MAKIR

(Maʹkir) [af en rod der betyder „at sælge“].

1. Den først nævnte søn af Manasse og hans aramaiske medhustru. Makir blev stamfader til makiritternes slægt og kaldes „Gileads fader“. Han giftede sig med en kvinde ved navn Ma’aka, og han fik sønner endnu mens Josef levede. (1Mo 50:23; 4Mo 26:29; Jos 17:1; 1Kr 2:21, 23; 7:14-17) „Makirs sønner“ indtog området Gilead, drev amoritterne bort og modtog området som arvelod. (4Mo 32:39, 40; 5Mo 3:15; Jos 13:31) Zelofhad og hans døtre stammede fra Manasse gennem Makir. (4Mo 27:1; 36:1, 2; Jos 17:3) I Deboras og Baraks sejrssang synes navnet „Makir“ at være brugt poetisk om hele Manasses stamme. — Dom 5:1, 14.

2. En søn af Ammiel; Jonatans søn Mefibosjet boede hos Makir i Lo-Debar indtil David sendte bud efter Mefibosjet og tog sig af ham. (2Sa 9:4-7, 13) Senere, under Absaloms oprør, var Makir blandt dem der sørgede for mad og andre forsyninger til kong David og hans folk. — 2Sa 17:27-29.