SABTA

(Sabʹta).

En søn af Kusj og broder til Nimrod; stamfader til en af de 70 slægter efter Vandfloden. (1Mo 10:7, 8, 32; 1Kr 1:9, 10) Sabtas efterkommere bosatte sig øjensynlig i det sydlige Arabien, måske et af de steder der senere fik et navn der ligner hans. Sabata, hovedstaden i fortidens Hadramaut, har været nævnt, og Ptolemæus omtaler en by ved navn Saptha ved Den Persiske Bugt, men det kan ikke siges med sikkerhed om disse steder skal forbindes med Sabta.