HOSEAS

(Hoseʹas) [hebr.: Hōsjeʹa‛, kortform af Hosjaja].

Hebraisk profet der skrev Hoseas’ Bog i Bibelen; om hans herkomst oplyses kun at han var Be’eris søn. Han tjente som en af Jehovas profeter under kongerne Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias i Juda og under Jeroboam II (søn af Joasj) af Israel i sidste del af det 9. århundrede og første del af det 8. århundrede f.v.t. (Ho 1:1) Han levede samtidig med profeterne Amos, Esajas og Mika. — Am 1:1; Es 1:1; Mik 1:1.

Hoseas var profet (og sandsynligvis hjemmehørende) i Israels tistammerige. Budskaberne i Hoseas’ Bog var hovedsagelig rettet til dette rige. Mens Juda kun nævnes 15 gange og hovedstaden Jerusalem end ikke én gang, nævner bogen Israel 44 gange, Efraim (den største stamme i Israel) 37 gange og Samaria, hovedstaden i det nordlige rige, 6 gange. De fleste af de andre lokaliteter der nævnes i bogen, lå enten i det nordlige rige eller på grænsen til det. — Ho 1:4, 5; 5:1, 8; 6:8, 9; 10:5, 8, 15; 12:11; 14:6, 7.

Dog tillagde Hoseas åbenbart Judas konger større betydning, for han nævner de fire konger der regerede dér under hans tjeneste, mens han kun nævner den ene der herskede i Israel da han begyndte sin gerning. (Ho 1:1) I stedet for at dette skulle være et vidnesbyrd om at profeten kom fra eller var født i Juda, viser det snarere at Hoseas, ligesom andre af Guds profeter, betragtede kongerne i Juda, af Davids slægt, som retmæssige herskere over Guds folk, mens det nordlige rige, Israel, betragtedes som frafaldent, både i religiøs og i regeringsmæssig henseende. Oplysningen om hvilke konger der regerede i begge riger, er naturligvis med til at fastsætte tidspunktet for Hoseas’ profetgerning.