OTNIEL

(Otʹniel).

Den første dommer i Israel der omtales efter Josua. Otniel var „søn af Kenaz, Kalebs yngre broder“. (Dom 1:13; 3:9; Jos 15:17) Ifølge den grammatiske konstruktion kan det enten være Otniel eller Kenaz der var Kalebs yngre broder, men ifølge andre skriftsteder må Otniel have været Kalebs nevø, en søn af hans broder Kenaz. Nogle oversættelser siger derfor: „Otniel, søn af Kalebs yngre bror Kenaz.“ (DA92; jf. Li.) Kaleb var desuden „Jefunnes søn“ og kunne derfor ikke som Otniel være kenizzit eller søn af Kenaz. — 4Mo 32:12; 1Kr 4:15.

Da Otniel havde indtaget den kana’anæiske fæstning Debir, fik han Kalebs datter Aksa til hustru. Kaleb havde lovet hende til den der indtog byen. (Jos 15:16-19; Dom 1:11-15) Otniel havde en søn der hed Hatat og blev stamfader til en slægt i Juda. Mange år senere, under Davids herredømme, blev en af hans efterkommere udvalgt til at være øverste for en tjenestestyrke på 24.000. — 1Kr 4:13; 27:1, 15.

Den første periode hvori Israel på grund af sin ulydighed blev undertrykt af fremmede konger, varede otte år. Da israelitterne så „råbte til Jehova om hjælp“, lod han Otniel fremstå for at udfri dem, og ved Jehovas ånds hjælp slog Otniel „Arams konge, Kusjan-Risj’atajim,“ hvorefter han virkede som leder og dommer blandt sine brødre. — Dom 3:8-11.