives „Sheol“. — RS, AT, NV.

Encyclopædia Britannica (1971, bd. 11, s. 276) siger om Sheol: „Sheol lå et eller andet sted ’under’ jorden. . . . De døde befandt sig hverken i en tilstand af pine eller i en tilstand af nydelse. Sheol var hverken forbundet med løn for de retfærdige eller med straf for de ugudelige. Gode som onde, tyranner som helgener, konger som forældreløse, israelitter som hedninger — alle sov det samme sted uden at være sig hinanden bevidst.“

Det er sandt at den græske lære om menneskesjælens udødelighed senere vandt indpas i jødisk religiøs tankegang, men som Sheol skildres i Bibelen, står det for menneskehedens fælles grav, et sted hvor de døde er uden bevidsthed. (Præ 9:4-6, 10) De der befinder sig i Sheol, hverken priser eller nævner Gud. (Sl 6:4, 5; Es 38:17-19) Man kan imidlertid ikke sige at Sheol blot repræsenterer ’den tilstand at være adskilt fra Gud’, for Bibelen viser at Sheol ligger ’blottet for’ Gud, og at Gud i realiteten også er dér. (Ord 15:11; Sl 139:7, 8; Am 9:1, 2) Derfor kunne Job, i sin længsel efter at blive befriet for sine lidelser, bede om at komme i Sheol og senere blive husket af Jehova og blive kaldt ud derfra. — Job 14:12-15.

Overalt i de inspirerede skrifter forbindes Sheol med død, ikke med liv. (1Sa 2:6; 2Sa 22:6; Sl 18:4, 5; 49:7-10, 14, 15; 88:2-6; 89:48; Es 28:15-18; sml. også Sl 116:3, 7-10 med 2Kor 4:13, 14.) Det omtales som „det mørke og dystre land“ (Job 10:21) og som „det tavse“. (Sl 115:17) Abel var øjensynlig den første der kom i Sheol, og siden har utallige millioner døde gjort ham følgeskab, idet de hviler i jordens støv sammen med ham.

På pinsedagen år 33 citerede apostelen Peter fra Salme 16:10 og møntede ordene på Kristus Jesus. Da Lukas gengav Peters ord, benyttede han det græske ord haiʹdēs, hvorved han viste at Sheol og Hades betyder det samme, menneskehedens fælles grav. (Apg 2:25-27, 29-32) Under Jesu Kristi tusindårsrige vil Sheol, eller Hades, blive tømt og tilintetgjort ved at alle som befinder sig dér, bliver oprejst fra de døde. — Åb 20:13, 14; se GRAV, GRAVSTED; HADES; HELVEDE.

Jonas og Sheol. I beretningen om Jonas står der at „Jonas [bad] til Jehova sin Gud fra fiskens indre og sagde: ’I min kval råbte jeg til Jehova, og han svarede mig. Fra Sheols skød råbte jeg om hjælp. Du hørte min røst.’“ (Jon 2:1, 2) Jonas sammenlignede således fiskens indre med Sheol. Han var så godt som død mens han befandt sig i fisken, men Jehova udfriede ham fra gravens dyb, eller Sheol, ved at bevare ham i live og sørge for at fisken spyede ham op. — Jon 2:6; jf. Sl 30:3.

Jesus sammenlignede Jonas’ ophold i fiskens bug med det der ville ske med ham selv, idet han sagde: „For ligesom Jonas var i bugen på den vældige fisk i tre dage og tre nætter, således skal Menneskesønnen være i jordens hjerte tre dage og tre nætter.“ (Mt 12:40) Jesus brugte ikke ordet „Sheol“ (Hades) her, men apostelen Peter brugte ordet „Hades“ da han omtalte Jesu død og opstandelse. — Apg 2:27.

Angående ordet „Sheol“ bemærker Brynmor F. Price og Eugene A. Nida: „Ordet forekommer ofte i Salmerne og i Jobs Bog og sigter til det sted hvor alle døde kommer hen. Det skildres som et mørkt sted uden nævneværdig aktivitet. Der er ingen moralske skel der, så ’helvede’ (KJV) er ikke en velegnet oversættelse, eftersom dette ord henleder tanken på en kontrast til ’himmelen’ som det sted hvor de retfærdige opholder sig efter døden. I en vis forstand er ’graven’ i almen forstand en nærliggende oversættelse, med undtagelse af at Sheol mere er en massegrav hvori alle de døde hviler sammen. . . . Brugen af netop dette billede er måske blevet anset for passende her [i Jonas 2:2] i betragtning af at Jonas var spærret inde i fiskens indre.“ — A Translators Handbook on the Book of Jonah, 1978, s. 37.