ITURÆA

(Ituræʹa).

Et lille landområde med skiftende, ikke nærmere bestemte grænser nordøst for Galilæas Sø.

Navnet Ituræa menes at stamme fra navnet på Ismaels søn Jetur, hvis efterkommere, der boede øst for Jordan, blev slået af israelitterne. (1Mo 25:15, 16; 1Kr 1:31; 5:18-23) Hen imod slutningen af det 2. århundrede f.v.t. førte makkabæerkongen Aristobulus I med held krig mod Ituræa og lagde en stor del af området ind under Judæa. For at forblive på sin jord måtte befolkningen i Ituræa lade sig omskære og underlægge sig jødisk lov. (Jewish Antiquities, XIII, 318 [xi, 3]) Senere var Ituræa et af de områder der hørte til Filips tetrarki, og som han havde fået i arv efter sin fader, Herodes den Store. — Lu 3:1.