LÅS

En mekanisme til aflukning af døre eller porte i den hensigt at forhindre uvedkommende i at få adgang. (Dom 3:23, 24; Ne 3:3, 6, 13-15) De låse der blev anvendt i fortiden, bestod som regel af en trærigel der kunne skydes sidelæns i en holder af træ som var fastgjort på døren. For at låse døren skubbede man rigelen ind i et hul eller en fordybning i dørstolpen, og rigelen blev sikret ved at et antal træ- eller jernpinde (tilholdere) som sad i holderen på døren, faldt ned i dertil indrettede huller i rigelen. For at låse døren op stak man en nøgle med tilsvarende tapper ind og løftede tilholderne så rigelen kunne bevæges tilbage til ulåst stilling. Det hul eller den fordybning som rigelen blev ført ind i, omtales af sjulamitpigen i hendes genfortælling af en drøm hvori hendes elskede hyrde blev forment adgang til hende af en låst dør. — Høj 5:2-5, fdn; se NØGLE.